en hård dag

tid: sen aften
vejr: rejn
sted: sygehuset
omgivelser: mange patinter og læger (staver dårligt)

angel havde været på siden kl 5 om morgen, han havde arbejdet hele dagen. fordi der igen og igen kom flere og flere ind. angel drak en kop te, da han fik pause. han var ved at gå ned af stress. da alle skulle bruge ham

Det var sen aften, men dog stadig før midnat og mørket lagde sig langsomt over Di Morga. Dog fandtes der mindst en anden person ude denne aften. En lav pige, med rødbrunt hår, og ligeså bleg, som skulle man tro at hun var vampyr.. Dette var dog ikke tilfældet. Faktisk var hun død, så hun havde noget til fælles med blodsugerne, men heller ikke mere.
De isblå og kolde øjne hvilede nu på en høj og nøgen bygning, som lå omkring centrum "Hospitalet". Ordet flød over kvindens læber, en kvinde der gik under navnet Angelie Walentina. Hun havde efterhånden fået skabt sig et vis rygte i byen, men det var vel ligemeget. Hendes herre havde været væk længere end hvad godt var, og hun var for at sige det mildt, ved at blive en hel del bekymret på hans vegne.
Dette ødelagde også alt godt i hende. Hun gik rundt og var vred, irriteret og hadede alt og alle i hendes nærhed, og i aften skulle det gå ud over en patient. Hun havde fået nys om, at der var indlagt en børnemisbruger på hospitalet, og hun ville tage den gode tjeneste i sin hånd, og fjerne det afskum fra jordens overflade.
Angelies skridt gav genlyd, da hun bevægede sig op af trappen, og blidt skubbede skydedøren indad, for at komme ind i informationen. Damen bag kassen prøvede at tale til Angelie, men hun ignorerede hende totalt. Angelie passerede skranken uden så meget som at så hvem der var til stede, og fortsatte ned langs en anden hvid gang.

angel gik ind og undersøgte et barn, som rystede meget efter et overfald. "hvis du ikke fortæller hvad den mand gjorde ved dig, så kan han jo ikke blive fanget vel" sagde angel blidt. han havde en meget faderlig tone. så man kunne høre at angel var far. "Manden tog mig i parken, han sagde han ville slå og dræbe mig, hvis jeg ikke gik med" sagde barnet. det var en pige på 12 år. "Politiet jager ham, med alt hvad de kan, de skal nok fange ham" sagde angel. angel kendte pigen personligt. det var en pige som havde passet angels piger, en dag angel var i byen med sin kone

Hendes iskolde blik var rettet mod en bestemt dør. Hun var stadig ligeglad med hvem eller hvad der så hende. Hun var trods alt død i forvejen og derfor ville hospitalets vagter ikke være i stand til at dræbe hende en gang til.
Hun mærkede den sædvanlige kildrende fornemmelse i huden, da hun nærmede sig en åben dør. Fornemmelsen indikerede godhed og.. liv. Angelie mærkede hvordan den irriterede fornemmelse over englens tilstedeværelse langsomt brusede igennem hendes blod, da hun langsomt passerede døren. Hendes blik gled kort til siden, hvor hun regnede med at få øjenkontakt med mandslingen, som stod inde hos en yngre pige. Hun stoppede på intet tidspunkt hendes gang, men hun hørte hele samtalen, og hvad pigen fortalte.
Det blik som Angelie hade vendt mod englen var fyldt med vrede, kølighed, og besættelsen af at få hævn.. Bare fordi hun manglede en anelse blod på tanden.
Da hun igen havde passeret døren helt, og ville være ude af vampyrens synsfelt, vendte hun blikket ned mod en anden dør. 315 stod der på den, og netop den dør var Angelies mål denne aften. Hendes slanke fingre lagde sig elegant omkring dørhåndtaget, inden hun blidt pressede det nedad, og døren gled op med et enkelt klik.
Selve værelset var præcis ligesom alle andre steder på hospitalet. Hvidt, rent og steriliseret. Den specielle duft hang også i rummet, som kun hospitaler havde, og Angelie kunne ikke fordrage den, for at sige det rent ud. I sengen så hun en midladrende mand, som var omkring slutningen af 30'erne, med kulsort hår, der delte plads med et par enkelte, som var ved at blive grå. Han havde lukket øjnene, i en form for søvn, og et mere dyrisk smil gled over Angelies læber. Det var denne mand hun havde ledt efter.
Hendes skridt var nu blevet lydløse, da hun gik ind i lokalet, og lod døren glide i igen bag sig.

angel fornemmede at et spøgelse var kommet. han tjekkede det og gik ind til den mand han fornemmede spøgelset ved. "spøgelse fortæl hvad du vil" sagde han lidt irreteret. angel afslørede nemlig ikke for noget at han var en engel

Angelie sukkede lettere teatralsk. Hvad var der med væsner og spøgelser. Det var før midnat og derfor lignede hun trods alt et hvert andet menneske på denne jord.. Hun havde en krop, og tøj på, endda gik hun som et menneske. *I lægger for meget i myter* tænkte hun ligegyldigt, mens hun betragtede englen, som åbenbart ikke havde set hende.
Hun svarede ham ikke, faktisk sendte hun ikke engang dette væsen et blik. Hun kunne ligeså fornemme i huden, hvilken race han var, og behøvede derfor ikke andet information. Angelie stillede sig ovre ved denne mandslings seng, inden hun ligegyldigt kiggede ned på ham. Et kølige blik var fæstnet mod mandens strube, inden hun køligt fandt en kniv frem.
Hun lod den lege lidt i hånden, inden hun i et enkelt og langsomt snit, lod den glide henover mandens strube, som langsomt åbnede sig en anelse, og tilkendegav den røde væske. Han ville være død inden englen kunne redde ham.
"Jeg vil ingenting.. Jeg er færdig nu" svarede hun køligt, men en rolig og kontrolleret stemme, inden hun vendte om på hælen, og bevægede sig hen imod den samme dør, som hun også var kommet indad.

angel ramte hende med en lys ugle. han fik hurtigt healet såret. "Hvad har den mand gjort siden at du vil dræbe ham" sagde han. en kvinde kom ind. "Dr. light, deres datter suki er lige kommet ind" sagde kvinden. "Hvad suki!" sagd ehan og for afsted. han fandt hurtigt sin datter. hun havde slået hul på knæet. angel forbandt hendes ben og gik tilbage til manden. suki gik efter. da hun var en rigtig fars pige

Malika kom ned de mindste. Eller rette hun bliv indlaget efter hun var blive påkørt ned i byen Lulu skreg efter Angel, men ingen tog hende alvorliget " suki hvor er du 2 gispe Malika svaget og midste bevisthende. De små græde som vanvitig

suki så malika. "FAAAR!" skreg hun. angel gik ind på stuen. "malika" sagde han og stivnede. han for hen til hende. han lå blidt en hånd på hendes pande. "Skat hvad er der dog sket" sagde angel.

Malika åben svaget øjne igen. Hun så forfærtelig ud " mor bliv påkørt " græde lala Malika nikke svaget hun hade det ikke, godt over hovedt det gjore ondt over det hele " Angel " gispe malika svaget inden hun atte. Besvimet hun var alt for kævste til at rør på sig

angel sukkede. "Suki tag dine søstre med ind i venteværelset og giv dem en is.. sig det skal på dr. lights regning" sagde angel. suki nikkede og tog sine søstre med ind i venteværelset og gav dem is

Malika lå helt stille med en iltmaske på. Da hendes krop var meget øm efter det hun holdt en ring i hånden der vare hendes forlovelsring, som hade været væk længe og som hun nu hade funden igen. Hun hade nogen blodig stejer i ansiget

angel vaskede malikas ansigt og fik healet sårene. han kyssede hendes pande. "Hold ud min elskede" sagde han

endlig vånge Malika igen. Hun så på ham og smieldes svaget til ham hun reket svaget ud efter hans hånd for at, giv den et lille klem da hun ikke viste om hun overleve

han tog hendes hånd og kyssede den. "Du må ikke forlade mig.. hvordan skal pigerne og jeg klare os uden dig.. du er vores liv" græd han

Malika hoste " jeg er så træt " gipste malika svaget. Hun var så udmatte og udtæret at se på og hun skulle bare ha en masse hvile og pleje så skulle, hun nok komme sog helt igen men det kunne tag langtid

sov min skat, sov og hvil dig" sagd ehan

Malika faldt i søven igen

angel smilede og gik ud. han havde mere arbejde at gøre.

(fik du beskeden)

Malika sov med børne


// ja //

angel arbejdede hårdt. (hvem skal så starte det)

Malika sov

angel tjekkede til hende flere gange

Malika hade brug på vensterben

(skulle vi droppe de andre emner og kun have et?) han smilede og forbandt hendes ben