En tur i centert* privat Angelie

Et tilfreds smil krusede sig langsomt over hendes læber, mens hun hørte ham snakke bag sig. Der skulle virkelig ikke meget til at bringe hans temperement i kog. *Og folk siger at jeg er hidsig* bemærkede hun tænkende, inden hun diskret løsnede sølvkæden som hang omkring hendes talje. Ja det var ikke for sjov at hun før havde brugt denne som et våben. Måske hun skulle begynde på det igen.
I en glidende bevægelse vendte hun sig om lige i tids nok til at dukke sig for den første iskugle, som strøg imod hende, mens hun satte kæden i en svingende bevægelse over hovedet. Da det føltes rigtigt i hendes hånd, svang hun voldsomt armen fremad, så kæden slog mod den anden iskugle, og gnister føg let fra den, mens kuglen splintrede ved bevægelsen.
Hendes blik udstrålede nu vrede og irritation, da hun igen gik tilbage mod ham, mens hun havde kæden dinglende i den ene hånd. Hun svarede ikke på nogle af hans svar eller noget, mens hendes øjne blev klemt sammen til smalle sprækker. Hendes hænder knyttede sig automatisk, så de blev til kampklare næver, men dette var ikke deres formål. Hun lod sin magi strømme ud igennem hendes læber, så den omfavnede ham i et usynlig bobbel, inden Angelie voldsomt begyndte at trække vejret indad i en stødt bevægelse. Dette ville resultere i at ilten i luften ville forsvinde omkring dæmonen, og uden ilt ville han ikke være i stand til at blive stående der meget længere.

Jack så iskoldt på hende og et et skridt tilbage da hun ødlage hans iskugle med en eller anden kæde hvorefter han sugede luften ind af og pustede en iskold vind mod hende men mærkede dog boblem omsig, han prøvede iretert at komme ud men da luften langsomt forsvandt faldt han ned på knæ og så surt hen på hende imens han prøvede på at få luft dog havde han kraft nok til at ku skabe en lille maske af is som han satte fast på hovdet hvorefter han ku få en lille smule luft, man ku dog se han ikke ville gi op så let.

Angelie var ligeglad. Kulde kunne ikke røre hende.. For fanden. De blev sgu da heller aldrig klogere.. Hun var død, hvordan ville de dræbe hende når hun allerede var død. Selv det at give hende smerte var svært nok, og alligevel blev de ved med at prøve.
Hun fortsatte sin gang hen mod ham, mens hendes hænder igen blev strukket ud, og hun stoppede med at trække vejret ind, så boblen omkring ham igen ville indeholde den ilt som han havde brug for, så han kunne overleve. Kæden havde hun dog stadig i hånden, da hun knælede ned ved siden af ham, med et blik som mødte hans.. Et blik fuld af had og koldhed. Måske var han et væsen, men han skulle stadig ikke føle sig hævet over hende.
"Som jeg sagde.. Du valgte den forkerte pige at lege med" Hviskede hun iskoldt, mens hendes blik blev hårdt og lovede ham alverdens smerte og pinsel hvis han angreb hende endnu engang. Samtidig fandt hendes frie hånd op mod den ismaske han havde lavet, mens hun knugede voldsomt omkring den, og til sidst trak den af, og kastede den væk fra dem, så også den ramte gulvet og blev smadret i tusinde stykker.
Derefter fandt hendes hånd hurtigt frem til hans hals, hvor hun lagde den omkring halsen på ham i et fast greb, dog uden at kvæle ham, mens hun pressede hans hoved ind mod væggen ved siden af. "Undervurder aldrig din modstander" Hvislede hun faretruende koldt, inden hun igen slap grebet i ham og rejste sig, stadig med det kolde blik vendt mod ham.

Han trak vejret hurtigt da ilt kom tilbage men det endte dog med at han trak vejret normalt igen imens han sku til at rejse sig men nåde det dog ikke for hun holdt nu en hånd om hans spinkle hals, han sukke dog kort da lyden af masken som gik i stykker ramte hans øre, han så iskoldt på hende og tog sig ikke af hendes trusler det var kun vis hun trude med at ringe til politiet for dem gad han ikke ha på narken igen"sikker?"svarede han kort samt køligt før han rejste sig op da hun slap ham, han lukke kort øjne hvorefter et tndt lag af is lag sig om hans spinkle krop hvorefter han slog øjne op og så på hende, hun vidste ikke at han havde et par skjulte våben på sig men han tog dem dog ikke fram.

Hun sukkede lettere opgivende, mens hun igen himlede med øjnene. Tænk at denne dæmon kunne irritere hende så meget. Hun hadede når andre begyndte at stille latterlige spørgsmål som sikker.. Selvfølgelig var hun sikker. Hun var ikke typen som sagde noget uden at mene det. Alt hvad der kom over hendes læber var den hjerteskærende sandhed.. Det ville folk omkring hende også opdage tids nok. Måske spyttede hun en løgn ud i ny og næ, for at skabe tryghed hos hende, men i sidste ende ville det ende med at andre ville blive såret på hendes bekostning.. Det var noget hun elskede.. Hun elskede når væsner følte sig svage, når de var blevet ramt der hvor det vær værst.
"Ja jeg er fuldkommen sikker" svarede hun inden, hun lavede et kort kast med hovedet, som fik håret til at glide væk fra hendes ansigt, inden hun sendte ham sit sidste blik. "Du trætter mig dæmon.. Jeg har ting der skal nås.. Jeg er færdig med at spilde min tid på dig". Dette var hendes sidste ord, hun hverken angreb ham eller noget som helst andet. Hun bevægede sig istedet for endnu engang væk fra ham, mens hun langsomt fastspændte kæden omkring hendes talje endnu engang.

Jack betragte hende kort men var dog lige glad med at hun havde travlt det betød intet for ham"nå"snerre han så koldt imens han betragte hende da hun begyndte at gå men sukke så svagt det var nu han havde en chance for at få fat i hendes pung og det var også det han havde planlagt, han lod isen omkring ham forsvinde hvorefter han skabte et reb af is som han hurtigt svang rundt i luften før han kastede det mod hende, rebet fastgjordre sig omkring hendes taskes hank hvorefter han trak til.

Angelie bemærkede at han ikke angreb hende igen, men alligevel havde hun en følelse af, at han var ude på noget. Hendes krop var klar på et angreb, og smilet blev bredere omkring hendes læber, da hun mærkede hvordan en kulde ramte hendes hud, da et isreb lagde sig omkring hanken på hendes taske. Han styrke overraskede hende dog kort, og da han rykkede til, drejede hun automatisk med rundt og stod med fronten til ham, mens hun holdt fat i hendes taske.
Hun havde ikke noget specielt af værdi i den, og smilet på hendes læber nærmede sig sindsyge, da hun hurtigt greb ned i tasken, og trak pungen med pengene op, inden hun til sidst pludselig gav slip, så han højst sandsynlig ville få overbalance over alle de kræfter han lagde i trækket, som ikke længere havde noget modstand. "Du skal være snedigere for at overliste et spøgelse" bemærkede hun tænksomt, inden hun med pungen i hånden, drejede omkring hjørnet, og var ude af hans synsvinkel, eftersom hun heller ikke kunne se ham længere.

Jack fik et iskoldt smil på læben da han bemærkede hendes overasket blik men lod dog smilet forsvinde igen men kort tid efter faldt han på gulvet da hun havde ødlagt hans reb"møg kællning"snerre han koldt efter hende hvorefte han rejste sig op og begyndte langsomt at gå ud af den lille gyde men lige da han trådte ud af gyden hørt han en centervagt råbe"fang knægten og kvinden"højt hvorefter tre vagter satte i løb efter den unge kvinde eller spøgelset som hun jo var, han lo let men stoppe dog hurtigt da fire vagter kom løbne mod ham, han satte hurtigt i løb og maste sig ignnem de mange folk.

Angelie kunne med lethed høre hans bemærkning omkring hende, og klukkede sagte af grin. Ja hvad havde han ellers regnet med? At hun ville stille sig uskyldigt op og lade ham røve hende? Han måtte da have spist søm til morgenmad.
Hun tog sig ikke af de vagter, som nu jagtede hende. Ganske roligt stoppede hun op midt på gangen, og vendte sig om mod dem med et lettere køligt blik, mens det ene øjenbryn langsomt hævede sig i vejret. "Og hvad er problemet så?" Spurgte hun lettere irriteret over igen at blive forstyrret i sine indkøb, mens hun lod armene glide over kors. Hun var nu ligeglad med hvad de gjorde med knægten.. Han var ikke hendes problem, men hun havde virkelig andet at give sig til, end at lade vagter koste rundt med hende.
"Hvis de lige vil følge med" sagde en af vagterne, og Angelie udstødte at langt og irriteret suk, mens hun lod sig selv følge med ind på et kontor, hvor hun satte sig til rette i en stol med ventende mine.