Mørkets skygger[Seth]

Stedet: Terre's gågade
Tiden: 21:00
Omgivelser: ved hjørnet af en lukket tøjbutik.
Vejret: Det er et klæbrigt mørke som ligger over byen. Luften er fugtig, og en tynd regn falder næsten umærkeligt. køligt.

Dora stod, lænet op af en fugtig kold murstensmur, der engang havde været en del af en sprudlende ny butik. Det var det ikke mere, og godt det samme. Hun stod lænet sådan, at det var så lidt af ryggen der rørte muren, men samtidig så komfortabelt som overhovedet muligt. Det var mørkt. Det regnede let. Og det var Dora's absolutte yndlingsvejr! Hun lod den ene blege hånd glide ned i en dyb lomme og fremdrog en slidt pakke. Hendes yndlingsmærke. en af de sidste endda. Med den anden hånd, fik hun hurtigt en cigaret op, og lod pakken falde tilbage i lommen, idet hun tændte cigaretten med den anden hånd og selve cigaretten fastklemt mellem læberne.
Røgen røg dybt ned i lungerne, og dansede tilsidst ud gennem den let åbne mund.
Lyset fra en enlig gadelygte ramte hendes sko.
Den ældre mand havde nu ligget ned i 23 sekunder. Dora havde holdt øje, og talt hvert et sekund. Han lå på en trappe indgang, til bygningen på den anden side af den mørke gade. 24 sekunder.

/7Sorry, jeg først skriver nu... Men skal logge -.-'

En helt hvid ulv kom gående ned af den mørke gade, helt alene. Den var nu ikke helt hvid mere, den var lidt brun på poterne og maven, på grund af regnen og det. Den hang med hovedet, som det var noget helt galt, men det var der nu også. Men det var noget over ulven, for en normal ulv ville ikke kunne ligne et menneske så meget om den her gjorde lige der. Den her ulv, var nu også Seth. En vampyr dreng, men han var nu en animagus. Han kiggede kort op i himmelen, han kunne ikke helt forstå sig selv lige nu. Noget var helt galt, og vidste på en måde hvad det var. Men han ville dog ikke tro på det. Han kunne ikke få sig selv til at tro på det. Han nægte næsten, men han vidste at det var rigtig, et eller andet sted. Han lod mærke til manden og pige på hver side af gade. Han stoppede let op og vippede med ørene, han vidste ikke helt om han skulle gå videre eller bare blive? Han trippede let hen til pigen som røg, han kiggede lidt på hende.

Han ville lave sjov. Det havde han sagt, det forbandede svin, der lå på trappen nu, og havde ligget der i godt og vel 26 sekunder. Uden synderlig bevægelse. Kun en let hørlig vejrtrækning. Hun skulle give ham sjov, skulle hun. Hun skulle vise ham, hvad sjov var, og hvad der skete med folk, som bare ville 'lave sjov' med hende. Svin.
Dora var stadig irriteret, og hjertet ville ikke falde til ro. Men hun havde fået det, som han havde i jakkelommen, og nu fejrede hun det, med en smøg. Røgen synes ikke at lette, men hang ca. 170 cm over jorden. Det var vel vejrets skyld.
Det var bare løgn... Amphadora havde opdaget hunden, der kom mod hende. Nu igen? endnu et sug blev taget. Dora måtte ærligt indrømme, at denne kreation var en smule skuffende, i forhold til den Baltazar hun havde stået overfor. Ikke at det gjorde hendes afsky til denne mindre. Hun kunne bestemt ikke lide dyr.
Men hun stod for godt, til at hun gad skride, og så var der jo manden, hun gerne ville holde øje med.
,,Noget du vil, vovse?" spurgte hun køligt, og så ned på dyret..
,,Hvis det er mad du tigger efter, kan du bare spise af svindet der." Hun lavede en gestus mod den liggende mand, mens røgen endnu engang forlod hendes mund. Møgdyr.