That the hell is this place!? .:Inu:.

Det var ved at blive aften. Mørket var på sin vej frem og solen steg stille og roligt ned i hostisonten og gav havets saltede vand et smukt orangerødt skær. Lyset blev samtidig reflekteret men det generede ikke ens øjne eller sådan noget. Ikke engang denne kraftig blåhårede dreng der havde valgt at sætte sine fødder her ved standen der lå lidt udenfor selve byen Di Morga. Han var ny i byen. Lige flyttet til da han havde hørt rygter som at hans søster var blevet set her. Men hun var jo død. Men han kunne stadig fornemme hende. Denne gang ved Bredd. Han så ikke rigtigt ud af så meget. Han var af en høj og spinkel bygning der godt kunne få ham til at se lidt ranglet ud når han bare stod og slappede helt af. Han gik bare helt for sig selv ned hans hænder stukket ned i lommerne på hans mørke jeans og hans slidte grå converse - Der sikker havde været sorte en gang - havde et tyndt lag af fine sandkorn. En tyk sweatshirt i noget dejlig blødt stof dækkede hans overkrop og holdt ham varm i denne kølige oktober vind. Hans smukke mørkebrune øjne var dækket af hans lange pandehår og blikket var rettet mod jorden..

En unge pige kom gående ned ad en lille sti der førte til stranden... hun havde en sort t-shirt på som gik ned over rumpen men ellers kun sit undertøj indenunder... Hun havde en skuldertaske med hvor der i lå hendes dagbog og en lille tegneblok, samt noget at tegne med selvfølgelig.
Pigen havde kort sort hår og ligeledes sorte øjne. pigen gik under navnet Inu hvilket vist også betød hund`? men det var ligemeget hun fik kun det kælenavn fordi hun i en lang årrække blev benyttet som en lille slave og han kaldte hende hund der så blev til Inu...
Inu kom ned til breden og så sig først omkring men derefter kiggede hun ned på vandkanten der langsom frøs til is pga kulden i hendes krop... Inu var nemlig en Isdæmon der næste ikke kunne styre sin egen kropstemperatur.... Et lille suk kunne høres

Bredd gik stadig bare videre. Helt i sin egen verden skulle man tro. Selv der lagde han bare øre til alt omkring ham. Han ville høre alt hvad folk sagde eler gjorde. En af hans små evner. Men stadig havde hna jo ikke den bedste hørelse da han var et menneske endnu. Så lod han med et lavmælt og opgivende suk rette hovedet så hans blik blev rettet ligefrem for sig. Han stoppede så op og førte så sin ene hånd op af lommen og kom til baglommen hvor han trak en papæske med helt almindelige cigaretter. Han så mod den mens at han fik rystet en ud af det lille hul han havde lavet. Han satte den direkte i mellem hans læber og lod den være mens at han lagde æsken tilbage og træk en kraftig turkis lighter frem. Han prøvede kun to gange før at der kom gang i den og så førte han den langsomt mod cigaretten han havde i mundvigen. Han holdt en hånd for det for ikke at vinden skulle stoppe hans lille opg<ve med at få gang i cigaretten. Han lagde derefter lighteren tilbage og tog blidt fat i cigaretten mellem pge- og langefingeren. Han tog et hiv før at han så fjernede den. Han pustede ud og det kunne nemt ses på hans brystkasse der markant bevægede sig. Han fik så underligt nok øje på en meget let påklædt pige ikke langt fra ham. Han følte sig ikke yderligere tiltrukket af den slags. Det var alt for billigt. Men han kunne vel også være ligemeget. Hvis hun ville gå rundt sådan så måtte hun vel også det.

Inu havde slet ikke lagt mærke til at der var andre på stranden, og faktisk var hun ret så ligeglad med det. Hun lod sig lige så stille falde ned at sidde hvorefter hun lige så stille med yndige små bevægelser tog sin tegneblok op og en blyant selvfølgelig... For så herefter at tegne solnedgangen som en skitse da hun nu engang havde glemt sine farveblyanter....
efter lidt tid var hun færdig og et let smil kunne ses på hendes læber. "hihi...den blev da ret pæn" sagde hun stille til sig selv før hun lagde det ned i tasken igen og rejste sig op

Bredd opdagede lidt efter at ahn faktisk havde set od hende i ret så lang tid. Stået og betragtet hvordan at hun lod sin hånd mod blyanten glide hen over det ru papir. Selv tegnede han goså ret meget. Men nok på en lidt anden måde. Han var mere perfektonitisk og brugte en del mere tid på sine tegninger. MEn sådan var folk jo forskellige. Han vågnede så lidt emre op da denne pige rejste sig op. Hun så mod himlen og tog en hiv. Lod røgen sive ned i hans lunger og så pustede han den tågede dis ud igen over sig. Og et smil voksede frem på hans læber. Det var et lettere mystisk smil men også varmt. Det var ikke særlig afvisende. Sådan var han ikke men hans opførsel og aura gav andre den følelse. Han tog endnu et hiv før at han endelig fik agng i fodtøjet og gik videre i den retning han hele tiden ahvde gået..