Hvordan jeg lærte, ikke at fucke med Dæmoner. // Privat - Momo

Momo kom til sig selv"av mit hovede"sagde hun og ømmede sit hovede, hun lavede nogle lys kupler omkring dem alle sammen"hold så op"sagde hun, var stadigvæk såret efter Vladimir's angreb, men hun tog sig ikke af det, et lille lys begynde stille at heale dem

Vladimire missede med sit angreb, og hvæser højt af englende, og dres forbandede vinger, og kigger op. Han kigger så ned på Momo igen. Han smalede øjnende og hvæsede højt. "Hvor.. For? Jeg.. Mangler.. Blod.. Du.. Eller dem.. Er udemærkede.. Til at slukke den tørst... Hvorfor.. Ikke jer.. Men andre?" Siger han, og hvæser igen.

hun gik hen foran ham"prøv at falde til ro for det første, jeg er ikke bange for dig, men du forskrækkede mig, det er noget andet"sagde hun for at lede hans opmærksomhed over på noget andet så han kunne falde lidt til ro, hun havde fanget en af de andre engle i en kuple osse

Vladimir smallede øjnende en smule, og knurede lidt. "Jeg.. Har ikke.. Tid.. Til at.. Slappe af.. Jeg.. Skal have blod.. Så jeg.. Kan nå.. Tilbage.. Til mit hjem, inden.. Solen.. Står op.." Knurer han, men noget gør at han ikke angriber endnu.

hun slog de to lys kupler sammen"her"sagde hun og fjernede væggen i mellem den engle hun fangede og ham, hun gik bare stille rundt og nynnede, hun havde set ham, men hun var ikke blevet af det, nogle små lys kugler prøvede at heale hendes sår så godt de kunne, hun var bare blevet forskrækket over hans plusendelige angreb mod hende ikke andetm

Vladimir lagde hovedet en smule på skrå, og kiggede så op på englen han blev tilbudt. Vladimirs dyriske sin tænkte ikke mere end et par sekunder om det, inden han hoppede op efter englen. Han holdt ikke tilbage, og forsøgte at skade den fatal på brystkassen eller maven, og hvis det lykkede synker han tænderne i dens nakke. Han bider ikke en gang og drikker, ahn bider gentagende gange, og flår dyrisk i englens kød.

englen kunne ikke nå at gøre noget ved det, Momo gik bare rundt og kiggede hun fik hjælp af lyset til at se noget, hun gik rundt og kedet sig meget, Vladimir var den første hun havde snakket med overhovedet, hun hvdve aldrig haft nogle ja normale venner der hvor hun kommer fra er de ikke helt normale

Vladimir meskede sig med englens blod, og kød. Han kiggede op fra liget, forbi det, og på Momo. Han smalede øjnende en smule, og var forundret at han blev tilbudt hans mad. Englen slog ham med et spjæt, inden han døde. Vladimir hvæsede højt og fortsatte med at drikke, og spise englens kød. En knasende lyd kom fra dets knogler da han ramte dem, men fortsatte bare, og bed forbi knoglerne.

//Kommer først igen ved en 16.00 tiden..

hun nynnede bare, hun var endelig glad for at være sluppet af med englen, hun havde tit ledt engle i baghold til dem som havde været hendes familie oppe i himmelen, da de osse havde spist englen og over nogle gange overtaget deres krop, så hun havde ikke noget imod at Vladimir spise en engel, hun var ligeglad, de havde været onde ved hende

Vladimir rev et stykke af englens hals af, og tykkede på det, imens han rejste sig fra liget, og kiggede hen imod Momo igen. Han slikkede noget af hans læbe rent, og smaskede en enkelt gang, og smalede så øjnende. "Er du.. SIkker på, at du.. Er en engel?" Hakkede han, og smildte bredt. "Engle.. Har altid forsøgt.. At dræbe mig.. Eller.. Hjælpe deres venner.."

"jeg er ikke vokset op imellem dem, jeg er et udskyd i deres øjne, jeg har kun en vinge"sagde hun kiggede hen på ham"men nogle andre væsner tog sig af mig da jeg var blevet efterladt i himmelens yderste områder hvor det er nemt at blive slået ihjel de troede jeg ville blive det"sagde hun, hun kiggede væk fra ham igen"men så kom krigen og jeg er den eneste eller det tro jeg nok overlevende fra den familie som tog sig af mig"sagde hun, hun satte sig ned, hun lod lys kuplen forsvinde, hun var ligeglad, hun sad bare og tænkte tilbage

Vladimir smallede sine øjne en smule. En hår brise fik hans korte hår til at sveje til siden, og hans lange frakke til at flapre. Han lænede sig ned, og greb fat i det skamferede ligs hår, og trak det hen af jorden. Han gav så slip på det ved siden af Momo, og pegede med en fingernegl på ham. "Havde.. Han fortjent.. Det?" Spurgte han. Englens nakke var blevet revet fuldstændig i stykker, og det samme var stykket ned til dets skulder. Vladimir trak vejret hurtigt og dybt. Andrenalin kørte rundt i hans krop, som altid efter at have spist.

hun kiggede kort på liget"efter min mening ja, jeg er ligeglad med dem og deres godhed ha de er squ lige så gode en djævle"sagde hun, hun tog vingen helt ind til kroppen, hun var glad for at hulet i hendes vinges knogle øverst var healet sammen igen ellers vill det stadigvæk være der

Vladimirs hoved hakkede til siden, og han fik nakken til at lave et højt knæk. Han kiggede så ud over vandet. "Den stærkeste... Overlever.." Sagde han med sin dybe og ru stemme. Han kiggede så ned på Momo, og smalede sine øjne en smule. "Fodrede du mig.. I håbet.. Om, at jeg ikke.. Ville-- Gøre et forsøg mere.. På at dræbe dig?" Spurgte han.

"næh, de engle har været efter mig i mange år siden jeg blev smidt her ned, så de kunne godt bruge en lærestreg med hvad jeg har lært uden deres hjælp"sagde hun, hun havde lært sine evner og mange andre nyttige tricks af sin lille underlige familie, hun kiggede ned i vandet"har du endelig kendt dine forældre?"spurgte hun så efter nogle få minutters tavshed

Vladimir snerede lidt og kiggede væk. Han knyttede sin højre hånd, og hvæsede. "Min far.. Var en Nosferatu Vampyr.. Og han blev ikke færdig med mig.. Men jeg færdiggjorde ham.. Ordentligt.." Hakkede han lavt, og hvæsede igen. Han havde ikke snakket med andre i mange, mange år, og havde egentligt ikke lyst.. Han brød sig ikke om at være blevet fodret.. Men en engel... Det var simpelthen for godt..

"mine forældre blev slået ihjel for øjne af mig tro jeg nok, de nåde eller de fik lov til at navn give mig inden"sagde hun, hun kiggede ned i jorden, en vind tog fat i hendes meget lange hår og blæste det til siden og hendes ryg kom til syne, den var fyldt med ar efter en pisk med pigge på, men hun tog sig ikke af det, hun havde vænnet sig til det, hun havde en lyst kugle ved sig så hun kunne se noget

Vladimir snerede en smule. Han kiggede så ned på Momo. Han smalede øjnende en smule, og drejede sig så imod hende. Han gik ned på huk, og kiggede på hende med hans matte døde øjne. "Hvad.. Er dit navn.. Engel?" Spurgte han, men uden nogen træk på ansigtet.

"Momo Hana, det betyder vist ferskenblomst og jeg er ikke en engle, jeg gider ikke blive kaldt det okay"sagde hun, hun havde ikke så meget imod det, men så alligevel, hun sys ikke hun var en engle, for hun var jo ikke vokset op imellem dem, men meget langt væk fra dem og det hun kunne havde hun lært af sin lille familie eller på egen hånd

Vladimir smallede sine øjne en smulle, og pegede på hans næse med en lang negl. "For min næse.. Og mine tænder.. Er.. DU en engel.. Blod.. Lyver aldrig.." Sagde han lavt. "Mit navn.. Er Vladimir Rasputin.. Og jeg har.. Et foreslag... Er.. Der flere engle, som.. Irritere dig? For hvis så... Har jeg.. En god grund til, ikke.. At slå dig ihjel.. Og få.. Endnu et måltid.." Sagde han med en lumsk stemme, og et seriøst ansigtsudtryk. Han var egentligt ikke sulten mere, men hvis han nu kunne skræmme hende.. Var der vel en chance for at han kunne få noget mere engle blod.. Det var trodsalt det. Som gav ham mest...

hun kiggede ham i øjne"du skræmmer mig ikke du"sagde hun og skubbede til ham for han ville med stor sandsynlighed falde på rumben da han sad på hug"men jo der er flere en flok på 4-5 stykker mere skulle jeg mene, jeg ved hvor de holder til hvis det er"sagde hun, hun kiggede på ham

Vladimir hvæsede af hende da hun skubbede, og satte en hånd bag sig, for ikke at falde, og skubbede sig hurtigt frem igen med endnu et højt hvæs, og løftede sine klør somon han skulle til at rive ned efter hende, men lod være efter at hun fortalte om englende. Han blev ved med at holde sin hånd med kløerne klar hævet, nu sidende på sit ene knæ, og kiggede på Mallie med sammen knebne øjne. "Du.. Burde.. Være mere forsigtig.. Med hvad du.. Vælger.. At frygte... Hvor holder disse til?"

hun rejste sig op"den her vej"sagde hun bare og begyndte at gå, hun havde en lys kugle med sig så hun kunne se hvor hun gik henne, hun gad ikke vente på ham, hvis han ville havde dem, måtte han følge med helt selv, hun begyndte så at nynne stille, hun havde ikke taget af hans hævede hånd med klør

Vladimir kneb hans øjne sammen en smule, og hvæsede lavt da han så efter Momo. Han brød sig aldeles ikke om at blive ignoreret. Men hun havde sin nytte indtil vidre. Han lod sin hånd fale til jorden, og river lidt i jorden imens han rejser sig op og følger efter Momo. Det er ham intet problem at følge med, og han kniber øjnende samme en smule, og forsvandt så i en sort røgskyg, og kom ud som en flagermus. Han skreg og flyver efter Momo, og holdt en pæn afstand. "Hvis.. Du.. Lokker mig, i en.. Fælde... Sørger jeg for.. At slag med en pisk... Vil virke.. Som kærlige klap..." Sagde han dystert.

"du har ikke set min ryg så, et piskeslag vil bare kilde"sagde hun, hun var holdt op med at nynne, hun kom til et stor hytte, hun gemte sig hurtigt bag et træ, hun kiggede så hen mod hytten, der var mere en 4-5 stykker af engle"der er vist flere end 4-5"sagde hun stille