Så er jeg i island (Malfurion)

S: Sydisland , tæt på Ejafjallajökull
P:
Jakke: http://t0.gstatic.com/images?q=tbn:JDnIZeFHPl0yRM:https://2img.net/h/i908.photobucket.com/albums/ac284/MissBailey87/topshop.jpg&t=1
Bukser: http://only.bestsellershop.com/DK/light-wash-denim/duffy-hazel-denim-leggings-les5921/162212
Tøjre: http://takeadayoff.files.wordpress.com/2010/03/818120101526108620966_l1.jpg
På armene: http://farm4.static.flickr.com/3099/3097869978_c7efed936c.jpg
V: sky fri , sne over det hele , koldt
O: byens mennesker

_________________________________________________________________________________

"Så vi i Sydisland og lander snart, så pleas tag sedlen på, mens vi lander " det var en kvinde stemmen som kom ud af høretalerne, Melinia var taget med nogle til Island for at se den smukkeste natur, hun så ud af vinduet , og så Vulkanen Ejafjallajökull, hun følt hun så ham, hun smilede blidt, men vendte blikkede tilbage til flyet... folkene omkring hende grinede og pjattede , skole tur var det , faktisk ...
De fik at vide at tag jakke på inden de gik ud af flyver, god ide.... Melinia stod nu på landeplanen , der var iskold, hun pressede jakken indtil sig og så mod himlen, hendes ånden var blevet til røg i kulden, hendes blik fald mod Ejafjallajökull igen, den tiltrækkende hende og en gammel mand kom over til hende "Pas på unge pige, der over liver den farligste dæmon her , han er hersker her... og har ikke et godt ry " sagde han , Melinia genkendeligt bare hans ord men et blidt smil , hun havde dækkede sit hår og hun var svære at genkende "Tak sir" sagde hun, hun havde en varm og blid stemmende , som vil få en være til at falde for hende... så meget havde hun forandre sig, hun var os blevet smukkere end sidste...
Det var sent og de gik lige i seng da de kom til hotel .... Melinia lå i seng med dyne godt over sig , mens hendes blik igen fald mod Ejafjallajökull, men hun tog sig ikke af det og lod sig falde i søvn ...
Næste morgen efter morgenmad var det dagen de skulle starte på klater turen op af en af siderne på til Ejafjallajökull ... Island Vulkand .... Melinia skulle fluges med en af drengen , som var meget en player, de morer sig sammen og grinede tit.. de klaterende i mange timer og mens de var på midten , startet et uvejer og de bliv splittede , Melinia og Kun var alene og vinden og sne tog stil , hun dækkede sit ansigt helt nu og hænderne , hun havde det klodt "Lad os finde et ske og komme i lad " han gav hende ret og de flugt en sti på bjerget , men der sket det ... Melinia gled og faldet ned og hang heldigvis i rebet som bandet dem sammen... han råbte derefter "Melinia , er du okay" de var kolde og Melinia svarede ikke ... hun havde slogt hovedet og besvimmende ... de havde været ude i sne nu i 12 timer

Malfurion sad på sin trone og kiggede på de mange slaver der skovlede kul ind i store ovne. Pludselig følte han noget, der var et eller andet der var galt. Han sprang op af tronen og spredte sine store vinger hvorefter han fløj up af vulkanen og udenfor. Han fløj et par gange rundt inden han fik øje på hende og drengen. Han fløj først ned og greb hende under sin arm og derefter drengen hvorefter han fløj ind igen og lagde dem på to senge.

Hendes jakke dækkede hendes ansigt, hun lå på siden og mumlede udtydelig lyde, mens hendes krop rystede af kulde , hun var iskold , at hun havde været ude i den kulde bære hun ikke meget tøj, Drengen så chokket på ham og tog hurtigt Melinia inden til sig , han vendte hende mod ham så Malfurion ikke kunne se hendes figur eller noget som helst andet end ryggen som var dækkede af jakken og hendes bukser, han åbnede hendes jakke og derefter hendes tøjre, han åbnede sin tøj og så hende inden sig , det var varmt ... men hun rystede stadig af kulde, hun lå nu med bære maven mod hendes skolekammerte krop , kun så mod ham "Mange tak, for at rede os"

Han bed smerten i sig. "Intet problem.." sagde han og vandrede tilbage til sin trone. "Ka' vi så få noget varme på!?" råbte han med en høj buldrene stemme og alle slaveerne begyndte at skovle hurtigere. Han satte sig ned og placerede sit hovede på sin hånd og så ud til at kede sig noget så grusomt.

Melinia så vågende op langsomt og så ham ligge så tæt på hende, man kunne mærkede vred stig , men hun styrt sig til det sekundet hun opdaget hendes bære maven mod hans , hun fik et hårdt blik mod ham "Kun" sagde hun pludselige , hendes stemmen var klar og tydelig , men stadig så varm og blidt, hun løftet sin hånden og gav ham en lussing , han fik et flyve tur og lod nu på gulvet , hun knappede sin tøjre og med det var svært hun så sløret og svinger , hun fryse stadig, hun så uklart og vendt blikkede lige mod Malfurion, hendes blide ansigt så svagt ud , hun smilede , men kunne ikke se det var ham... men hendes hjerte gik amok igen , begrund af kulden hun havde fået ... Kun rejste sig op og kravelede hen til hende "Sorry Melinia , men din krop er iskold, pleas lad mig varmende den" han kom desværre til at sige varmende den med lidt for meget lidenskab og han fik en lussing til denne gang flyv han længer, hun kunne ikke se klart i nu

"Lad mig varme dig" sagde han og stod nu pludselig ved hendes side. "Mine vinger kan holde dig varme, bedre end nogen dyne nogensinde ville kunne.." sagde han kærligt til hende. "Og kan vi få mere kul på!?" råbte han igen, der lød et lille skrig fra slaverne og de begyndte at skovle så hurtigt de kunne. Han løftede hende forsigtigt i sine arme og lagde sine vinger omkring hende så de dækkede hende helt. "Sådan.. bedre?" spurgte han og smilede ned til hende.

Hun genkendt stemmen og fik et chok igennem kroppen , hun vendte ansigt mod ham og man kunne se på hendes øjne at det var svært at tro det var Malfurion, hendes hjerte vidste det var ham og lod derfor ham tag hende og varmende hendes krop, ham kunne mærkede hendes krop var iskold og det var ikke sundt... hun lagde hovedet mod hans bryst og lukkede øjne, hatten faldt af og hendes blå hår kom til syne , det var langer og smukkere og det kløede nu ... hun så ud som om hun var i en drømmende verden, det kunne Kun ikke li og flyv op "Kan du slippe hende, Nu" sagde var vred , måske mest Jaloux

"Gå over og skovl kul" sagde han surt og skubbede ham over i en stor stak kul med et slag af sin vinge. Han vendte igen sit blik mod Melinia og hviskede blidt til hende, "Er du okay..? Har du slået dig?.. Hvis du er kommet noget til så sig det.. Okay?". Han var tydeligvis meget bekymret for hende. Han kastede et blik over på drengen og kogte kortvarigt hans blod som en advarsel om at han ikke skulle blande sig igen, dog stoppede han efter kort tid.

Melinia så mod ham og smilede blidt, hun lukkede øjne "Jeg er okay, selvom jeg er sløret og har ondt i hovedet" sagde hun og små grinede "Bare rolige" hun duftede at Kun slog sig , da hans blod var i rummet "Malfurion være sød mod ham, han vidste ikke jeg kendt dig" sagde hun hendes stemme var kærlig omkring Malfurion... Kun begyndte at knyttede hænder og var nu sur og jaloux "Haha , hun tilhører mig" sagde han og smilede stolt , man kunne se på Melinia at det ikke var sandt overhovedet

"Alt hvad der kommer herind tilhøre mig knægt, og hvis du ikke passer på, så bliver du en af dem!" han pejede mod de mange slaver, helt tynde og udsultede, nærmest på dødens rand. "De har alle opført sig yderst uhøfligt over for mig, og derfor er de dømt til en evighed som slaver der holder vulkanen varm" forklarede han og nussede Melinia's kind forsigtigt. "Den eneste grund til at du ikke har en lænke om benet lige nu er på grund af Melinia, hvis hun ikke var her var du så godt som dødsdømt for din opførsel. Desuden er Melinia ikke eget af nogen, hun er sin egen og hun bestemmer helt selv hvem hun vil have, er det forstået?" sagde han og kastede et hårdt blik mod Kun.

Kun faldt over en kulbukke og skyndt sig at gemme bag den *han virker til at kende Melinia meget endda* han så frem og det han så , chokket ham ... Melinia lagde armene om Malfurion og så meget glad ud, hendes syn var begyndte at komme til sig , hun hviskede til Malfurion "giver dette dig et dårligt ry" hun var begrumrer for ham , hun gled en hånden igennem hans hår, hun så mod slaverne og lukkede øjne , det syn , kunne hendes øjne ikke klar at se på, men hun nyd varmende fra Malfurion ... hun rystede ikke mere

Han kyssede hendes pande forsigtigt med et lille smil, "Bare tag det roligt.. du er i sikkerhed nu, og det er det eneste der betyder noget. Kom, lad os gå ind i den mere hyggelige del af vulkanen" sagde han og begyndte at tage forsigtige skridt mod en stor gammel metaldør, den så ud som om tusinde af voksne mænd forgæves havde forsøgt at bryde igennem. Da han kom hen til den gled den med det samme til side for ham som om den kunne mærke at det var ham. Han gik ind og lagde hende forsigtigt på en seng og satte sig ved siden af hende. "Tag det helt roligt.. okay? Du har været ude for en del kulde.." sagde han og aede hendes kind. Døren stod stadig åben og en højlydt pivende stemme lød fra den "Du der knægt, bag kulstakken, kommer du?". Malfurion kiggede ikke på døren men virkede tværtimod som om talende metaldøre var det mest normale i verden.

Melinia så mod ham og da han lagde hende i sengen så hun mod ham, med rolige øjne "Skal nok være rolige , løftet" sagde hun og løftet hånden , Kun så overrasket på ham og flyv op og løb forbi ham som en hundehvalp som var bange, Melinia kom til at grinede af dem ....
Kun kravelede op i seng hvor Melinia var og kravelede hen mod hende... Melinia så mod Malfurion og lagde ikke mærkede til kun nærmede hende ... hendes hjerte slog virkelig hurtigt , derefter gik hun en hånden på sit lår , hun fik et kæmp chok og kom til at skrige

"Så smutter du spilop!" sagde han vredt og greb drengens krave og kastede ham væk som om han blot var en lille kludedukke. "Tving mig ikke til at vise dig hvorfor folk her på Island frygter mig!" sagde han og stirrede på drengen med sit mest kolde og onde blik, et blik der kunne få næsten alle til at løbe bange væk. Døren lukkede sig i med et stort bump og det lød næsten som om den grinede ondt af Kun.

Kun kravelede over i et hjørne helt bange og faldt i søvn, han vil ikke være her og håbede på det var en drøm.... Melinia var lidt i chok over Malfurion , hun kravelede hentil ham og lagde en hånden på hans kind "hey, fald bare ned, være glad for han var der, vis han ikke havde vil jeg havde faldt" hun stod foran ham, de havde ikke set hinanden i nogle måneder og nu stod hun foran ham igen og omvendt "Så det er sådan folk ser dig" sagde hun kærligt

"Jeg har savnet dig Melinia.." sagde han stille og smilede til hende inden han fortsatte "Og du ville ikke have været faldet, jeg ville have grebet dig". Han smilede og lagde sine arme om livet på hende og kiggede hende ind i øjnene. "Ja, det er sådanher folk ser mig, kold, hjerteløs, ondskabsfuld.. Det er desværre min forbandelse, jeg er nød til at være sådan her.. Det er nærmest en uskreven lov..". Han trak på skuldrene og kiggede en ekstra gang på hende. "Du er endnu smukkere end sidste gang.." sagde han og smilede stort.

Melinia tog sin jakke af og smid den på sengen "Er jeg" hun drejede rundt og så mod ham, mens hun små grinede "må være din skyld" sagde hun og aede hans kind, hun smilede kærligt til ham "du var det mod min ven, selvfølgelig ligger han an på mig , men gøre han ved alle" sagde hun og smilede hun tog hans hånd og sætte sig på hans sengekanten "jeg forventede ikke at møde dig, men vidste du altid være der vis jeg havde behøv for dig, de ord jeg tænkt da jeg fald, handle kun om dig " sagde hun

"Jeg vil altid være dig for dig, for evigt og altid. Se mig som din personlige bodyguard, der altid vil være ved din side i løbet af sekunder" sagde han og kiggede på hende med et smil, han lod sine finger folde sig sammen på ryggen af sig igen og kiggede mod drengen i hjørnet. "Tror du jeg var for hård mod den lille fyr?" sagde han med et lille grin og rettede igen sit blik mod den smukke pige foran sig.

"tja , han tro bare det er en drøm, sådan er han , ser ikke virkeligheden ... men sjov fyr" sagde hun og lagde sig tilbage og lod sig falde ned i hans sengen "Så nu er du kun min bodyguard" sagde hun drillende og lagde en hånden over sit ansigt , hun var lidt træt efter alt den kulde, men lod sig være vågende, hun så nu klart igen og hendes klare øjne så lige mod ham, de var utrolig blid og varm, "du er stadig utrolig smuk " hendes hjerte slog stadig hurtigt

"Og også lidt stærkere her og der" sagde han og spændte sine arm muskler mens han grinede lidt, hans muskler var ganskevidst blevet lidt større. "Så.. Hvad laver du her på Island?" spurgte han interresseret og lagde sig ned ved siden af hende, på siden og kiggede på hende med et blidt og kærligt blik mens han lagde en hånd på hendes hofte.

"Skole tur, vi klatter i bjerge rundt omkring verden og nu var det Island, vores lærer elsker at værre farelig steder og han kendt rygterne her omkring, så det var klart vi skulle herhen, men forventede ikke at se dig selvom du være her" sagde hun og lagde sig indtil hans krop, så hun kunne hører hans hjerteslag og vejrtrækninger "Med andre ord, vores lærer er interesseret i dæmoner og de ferest befinder sig i bjerg"...
hun nyd hans dufte og mærkede hans krop mod sin, hun kunne godt mærkede hans muskler var blevet større "Så, hvordan går det , med dig" spurgte hun og så mod ham , de havde øjenkontakt og et smil bredder sig over hendes læber "Jeg har savnet dig"

"Det går fint, lidt kedeligt måske, der er ikke rigtigt nogen der tør gøre modstand mere.. Jeg er nok bare for skræmmende" sagde han og grinede mildt, han lagde sine arme om hende og trak hende tættere på så han rigtigt kunne føle hende, mærke hende tæt på sig. "Jeg har savnet dig ubeskriveligt meget min sødeste skat.. Jeg har tænkt på dig hele tiden.. dag ud og dag ind" sagde han så og nussede hendes ryg ligeså stille mens han lyttede til hendes hjerte og vejrtrækning.

Melinia hjerte slog hurtigt og hendes maven susede meget ... hendes bryst mod hans bryst, hun så mod ham og smilede kærligt ,man kunne tydeligt ses at hun elskede ham og havde savnet ham , hun nærmede hans læber og kyssede ham kærligt "Har os tænkt dig hele tiden" hun lagde sig indtil ham igen og i det kom der et højt "De , fjerner hænder fra Melinia" han stod med Melinia ene mini scimitar "Ahhh mit ene våben" sagde hun ...

"Beder om tilladelse til at myrde denne lille gnom" sagde han og kiggede ind i hendes øjne med et kærligt blik, næsten som om han ikke opdagede at Kun stod der med kniven. Hvis hun gav ham lov ville han straks lænke drengen og tvinge ham til at skolve kul resten af dagen hvorefter han så ville dræbe ham og fodre sine hunde med hans kød, hvis hun sagde nej ville han bare slå ham bevidstløs.

"nej skat" sagde hun og rystede på hovedet "Han skal med hjem igen" ... kun fik et chok over hun kaldt ham skat og så mod Melinia og sagde "du mener ikke han er din type , det du for god til" Melinia holdet om livet på Malfurion og nyd hans tilstedværelse og nærvær ...