Baren i gyden

han stod i skyggen af en mur, så kun lidt af hans ansigt kunne ses. han nød smagen af vinen, der havde samme dyb røde farve som en rubin. hvis man ikke man vidste det, skulle man tro at det var blod.. han smilede skævt frem for sig, lod sit blik løbe over forsamlingen af mennesker. simple mennesker, uden mening i livet... kun ude på at drikke sig ihjel.. hans blik stoppede pludselig. tog han fejl, eller var der lige kommen en skabning ind af døren.. en ganske smukt skabning. han så hurtigt at de andre i baren havde opdagede hende. mænd, kvinder.. og en skabning så smukt som en døende kvindens blod.

han trådte frem fra skyggerne og begyndte at gå over imod skabning..

Twi kom ind i baren da hun fik øje på en pige der stod og var igang med at lægge an på en fyr. "Un..undsky..undskyld hvis j..jeg forstyr..forstyrrer," stammede hun, men inden hun fik et smil frem på læberne faldt hun og der kom en lille sølv tårer ned over hendes krid hvide kinder. Hun kom hurgtigt på benene igen men kunne ikke stå ret længe inden hun faldt igen. De kramper bhun havde haft for var begyndt igen. Hun havde haft de kramper siden hun blev vampyr. "Hjælp mig...Avv mit ben... så hjælp mig dog..." skreg hun. Det var værre end nogen af de 134 år hun havde været vampyr. "Kom nuuu... hjælp mig... hjæ..." Mere fik hun ikke sagt før hun faldt om på det kolde stengulv.
(P.S Hjælp hende)

Hun følte det som om hun skulle dø. Hendes ben var iskoldt. Der var intet andet der havde gjort så ondt i alle hendes dage(udover der hvor hun blev bidt) både hvor hun var vampyr og da hun var menneske. Alle de fulde mennesker omkring hende hørte ikke den råden der var før hun faldt om, men Twi havde mere lyst til at dø end at leve i den stund.

Twi vågnede i et par minutter og fik rejst sig op. "Nej jeg har aldrig våvet mig ud i solen." sagde hun med sin smukke mørkerøde mund, men hendes mørkebrune hår skiftede farve og blev gyldenbrudt i stedet. "Jeg blev vampyr i solen!" Der var ny død i hendes blik. Ikke som om hun ville dræbe en, nej som om hun vile dræbe sig selv. Hun trak en kniv frem og sagde: "Nu sker det, men hvis i ikke vil have det så skulle i hellere se at få kniven ud af hånden på mig.," Der var helt klart endten en forbandelse over hendes eller så var hun blevet besat af det onde. Hendes hår skiftede farve igen og det fik sin normale farve igen. Hendes hud blev ligebleg og hendes smukke sølvgrønne øjne blev helt sorte, mens det rundt om hvar lige så hvidt som hendes hud.

(Hjælp hende)

//ved ikke hvad jeg skal gør X/ ///

// du skal nok bare tage kniven ud af hånden på hende og hjælpe med krampen//

han stoppede brat og begyndte langsom at trække sig tilbage.. et skuespil var lige begyndte foran ham.. kaZu's øjne fulgte ligesom alle de andre i baren, den nyankomme pigens mindste bevægelse.. en skævt smil fløj op på hans læber.. her var der en ganske speciel skabning.. var hun besat? eller havde hun sammen forbandelse som ham selv?
han begyndte langsom at snige sig frem, som en slange.. stillede sig bag køen af mennesker.. denne pige her, var ganske interessant.. men han havde ikke glemt hende den anden skabning.. skulle man blande sig, eller lade være?

kaZu så skuffede frem for sig.. var det virkelig aftens morskab? han mærkede hvordan hans smil sank lidt ned af, før det satte sig skævt op igen.. en geni ide, begyndte at tag form i hans hjerne.. pigen der lå på gulvet var glemt.. nu var kun denne skabning, der så kælen lege med drengen.. kaZu tog tre hurtigt skridt og så stod han bag hende, med sit skævt smil..
"godaften lady... jeg kan se de er ved at lege med maden" han kiggede kort på drengen, før hans hviskede vider "vil de ikke heller smage blodet fra en dæmon?"

"haha.. det siger du ikke.. har din mor, aldrig lært dig at man ikke leger med maden" hviskede han lavmælt, så drengen intet kunne høre.. "men hvis du ikke kan gør min aften riger.. trækker jeg tilbud tilbage og overlader dig til dig selv igen" han begyndte at gør klar til at gå.. " jo minder du vil have mit tilbud.. eller måske kan jeg sige dig en hemmelighed?"

"Ailince! Ailince!" råbte Twi og løb gennem gyden i fuld fart for at finde hende.

kaZu så kort på manden, bag skabningen.. smilete skævt til ham "jeg kan se at deres lille ven, ikke kan lide mig" han så igen på drengen bag hende. "hvis jeg nu fortalte dig unge mand, hvad med den hemmelighed, du bærer på, vil du ikke dele den med os?" de så begge hvordan drengen trak sig tilbage med rædsels i sit blik. "nå, kommer du med over til mit bord, unge dame?" han rakte sin slanke hånd, der var gemt i en rød handske ned imod hende "vil de med?"

han så dybt ind i hendes øjne "ønsker du at vide det?" han smilete skævt til hende "hvis du ønske det, skal jeg fortælle dig, men hvad får jeg til gengæld?" hans så, forskellige øjne så ind i hendes igen.. "hvad kan du tilbyde mig?"

"ja.. det er jo det, hvad kan de tilbyde mig?" han smilete lumsk til hende, og rakte igen sin hånd frem imod hende, så han kunne trække hende op fra bordet.. "er der nogle der har fortalt dem hvor smukke deres øjne er?" han slikkede sig kort om munden..

"må jeg kalde dem for du?" han smilet svært til hende, lod lidt af sin ene hjørne ses.
"kan de lide parfume, den er fransk" "skal vi ikke gå over til mit bord og snakke vider?"