Mørket i gyden - Malika

Malika hade været på arbejte. Og var på vej hjem til sin lejlighed som hun hade her i byen, hun gik forbi gydern men hun så ingen da hun kikke på månen som var halv i dag. Hun tænket på sin mor og far som sad et sted der oppe og passe på hende, så ingen kom til at gøre hende noget ondt men Malika hade det som om. At det ikke hjalp det mindste

Chez forældre var ikke noget spændene emne, han følte ikke at de beskyttede ham , men mere afskyede ham. Han Lukkede øjnene og var dybt opslugt af hans tanker, så han strakte benet uopmærksom på, at han kunne spænde ben for nogen. Pludselig var der noget der ramte hans ben (Malika). Det fik ham til at åbne øjnene da han vidste personen nok højst sansynligt ville falde.

Malika faldt over hans ben. og ramte jorden med et bump det lå hun helt stille hun var besvimet, da hun ramrte jorden hun lå med sin taske under hovedt og efter nogen minuter. Vånge hun igen og satte sig forviret op hun kunne ikke huske hvordan hun var falden

Chez så den feminine skikkelse falde foran ham. Han prøvede at gribe hende men forsent hun lå allerede på jorden, besvimet. Han fik hende i en sidene stilling op af væggen så hun i det meste ikke bare lå på jorden. Da hun vågnede gav Chez et lettet suk fra sig "undskyld, jeg så dig ikke og kom derfor til at spænde ben for dig, er du okay?" spurte han og holde 2 meters afstand til hende, hun lugtede som et menneske. ikke fordi han havde noget i mod mennesker men fortiden gjorder han var forsigtig omkring fremmede.

2 ja jeg er okye en smule ryste. Men okey og det var et uheld så du skal ikke undskyld " sagde malika, hun hade en lille buld i panden men det gjore ikke ondt hun smielde svaget til ham. Hun kunne mærke at han var en smule tilbage holden over for hende,

Han havde et venligt smil på hans smalle blege læber. "godt, hvad laver du også her på denne tid? denne gyde er kendt for dens mange offre, der er mange som er blevet dræbt i den her gyde, så pas på " sagde Chez og rakte hånden ned til hende for at hjælpe hende og og stå. Hans gyldne øjne studerede den unge kvinde da han syndes hun virkede bekendt "har vi mødt hinanden før?" spurte han undrene og satte hovedet let på skrå

" det har jeg høre og nej det trot jeg ikke. For jeg er lige kommen her til fra rusland " sagde malika, Og lod ham hjælpe hende på bene igen hun holdt for sit hoved da hun hade et lille. Sår i teningensom der blødte en smule men det var ikke så slemt mere

"når min fejl jeg blander tit folk sammen " sagde Chez og grinte svagt. Det var vel acceptabelt efter 360 år at blande folks ansigter sammen. "hele vejen fra Rusland? var der en grund til at du flyttede?" spurte han og studerede hende en gang til , hendes udseende var kodet ind i hans hukomelse. "hvad hedder du? " spurte han så til sidst. Han vidste at jeg altid spurte meget og var nysgerrig men sådan var han bare.

2 fordi min far og mor ikke hade efterladet mig noget der. og jeg hedder malika men du kan kalde mig hvad som helst" sadge malika, hun hade det ikke godt hun var svimmel og omtåget

"jeg kalder dig bare Malika lige nu indtil at jeg finder op et kælenavn " forklarede Chez og spurte ikke mere til hendes forældre da han kunne mærke de ikke længere var i denne verden. "jeg hedder.. Cheshire, men bare kald mig Chez" men kunne høre han tøvede før han sagde hans navn. Han var jo van til at folk grinte over hans navn Cheshire var jo navnet på filur katten fra Alice i eventyrland.
"du er lidt bleg, er du okay? " spurte chez mere bekymret.

2 jeg har det ikke lige så godt" sadge malika. Og det var der en grund til hun hade et bløden sår i teningen, og det var helt rødt af blod og det for var hun noget bleg. Hun flødte sig ikke så godt tilpas mere da hun hade se nogen mørke blodrøde øjen inde , fra gydern og det gjore hende bange og endnu mere svimmel

De røde øjne tilhørte en anden vampyr, blodet havde tiltrukket denne vampyre, men vampyren turde ikke bevæge sig over og tag fat i byttet (malika) ikke så længe Chez var i nærheden. CHez havde dog lagt mærke til den anden vampyr men tog sig ikke af det. Han hjalp hende ned og side igen hvor efter han roedet lidt rundt i hans taske for ting der kunne hjælpe, der var to piller smertestillene ellers ikke noget der kunne hjælpe derfor rev han et stykke af hans hvide skjorte af og satte på Malika's tening. Blodet påvirkede ham ikke han kunne til hver en tid kontrolere hans sult og siden han ikke var sulten var der ingen grund til at bide.

Malika var meget bleg. Hun hade midste ret meget meget hurtig men hun sagde det ikke hun ville ikke, gøre ham mere urolig for hende end han var i forvejen. Hun ryste meget svaget og var utrolig svimmel men den ander vampyr gjore Malika bange

Den eneste grund til at den anden vampyr ikke angreb var ikke fordi chez var kendt for at være en dræber som dræber alle men for at være i familie med Cloud og vis man kom på clouds dårlige side kan man lige så godt for end det hurtigt end at vente på en smertefuld død fra Cloud.
"bare rolig, han vil ikke skade dig" forklarede han med et smil og vidste at hun havde mistet meget blod men kunne ikke gøre noget ved det lige nu skulle han bare stoppe blødningen.
Han tog hans kolde hånd på hende tening og et lille lys kom, lyset var varmt og healede hendes sorg.

Malika mærke en vamr i mod sin tening. Og såret var helt væk igen men hun var stadig væk meget svaget og svimmel, hun hade det ikke godt så hun lukke øjne og trak sin fløjte frem. Hun hade siddeten i sit bældte og nu spille hun svaget

Han forstod ikke helt hvad fløjten skulle hjælpe. Men det var en smuk lyd, selvom hun kun blæste svagt. vampyren fra tidliger kom tættere på men man kunne se den anden vampyr nærmest underkastede sig "må jeg for Deres bytte, unge kvinde skulle smage bedst " spurte ham med en hæs og sulten stemme. Chez rystede på hovede og pejede længere ind i mod gyden som et tegn på at vampyren skulle forsvinde. Hvilke han så gjorder.

Malika spille meget svaget. hun var syg og afkræfte efter falde og hun hade det som om ar den vampyr som, lige var gå ville komme tilbage mere mange flere venner så kunne Chez. ikke beskydte hende ret meget da hun så meger stille ud efter hun ahde laget, fløjten fra sig og sad lænede i mod muren

"du burde ikke spille nu, spar på luften " sagde han men det lød nu mere som en ordre. Han syndes ikke det var en god ide at bruge hendes energi på at spille, han kende dog heller ikke noget til hendes forhold med computeren."skal jeg følge dig hjem? det er ikke sikkert at være på gaden i denne tid " mumlede han imens han kiggede op på månen som halvt var dækket af skyer.

" det ville vre godt men jeg kan selt ikke rør mig " sagde malika hendes krop ville ikke lyste hende mere så hun hade svære ved at rør på sig i det smamen høret noget hvæsse rasen inde fra mørker og elere blodrødeøj kom frem omkring dem

Chez kiggede kort rundt, han så de mange øjne og sukkede. men han virkede overhovedet ikke nervøs, "hvorfor kommer jeg altid ud i problemer? jeg har aldrig bedt om det " mumlede ham og satte sig på hug foran hende. De mørke skygger begyndte at lukke sig om dem "tænk på hvor du bor, så vil det hele ordne sig" forklarede han, skyggerne kunne teleportere Malika hjem og få hende væk fra de andre blodsugere.

" i en lejloghed et stykke her fra " sagde Malika stille hun hade det ikke godt og alle de blodsuget gjore hende bange men ikke Chez han gjore hende ikke bange meb nærmer tryg

"du behøver ikke at fortælle mig det, bare tænk på din lejelighed" fortalte Chez han lukkede øjnene og jo mere han lukkede øjnene jo mørkere blev det omkring hende, og tilsidst havde mørket op slugt hende. Et skarpt lys kom og hun var trygt i hendes lejlighed, men Chez var ingen steder at se , han kunne jo kun teleportere en af gangen og han vidste jo ikke hvor Malika boede.
Næste dag var han ingen ved gyden , der skulle han jo sove minimum to dage til. Vampyrene var væk, eller døde hvilke man ikke kunne vide vis man ikke spurte. Det regnede meget og Chez var i gang med at skifte en forbining om hans hånd som bløde.

Malika tænket på at komme hejm igen hvor hun bor her i byen som hun var flytte til da hun midste sin familie og alt hun hade haft var alt smamen væk for altid indet var tilbage eller det tror hun

regnen var blevet tung og Chez havde bevæget sig videre. Han brugte hans evne, hypnose, til at vende vampyrene imod hinanden og imellem tiden var han stukket af, da han ikke havde lyst til at slås. Der var ikke nogle steder han kunne søge ly da alle butiker var lukket. Han havde ingen steder at tag hen så han satte sig på en bænk og lukkede sine øjne.