At Ville Glemme...

Kilia havde arbejdet det meste af dagen væk. Hun var træt men ængstelig. Tiden havde efterhånden sat præg på hendes hverdag. Alt for ensformigt. Intet spændende. Dag ud og dag ind hjalp hun andre med alt det papirarbejde som de ikke selv kunne nå. Og hver dag måtte hun finde sig i at blive chikaneret af de andre fyre på jobbet. Det var ikke fordi at hun ikke kunne lide det, eller at hun ikke var vant til det. Det var næsten selve meningen med hendes eksistens. At tiltrække det modsatte køn. Hun sukkede dybt. Hun var træt. Træt af at skulle bekymre sig om alt og alle.
Hvorfor var hun også så venlig? Hvorfor bekymrede hun sig egentlig for de andre racer når ingen synes at bekymre sig om hendes? Det var latterligt. Helt til grin. Hun smilede lidt for sig selv mens hun vandrede ned af gaden. Den kølige aften brise legede blidt med hendes lange mørke hår og hun lukkede øjnene et kort sekund for at nyde det.

”mmh..” Hun længtes sådan efter at komme tilbage til havet. Tilbage til sit virkelige element. Til at blive genforenet med den uransalige lykke og stilhed som ventede under vandoverfladen. Men der var langt til vandet herfra. Og hun ville ikke blive fritaget for tjeneste det næste stykke tid. Hvor følte hun sig bare elendig… måske hun skulle tage ned til søen en dag? Det var ikke det samme men.. det ville da hjælpe lidt på hendes svingende humør hvis hun fik lidt mere kontakt til vandet. Om det så var ferskvand eller saltvand.

Hun drejede rundt om det så velkendte hjørne og smilede da lyden af musik blev højere. Hun var der næsten. Det eneste sted hun sådan rigtig kunne få afløb for sin frustrationer uden at skulle udøve vold mod nogen. Hun havde været lidt dristig i dag, da hun havde valgt aftenens tøj. Hun havde valgt en lidt kort og lettere stramt siddende rød kjole. Den havde en lav V-udskæring men den var ikke alt for visende. Ikke fordi det betød noget. Menneskenes hanner ville flokkes om hende alligevel. Selv hvis hun havde valgt det grimmeste sæt i hele hendes skab.

Hun gik ind gennem dørene til Salles De Banquets og direkte ind på dansegulvet. Der var pænt fyldt allerede. Men hvad forskel gjorde det egentlig? Så begyndte hun at danse. I harmoni og takt til musikken bevægede hun sin krop på en sådan måde at hendes bevægelser så ud som noget af den anden verden, elegant og fangende men også vildt og stødende. Hendes hår fløj gennem luften når hun kastede med hovedet, men selv om hendes lange let bølgede hår blev helt sjusket så, så det stadig godt ud på hende. Folkene omkring hende på dansegulvet begyndte at forme en ring rundt om hende mens hun dansede inderligt. Hendes følelser, og frustrationer. Hendes kærlighed til mennesket som et væsen og hendes had til dem for hvad de havde gjort. Hun tog sig til hjertet i en dramatisk gestus og det lignede et kort øjeblik at hun ville dejse om lige der midt i det hele… men hun fortsatte. Musikken smøg sig om hende som silke mens hun fortsatte. Folk omkring hende, måbende til hvad de så og følte når de så hende danse.. men hun var ligeglad… hendes dans var en fortælling.. en fortælling om lykke, fællesskab, glæde og kærlighed og om svigt, sorg, ondskab og vrede.. En fortælling.. som hun helst ville glemme..

Ma'lakel grinte højlydt til lyden af musikken der var næsten alt for høj. Han sad i en lille rød stol med to menneske kvinder på hver sin side, der begge to havde en svaghed for mænd med temperament. Hans jakke lå på en anden stol lidt væk fra ham, og lignede et dyr der havde valgt at tilbringe sine sidste minutter oppe på den neon grønne stol. Kvinderne havde en hånd på hans brede brystkasse, og lod deres fingre glide ind under hans T-shirt hvis ærmer var revet af. De smilede, og hviskede forførende ord i hans øre. Det sædvanlige plidder pladder som kvinder brugte når de ville fremstå uskyldige men ikke var det. Mennesker kunne være så dejligt modbydelige, og følelses kolde, egoistiske jægere der gik efter det de gerne ville have, og var ligeglad med konsekvenserne. Han elskede det, nød hver enkel berørelse fra de to kvinder. Den ene var brunette, imens den anden var en meget lyshåret tøs med rottehaler. Hun holdt sig under ingen omstændigheder tilbage fra at røre ham, og hendes finger spidser legede ved kanten af hans bukser. Med en svag stemme der næsten lød som om den længtes efter halv-dæmonen's berørelse, hviskede hun til ham:

,, Lad os kommer ud herfra! Jeg vil ha' dig!"

Ma'lakel smilede, og var på vej til at acceptere, indtil en kvinde, en meget betagende og smuk kvinde fangede hans og alle andres opmærksomhed imens hun dansede. Ma'lakels smil forsvandt hurtigt, og han stirrede på hende. Forgabt i den historie hendes krop fortalte, og for første gang fik han en inderlig følelse af at der var noget han bare måtte eje! Han skubbede hårdt blondinen og brunetten væk. De protestrede med nogle tøsede små skrig, og så derefter vredt på ham i det han gik ud imod danse gulvet hen imod kvinden der dansede. Han skubbede folk til side og tog fat i kraven på en mand der åbenbart syntes at det var ham og ikke Ma'lakel der skulle nå hen til hende først. Han blev kylet bagud, og Ma'lakel nåede op til hende med et ondt men ret charmerende smil, imens han faktisk dansede sammen med hende, på en måde der var anderledes men falde rigtig godt sammen med hendes.

,, En drink?"

Hun så ham ikke. Ikke rigtigt. ikke engang da han var kommet helt tæt på hende. Hun dansede bare. Dansede indtil at fortællingen var fortalt og der ikke var flere følelser at uddybe. Hendes sidste trin bragte hende helt op tæt på ham og først dér var det som om at hun så ham. Et let smil spredte sig over hendes læber og hun nikkede blidt i det hun accepterede hans tilbud. Ord var ikke nødvendige. Hun havde på fornemmelsen at han kunne læse hende selv hvis han ikke prøvede. Og lige præcis i dag.. ville hun heller ikke forsøge at skjule noget. Der havde bare været for meget negativt til at hun kunne holde hendes ellers glade og rolige facade oppe. Hun tog et lille skridt tilbage for at genskabe den almindelige distance som var mellem folk når de snakkede sammen. Den personlige atmosfære eller hvad det nu var den blev kaldt. Hun sukkede og kiggede lidt rundt. Folk havde lagt mærke til hendes fortælling. Et selvtilfreds lille smil bredte sig igen over hendes læber inden hun igen vendte tilbage til fyren foran hende.

Hun løftede hendes højre hånd op og lod den glide igennem hendes hår, for derved at fjerne det fra hendes ansigt og da hun havde gjort det var det som om at musikken begyndte at spille igen, da folk langsomt gik tilbage til det de havde gjort før hun var kommet ind. Hun sukkede let og gik så forbi fyren foran hende og op til baren. Hun forventede at han som en selvfølgelighed ville følge lige bag hende da det var ham der bød. Selv hvis han ikke gjorde så ville hun ikke gå tilbage for at spørge. Så ville hun bare fortsætte hendes aften alene indtil en ny dukkede op. Hun var bare ikke indstillet på at være en lille forfjamsket og genert pige i dag.. Han måtte tage hende som den kvinde hun var og ikke som hvordan han troede hun var.

Hun kunne allerede mærke hvordan den tanke irriterede hende. Hvorfor skulle de mennesker også have sådan en stor indflydelse på hende, hendes væsen og hendes måde at leve på.? Det var jo latterligt at ingen kunne gå eller tale frit som det væsen de nu var.. Hendes tid her blandt alle de mennesker var begyndt at sætte sit præg på hende. Hun var ikke længere den altid smilende eller godhjertede Kilia som hendes Aspara natur bød hende at være.. hun var begyndt at påtage sig nogle af menneskenes dårligere træk, som vrede, irritation og jalousi. Alle fire ting noget som gerne skulle ligge fjernt fra en Aspara som hende.. men hvad nyttede det at være sukkersød når verden var en hel anden?

Hun nåede på til baren medmindre fyren som nu var bag hende ville lede hende et andet sted hen. En af de nærmeste andre af hankøn prøvede at indlede en samtale med hende men hun smilte bare undskyldende og svarede: ”Jeg er altså sammen med ham der bag ved mig.. såeh.. hvis du lige gad og rykke ville det bare være fint..” Han blev lettere rød i hovedet og flyttede sig hastigt.

Ma'lakel havde danset med hende indtil hun stoppede, interesseret i hver enkel bevægelse hun gjorde. Og i det hun stoppede så han en lille smule skuffet ud som om han gerne ville have hende til at danse videre, da han faktisk morede sig ti en forveksling. Der gik lidt tid før de stoppede med at udtrykke sig ved hjælp af kropsbevægelser, og da hun kom tættere på ham var det som om hun for første gang lagde mærke til ham. Med sit charmerende onde smil på læberne på han bare på hende. Tog stille hendes skønhed til sig, og tænkte indvendig på hvor meget han havde lyst til at destruere den. Pille den fra hinanden bid for bid, ligge så stille. Måske lave et snit der, og et snit her, og for man vidste af det ville den smukke kvinde ikke tiltrække alt for stort publikum igen. Han tanken forsvandt hurtigt da han blev skubbet til side af hende. Han stod en lille smule forbavset, og var tavs et kort sekund, hvilket kun var sket for ham en sjælden gang men skam ikke i nærheden af en kvinde. Han kunne lide det, hendes arrogance og modne selvtillid. Hun emmede da det, i sådan en grad at Ma'lakel næsten fik lyst til at tage hende her og nu oppe på bar-bordet. En slem pige, hvor var det dog herligt. Efter alle de små piger der ville fremstå så sukker sødt, var det her en dejlig forandring.
Han fulde efter hende noget tid efter op til baren og så den anden mand der vist nok havde set sin chance, troede han. Med sit onde smil på læberne så han på "rivalen" og stille lod han sin hånd gløde i små blå flammer. Hans øjne glimtede af længsel for at dræbe, de grønne sultne ulve øjne som man næsten aldrig kunne ignorer. Manden havde et stort smil på og skulle lige til at give Ma'lakel's kvinde et frækt come back indtil han så halv-dæmonen med et faretruende blik i øjne og besluttede sig han heller ville beholde livet. Med det forsvandt ilden ved Ma'lakel's hånd, og han satte sig på mandens plads og bestilte en drink til sig selv: et miks af en masse sindssyge ting man ikke kunne andet end at dratte om efter at havde drukket. Han vendte blikket imod hende:

,, Og til dig?"

Hun smilede et sukker sødt smil da manden forduftede og kiggede så lidt ned i barens bordplade indtil fyren fra før havde sat sig ved siden af hende. Hendes blå øjne gled op fra bordet og kiggede på ham med et lettere interesseret blik. Så smilede hun stille igen og vendte blikket til bar manden.

”Hej Jake, Absint tak.. lig’som sidst..”

Så vente hun igen sin opmærksomhed tilbage til fyren ved siden af hende. Hun måtte indrømme at han så lidt speciel ud. Men hendes interesse for ham var ikke den samme som de duller han lige havde siddet med. Ville han i hug med hende måtte han arbejde for det. I dag ville hun ikke være nem at få.. Ikke for ham, Ikke for nogen.