Find A New Place To Be .:Joshua:.

Noget af et mærkværdigt væsen vandrede rundt inde i Di Morga, hvorfor lige det sted, vidste han ikke. Dette væsen var en dreng som gik i det østlige del af Di Morga, af hvad han kunne huske, fra sidst at han drejede en retning og gået den vej. Hans lange sorte frakke svævede bag ham med vinden og hans trøje samt bukser blafrede kun roligt med, en sort skikkelse som gik hen af retningen mod en bygning, en forladt bygning, som han ikke før havde set, i sine sorte slidte converse sko, han havde ikke andre end dem og ville heller ikke have andre sko, han var glade for dem om folk så syntes at de var ulækre og for slidte at se på. Drengen var ikke særlig høj.. omkring de 1.69 cm? Hvad hans vægt var.. det var et mysterium. Han var jo død, så hvorfor skulle han veje noget? Han havde et armbånd på, et magisk armbånd som gjorde at hvis der skete noget usædvanligt.. eller hvis at han bare gjorde noget forkert og at han ikke selv følte for det, ville der dukke et halsbånd frem rundt om hans hals, som var forbundet med armbåndet, det var sort og ellers meget simpelt, det havde ingen pikke eller noget, så folk kunne ikke skade sig på det. Kun drengen, som kunne skades og føle smerte. Han var bleg i huden mere end normalt og hans sorte hår sad fint som det skulle, glat og alligevel lidt pjusket og sjusket bag i. Man kunne se hans spidser og sådan med hvordan hans hår var klippet. Han puttede sine hænder ned i sine lommer på sine sorte tætsiddende bukser. Drengen hed Joshua Benmore, og hvis folk kiggede rigtigt efter havde han en slags tatovering på sin ene hånd, som lignede et formede hjerte med farven rød, man vidste ikke om det var blod eller om det var maling, eller hvad det var, Joshua vidste det ikke, han vidste ikke ret meget om sin fortid, faktisk intet. Han vidste heller ikke hvordan han som sådan døde og blev til en dødsengel, som han nu var? Han havde eksiskteret i 315 år.. og var 19 år. Joshua tog langsomt fat i håndtaget, efter at han havde taget sin ene hånd op fra bukselommen, han så den knap så beskidte dør og åbnede den lige så stille, mens at en knirken kunne høres, og han trådte let ind hvor døren lukkede sig i bag ham. Han fugtede let sine læber og lod sine dødelige øjne glide en omgang rundt, hvor han fik øje på en skikkelse, som stod i forhalen lige som ham selv. Han lod sit blik glide ned af sig selv, uden at han sagde en lyd, han stod helt stille, mon ikke at den person alligevel ville opdage ham? Så han ikke behøvede at gå hen til den. Joshua var en speciel dødsengel, som alligevel også så døden frem for sig.

//Logger, svare imorgen :3//

Han så hen på hende da han regnede straks ud med at skikkelsen var en kvinde efter at han hørte hendes stemme. Blid og lys. "Hej" sagde han noget med en kølig stemme, som hans stemme også lød en smule mørk, fordi han var en dreng, mens at han opdagede hendes tyrkise blå øjne, spøjs. Joshua bed sig letter diskret i underlæben og han kunne efterhånden fornemme hendes aura, den koldhed som sprede sig både over hende og ham. Så hun var også en dødsengel? Joshua stillede sig hen mod væggen ved siden af døren, til udgangen, hvor han lænede sig op af væggen. "Hvad.. laver en pige som dig her?" spurgte han så stille, med en mere blid stemme, et svagt smil formede sig på hans læber, imens at han igen vendte sit blik ned mod sig selv og betragtede nærmest sin brystkasse som om at han fandt den interessant.
Han var nysgerrig for at høre hvad hun lavede på sådan et sted. Han havde ikke troet at en pige kunne finde på at træde ind på sådan et sted, han blev noget overrasket over at se hende, også selvom at han ikke kendte hende, hverken hendes navn eller selve person bag hende. Men hvem vidste? Måske fordi hun var en dødsengel kunne hun let få mod på at gå hvilken som helst sted hen, Joshua så lidt kvinder som et svagtled. At de var noget svage på visse punkter i forhold til drenge, som ham selv? Ikke fordi han ville kritisere pigerne, han ville gerne finde kærligheden på et tidspunkt, når han mente at han var forelsket nok i en pige. Eller måske en dreng, som han måske blev forelsket i? Det ville tiden vise om hvad for et køn han ville forelske sig i. Han så noget afventende hen på hende og lagde sit hoved en smule på skrå, mens at han betragtede hende og hævede det ene bryn.

"Samme grund" sagde han og nikkede kort til bekræftelse, at det var også den grund til at han var på stedet som dette, han rettede sit blik hen mod pigen igen og lod sine dødelige øjne hvile på hende. "Joshua Benmore", han præsenterede sit navn, mens at han sagde det på en blid måde. "Er fascineret af de mørke sider og døden" sagde han stille og lod sin tunge glide ud at strejfe ved sin underlæbe, "Også en grund til at jeg er her.. og skrigende.. man kan høre er slags en underholdning" sagde han og undrede sig over hvorfor hun kunne smile så meget, som hendes smil blev større og større. Joshua havde det lidt svært med at være glad og munter, måske fordi han ikke kendte så meget til om sig selv? Hendes øjne fangede ham og han havde opdaget hendes turkise hår, mere farverig end ham, men han syntes at det klædte hende, selvom man ikke havde troet at en dødsengel ville gå sådan klædt. Han var jo mere dyster i det med tøjet og så videre. "Har du været her i lang tid.. jeg mener sådan her på selve stedet..?" spurgte han nysgerrigt, han var jo nærmest lige flyttet her til. Eller næsten lige og lige.. han havde været her et par dage, men han havde bare ikke rigtig snakket med nogen og begivet sig et sted hen, Joshua havde bare forholdt sig til sit hjem, som alligevel ikke rigtig var hans hjem, det var et forladt skur som lå udenfor Di Morga, han syntes at det var fint passende, og når han skulle i bad så tog han bare hen til søen og gik ned der og vaskede sig på den måde, hvis det var nødvendigt. Han fugtede let sine blege læber og lod sin tunge strejfe sit ene stykke af et slags metal i sit snakebite, som han holdte så meget af. Han fortsat kiggede på hende, betragtede hver eneste deltage af hende, hvor han først kiggede ned på hendes fødder og derefter videre op mod hendes ansigt, hvor han gav hende elevator blikket, Joshua rømmede sig, "Troede ikke at jeg ville møde en pige af samme race" sagde han nærmest med en hviskende stemme, men så hun stadig kunne høre ham. Mens at han så afventende på hende, nysgerrigt efter at vide hvad hendes navn var, han ville gerne lærer hende bedre at kende, måske. Det kom an på så meget, da det kunne være at hun blev skræmt af ham eller ville holde sig væk fra ham. Fordi han var kold og nærmest så op til døden, et smil kunne dukke frem på hans læber, mens at han fik chancen og måtte dræbe et eller andet uskyldig eller skyldigt væsen.

"I et par dage, hvor jeg dog har forholdt mig i mit eget slags lille hjem" sagde han, mens at han lyttede efter alt det som hun sagde. "Ved ikke præcist hvor længe.. men ikke sådan at jeg har været her i et stykke tid" mumlede han og tyggede lidt på det som han sagde og hendes navn, Audrey. "Hm.. og selvfølgelig har man som dødsengel et formål i livet om at hævne sig på nogen eller noget.. eller har et helt andet formål" svarede han og et svagt smil dukkede frem på hans læber, han kiggede på hende og vidste godt at hun kom tættere og tættere på. Han havde ikke noget imod det. "Audrey.. hm", han sagde det meget nænsomt og af en eller anden grund blev hans smil større, hvilket skete sjældent at han bare smilede som sådan, han trak sig svagt på skuldrene. "En fornøjelse at møde dig" tilføjede han så med et lille nik, inden at han sagde; "Og du er slet ikke bange for mig som sådan?" spurgte han og fugtede let sine læber, selvfølgelig kunne han godt forstå hvis at hun ikke var, men alligevel. Hun kendte jo ikke hans magi om hvad han kunne gøre og finde på. Og han undrede sig lidt over hvorfor at hun nærmede sig ham, selvom han igen ikke havde noget imod det.

Han så på hende og fulgte hver og en af hendes bevægelser. "..Det ved jeg ikke" sagde han bare til hendes spørgsmål om hvorfor at hun skulle være bange for ham, et skævt smil var plantet på hans læber, inden at han kiggede ned af sig selv igen, "Hm, Di Morga virker som et spændende sted og jeg tænkte at jeg ville smugkigge lidt omkring i byen, også for at jeg måske kunne finde ud af noget med min fortid" sagde han stille og bed sig letter diskret i underlæben. Fortiden som han ikke kendte noget til. Han kunne ikke huske om han havde fået hukommelsestab eller med hvad der ellers var sket i hans liv. Et lydløst suk undslap fra hans læber, "Hvad med dig..?" spurgte han så og kiggede hen på hende igen, studerede hende, mens at han lagde sit hoved en smule på skrå, og han besluttede sig for at gå væk fra væggen og i stedet for gik han hen mod hende lige så stille. "Hvis du var et menneske.. ville du fryse." sagde han stille, hentydet til hendes tøj. Hun havde ikke særlig meget på, af hans mening. Og fra at man så på ham og hende, så var han nærmest pakket godt og grundigt ind. Men han kunne bare godt lide at gå i sådan noget sort tøj som han gik i. Hvorimod at han havde en slags rød morgenkåbe hjemme ved sit skur, som han nogen gange brugte, lidt feminin måske. Han hejste sin ene hånd i vejret, retningen mod hende, med den hånd hvor hans hjerte formede tatovering var, han lukkede sine øjne lidt og koncentrerede sig. Tatoveringen begyndte at lyse og bevæge sig, der gik ikke lang tid før at nogle blodige bånd dukkede frem, "Grib hende" mumlede han, dog ikke fordi han ville skade hende, men vise hende hvad det var han var i stand til at gøre. Båndene gik til angreb og begyndte at kræse sig om hende, inden at et bånd tog fat omkring hendes hals, et andet bånd begyndte at vilke sig omkring nede ved hendes fødder, mens at to bånd allerede var vilket omkring hvert af hendes håndled, og han gjorde sådan at hun blev trukket op af en væg, mens at han gik tættere mod hende, båndene var hans eget blod. Joshua stramte ikke grebet, men holdte hende bare oppe mod væggen, "Hm.. ja de fleste dødsengle har vel set til døden" sagde han.

Han mærkede at hans blod blev varmere og varmere, det gjorde at han udbrød et skrig, og han nåede ikke at sige hvad han havde gang i før at han blev svækket og faldt sammen ned på gulvet, mens at hans tatovering stoppede med at lyse og bevæge sig og inden at han lukkede sine øjne, dukkede hans sorte vinger frem og han rystede alligevel samtidig lidt i kroppen, "D..det var ikke for..at...ska..de..dig.. undskyld" sagde han lavt inden at han faldt i søvn, han brugte mange kræfter på sin magi når nogen gik til angreb på den måde også fordi det var hans eget blod som han handlede med. Joshua var selv ved at kunne lide hende, hun var mystisk og blid af en dødsengel at være, som han gerne ville lærer noget bedre at kende. Joshua lå som et dødt lig på gulvet, det så nærmest ud til at han måtte overnatte i det gamle forladte galeanstalt, han kunne i al fald ikke selv tage hjem, ikke med det samme. Joshua ville bare vise hvad han kunne og som måske gjorde hende bange, vise hvad han egentlig duede til. Han anede ikke at det ville ske.

//undskyld min kreativitet svinger lidt.//

Audrey hørte ham lige nøjagtigt. Hvad havde hun lige gjort. Men han havde forhelved forskrækket hende. Han skulle da have sagt et eller andet. Og især nu hvor at han ikke kendte til hendes magi. Blod og varme var jo ikke ligefrem den bedste blanding. Og siden han nok var en del ældre end hende måtte han jo også kende til det. Hun sad bare stille og så hvordan at han faldt helt sammen og lå bare der.. og sov? Hun vidste ikke om hun skulle gå hen til ham. Hun vidste dog at hun lige skulle sunde sig over dette. Hun brugte selv også en del krafter til det. Hun kunne fornemme hvordan at kulden jog ind mod hende. Hun blev vel et øjeblik til et menneske for et stykke tid efter at have brugt sine evner i panik.
Så efter lidt tid fik hun taget sig sammen til at rejse sig op igen. Hendes krop rystede men det gik alligevel fint nok. Hun stod lidt før at hendes fodtøj kom åbentligt igang. Hun gik så roligt hen til ham og satte sig så først på hug og så helt ned ved siden af ham. Hun førte sin hånd hen mod ham og lagde den på hans ene skulderen. "Hallo?" sagde hun forsigtigt og ruskede forsigtigt i ham. Men det så ikk ud til at virke så hun prøvede lidt hårdere. Mere panisk. "Joshua?.. Josh!?" Hun opgav så og trak sin hånd til sig igen mens at hun bed sig hårdt i sin underlæbe så da hun slap kunne der ses bide mærker der dog forsvandt igen. "Shit!" Hun blev så siddende og gned blidt sine håndled. Det gjorde stadig ondt og var så småt begyndt at blive lidt misfarvede ligesom hendes ankler og hendes hals. Hun havde selv taget skade af det. Men ikke meget. Men siden at det kogende blod havde været om hende med en berøring havde hun jo selv kunne mærke den uliderlige varme. Hun så sig lidt omrking men selvfølgelig var der intet at gøre. Hun så så på ham igen. Betragede hans sovende ansigt udtryk og hans smukke sorte vinger med de bløde fjer som hun selv kendte så godt til. Hun lod sin ene hånd stryge hen over fjerpragten og faldt mere til ro. Men hvad skulle hun gøre med ham?? Hun kunne jo ikke efterlade ham her helt alene med de hjernedøde sjæle. Kunne hun vel? Hun kunne jo også bare blive. Og det ville hun nok gøre indtil at han vågnede igen.

//Det er okay ^^//

Joshua var faldet i søvn.. mystisk.. men om igen han var næsten lige flyttet til og han havde ikke helt kontrol over sin magi endnu og kendte ikke helt til det. Han havde fået at vide et sted for lang tid siden at han kunne meget med sin magi. Men helt præcis hvad, vidste han ikke. Med tiden ville han nok finde ud af det, ligesom med hans fortid for at få det hele til at hænge sammen. Han snorkede ikke, sov bare og lå helt stille, mens at hans sorte vinger bevægede sig en smule.

"Joshua!" grinte en stemme i hans hoved, som var en drøm han var i.. han blev omfavnet, mens at han gengældte krammet, "Kom med søde!", stemmen var blid og lys, som en kvinde. Men han kunne ikke se frem for sig hvem det var, hvilket han også gerne ville finde ud af med tiden. Han fulgte efter hende, imens at kvinden der nok var omkring hans egen alder, tog fat i hans hånd. Joshua løb efter hende, så hurtigt han kunne og et grin undslap fra hans læber, det kunne direkte ses på ham at han var glad og i godt humør. De var hen mod en retning af en legeplads tæt på hvor han sidst boede, hans gamle hjem, før at han vidste af det, fik han et kys plantet på hans ene kind og kvinden..det hele, begyndte at forsvinde for ham, mens at han lagde sin ene hånd på sin kind, netop den kind hvor han blev kysset.

Mens at han gjorde det i drømmen, gjorde han det også i virkeligheden og han kunne høre en stemme, en noget så bekendt stemme, som han mente var Audreys, da hun kaldte på ham. Joshua åbnede sine øjne lige så stille og kiggede op på hende ud af øjenkrogen, "Ja?..." spurgte han noget svagt, nærmere som en hvisken, mens at han mærkede hvor svag han var blevet i kroppen, et skævt smil dukkede frem på hans læber, som dog hurtigt forsvandt, det eneste han kom i tanke om var at han før var tæt på at komme til at skade Audrey. "Undskyld.. undskyld" mumlede han gentagende, til at hun stadigvæk kunne høre ham. Han håbede ikke at hun var sur på ham eller noget.. Det var ikke meningen at det skulle ske. Han var selv gået i en form for panik, inden at han var faldet om. Han håbede inderligt på at hun ville tilgive ham for det han havde gjort, han ville ikke have at det venskab som de lige var ved at bygge op, gik i stykker. "Vil..du ikke nok blive hos mig?" spurgte han stille og mere diskret, han bed sig hårdt i underlæben, så der kom et bide mærke, men som forsvandt igen, mens at han fortsat lod sine dødelige øjne hvile mod hende.

Joshua kiggede på hende og bed sig let i læben inden at han lukkede sine øjne lidt da han mærkede hendes hånd på sit ene kindben, han skulle til at trække hende tilbage da hun rejste sig op fra ham, men han nåede det ikke rigtigt og sukkede lydløst, "Tror godt at jeg kan sidde op, men ikke at stå op direkte med det samme" sagde han og prøvede at sætte sig lidt op, mens at han kravlede hen mod en af væggene, som han lænede sig op af da han nåede der hen med noget besvær. Han vendte sit blik mod hende, og sendte et lille smil, "Er ikke din fjende.. vil jeg ikke være" mumlede han, men så hun stadigvæk kunne høre ham. Joshua ville gerne blive hendes ven. Han lagde sin hånd ned mod sin mave, og noget som han havde lært var at han ikke skulle bruge sin magi mod hende igen. Så ville han bare blive svagere end han var i forvejen.

Audrey rejste sig så igen da han havde siddet over ved væggen i lidt tid. Hun så lidt over mod ham før at hun så gik hen mod ham mens at et smil voksede frem på hendes bløde læber. Det var så ordentligt på plads da hun igen satte sig på hug foran ham. Hun lod sit blik møde hans men der skete ikke særlig meget mere. "Kan jeg godt forstå.. Men nu skal du bare slappe helt af..ikke? Jeg er ikke din fjende.. Jeg gjorde bare forsvar og du har sagt undskyld og forklaret mig nogenlunde hvad der skete.. Men hvis du virkelig vil være min ven så hold dig i det minste fra mine håndled.." Et svagt fnis kom fra hende men det forsvandt hurtigt igen. Nok havde han undervurderet hendes kraft men det havde hun nu sådan set også selv gjort. Og hun havde ikke ligefrem forudset at han havde den form for magi i æret. Ret fascinerende faktisk. Hun lagde igen sit hoved på skrå og prøvede at tjekke om hun kunne finde nogle andre synlige skrammer. Men det kunne hun ikke helt. ”Er du træt??” Hun var vel lidt bekymret for ham. Han så ikke ud til at have det helt så godt. Hun førte sin ene hånd op og lagde den mod hans hals-nakke område for at mærke om han var ved at blive kold eller ufattelig varm. Hun ville være sikker. Nok kunne han sikkert ikke dø af sygdomme og sådan men man ville kunne få det forfærdelige. ”Ehm.. Hvordan har du det?? Du skal sige til mig hvis der er noget galt!” Hun lod lidt mere panisk efter hvert ord og trak sig så tilbage og dumpede ned i skrædderstilling. Noget med en halvmeter fra ham. Hun satte sine hænder ned mod gulvet og strakte sine arme. Hun havde drejet hovedet så hedes blik var mod gulvet og hendes hår var faldet ned foran hendes ansigt som et blåligt slør. Hun trak vejret tungt som om at hun sov eller blot prøvede på det. ”Hold da kæft!.. Det her ligner ikke mig..” mumlede hun så svagt og nok mest for sig selv uden at se op. Hun vidste virkelig ikke hvad hun kunne gøre for at han ville svare på hendes spørgsmål. Hun var helt blank.

Joshua kiggede på hende mens at han lyttede efter det som hun sagde og nikkede stille, et smil var plantet på hans læber og han kunne godt lide at hun var så bekymret som hun var og sagde så meget som hun gjorde, ”Mhm.. og det er i orden jeg havde ikke forventet andet, Audrey” sagde han stille og lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, han havde haft det i tankerne at han nok ville blive skadet og det var selv naturligt for hende at gå i forsvar, man ville jo ikke komme til skade eller direkte dø for anden gang? Et lille grin undslap fra hans læber, da hun sagde at hvis han gerne ville være hendes ven så skulle han holde sig fra hendes håndled, ”Javel.. sir” sagde han og nikkede bekræftende på at han nok skulle være med at genere hendes håndled. Når han vidste besked om det, så kunne han ikke drømme om at skade hende mere. ”Ja.. en smule træt er jeg vel..” sagde han stille, og lukkede sine øjne lidt igen, da han mærkede hendes hånd med hans hals-nakke område. Han åbnede sine øjne og så på hende, ”Jeg har det fint”, mens at han sagde det, hævede han det ene bryn og lod sine øjne hvile på hende, og tænkte mere over om det var hende som ikke havde det godt, når hun var så bekymret som hun var over for ham. ”Audrey.. der er ikke noget galt” sagde han og sendte atter et smil, mens at han så på hende og betragtede hende. Langsomt og stille, mere eller mindre forsigtigt kravlede han hen til hende og lod sine sorte vinger forsvinde, ”Er du.. helt okay?” spurgte han og førte sin ene hånd ind under hendes hage og løftede hendes ansigt op med sin pegefinger, så de fik øjenkontakt. ”Hm, jeg skal nok holde mig væk fra dine håndled..” sagde han med en blid hviskende stemme, som alligevel lød noget mørk af en drengestemme at være, måske havde han fået at vide at han skulle holde sig væk fra hendes håndled.. men hun sagde ikke noget om hendes læber... Han kiggede hende ind i øjnene inden at han lod deres læber ramme hinanden, og Joshua masserede lidt hendes læber i en blid bevægelse inden at han kyssede hende, dog så det ikke varede længe, da han var i tvivl om han måtte eller ej. Han trak sig derefter tilbage da han stoppede kysset og kiggede ned af sig selv, som om at hans brystkasse var noget interessant for ham. ”Undskyld” mumlede han og fugtede let sine læber.

Joshua rettede sit blik mod hende og nikkede lidt, ”Træt er.. vi hvis begge” sagde han og fugtede let sine blege læber, han så at hun rejste sig op og tænkte at hun nok ville gå sin vej, efter det han havde gjort, men han blev overrasket over at hun nærmest faldt sammen lidt tættere på ham, mens at han var en smule forvirret, hævede han det ene bryn da han mærkede hendes læber mod sine og ikke kunne nå at sige noget, han så lidt på hende ud af øjenkrogen inden at han langsomt lagde sin hånd op på hendes kind, lukkede sine øjne mens at han gengældte kysset blidt, Joshua støttede sig op af sin arm som lå med håndfladen på jorden et stykke væk fra sin ryg, mens at han alligevel sad tæt mod hende, han kyssede hende atter igen og han kunne godt blive ved med at kysse hende, men han vidste ikke hvordan Audrey ville have det med det, han ville ikke gøre det hvis hun ikke ville. Var han ved at blive forelsket, at have et crush på Audrey? Han kunne ikke helt finde ud af det, han vidste bare at han gerne ville være sammen med hende, og han ville ikke tillade det hvis hun ville gå sin vej, så ville han stoppe hende i det med al sin magt. Han lod sine fingerspidser strejfe hendes kind, mens at han så hende i øjnene. ”Var.. det dumt af mig?” spurgte han stille med et lille uskyldigt smil, hvis han kunne og stadig var et menneske, ville han helt klart mærke varmen i kinderne og rødme. Men det var det positive ved at være død og have noget magi i sig. Så kunne man også bare sige sin mening og have mere mod på at gøre nogle ting man ikke turde i et menneske liv. Han blev glad over at hun gengældte kysset, havde han ikke regnet med efter at se på hendes reaktion, med at hun også træk sig en smule væk, det overraskede ham sådan at hun rent faktisk kyssede ham igen. Men hun skulle også vide at hun gerne måtte slå ham for det, eller noget lignende, hvis det var for utilpas artigt og ikke noget som kunne komme på tanke at det skulle ske igen.

Joshua så på hende og fik en kuldegysning igennem kroppen da han mærkede hende så tæt på sig. Et større smil dukkede frem på hans læber og han rystede knap så hurtigt på hovedet, da hun spurgte ind til om det var dumt af hende at hun kyssede ham igen. "Nej.. det var ikke dumt af dig" sagde han med et lille nik til bekræftelse at han mente det som han sagde, inden at han lod sine læber ramme hendes igen og kyssede hende blidt, og ømt, mens at han prøvede på at holde kysset i noget længere tid end før hvor han havde kysset hende og lod sin ene hånd glide ned langs hendes ene side, og kærtegnede hende lidt med sine tommelfinger der, han ville gerne berøre hendes læber med sine igen, og han håbede på at hun kunne regne ud at det ikke bare var for sjov at han gjorde det som han gjorde, han kunne lide den måde som de sad på, det at hun stadig var hos ham, og selvom han var træt, havde han ikke andet end Audrey i tankerne. Men selvfølgelig vidste han ikke om hun følte det samme, eller om det bare var for sjov for hende, og om igen, som han mente tidligere, så måtte hun bare skubbe ham væk hvis det var at hun ikke gad at han kyssede hende.

Han så på hende efter at et fnis hørtes fra hende, men han smilede bare over det og sagde ikke noget til det. Joshua blev ved med at kærtegne hende i siden af hendes mave, det fik ham ikke til at stoppe med at gøre det. Mens at han mærkede hende komme tættere på sig, fik han endnu en gang kuldegysninger igennem kroppen da hendes hånd rørte ved hans ene lår, han kunne godt lide det, hvilket også kunne ses på ham, og han var glad for på den måde som hun kyssede ham igen, hver gang så kyssede han igen med samme følelse i det, han tog det bare roligt og slappede af i kroppen, Joshua havde ikke noget imod at hun stoppede kysset, selvom han gerne selv ville fortsætte, så vidste han godt.. at de ikke kunne kysse hele tiden, et charmerende smil dukkede frem på hans læber, mens at han kiggede på hende, ”Mhm..” mumlede han og fugtede let sine læber, inden at han plantede et lille kys på hendes hals, da han lænede sig mod hende, ”Glæder mig til at se dig igen, når vi går fra stedet her” sagde han stille, da han syntes at hun skulle vide det, og vidste ikke ellers hvad han som sådan skulle sige, han var blevet lidt mundlam, mens at han stadig mærkede en kuldegysning som gik igennem kroppen på ham. Når hun kom nærmere hun ind til ham, jo mere ville han.. gerne også bare have hende hos sig, berører hendes læber mod sine, der var en slags effekt når de kyssede, en dejlig effekt, som han gerne bare ville opleve igen og igen, som om at han nærmest ikke ville blive træt af at kysse hende. ”Ehm..” mumlede han og et fnis undslap fra hans læber, uden at han var bevist omkring det, ”Jeg.. er glad for at du ikke gik, selvom jeg at havde jeg angreb dig på den måde” sagde han så med en noget alvorlig undertone i stemmen og nikkede et par gange, mens at han stoppede med at nusse hende nede langs hendes ene side, han førte i stedet sin hånd op i hendes hår og kiggede samtidig ind i hendes øjne.