for doven til at finde på et navn [Amber=privat]

S :: Di Morga - Øst :: Maison de fous :: Galeanstalt
T :: Ved Midnat
O :: Nogle modige drenge og Zero som gemmer sig for drengene lidt endnu før det store sker
D :: Idag
V :: Mørkt og overskyet

En mørk skikkelse stod på en bjælke som gik fra den ene side af huset lige under taget til den anden side kiggende på nogle modige drenge dog så de ud til at være ved at tisse i bukserne denne skikkelse som gemte sig var Zero en dæmon med en vis interesse i at skræk var sjovt Zero smilede roligt før han hoppede ned foran drengene og råbte "BØH" hvorefter ild kom frem over hans krop så han rigtig lignede en dæmon før drengene stak af og Zero fjernede sine flammer mens han grinte efter dem med et stort smil

Man kunne svagt ane en lille omrids, og noget nærmest selvlysende elektrisk blåt hår, og ja... selvlysende isblå øjne. Denne skikkelse tilhørte en lille vampyr, der var langt fra sulten. Ved siden af hende var der endnu en skikkelse, dog i liggende position, hvor duften af blod derfra bredte sig. Hun havde set sit tag til at få fat i en af de små, legende drenge, da en af dem var gået ind i skyggerne. Hun svingede med benene, da hun sad på en iskold stolpe oppe under taget.
Vampyrpigen hed Amber, og hun var ligbleg. Huden havde en svag engelsk glød, men ingen vidste hvorfor. Hun kiggede ned på gulvet, hvor den flammende dæmon stod, og de brølende drenge forsvandt. Hendes smukke ben var iklædt et par blå benvarmere, og et par næsten selvlysende grønne vans. Hun havde et par grønne shorts på, og en mget blå trøje der matchede det vilde hår. Hun sad helt stille, da hun mærkede en lille sitren bag sig. Hun vendte ansigtet den vej, hvilket resulterede i at hun fik overbalance, og faldt. Hun nåede dog lige at gribe fat i pælen der var på tværs, og et højt skrig forlod hendes læber midt i selve faldet.
Hun mærkede sit hjerte pumpe, og hvordan adrenalinen kravlede ude til hver afkrog af hendes krop. Hun elskede fornemmelsen af at være skræmt.

Zero hoppede op på en pæl over loftet og videre hen på den pæl hun stod på "halløjsa med dig" sagde han roligt før han blidt trådte på hendes fingre for at få hende til at slippe denne højde ville ikke slå hende ihjel men han var ikke færdig bare ved at lade hende falde

Hun smilede, "Giver du en h.. Aaaaah!" endnu et skrig forlod hendes læber, da dæmonen trådte på hendes fingre, og hun tvang sig selv til at give slip. Hun fløj mod gulvet med sådan en kraft. Hun landte på tæerne, men fik skubbet sig bagud, så hun gled hen af det iskolde gulv. Hun blev siddende lidt, da den vilde rus e ndnu engang kravlede ind i hendes krop, og tvang hende til at blive skræmt. Hun rystede på hovedet, og kiggede så op. Hun blottede de knivskape tænder, og en hvæsende lyd forlod hende.
Hun havde lyst til at rejse mig, men valgte at blive siddende, indtil denne.. denne dæmon kom ned til hende, så hun kunne smage hans lækre blod, for derefter at dræbe ham. Hun havde for første gang i sit liv lyst til at dræbe... En fornemmelse, hun åbenbart, elskede. Det var en lidt... overvældende fornemmelse, når det egentlig var første gang man havde en sygelig lyst til at se blodet flyde, altså... uden at man havde bidt i personen først.

Zero grinte og hoppede ned hvorefter han forventede hun angreb "VILJE KONTROL" sagde han og svang sin hånd imod hende "pas på hvad du gør alt hvad du har lyst til kunne jo ske mod dig selv først" sagde han roligt hvorefter han ventede

Amber mærkede nærmest tusindvis af små sylespidse nåle bore sig ned i hendes nakke og baghoved, hvorefter hun kiggede på dæmonen. "Hvad mener du med det?" spurgte hun klangløst og rejste sig. Hun stod omtrent halvanden meter fra ham, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun havde lidt lyst til at hive sin skruetrækker op af benvarmeren, men var ikek sikker på om det ville være en god idé, da han havde sagt... viljekontrol? Hun rystede på hovedet, og den ubehagelige, samtidigt også smertefulde fornemmelse blev ved med at irritere hende.
Hun bed sig i underlæben, selvom lysten til at lå ham ihjel... myrde ham koldblodigt stadig irriterede hende.

Han smilede roligt "smid dine våben" sagde han roligt og pegede mod væggen langt væk fra dem ved siden af dem "der hen" sagde han og så på hende igen "bagefter fortæl mig hvad du laver her hvad du hedder og hvorfor vil du slå mig ihjel"

Hun gik langsomt derned med bøjet hoved. *Hvorfor gør jeg det her?!* tænkte hun forvirret. Hun lyttede blindt til ham. Hun trak kniven op af skoen, og skruetrækkeren op af benvarmeren. Hun hev også de tre kasteknive frem hun havde gemt i kanten på sine bukser, som var skjult af den blå t-shirt. Alt dette ramte jorden med nogle klirrende og larmende lyde. Derefter vendte hun sig om, stadig med blikket rettet mod jorden. "Jeg hedder Amber..." hviskede hun langsomt. Hun forventede lidt at han ville sige hva'? men istedet fortsatte hun. "Og jeg er her fordi jeg skulle have noget mad..." Hendes blik var stadig rettet ned af.
Stemmen var lys og klar som en engels, noget der lød så utroligt fantastisk. Hun bed sig i underlæben, og svarede så på hans sidste spørgsmål: "Og du trådte på mine fingre." hun rettede langsomt blikekt mod ham, hvor nogle trodsige øjne var placeret midt i det hele. Hun fortsatte, stemmen var mere hiksende og vred denne gang: "Du skræmte mig!"

Han grinte igen "jeg kan føle fornøjelse af andre du kan li andrenalin suset man får når man bliver bange" sagde han roligt og smilede fortsat "og hvad er du" spurgte han roligt "du er ikke et menneske det er tydeligt" han så op og ned af hende "en vampyr selvfølgelig"

Hun nikkede, da han hentydede til at hun var vampyr. "Ja, og?!" hvæsede hun. Hun var rimligt sur over at han havde fået hende til bare at følge ham blindt. Hun følte sig som et lille hjælpeløst lam, når han åbnede munden og bad hende om noget. Hun begyndte langsomt at gå over mod ham igen, men stoppede da hun stod nogle meter fra ham. Hun ville ikke tættere på ham, når han havde hendes sind under kontrol. Hun bed sig igen i underlæben, og denne gang fik hun svagt revet hul på den hvide underlæbe.
Hun slikkede sig let henover det næsten ikke-eksisterende sår, og den bløde smag af vampyrblod, blandet med det friske, salige menneskeblod ramte hendes tunge, og hun smilede for sig selv.

"vis du lader vær med at ville slå mig ihjel må du gå som du vil" sagde han kort og koldt hvorefter han begyndte at gå mod udgangen af det hele han havde ikke sluppet sin kontrol men ladet hende tage styringen foreløbig vis det nu var hun ville angribe ham han gik roligt videre og ud af Maison De Fous stoppede ved en trappe som han satte sig på

Hun flgte efter ham, og satte sig nogle trin nede foran ham. "Den lyst mister man altså ikke bare!" sagde hun forsvarende, og løftede begge hænder. Der skinnede armbånd i neonfarver, og i alle mulige størrelser og farver fra hendes håndled. De klirrede mod hinanden. Hendes hænder var egentlig mest løftet for at forsvare sig. Lidt ligesom hvis politiet havde været efter hende, og så havde rettet en gun mod hendes tinding. Hun rykkede sig over mod væggen, og lænede så sin ryg op af d en, for at rette de isblå glimtende øjne mod dæmonen.

Zero sad roligt og så på hende "lyster" hviskede han roligt "det kan nogle gange være nydelse andre gange være et helvede men alle har lyster" sagde han roligt hvorefter han rejste sig op igen og gik videre op af trappen de sidste trin før han nåede sengeafdelingerne hvor han gik ind i det største han kunne finde og lagde sig på sengen

Hun rejste sig igen, for at følge efter dæmonen. Da hun endelig fandt det rum han lå i, lå han afslappet på en seng. "Hvem er du?" spurgte hun. "Jeg har sagt hvem jeg er, og jeg vil vide hvem du er!" Hendes stemme var kold, engleblid men dominerende. Hun bed sig i underlæben, og stod dog omkring halvanden meter fra sengen. Hun ville ikke nærme sig ham, slet kke på den måde han legede med hendes sind på.

// Sorry, min krea driller //

"vis du ligger dig her ved siden af mig og snakker pænt skal jeg nok fortælle det" sagde han roligt det var ikke en ordre bare et forslag mens han lå helt stille og så op i loftet mens han tænkte på om hun ville gøre det eller ej og kom til konklutionen hun ikke turde

//behøver du ikke undskylde over^^ du er god til at skrive^^ du får lavet over 3 linjer hver gang^^ jeg kommer ikke altid over

// Logger :D' Og tak xD Jeg vil se om jeg kan svare imorgen ^^ //

//okay du^^ vi skrives bare^^

Hun trådte et skridt tilbage, og fik så endelig sagt: "Tror du helt ærligt at jeg vil ligge der med... dig?!" Ordet 'dig' blev nærmest spyttet ud, som havde hun smagt på noget rigtigt klamt. Hun blev stående på den måde et par sekunder, og så rigtigt trodsig ud, men et eller andet sted var hun møgtræt... selvom hun var vampyr. Hun skulle bare ikke ned og ligge ved siden af ham!

// Er på hele dagen :DD' //

Zero grinte lidt før han lukkede øjnene *giv dig selv en lussing* tænkte han som kommando *ikke en hård en bare et lille klap* "jeg kan ellers lære dig at bruge kontrol" sagde han roligt "tænk over det kontrol over andres frie vilje jo stærkere du bliver jo stærkere bliver din kontrol tænk over at du en dag kan kontrollere mere end bare vilje"

Hendes hånd føj straks mod hendes kind, med et svagt klap. Hun stod som frosset til stedet. Hvorfor gjorde hun lige det?! Hun kiggede på ham, da hans bløde stemme gled ud i det kolde rum. Hvilket ikke røte Amber, da hun var vampyr. "Kontrol.." hun tænkte sig lidt om. "Det lyder godt." svarede hun. "Men hvad skal du have for det?" Hun var meget direkte med hendes spørgsmål og lignende, da hun hadede, virkeligt, hadede at gå ind til noget, hun ikke var sikker på hvad var. Hun stod stadig stivnet, med ansigtet drejet lidt, og håndende hængene halvt ovre mod væggen.
Hun slappede let af i armen, og lod den falde ned langs siden, imens hendes blide ansigt blev rettet mod den dæmon der lå foran hende. Langsomt bevægede hun sig over på den anden side af senge, hvo hun langsomt gled ned i den, og rettede så sin krop i mod ham. Hun sad stille, stirrede bare på Zero, der lå der og så kæphøj ud. *Hvorfor sætter jeg mig overhovedet hos ham?* tænkte hun, irriteret over sin naivitet og dumdristighed.

Zero så op i loftet "jeg har brug for noget" begyndte han "vis jeg lære dig kontrol skal du gøre noget for mig" han så på hende "jeg har brug for noget der hedder en slave ikke en normal slave man pisker og alt det en sex slave jeg kan have sex med engang om måneden mindst"

Forskrækket over ordet.. 'sex'. Ambers eneste reaktion var opspærrede øjne, og en kæbe der langsomt faldt. "Sex...slave?" hun kiggede ned af sin krop. "Sexslave?!" hun gloede frustreret på ham. "Det kan du da ikke mene!" Hun løftede hænderne i afværgelse og forsvaring. "Jeg giver dig da ikke bare min krop, sådan uden lige. Hvad tror du jeg er?!"

Han sukkede kort "en Vampyr der ikke engang ved hvad du er i stand til" sagde han roligt og rejste sig op "jeg tilbyder dig en chance for at få vist hvad du er i stand til men okay" han trak på skulderen og gik forbi hende og videre op af hallene med alle værelserne og kiggede ind i hver af dem

Fortsætte?