Løbetur i mørkets skygger(Jesper=privat)

tid :: Midnat

sted :: Skoven og lidt rundt omkring nær terra

Omgivelser :: ingen at se, kun uhyggelige lyde at høre, mørket er faldet på

Vejr :: Månen er halv og viser sig fra sin blodrøde side, mens varmen(gr,23) trænger hårdt på

Udseende :: Hvide Shorts med små refter i (Jeans stof med lidt lys blå i) hvide sneakers
og en stram sort t-shirt der viser lidt mave og høretelefoner i..




Kajika var taget en tur ud i skoven for at løbe lidt, hun havde det meget med at holde formen fit og slank, ikke for andres skyld men bare for at ha noget at lave os, ellers kunne hun kun være på hotellet nær Terra og se ud over det meste af Di morga. Kajikas lange blonde hår bølgede efter vær en af hendes elegante løbe skidt, i det hun fugtede sine læberblidt med tungen og løb videre, hun kunne blive ved i timer fordi hun knap nok vejede 15 kilo. Hun var halv engel og halv Aspara. Kajika skruede højre op for musikken i det hun kom ind på skov stigen og en ubehagelig følse vendte sig i maven om det måske ikke havde været en go ide at tag ud og løbe i aften..........

Inde i skoven hvor der var mørkt og koldt, der hvor månen ikke lyse igennem og hvor stjernerne ikke var til at se. Ja dybt der inde gik en ung vampyr rundt, hans krop havde en alder på blot 20år. men det havde hans sjæl slet ikke, næ nej han var en ældre vampyr. en af de ældste til dato, han havde ikke på nogen måde været tæt på at blive dræbt. nej folk turde ikke at prøve på at slå ham ihjel når de viste hvem han var. rygterne om hans familie levede stadig blandt menneskerne, og når de fandt ud af at Jesper flyttede ind i sit familie hus. ja så havde det gået i panik hos nogle mennesker, men det var han ligeglad med da han jo alligevel kunne få dem til at tage med ham hjem. han havde besluttet sig for at gå ud i skoven, og gik rundt i mørket for sig selv langt fra mennesker og andre personer. han elskede stilheden og slap afsted med den når han kunne

Kajika løb stille videre og sang med på sangene hun hørte fra sin lille iphone, mens hun stille stoppede op, hun for første gang mærkede sit blod stivne. mest fordi at hun jo var sådan en lækkerbisken for vampyr, men denne duft og denne Aroma af en slags ondskab den fik hende til at ryste, og det kom fra stien fra mørket... Kajika bed sig i underlæben og knyttede stille hænderne i det hun så rundt med øjne der dirrede af frygt kunne man fornemme, mens hun så om sig og holdte stærkt øje tænkte hun*Hvad... hvorfor er det min krop ryster... jeg kan slet ikke styre det, hvorfor ..... hvorfor? hvad er det der kan få alle mine advarsels Sanser tændt så hurtigt....* hun lukkede øjnene stille og åbnede dem så igen da hun valge at ignorer hendes advarsels sanser og løb videre ind i den mørke skov indtil hun så omridset af en fyr uden for stien!.... hendes hjerte hamrede hurtigere end nogen sinde før, hendes hænder rystede og hendes klare krystal agtige øjne rykkede sig ikke fra omridset af skabningen....

Jesper gik lidt i sine egne tanker inden han fik færten... færten af nået mærkeligt, en blanding? hans hjerne slog klik og skrig bare blod inde i hans hoved, han så sig omkring og fik øje på en pige. en ung en af slagsen, hans hjerte var dog ligeglad med alderen så længe det var blod. et stort smil kom frem på hans læbe, hans øjne blev helt hvide i det og det lignede at han var blidt. og det var altid nået han kunne bruge mod folk "er der nogen ?" sagde han selv om hans hjerne sagde at han bare skulle tage for sig, men næ nej sådan legede Jesper ikke. nej han ville helst havde sit offer stolede på ham først, og han havde jo lært sig at styre sig i alle de år

Kajika så mod ham og gik stille bagud i det hun bed det i sig og prøvede at få hjerte rytmen ned i stedet for at hendes hjerte næsten pressede sig ud af hendes bryst så hurtigt slog det og hårdt.... Hun betragtede fyren der sagde noget og prøvede at få ord på gled men fik kun et lille"ja" frem i det hun slukkede sine høre telefoner helt og betragtede nu omkredsen af det der lignede en fyr en noget ung fyr dog over 18.... hun fik et lille smil på de røde silkelæber i det hun ikke turde at gør andet. hun prøvede virkelig at skjule sin frygt for ham fordi hun havde skam prøvet meget i livet angående kampe eller vampyr... og tog ikke chancen ved nogen uanset race..."Hvem... hvem er du?"

Jesper så fra side til side og kunne dufte hendes blod inde i sig, mmh hvor ville han bare gerne havde det. smage på det og lege med det, men nej det var for tidligt bare lidt længere til hun troet at han virkelig var blind "jeg er Jesper Von Scholten" sagde han og prøvede at holde sit kolde smil tilbage "og hvem er de ?" spurgte han om og tog sine hænder ud i lufter og lignede en der søgte efter nået, han ville havde hende tætter på sig bare lidt tætter på. han ville se hendes blod flyde ud af hende og samle sig i luften i en boble, han havde aldrig haft det så svært med at holde sig tilbage. Men han var også sulten, sulten efter blod den søde duft af blod.. det var næsten ikke til at holde ud og han havde mest lyst til at hoppe på hende, høre hendes skrig efter hjælp og se i hendes øjne at det var forsent. forsent for alt, at leve livet og takke alt og alle

Kajika så på ham undrende men tog sig dog stille med pegefingeren til læben og sagde"Hmm..." hun smilede kært og tænkte*det navn.... det lyder bekendt efter som jeg blevet halv engel og jeg før var fuld aspara advarede min mor mig altid... om disse... disse vigtigere vampyr og vis jeg nogen sinde skulle løbe ind i en skulle jeg flygte* hun betragtede ham i alt sin pragt i det vinden stille blæste forbi dem i deres stilheds moment.... og kærtegende hendes hår så det blafrede smukt til siden, mens mørket lagde sig mere over dem... hun snuste blidt ind af i det hun kunne nu huske hans familie navn"Mit navn er Kajika, Kajika De Volkan" hun var af fuldblods Aspara, og en af dem som var trænet i kamp fra fødsel... men kajika var så dum at hun ikke gik ind for blod, kamp og træning....

Hun så sig stille til siderne i det hun mumlede med en lille fin undertone med tungen trillende over de nedre tænder for han ikke skulle kunne høre hende sige hans efternavn"Von Scholten..... Von???... Scholten... det ..." hun gøs i det hun satte i løb, pludselig gav det mening, hun havde hørt om det navn en flok rigmands vampyr.... eller rettere en af de være vampyr eldgammel!... hun vidste ! Der var et eller andet ved ham!!... duften, måden, skønheden! alt!.... Kajikas hår flagrede med hende i hendes løb mens de elegante skridt førte hende ind i krattet hvor han ville ha svært ved at følge med vis han brugte høj fart.. mens hun undveg vær gren undtagen de små der stille strejfede hendes næsten blege fejfrie hud, og duften der syntes af efterlade sig på vær gren, eller jord hun betrådte

Jesper så efter hende og bed sine tænder sammen "Jesper din spade" snerrede han af sig selv, han satte hurtigt efter hende og stoppede ved krattet og snerrede af sig selv "hun skal ikke slippe væk ikke med det blod" sagde han bare 2sekunder efter så stod der ikke en vampyr der længere, men en sort puma som havde det samme hvide øjne som Jesper. mange vampyrer havde evnet til at blive en flagermus, men den evne var gået `galt´ med Jesper og han kunne istedet blive en sort puma. han så efter sit bytte og satte i fart efter sig, nogle grene var han nød til at springe over. men ellers var de ikke på hans højde, han fik øje på hende og træk hurtigt sine klør ud *hurtigere* tænkte han og havde aldrig haft det så sjovt med et bytte før, han løb hurtigt ind foran hende og stoppede op nogle meter foran hende. han så tilbage på hende og blottede sine hvide tænder som sagde at det var madtid, han begynde at gå hen mod hende med elegante skridt og fjernede ikke sit blik fra hende

kajika så sig tilbage i det hendes sanser pludselig gjorde som om hele hendes verden gik i slow motion, hun stoppede brat"argH!" og betragtede Pumaen foran sig og kunne fornemme det var Jesper... hun var ikke dum så da han nærmede sig hende gik hun stille bagud, i det hun faldt på knæ og skrig" argh! nej ikke nu" hendes vinger kom skydende ud af ryggen på hende det gjorde de vis hun blev for bange eller vis der var fare... hvilket var det samme næsten... Kajika så mod ham i det hun kiggede op bølgede det lange hår ned over hendes ansigt, og hun så helt guddommelig ud med de hvid dugnede vinger, mens hendes duft bare blev stærkere af vingernes fremtræden... Kajika så mod ham i det hun hurtigt satte af fra jorden men endte blandt grene og sad pludselig fast med trøjen og vingerne i skovens krognede træer"argh nej.... nej!! arghhhh!! hjæææælp!!!" hun så ned mod jesper og rystede i hele kroppen og hendes hjerte galoperede atter igen mens hendes øjne dirrede af skræk

Jesper så på hende med et koldt blik, alle hans sanser sagde mad. der var intet ved ham som ikke sagde det og ville bare havde hendes blod, han så op efter hende og var glad for at hun sad fast. han gik hen til et af træerne og kravlede hurtigt op i det med sine klør, han så efter hende og var klar til at få mad. han gik ud på grenen og satte sine poter på hende, som var lige så kolde som når han var sig selv. han skubbede hende ned på jorden og hoppede derefter ned, puma'en rejste sig op og blev med det samme Jesper igen. han strakte lidt sin krop "det er længe siden" sagde han og så ned på hende, han kunne ikke lade være med at grine og lag sit hoved lidt på skrå "jeg lovede mig selv at være sød mod dem.. hvis ikke det var for de prøvede at flygte" sagde han og strakte sine fingere og pegede sin hånd mod hende, han strakte sine fingere som om han holde i en bold "dumme dumme tøs" sagde han og så på hende med sine hvide øjne, han lag sit hoved lidt på skrå og kunne dufte blodet der kom ud af hendes hud. og samlede sig i en boble i luften, han tog dog kun blod nok til at størrelsen på boblen var på størrelse med en tennisbold

kajika så mod ham i det hun vred sig i grene og da han var over for hende fik hun dyb kontakt. hans øje var så kolde og ikke nok med det var han ondskab selv næsten."ArgH!!" hun ramte jorden hårdt på ryggen"urgh!" hun bed tænderne hårdt sammen og betragtede ham i det han kom ned og forvandlede sig til sin normale form igen i stedet for et dyr... hun gøs ved tanken om hans finger rækkende mod hende"jeg ikke dum nok til... til at lade dig få mig så let" i det hun så sit blod strømme ud af huden skrig hun af smerte men en drastisk og måske dum beslutning, gjorde måske enden på smerten men fik ham måske til at blive mere sur... kajika rejste sig hurtigt op og ved hjælp af hendes vinge slog hun vingen ind i det blod han havde nået at få og begyndte at løbe mens den blodinge vinge trak sig ind, denne gang tog hun dog stien der lå nær dem ellers ville hun ikke kunne finde ud af skoven.... Hun så sig tilbage og hele hendes hud kriblede inden i og hun havde det så mærkeligt det eneste hun tænkte på var den lille blod boble hun havde nået at smadre som ville ha blevet større end blod det han var nået til.... hun kunne mærke sved perlerne komme ned over panden mens hun løb for livet, og adrenalinen blande sig med hendes blod næsten som extasy

Jesper så sin blod boble blive ødelagt "dumme tøs" snerrede han og så efter hende, han satte i hurtigt fart efter hende. han løb op ved siden af hende og skubbede hende alt hvad han kunne ind i et træ, så træet knækkede mit over. han stoppede op og så over på hende "har du ikke lært at man ikke skal røre andres mad" sagde han og gik elegant over til hende, han kunne dufte blod og kunne godt lide det. han satte sig ned på hende og lag en hånd omkring hendes hals "jeg kan bestemt ikke lide når andre røre min mad" snerrede han og lag hendes hoved over til den ene side med bare sin tommelfinger "jeg som ellers var sød" sagde han uden at mene det, han satte sine tænder ned i halsen på hende et par gange inden han fandt det sted som han havde lyst til at drikke fra. han mærkede blodet der løb ned over hans tommelfinger

kajika så ham i det hun blev skubbet med utrolig kræft ind i træet ramte hun det med ryggen som blev revet fra træets hårde barke og blodet kom stille ud af hendes mundvig ved de smukke bløde læber. kajika gik ned i knæ"Argh.... ugh!" hun spyttede blodet ud i det hun betragtede ham mens han gik hen til hende og prøvede at rejse sig op men hele hendes krop rystede af skræk for ham, og ikke nok med det havde hun os skadet sin ryg nu så vingerne ikke ville kunne flyve ovenligt i nogen uger... kajika skrig da han gik hen og tog fat i hendes hals og bed ham i håndfladen mens hun rev i hans hånd og prøvede at fjerne den"slip! mig dit.... dit uhyre! slip argh!! jeg ligeglad hvem du er nu! bare slip.... ! det var ikke dit! men mit ! blod... jeg ligeglad om du så ville dø uden det så ! skal... du ikke rør mit blod! det for rent for sådan en.. ! en! Bastard!!! som dig"

hun skrig da hun mærkede tænderne og hendes øjne dirrede nu af rædsel ! over om han ville drikke fra hende nu"Du har aldrig været sød" hun slog vingerne ud og ved hjælp fra dem skubbede hun sig selv og ham væk fra det knækkede træ så han landet på ryggen med hende over sig.. Hun spyttede ham i ansigtet med sit blod og mærkee blodet fra halsen stille tappe hende fra kræfter mens hun fik dyb øjenkontakt med ham, i det hun skubbede sig væk fra ham og gav et klage skrig fra sig, på grund af ryggen... og slog hurtigt vingerne ind igen og lod finger spidserne køre over den bløde skov jord.... søgende efter noget at bruge mod ham....

Jesper lyttede ikke på hende og mærkede slet ikke på at de rykkede sig, han var for besat over hende blod. det smagte så godt og så ungt, ikke lige så godt som børne blod. men det var også ligemeget, så længe hans sult forsvandt. han tog fat i hendes hår med den anden hånd og træk hendes hoved tilbage "mmh" kom der ud af hans mund, mens han brugte sin tunge til at få alt blod op med. han viste virkelig ikke nået bedre end blod og at høre folk skrige, det var nok derfor han brugte sin kælder som et fængsel til at mishandle folk i. men det havde hans familie brugt siden slottet blev bygget, og han så kvinder blive mishandlet af sin far lige fra han var helt lille. og fået at vide at det kun var hans mor der var en godnok kvinde, han satte sine tænder bedre ned i hendes hals og viste ingen følelser i at det var synd for hende. hans øjne begynde at få den flotte brune farve tilbage, og han kunne mærke at sulten var ved at forsvinde. men åh hvor han bare elskede blod

Kajika skrig da han tog fat i hendes hår og bed sig selv i underlæben over smerten i hårrøderne og hårbunden, mens hun stikke kunne mærke jorden mod hendes ryg mens hun sparkede løs for at komme fri og slog ham på hånden så godt hun nu kunne, indtil hun mærkede hans tænder i hendes hals, den smerte der kom fra halsen og ned i hendes krop ved at han sugede det i sig hendes..... hendes blod.... hun havde aldrig før mærket sådan en smerte. hun mærkede tårene presse på men ville ikke gi ham tilfreds stillelsen af at han kunne høre hendes klage skrig så hun lukkede øjnene og tænkte på alt andet end dette mørke at han sugede fra hende prøvede at glemme hans tunge havde været mod hendes hals. men hun troede og vidste at når han var færdig med hendes blod var hun ubrugelig så ville han slippe hende eller os ville hun stille dø af blod mangel.... indefra... mest af alt havde hun os hørt om de kvinder der blev torturerede i hans kælder men tvivlede på han ville holde hende fanget.... som en blod bank efter som hun var magtes løs over for ham... ingen evner besad hun andet end healing... og hun ville ikke skrige for alt i verden for ham"Du... får mig ... aldrig til at skrige igen...." hun åbnede stille øjnene

Jesper blev let ved med at suge hendes blod, han træk sine tænder ud og slikkede hende over halsen. han hørte hendes ord `du får mig aldrig til at skrige igen´ næ nej det gad han ikke finde sig i, han slog hende hårdt i maven så hun ville flyve op i luften. han rejste sig op og tørrede sig om munden inden han greb hende i sine arme "jamen hvis du ser tror på det" sagde han og lag hende ned på jorden, han satte sig oven på hende og tog hendes hånd i sin. og begynde at prikke til hendes fingere "hmm.. det bliver denne" sagde han og pegede på hendes ringfinger, han tog fat i den i spidsen og bøjede den bagover. mens han så på hende med et stort smil på læben "snart siger det knæk.. lad mig gøre dig skrige" sagde han koldt

Kajika så mod ahm i det hun gøs ved at hans tunge endnu en gang rørte hendes hals, aldrig havde hun følt sig så krinket af en fyr og så en Vampyr! som bare troede han kunne komme her og tro han var alt.... men hun var skam på ingen måde bedre end ham... han var mægtigere, og rigmands vampyr, han havde kræfterne og magten over hende nu men hun ville ikke lade ham finde ud af det, i det han slog hende i maven bed hun tænderne sammen for ikke at skrige"MmmH" hun lukkede øjnene og mærkede hans armen"ja det tror jeg ! og det vil aldrig ske! der skal mere end bid..... og blod og alt andet til for at få mig til at skrige!!" hun bed sig i underlæben og huskede da hun næsten var blevet voldtaget, da hun lå på jorden mindet det lidt om den episode men hun vidste ikke frygt nu bare beslutsomhed over han ikke skulle høre hendes klare toner skrige.... Hun smilte lettere glad og sagde"det.... det gør ikke ondt" men inden i skrig hun, men hun vidste hun kunne hele det igen... "Det lige meget jeg klar til det siger knæk!.... bare gør det...." hun trak vejret hårdt og dybt og hendes hjerte bristede snart fordi både smerten og anstrengelserne fik hendes krop helt ud af balance .... og blodmanglet .. så hun besvimede snart vis hun ikke kom væk, de blå øjne glimte i mens hun så på ham som et dådyr ville stirre i nogen lygter på en bil

Jesper så lidt overrasket på hende, dog uden at vise tegn på at han ikke havde tænkt sig at gøre det. han bøjede hendes finger helt om, selv om det ikke skulle så meget til at få den til at sige knæk. han slap hendes fingere og så på den og grinte lidt "mmh.. vi kunne også gå hjem til mig" sagde han og vende sit blik mod hendes ansigt, og ville slet ikke havde nået imod at smide hende ned til de andre "mine tjener er meget søde" sagde han og grinte, da de virkelig var søde og havde meget stor respekt overfor Jesper. det skulle man også havde hvis man ikke ville dø, men det var hellet ikke fordi han havde nået imod at folk ikke ville arbejde for ham mere. nej men de blev så længe de kunne arbejde, det var måske fordi Jesper betalte dem godt ellers kunne de bare godt lide at se verden. han tænkte meget over det, men kunne ikke finde ud af hvorfor det skulle være

kajika så på ham nu og mærkede sin finger og sagde"mmmh.... det ..." hun var næsten ved at skrige da den blev bøjet om og nærmest brække sig over det klamme syn af sin egen finger i det hun lukkede øjnene og vred den tilbage og skubbede til ham og sagde"nej! jeg vil ikke med dig hjem! du kan ikke tvinge mig!" hun slog ham men hun slog slet ikke hårdt, hun havde næsten ingen kræfter... men blodet var ved at blive hurtigt produceret igen ingen i hende og strømmede som normal om få minutter igen, i mens lod hun singe finger glide over hans kind blidt i det man hørte et overdøvende ekko af en lussing eller rettere et klask... i det hun havde slået ham sådan med flad hånd over kinden og fik sig vredet løs under ham. kajika rejste sig stille op i det hun mærkede ryg smerten gav hun et lille klage piv fra sig"arg... iiih!" hun gik ned i knæ i det hun fik det underligt og besvimede foran jesper med ordene"jeg.... vil aldrig.... jesper von Scholten"

Jesper mærkede hendes hånd på sin kind, og derefter kom smagen af blod ind i hans mund. han åbnede sine og surt efter hende, han grinte af hende og rejste sig op. han børstede sit tøj af og gik hen og tog fat i hendes arm "ej hold dog op.. de vil nyde at se mit sted" sagde han og træk hende op og stå, han kastede hende omkring nakken på sig. han holde godt fat i hendes ene ben og en hendes arm, han satte hurtigt i løb så hurtigt han kunne. han løb udenom træerne og stod kort tid efter ude for skoven, han så over på sit slot og kunne ikke lade være med at smile "mmh.. blodet flyder ned på jorden" sagde han og gik i nogle halv hurtige skridt mod sit slot, og glædet sig til at vide hende sit sted

Kajika vågnede stille ved at mærke bumpede fra hans halv hurtige gang, hun så rundt for at se sine omgivelser og kunne se det hele hoppe nærmest??. først troede hun det raplede for hende men efter få sekunder gik det op for hende at han bar hende!, han havde taget hende med sig ! det var det værste der kunne ske*nej!? hvad skete der dog ... av mit hoved og min ryg arghhh... og han er vel ikke på vej med mig til hans slot nej ikke det jeg tør ikke jeg må væk* hun prøvede stille at skubbe sig væk med den frie arm men det hjalp ikke, hun havde ingen magt eller krafter forløbig til at kunne flygte fra ham, og noget fandt ham temmelig intressant inde i sig... men det var bare at vide mere om denne mystiske legende men på samme tid var hun ved at dø af skræk over at blive båret af ham!...

"jesper.. sæt mig ned, jeg har det ikke godt.... vil du ikke nok lade mig gå" vis man så ovenlig på kajika så hun utrolig nuttede ud og havde en smedighed og veltrænet krop, og lidt katte agtig udseende. hendes krop var kold og fugtig i det hun frøs og blodet ikke var produceret færdig i hendes krop, hun så det store slot nu og rystede i hele kroppen og fik billeder i hovedet over hvor mange der mund led der inde og tjener han havde"jesper.. slip mig jeg ber dig slip mig, jeg tilhøre ikke dig"

Jesper gik bare videre og hendes ord var som små lyde, han lyttede ikke efter på hende og var besat af at se hende gå psykisk ned. hvor han bare glædet sig, han gik hen til porten som blev åbnet af to mænd som bukkede "godaften Herre" sagde en gammel mand på de omkring 60år, Jesper så på ham og nikke "godaften Phil" sagde han og satte Kajika ned mellem sine ben, så han stadig havde et tag omkring hende. mændene lukkede porten efter sig og Jesper tog sin jakke af og rakte Phil den "en flaske Champagne Phillipponnat Cuvée Royale Réserve og et glas" sagde han og tog fat i hendes arm og træk hende med sig "ned i kælderen ?" spurgte Phil om og bukkede et par gange, Jesper stoppede op og smilte til ham "ja ned i kælderen" sagde han og lag sin ene arm rundt om livet på hende og træk hende hen til en dør, han åbnede den med sin anden hånd og træk hende med sig ned af et trappe til en gang hvor væggerne var lavet af sten. han gik videre hen til en dør og åbnede den, duften af blod kom hurtigt ud af værelset "mmh" sagde han og grinte derefter, han gik hen til et bur og åbnede den og lag hende ned i den. han låste den efter sig, ved siden af buret stod der et andet med en ung kvinde i. hun så forelsket på Jesper når han kom ind og fjernede ikke sit blik fra ham, ellers var der håndjern på den ene væg og et langt bord med alt som kunne bruges til at skære med. ellers stod der en seng med blod pletter på, han tog et stol og satte sig foran buret. han lag sine fødder op det på og betragtede hende "ooh.. glemte at spørge dem om de ville havde nået at drikke ?" sagde han og gav et grin fra sig

kajika var som et tæmmet dyr da hun var lille og hun ville specielt ikke lade jesper få sin vilje med hende hun skulle nok vise ham hvem der havde magten her, og hvad hun fandt sig i og ikke fandt sig i. kajika så på tjeneren da de gik indenfor og sagde"godaften de herre" hun grinte i det hun stille ventede på at komme ned da da hun endelig kom det skyndte hun sig at prøve at gå fra ham men kunne ikke fordi han havde hende ved bene. hun så vredt på ham og sagde"hvorfor vil du ikke lade mig gå, du har sikkert tusinde af kvinder til at underholde dig, drikke af, ha sex med, og få snakket med.... så hvad skal du dog bruge mig til" hun strøg blidt sine finger spidser gennem håret med en utilfreds mine og så mistroisk på ham da han ville tag hende ned til kælderen, hun tog hårdt fat i dørkarmen men blev skubbet ned og slog ham alt hvad hun kunne og sagde"slip! SÅ NEJ!! jeg vil ikke!! sliiiiip! mig jeg vil ikke her ned" hun var ved at kaste op af stanken af indtørret blod.... Hun tog sig for munden og begyndte at se dobbelt igen og mærkede det klamme burs bund i mens hun betragtede ham.. hun så på kvinden og sagde"styr dig! han er bare som alle andre vampyr, tror de seje og spiller så magtfulde han er intet mere end en Bønde for mig!" hun var en slags kongelig rigmands arvings tøs.... så hun kendte alt til denne families rigdom og historier

Kajika så mod ham og sagde"jeg vil aldrig rør noget du har rørt ved deres hæslighed!" hun vendte ham ryggen med armene krydset og sagde"bare vent en dag begår du en fejl og den fejl vil jeg udnytte til mit eget formål!, ikke destru mindre så foragter jeg dig og du vil aldrig få min respekt eller lov til at rør mig igen og især ikke med din klamme tunge"hun gjorde et nedlagende håndkast mod ham med fingerne elegant og vendte hagen op af og så lettere snobbede ud selv om hun ikke var det

Jesper så på hende og kunne ikke lade være med at grine, han holde sin hånd klar til et glas. da Phil kom ind og satte glasset til rette i hans hån, han hælde nået op og satte flasken på bordet "nået andet de ønsker herre ?" spurgte han om og Jesper nikkede og grinte "hen nået hunde føde" sagde han og viftede derefter med sin hånd, han drak lidt af sit glas og satte sine fødder ned på gulvet "mmh.. min lille hund" sagde han og kunne ikke lade være med at grine "tror du virkelig at jeg har tænkt mig at havde sex med dig ? ha" sagde han og lag sine fødder op på buret igen, han elskede at bruge sin magt og var ligeglad med hvad andre synes om ham "det er helt utroligt hvad man kan få piger til, bare ved at være en vampyr" sagde han og gav et grin fra sig, han rejste sig op og hælde resten af det han havde i sit glas ned over hende "der kommer snart nået mad.. håber du siger det, ellers må du vente med mad til i morgen" sagde han og grinte og kunne virkelig underholde sig meget med sine fanger, han gik hen og hælde mere op i sit glas da Phil kom tilbage, han satte glasset og flasken end på bordet og gik hen og tog skålet med mad rester "tak Phil.. gå så op og så efter at alle gør hvad de skal, tror også vi skal havde skiftet sengen.. og måske få lidt udluftning" sagde han og så sig omkring og viftede med sin hånd, og Phil gik sin vej igen. han gik hen og satte sig på sin stol igen og smilte stort

Kajika grinte hånligt af ham og sagde"nej og heldigvis fordi du må være en elendig sex partner men vent det ved jeg jo ikke noget om fordi jeg ikke ligeså klam som dig!..." hun var stadig jomfru så hun kendte teknisk set intet til sex sådan helt rigtigt, og i det han bare nævnte ordet og billedet a fham og hende ad! ad! ADD! det kunne hun bare ikke klare, hun så vredt på ham og sagde"jeg ingen hund! og vis jeg var.... var jeg ikke din!" hun hostede da hun fik hans klamme slags champagne ned over sig og rystede stille af kulde mens hun betragtede hans ansigt og sagde"Slip mig fri og jeg vil aldrig spise noget af dit rådne mad... det må smage ligeså forfærdelig som dig..." hun lagde sig i buret helt ned nu og hørte bare hans skridt over gulvet, alt i hende skrig hendes mave, hendes frygt.... alt næsten undtagen tiltrækkelse eller lyst... hun så stille mod ham og vidste hun måtte være stærk og ikke knække som alle hans andre svage fanger.. hun begyndte stille at grine for sig selv