kan ikke finde på navn til emnet xD //Lance//

Lance fløj... Før i tiden ville det nok ha været en af hans Yndlings ting at lave i hans Fritid... Nu... Nu var det en påmindelse om at han aldrig ville kunne tage tilbage til sin verden, fra før han blev Forvrængede... Og det var han ærligt tale ligeglad med...
Han lod sin hånd glide lidt hen over Vandoverfladen, mens han stadig slog let og erfarent med vingerne, for ikke at fange alt for meget opmærksomhed, hvis det var det...
Hans sorte hår hang som altid ulastetligt og sad godt på ham, og hans overraskende Grå øjne afsøgte stedet efter Liv... Nogle der var værd at snakke med, eller bare slås med...
Han havde en stram sort T-shirt på og og normale Cowboybukser... Ganske simpelt.
Han var nu midt på søen, der hvor månens stråler ramte direkte og viste sit billede.

pigen der sad der hed Inu... hun var ikke særlig opmærksom når hun sad i sine egne tanker... et lille suk kom fra hende da hendes tanker ramte emnet andre personer... det var svært for hende at være i nærheden af andre, i hvert fald andre der ikke kunne tåle kulde, for hun selv var en iskold person, i hvert fald hendes krop var... for hvis man rørte hende ville man føle det som tusind knivstik af kulden. Og hvis hun kom for tæt på ild ville hun bare blive svimmel eller det der var værre...
Efter et stykke tid rettede hun blikket ud mod søen igen... men det var anderledes nu.. der fløj en mand? eller så hun syner?

Lance kiggede lidt rundt og så fik han øje på hende... Der sad jo en pige helt for sig selv ovre ved flodbredden... Fantastisk!
Han skød afsted, som et pistolskud og fløj hurtigt og kontrollede hen imod hende.
Afstanden blev tilbagelagt, faretruende hurtigt som han fløj afsted med en overraskende hurtig fart. Hans ansigt var smukt, som man kunne forvente af Engle, men der var små træk som fik ham til at se anderledes ud end andre Engle... Sjovt nok.
"Godaften" sagde han venligt og landte så endelig på jorden med et lille smil på læberne.
Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige...

Inu fik et lille chok af at han kom så hurtigt hen i mod ham så i en ren refleks lod hun jorden under ham blive til is der voksede omkring hans fødder... på den måde ville han ikke kunne gøre hende noget hvis det var det han havde tænkt på
hun kiggede lidt op på ham og sukkede lidt "undskyld... hr... og godaften" hun nikkede hovedet lige så stille mod ham i en venlig gestus

Isen slog revner og blev reducerede til fint støv, uden at Lance gjorde noget synligt ved det... Han havde såmænd bare startet en lille chokbølger til at smadre isen, så han kunne stå ordentlig stille...
"Gør ikke noget" sagde han og bøjede sine Øjenbryn lidt, da han hørte at hun tiltalte ham, hr... Det var der da ingen grund til...
Han kiggede rundt og tog et lille snus med næsen... Utroligt at der kunne lugte så hurtigt af Is... Der havde jo ikke været så meget... Bare lidt nede på jorden... Og det var blevet Markant Køligere, men det kunne vel være ligemeget. Lance kunne alligevel knap nok føle det...

Inu rejste sig op og så på ham "wow... du er den første der har brudt isen selv" hun blev nærmest helt lykkelig og det kunne ses på hendes øjne hvis man kendte dem... de blev lillae, samtidig med et lille smil
hun kiggede dog lidt væk for ikke at virke påtrængende "hmm... hvad hedder de hr?" hun kiggede så stille mod ham igen med sin normale sorte øjenfarve igen
hun beundrede hans vinger, selv kunne hun jo ikke få nogen eller flyve, men hun havde altid villet det eller i hvert fald bare prøve det

Han kiggede lidt forvirret på hende... Hvorfor havde hun været så lykkelig over det??? Det gav jo ingen mening, men hvad pokker... "Lance" sagde han ganske simpelt til hende og ventede lidt, mens han tanker faldt til ro.
*Tror jeg nok* var den første tanke der kørte igennem hans hoved og han kiggede lidt rundt som om han stadig forventede lidt at der kom nogle hoppende frem og overfaldt ham.
Vingerne gled langsomt ind i kroppen på ham. "OG dig selv?" spurgte han hende så hurtigt efter at Vingerne var inde ved skulderbladende igen.

inu lagde hovedet lidt på skrå og tænkte *Lance, er det ikke et våben?* hun kiggede lidt op mod himlen medens hun tænkte og glemte ham næsten helt. hun kløede sig lige så stille i nakken og vendte ryggen mod ham før hun hørte hans spurgte om hendes navn?
"mmh... Inu" sagde hun bare stille og tænkte videre...
Efter lidt tid vendte hun front mod ham igen

//Sorry, bliver nød til at logge...//


Lance kiggede på hende og undrede sig lidt over det... Men hans tanker gearede op igen, og ondskaben i ham blussede op som et benzinvædet træ. *Hvorfor kigger hun væk? Signalere hun til nogen? Kan hun finde på at angribe mig?* alle spørgsmålene gjorde at han knyttede hånden og trådte lydløst et enkelt skridt tilbage.
Men da hun vendte sig om igen, stoppede han med at tænke sådan og slappede langsomt af igen.

Inu kiggede på ham med et underligt blik "hvorfor har du rykket dig et skridt tilbage?" hun lagde hovedet på skrå og sukkede lidt... hun blev lidt trist og kiggede lidt ned *i know why...* hun sukkede lidt igen "men så bye Hr." hun nikkede hovedet lidt og bukkede sig ned efter sine tasker for så at begynde at gå hen mod nogle træer i samme retning hun kiggede mod før

"Det er en Kamp Refleks" sagde han og kiggede på hende med et forvirret blik. Nu var Lance blevet stukket i ryggen så mange gange af andre, at han knap nok kunne stole på nogle som helst... Han var fakstisk gået hen og blevet små paranoid... Men det var vel også klart, når han var med til at planlægge caesars snigmord, tilbage i sin tid... Og mordet på JFK... Han havde gjort onde ting, af ren og skær lyst for at se reaktionen på folk.

Hun stoppede op og lagde hovedet på skrå med ryggen vendt mod ham "kamp refleks?" hun kiggede sig over skulderen på ham "hvad mener de med kamp refleks? hr" hun vendte sig om og så på ham med et lille smil for så at gå lidt tilbage "vendt lidt, er du en af dem der der... hjælper folk med at slå andre ihjel for dem"

"Neeej" sagde han meget overbevisende... Selvom han ikke længere var en Lysengel... Så var hans Talegaver store... Han kunne overbevise næsten hvem som helst om alt... Især mennesker... Selvom hende her jo ikke var et menneske.
"Nej... Jeg er det ikke, men der er mange der har ønsket mig død i mit lange liv..." forklarede han og kiggede længe på hende for at tjekke om hun ville tro på det... Selv hvis hun ikke ligefrem troede på det til at starte med, ville hans evne med at krybe ind i folk, selv ved hjælp af Høresansen, langsomt overbevise hende om at han talte sandt...

hun nikkede bare "mmh... det kan vel også være ligemeget hvad du er eller hvem du er for den saags skyld, så længe du har det godt med at være dig" hun smilte stille og kiggede på mod himlen igen "hvordan er det at flyve hr?" sagde hun bare uden at tænke på det de snakkede om før "jeg har altid gerne ville prøve det"

"Er du vingeløs?" spurgte han hende lettere overrasket over... Det havde han ikke troet om hende, men han huskede dog sig selv på at ikke alle Dæmoner havde fornøjelsen af at have Vinger...
"Det er... Det var en Dejlig følelse... At flyve oppe blandt fuglene, at berøre skyerne og bare mærke vinden" sagde han og kiggede lidt op på himlen som om det skulle kunne minde ham om glade ting... Men al hans Ondskab, havde forurenede hans minder...

"hvor er de heldig hr. at kunne opleve det.." hun sukekde lidt ved tanken "men hvis de, min gode herre en dag måske ville tage mig med på en flyve tur... så ville jeg betale dem med hvad end de ønskede også selvom det skulle gå udover mit eget liv" hun så på ham med blide øjne, der ikke virkede så kolde mere...

Lance kiggede længe på hende... Det kunne han godt finde på... Men... Oppe i himlen havde Tankerne frit løb... Og han ville sikkert ende med at smide hende ned fra en højde... Nej... Han kunne ikke flyve med hende.
"Desværre... Selvom jeg kan flyve og slås, så er mine vinger ikke størke nok til det" sagde han og undgik ganske hurtigt øjenkontakt... Det kunne godt være sandt, eftersom at fugle og de fleste væsner, der er født med vinger, har hule knogler og derfor er rimelig svage...

"oh... ok da" hun sukkede lidt og så så på ham "men så må jeg vel bare finde en anden løsning" hun blinkede til ham som om hun hentydede til at hun stadig gerne ville betale ham for noget lige meget hvad... så længe hun havde det sjovt samtidig og hyggede sig... for der var jo mange ting hun gerne ville men aldrig har kunnet gøre...

"Ja...." Mumlede han og kiggede langsomt ud på søen, mens han tænkte over hvordan det ville være, hvis han egentlig aldrig havde drukket sin Ondskab... Det ville måske ha været et mindre Begivenhedsrigt liv, men det ville måske ha været bedre.... Måske.... Men det kunne han jo ikke vide når det kom til det stykke... Irriterende nok...
Han kiggede på hende med et lille grin på læberne over det... Det var faktisk ret underligt når man tænkte over det... Han fik nogle andre billeder i hovedet over det hun sagde, end han selv skulle tro.

Inu kiggede på ham og sukkede så lidt "hmm...her begynder at blive lidt kedeligt.... måske har de lyst til at følge med mig hen til et andet sted, eller bare gå en tur?" hun smilte lige så stille og så på ham med blide øjne...normalt sorte da hun bare var i et godt humør..."hmm... eller skal du noget andet?" tanken om at han nok gik og hun så skulle være alene igen var lidt trist

"Faktisk.... Så skal jeg desværre noget" Hvilket var sandt nok... Han skulle mødes med en helt bestemt person og slå ham ihjel... Gerne så hurtigt som muligt... Det kunne nu være rigtig rigtig dejligt at gå rundt med hende... Men han ville kun få den her chance, og så blev han nød til at vente indtil 1000 år igen... Det var mislykkedes 2 gange... Men denne gang, ville det virke...

"oh...ok så" hun nikkede hovedet lidt, stille og forstående over for ar han skulle gå men samtidig også trist over at hun ville forlade hende...
"så... må du hygge dig" der kom et lille falsk smil frem på hendes læber før hun vendte ryggen mod ham og bevægede sig væk fra ham

"Men... Vi ses vel sikkert igen" sagde han hurtigt for at hun ikke skulle tro han ikke ville være sammen med nogle... Eftersom det virkede som om han bare ikke gad at være sammen med hende... Hvilket ikke var sandt... Overhovede...
Hans vinger voksede frem igen... Og hans tanker fik ham til at få sindsyge idéer igen.

hun kiggede sig lidt over skulderen på ham og nikkede lidt "når du nu er færdig med... hvad du nu end skal... som kom til min lejlighed i Terre... i en rød bygning på...ehm... ved siden af kiosken derinde... på 1 sal og til højre" hun smilte stille til ham og kiggede så lidt ned igen da han viste sine vinger *hvor er du heldig* tænkte hun så og gik videre