Moonlight //Privat :: Toby//

S: Havnen :D
O: Husbåde, mole, havet og få butikker :D
V: Let regn, aften.
T: 23:30
P: Hvid top med åben ryg, og hendes sorte jeans. Samt havde hun bare tær.


Henne ved molens start sad en mindre kvinde og kiggede ud over havet, som af og til var dækket af nogle husskibe. Hun havde været stresset det meste af dagen og ville derfor gerne slappe lidt af nede ved den rolige, stilhed ved havnen.
Kvinden havde langt, rødt, glat hår, meget bleg hud og et smukt ansigt. Hun var godt nok ikke høj, men det var hun også glad for. Hun ville helst ikke have at den hun nu fik som partner var mindre end hende.. Det ville føles forkert når hun jo selv er... Ikke så stor.
Hun havde en hvid top på der havde åben ryg, og hendes sorte jeans gled fint langs hendes tynde tynde ben. Kvinden var en blanding, halv vampyr og halv engel. Men der var nok noget mere i hende, som hun nok ikke vidste. Selv om der var engel i hende, kunne man ikke se hendes vinger, på den bare ryg. Men vampyr delen kunne nok være tydelig. Hendes skønhed var utrolig, hun havde meget bleg hud. Det var hendes originale jeg. Det eneste der fik hende til ikke at ligne en vampyr var hendes højde.
Hun nød stilheden.
Den rødhåret kvinde, som i øvrigt hed Chek, fandt stilheden behagelig.

En højlydt banden kunne høres fra en af husbådene, samt en masse skramlen. Det lød som om ting blev kastet rundt i denne lille fine båd… hvilket der også gjorde, en gammel lænestol fløj ud af vinduet og havnede i vandet, glasskårene fra vinduet fløj ud til alle sider og den bandene drengestemme blev højre. ”FOR HÆLVEDE HVOR ER DE!” skreg stemmen. Efter godt 7 min med denne larm hoppede en smuk meget høj dreng ud af båden. Han var iført en sort skjorte og sorte stramme jeans, der klistrede til hans spinkle dog muskuløse krop. Hans sorte mellemlage hår sad perfekt og dækkede for hans røde lysende øjne, det var et under at han kunne se ud men det kunne han, andre kunne bare ikke se hans øjne. Han så rundt og derefter op i himlen… ”FOR HÆLVEDE SÅ REGNER DET OGSÅ!” stemmen var meget irriteret og man skulle nok ikke ta pis på ham lige nu. ”mit hår… helt ærligt!... de fandens tingester der skal bestemme over det lorte vejr… fucking idioter!” sagde han irriteret. Først nu opdagede han den anden skabning der i følge hans sanser var en blandet race… af vampyr og engel. ”hmmm en kvinde” mumlede han og et lille charmerende smil voksede frem på hans læber… han stod i løbet af ingen tid over ved hende og skulle til at sige noget til hende da regnen blev værre. ”FOR FUCKING HELVEDE!” skreg han vredt til himlen… han rømmede sig og så på hinde ”godaften… dårligt vejr hva?” sagde han charmerende og så roligt på hende.

Chek havde først kigget lidt på glasskårende der var fløjet ud til alle sider. En skrækkelig larm der kom fra husbåden. Syv minutter senere kom et mandligt væsen ud. Hun løftede blikket lidt og kiggede på hans påklædning. Han så enlig ret godt ud, men hvis hun sagde det... Ville hun blive meget genert...
Da han så han løftede den ene fod, vidste hun, at han ville komme hen til hende, og rejste sig op så de begge selvfølgelig stod oppe. Hun smilede blidt til ham da han kom med endnu et højt udbryd.. Selv om det nok ikke var meningen...
"Godaften," hilste hun med en blid og charmerende stemme "Ja det er ikke lige frem det bedste..." svarede hun med et blidt smil og lavede en hurtig, men elegant bevægelse med hovedet, som fik noget af hendes pande hår væk fra hendes ansigt.
Chek kiggede hen mod lænestolen, "Er der noget galt," spurgte hun blidt og hentyde til hans larm og lænestolen der åbenbart skulle lære at svømme.
Chek lod en bevægelse glid over til hendes hår, så det sad bag hendes skuldre, hendes fremtræden var flot. Chek havde dog ikke brugt sin evne, som næsten var på nonstop, til at ændre sit udsende.

Toby så hen på glasskårene og på den stol der uheldigvis flød og ’druknede’ som han ville ha den til … ”forhælvede det var ikke meningen at du skulle kunne svømme” mumlede han surt til stolen. Han så ende lidt an og smilte ved synet af hende, da hun tydeligvis var meget flot… han undlod dog midlertidig at sige det…. Men nok kun midlertidig.
”nej vejret er elendigt og ødelægger ens hår… såee vil du med indenfor og sidde lidt?” spurgte han roligt, dog meget charmerende og så rundt efter en tom husbåd som han ikke havde smadret… ”ja der er noget galt…” sagde han og fnøs kort… så meget havde hun vist regnet ud… han fnøs ikke af hende eller sig selv, men af dem der ejede husbåden, han havde set dem ryge og så var der ingen forbistrede smørere i hele den lorte båd!... hvilket havde pisset ham af. ”for det første! Så ødelægger regnen mit hår… og som du nok har gættet så er jeg meget perfektionistisk omkring mit hår, og for det andet så har den gamle nar og hans dame der ejer den båd der ikke efterladt nogle cigaretter til mig” sagde han surt. Han så lidt på hende og ventede på svar… alt imens han håbede hun ville med indenfor.

Chek smilte blidt, han havde en 'farlig' komik, eller det var hendes mening. "Det kan jeg godt se," sagde hun hentydet til regnen, "Ja, jeg vil meget gerne med inden for," sagde hun og sukkede. Hun sukkede ikke af hans spørgsmål, men af vejret. Hans stemme havde været meget charmerende, i hvert fald over for hende, men hun faldt også for folk med temperament og med en 'farlig' humor. Men det var alligevel meget, meget forskelligt. Chek smil blev større, "Lad os skynde os inden for," besluttede hun kiggede lidt efter hans blik, "Arh, arveligt!" sagde hun og havde medfølelse med ham. Hun vidste at dem der røg, ja de fleste ville nok ikke kunne leve uden cigaretter. Men hun levede ikke med dem. hendes smil var charmerende, men ikke lige så meget som hans. Men hendes øjne var det stik modsatte af hendes smil. De var fyldt med had, vrede og drab. Ikke de venligste men det gik nok.
Hendes smil var stort.

Han smilede indeni over hendes smil da han synes det var … sødt? Hmm måske ikke det rigtige ord men han kunne li det. ”godt så” sagde han charmerende og gav stolen en ondt blik inden han lod sine øje flakke rundt imellem alle husbådene for at finde en han faktisk gad ind i. Det tog ham ikke lang tid at finde en af de lidt større og mere luksuriøse både. Han smilte tilfreds og var på et øjeblik henne ved båden og havde fået låst den op. Derefter løb han igen hen til Chek og bukkede for hende ”båden er klar” sagde han charmerende dog med en drillende undertone hvorpå han tog hendes hånd og førte hende hen til den store båd. ”ja mit hår er meget vigtigt” sagde han lettere drillende og så kort på hende. Selvom hun ikke kunne se hans øjne betragtede han for en stund hendes inden han trådte indenfor i båden. Der var 4 rum i denne store båd, et køkken, en stue, et badeværelse og et soveværelse.

Hun smilede roligt og fulgte efter ham, eller blev 'tvunget' en smugle med, men hun hev sin hånd til sig og gik så bare ved siden af ham. "Selvfølgelig er dit hår vigtigt," sagde hun og smilede. Hun virkede nok lidt mystisk, men det var hendes minder om hende mor og far kom frem da han tog hendes hånd. Det med at hendes far holdte hende i hånden og løb med Chek, væk fra huset, som var ved at f brænde sammen, og moren, som døde derinde da hun lå og sov.
"Undskyld, jeg er bare ikke den der holder i hånd," mumlede hun. Hun løj jo ikke men hun fortalte bare ikke hvorfor. Hendes røde øjne rullede roligt hen mod båden og hun steg op på båden efter ham og fulgtes med ham hen til bådens dør og gik ind sammen med ham. Der var i hvert fald tørt og varmt derinde, eller nogen lunde. Hun kunne mærke hvordan hendes trang til at sprede sine vinger kom, men hun gjorde det ikke da det ville ødelægge den lille hytte. Og hvis hun gjorde det uden for blev hun nød til at få dem tøret...
"Det er da et fint lille sted du har fundet dig," sagde hun og smilede roligt til ham.

Han så lidt på hende da hun trak sin hånd til sig, hans øjne blev lukket ~på trods af at hun ikke kunne se det~ og han nikkede kort "noget galt?" hans stemme var fortsat charmeende. Han smilte kort over hendes bemærkning, "meget" sagde han drillende, og så rundt i båden.
Han så lidt på hende og havde på fornemmelsen at der var en grund til dette, men ville ikke spørge lige nu "okay" sagde han roligt. "nå hvor vil du så helst være?" hans stemme var charmerende dog også en smugle lumsk.
Han smilte for sig selv, hun var på sine egen måde fascinerende, og mystisk, ikke nødvendigvis en dårlig ting.
"det kunne ha været bedere" sagde han let skeptisk, "men den går vel an, den holder mit hår tørt" sagde han drillende.

”Nej, det er bare minder” sagde hun og skævede rundt i båden. Et skævt smil spillede sig op på hendes læber, og en lille latter kom ud af hende. ”Mhmm~.” Hun tænkte sig lidt om og kiggede sig endnu en gang rundt i boden, denne gang med mere hævet hoved. ”Skal vi slå os ned i stuen?”
Hans smil var bare så kærtegnende. Men dog, han havde den fordel at hun ikke kunne se ham i øjnene. Det ville hun nogle gange gerne have. Men hendes hår blev slidt for hurtigt til at kunne dække det.
”En anelse bedre ja,” sagde hun og ledte efter et ord at sammenligne det med, ”Ja, det er jo ikke ligefrem en yacht du har fundet frem til” grinede hun indvendigt. Hun nikkede bekræftende til at hans hår ville være tørt af båden. Hun stod lidt og overvejede om hun skulle rette lidt på nogle af de totter der var faldet lidt ned af regnen.
Chek valgte at lade være, da hans hår jo betød meget for ham, og hun vidste endnu ikke om hun havde tilladelse til at røre det. Hun gik derfor forbi ham og satte sig en en slags sofa, som var i båden. Hun tog fødderne op til sig og kiggede op mod ham.

//Chek blev slettet for noget tid siden, men nu har jeg lavet hende igen.//