Mizras profil - Kommenter please! :D

Som 17årig, havde hun i mellem tiden været igennem en masse undersøgelser, hun var som et spøgelse i sin egen krop. Hun gik rundt i sin lille celle, rundt i ring. Uden at sige noget, uden at gøre noget. Var bare, en skygge af sig selv. Ingen følelser, ingen drømme. Intet håb. Det var først som 18årig, da hun kom ud i solen igen, efter 13 år i fange skab. At det slog hende at hun skulle væk her fra.

„hvor tager i mig hen?" kom det ynkeligt fra en 179 høje pige, i spænde trøje. Men de to mænd som trak hende af sted, sagde ikke noget. De gik bare der, der ved siden af hende, som var det robotter der bare gjorde hvad hendes far sagde. Ville ikke undre hende, hvis han også havde hjernevasket dem. Hun havde nægtet at spise noget de sidste par dage, og det var som om hun var ved at komme mere og mere til sig selv. Som om, at tågen foran hendes øjne var blevet løftet. Da de var kommet hen til en tung hvid dør, stoppede mændende op, og den højeste af dem, med lysebrunt hår gik hen til døren for at åbne den. „Lige meget hvad jeg gør nu, skal du forholde dig roligt." sagde en stille stemme ved hendes øreindgang, og hun kiggede ind i nogle nøddebrune øjne. Inden hun nåede at svare, rettede manden sin strøm pistol mod den anden ansat. De pistoler som de brugte på fangerne, når de faldt til ro. Lige med et, faldt den høje mand ned, og den anden mand, greb hendes arm. Løb ud af døren, væk fra stedet, bare væk.

Memories Recovered 28%


I don't have a perfect smile, maybe I'm just too shy.
I'm not a beauty queen, on covers of magazines.
that's something you can't deny, I got my own style.
soo what you see is what you get, a girl of no regrets



.:Shit that no one cares about anyway:.

Mizra Jável Bracolona ' The name
Age ' 20 years old and lived for just as long.
The 12th of July 1990 ' The birth
Race ' Human, but is a eksperiment made of her father.
She is hoping to find her mother, but in her eyes her father is dead ' Familie
Strengths ' Shes a fast runner, knows how to use a knife and a gun. Besides that, shes very good at fighting
That she can die just as everybodie els, that every time that she touches silver or guld, she turns in to a monster ' weaknesses



I thimble up.
I stumble down.
Just look all around.
You see what there is to see.
You see that is a life to live.
Is it a life to love.
Even if it hard.
Even if nothing makes sense anymore.
Even when you just feel like falling down.
Make it work.
Because, life is everything that you dreamt of.

Jeg husker det så tydeligt, jeg sad i min celle, for mig selv som altid. Og stirrede ind i den hvide væg, i det hvide rum, i den hvide t-shirt og bukser, som var blevet mig tilskænket. Da døren pludselig blev smækket op, og ramte imod væggen, så det gav genlyd i hele det lille rum. Jeg vente lige så stille mit hoved og kiggede over på manden i den hvide kirtel der kom stormene ind af døren. Det sorte hår der strittede ud til alle sidder, og indrammede det markante ansigt, med det fremhævende kæbeparti, og høje kindben. Også, de øjne der ikke kunne minde mere om hendes egne. Igennemtrængene grønne, som bare kunne stirre ind i ens sjæl, og man kunne blive mindet tilbage, til en grøn forårs dag. Så charmerende, så. Ja, man havde ikke fantasien til at han kunne gøre en flue fortræd. Dog, kan jeg stadig mærket grebet om min arm, hvordan at han hæv mig om af den lille bænk jeg havde siddet på, og trak mig ud af rummet. Mens han kæftede op om, at han havde fundet ud af hvad han kunne gøre med mig, gøre mig stærkere. Og det var der det hele begyndt, eksperiment 1209, blev mit navn, blev min fremtid, blev mig.

Lyset var utrolig skarpt og skinnede hende lige ned i øjnene, lige så stille forsøgte hun at lægge sin hånd hen over øjnene, så hun måske kunne få chancen for at kigge rundt. Men, hvad skete der lige!? Hun kunne ikke få sin hænder fri! Da hun prøvede at flytte hoved, mærkede hun rammen som var blevet spændt om hendes hals, så hun ikke begyndte at bevæge sig under opreationen "faar!" skreg hun, og mærkede tårene glide ned af hendes kinder. Her lå hun, ti år, knap nok kommet i popoarteten. Hele hendes krop blev spændt, da en mand med en maske bøjede sig hen over hende, og forsikrede hende om, at det hele nok skulle gå, en brændende smerte fór igennem hele hendes krop. Og alt blev atter sort igen.

Jeg er nu 3 år gammel, men med kroppen som en 13 årig og en tanke gang om en 2årig. De vil ikke lade mig komme ud af denne krop. Denne krop som de siger selv er mig. Jeg kan ikke forstå det, hvorfor er jeg her? Hvorfor kan jeg ikke få lov til at komme ud. Hvorfor vil de ikke lade mig få det jeg tørster efter!? Jeg vil have guld og sølv! Jeg vil have det nu!

En pige på knap de 14 år sad og rystede over hele kroppen som om det var hun frøs. 6 operation, havde sluttet for omkring 3 timer, og hun var lige vågnet, hele hendes krop gjorde ondt, og hun havde ar stort set over hele kroppen over det hele. Hendes sår var så langsomt begyndt at heale efter disse forsøg, og hendes far var tvunget til at skulle passe på hvad det var som han gjorde ved hende, hvis han ikke ønskede hun skulle dø. Men hver gang han havde en samtale med hende, sagde han at der var fremskridt, og hun snart ville være på det punkt hvor hun ville være uovervindelig. Hun delte dog på ingen måder sin fars entusiasme, hun ville bare leve et normalt liv, få lov til at få venner, få lov til at boltre sig i sneen som hun så længselfuld kunne se ud fra det lille vindue hun havde fået i værelset. Men ingen af disse ting fik hun lov til, og hun blev mere og mere indelukket, og nægtede at snakke med nogen som helst. Lavede ikke andet end at sidde og tegne den ene tegning efter den anden. Mens tiden gik dens gang, og eksperiment 1209 fik mere og mere del i hendes liv.

~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~



~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~

Hver gang at Mizra, formodenlig skulle forvandle sig til sit 'eget' jeg. Er det fordi at hun kommer i kontakt med metallet guld eller sølv, som er det eneste metaller, som hun kan tåle, eller styre. Da hun har magien til at kunne gøre med metal som hun lyster. Men når dette sker, vil hun forvandle sig til et monster, der ikke kan tale, eller handle på de rigtige punkter. Selvom at væsnet inde i hende, har en alder som svare til en 2årig barn, har hun en super intelligent, dog har kan hun som sagt ikke tale, og vil hellere aldrig kunne komme til det. Med mindre at hun på et tidspunkt vil kunne få lov til at foregne sig med Mizras krop igen, men lige nu er det en splittet sjæl af Mizras sjæle, men som stadig har bo i hendes krop, dog med en selvstændig tankegang. Inden at hendes far gik i gang med at eksperimentere på Mizra, var hun halv menneske, halv engel. Nu er hun dog fuld menneske. Dog mener hun selv, at hendes splittet sjæl, er hendes halve engel, som nu er blevet revet ud af sammenhæng. Og derfor reagere så voldsomt.

Når dette sker, at hun mister sin besiddelse, enden fordi hun selv skyder sølv, og eller guld ind i hendes blodbaner, vil hendes hår få farven sort, hvor neon grønne og blå striber vil danne sig. Hendes øjne vil blive helt sorte, helt ud til den yderste kant af membranen, dog stadig med nuancer af grøn. Blodbanerne vil træde tydelig frem, i sorte og blå blodbaner. Hun vil have en umættende mængde af styrker, og derfor vil hun ikke altid have med at gøre når hun endelig for disse anfald, fordi hun kan på ingen måde styre de ting hun går, dog vil hun altid have en hukommelse omkring det. Og det er de ting som kan plage hende mest igennem hendes levetid, er hvad hun har gjort mod andre. Der ud over, vil hendes negle kunne grå sig ud til 14 cm, lange klør lavet af et stærkt ubrydeligt jern, som kan skære igennem næsten hvad som helst. Science, er navnet som hun kalder sin anden side, i stedet for eksperiment 1209, som hun lige så meget selv hedder, på hendes fars papirer. EN side hun meget gerne ville af med, for at kunne glemme det som der engang hente.