hård dag...? (Åben)

S_Skoven
T_15.00
O_træer ellers ikke så meget andet
P_ http://www.bluebanana.com/product.php/40670/186/criminal-damage----hammer--trousers--black-red- og http://www.bluebanana.com/product.php/99089/781/iron-fist----new-deal-skull--print-t-shirt--black-
V_fint lidt blæst men fint



Jaster sad ude i skove med en taske foran sig han kiggede på sin taske den var fyldt med noget tøj som han trænede i når han havde lyst til det men lige nu ville han bare slappe af. Han sad med en flaske vand i sin ene hånd som han tog en tår af der var ikke varmt nej han var bare tørstig men han var jo også en dæmon der kunne styre ild så han var tit meget varm selv når han slappede af. Han kiggede rundt i skoven for at se om der var nogen udover ham lige nu men det var der vist ikke lige nu. Han slappede af og sad op af et træ og lukkede sine øjne *hvad skal jeg mon lave har mit træningstøj men ved ikke om jeg vil træne lige nu eller tage mig en lur. Han sad med lukket øjne op af et træ og var næsten ved at sove op af det.

Barishan kom gående gennem skoven som han gjorde en gang i mellem for at samle sine tanker. Han havde sin beige jakke, han havde sine hænder i lommerne på den. Hans sølv amulet hang omkring hans hals og hans sværd Zalzura hang på hans ryg. Barishan fik øje på Jaster og gik der over. Han nikkede imod Jaster og sagde. ’’ goddag den herre. Hvad laver de ude i skoven helt alene? ’’.

Han sad og halv sov op af træet og slappede også lidt mere af med sine øjne lukket for så var der ikke så meget han kiggede på når han havde åbnet øjne men så kunne han også samle sine tænker som han ikke rigtig havde fået styr på der var jo så meget der var sket rundt omkring. Han åbnede øjne da han hørte en snakke til ham og kiggede op på personen "øhm hej jeg sidder og slapper af og samler bare lidt tænker hvad laver du her"sagde han og kiggede på Barishan

Barishan smilede varmt. ’’ jeg bor skam her ude. Jeg går mig bare en tur for at samle mine tanker og overveje mit næste træk. Mit navn er Barishan ’’. Barishan kiggede imod himlen. Han elskede den fredelige natur. Han følte sig hjemme når han var i skoven. Han følte at naturens aura lindre hans sjæl og healede den.

Han kiggede på manden med et stille muntert smil "okay der kan man bare se en rigtig natur elsker"sagde han og kiggede op på ham "hyggeligt at møde dig mit navn er så Jaster jeg plejede også at bo her men så flytte jeg ind i byen og laver nu der med min kæreste i et hus og ja det dejligt men har jo også brug for at være alene engang imellem ikke"sagde han og kiggede lidt rundt i skoven og kiggede så på ham igen

Barishan grinede og nikkede. ’’ jeg er helt enig. Når man er alene tænker man mere over tingene og når ofte frem til den bedste løsning på ens problemer. Men det lyder da til du har et hyggeligt liv i byen’’. Barishan satte sig op af et træ og fandt et græsstrå frem og begyndte at spille på det. Han spillede en stille og rolig melodi.

Han kiggede på hende og smilte stille "jep det gør man nemlig men man kan også komme til at tage de forkerte beslutninger selvom man mener det godt men bare gør tingene være end de endeligt var i forvejen"sagde han og kiggede på ham da han satte sig ned. Han kiggede på ham "hmm ja det gør jeg da har du slet ikke nogen pige i dit liv"spurgte han stille og roligt

Barishan stod og var lidt overrasket over det spørgsmål. Det havde han ikke forventet. Efter lidt tid svarede han. ’’ jeg har ikke noget svar til det spørgsmål. Faktisk prøver jeg ikke at knytte for tætte bånd med folk. Dog er det umuligt hvis man ikke er helt følelses forladt ’’. Barishan smilede og spillede videre på sit græsstrå.

Han kiggede på ham "ov okay du er en af de der indlukkede typer der ikke vil sige så meget om sig selv til en anden person og ikke en man lige har mødt kan jeg så godt forstå"sagde han og kiggede på hende med et stille og roligt smil og kiggede så bare lidt rundt og smilte for sig selv *han virker meget rar*tænkte han og kiggede op i himlen og smilte der var skyer der linede ting

Barishan grinede og nikkede. ’’ Det kan man vel godt sige. Du virker derimod som en åben person, du udviser tegn på visdom og intelligens med dine observationer. Det er ikke tit man møder en person der er lige så god til at analysere som en selv ’’. Barishan spillede videre igen på sit græsstrå. Han tappede foden i jorden i takt med rytmen i melodien.

Han kiggede på ham med et stille og muntert smil på sine læber og kiggede rundt "visdom hmm ja måske eller også har jeg bare været meget igennem angående det med at tage de rigtige beslutninger mange af min beslutninger har bare såret en anden person men har ændret mig siden den tid og nu gør jeg alt for ikke tage sådan en beslutning igen det kan jo gå helt galt for en på den måde man skal ikke lege med andres følser man ved ikke hvad der sker hvis man gør det"sagde han som om han viste meget om det men det gjorde han nu nok også lidt.

Barishan nikkede. ’’ Det er sandt nok. Når man har taget en beslutning skal man være helt sikker på dem. Hvis man tager fejl kan ens fejl få ens samvittighed til at jage ens drømme resten af ens liv. Så jeg forstår helt hvad du mener Jasper ’’.Barishan jagede dæmoner og Jasper var på listen over de Dæmoner hans orden ønskede døde. Men Barishan havde lagt sine Jæger dage bag sig og fokuserede på sin jagt af Zane.

Han kiggede på ham med et stille smil "det er da altid noget at der er nogen der forstår hvad jeg mener det ikke alle der gør det men hvad bruger du så din tid på når du er alene udover at samle dine tanker og navnet er jaster ikke jasper men der er mange der kan tage fejl af mit navn"sagde han og kiggede på ham. Han kløede sig i håret *jeg har godt nok fået langt hår*tænkte han med et lille grin inde i sig selv.

Barishan smilede. '' jeg kan godt lide at læse. Faktisk har jeg en god samling af bøgen. Desværre tog jeg dem ikke med da jeg flyttede her til Di Morga. Så nyder jeg sværdkunst som jeg er noget af en mester i. hvad med dig Jaster? ''. Barishan stoppede med at spille på græsstrået og kiggede hen imod Jaster med et lettere nysgerrigt blik. Barishan vidste at dette kunne blive et interessant møde og udfaldet af det kunne ende på mange måder.

Han kiggede på hende og smilte stille over det han sagde og nikkede stille og tænkte. Han tænkte sig let om "hmm ja den var svær for mig jeg slapper for det meste af ellers træner jeg eller prøve på om jeg kan forbedre mine evner selv om jeg ikke rigtig ved hvorfor jeg gør det men det kan vel blive nyttig en dag"sagde han og kiggede på ham

Barishan nikkede. '' jeg er helt enig. Nu hvor vi snakker om sådan nogle ting. Hvor står du så i krigen. På Zane's side, neutral eller på Oprørernes side ''. Barishan var på en quest, en quest for at stoppe Zane og han ville stoppe alle på hans vej der støttede Zane. Barishan tænkte på hans kone og smilede stort. Det gjorde ham glad at tænke på hende, gav ham viljen til at besejre selv Zane.

"jeg plajede at holde mig for mig selv men er på dem der vil af med Zane men prøver at få min kæreste væk fra Zane for hun er der over på hans side men hun vil gå fra hans side for min skyld så jeg er vil det du kalder neutral eller også er jeg på Oprørernes side"sagde han med et stille smil

Barishan grinede glad. '' jamen så ser det ud til vi er på samme side Jaster. Jeg er også på oprørernes side. Faktisk træner jeg til at besejre Zane. Jeg har kæmpet imod ham før. Kampen slog næsten os begge ihjel men denne gang vil jeg besejre ham og befri Di Morga fra hans ondskab ''. Barishan kiggede imod himlen imens han sagde det. Han virkede glad og i godt humør imens han sagde det.

"okay har så heller ikke brudt mig så meget om Zane han er så kold overfor alle selv en jeg kender der hedder Kajika hun er vist eftersøgt eller sådan noget ved ikke helt men vil gerne kunne hjælp hende men er ikke så stærk tror jeg da ikke"sagde han og kiggede lidt op i himlen han tænkte lidt på sin kæreste og hvordan hun havde det lige nu

Barishan grinede og kiggede igen på Jaster. '' jeg er også eftersøgt. Kajika er min kone. Så man kan vel sige det ligger til familien ''. Barishan blev ved med at grine lidt imens han trak en flaske med vand frem og tog en slurk af dem, han satte låget på flasken igen og satte den på jorden. Så smilede han bare igen.

Mikala hade over hørt deres samtale . Hun sukke og bliv liggen på en gren og tænket # kajika hvor er du og også dig Ailince # tænket mikala stille , hun ville helst ikke blande sig i det men hun hade hørt det hele og ville . Gerne hjælpe men hun ture ikkekomme frem og vise sig for dem lige med det sammen , da hun var bange for om de ville blivee sur på hende

"okay der kan man bare se a hva er i gift"sagde han og lød lidt overrasket over det især når det var kajika man snakkede om hun plejede ikke ha det nemt ved at binde sig eller var hun. "når men tillykke med det"sagde han med et smil og var glad på deres vegne hvis de har et godt liv sammen de to.

Barishan grinede let og nikkede. '' ja det er faktisk en meget god historie. Jeg fik et slag i hovedet og mistede min hukommelse. Hun ville give mig en dag hvor jeg kun oplevede gode ting nu hvor jeg havde glemt alt det onde. Vi blev gift. Da jeg fik min hukommelse tilbage var vi begge enige om at det var rigtigt. At vi følte for hinanden så vi forblev gift. Det er selvfølgelig en lang historie som jeg har gjort meget meget kort ellers ville jeg sidde og snakke hele dagen ''. Barishan grinede igen.

Mikala fniste stille . hun så ned på dem og kom til at knæke en gren så den landet i mellem dem " ups det var ikke godt " sagde Mikala stille til sig selv , hun klater højer op i træet men det gjore ondt i hendes krop . Efter hendes træning hade taget hårdt på hende men hun for satte op på en tyk gren

Han kiggede på ham med et stille grin "ja det kan man høre at du har en lang historie som blev gjordt kort men det godt at høre at i er fundet sammen dig og hende håber i bliver lykkelige sammen"sagde han med et smil "alt godt i fremtiden"sagde han med et lille grin det var ikke være dag der var nogen han kendte der blev gift