Et ar efter kamp - Momo privat

Sted: Skoven
Tid: 11:00
Vejr: Solskin
Omgivelser: En masse træer, ikke så meget andet.
_____________________________________________________________________________

Cricker gik rundt ude i skoven igen, det var som om at han ledte efter noget. På hans ene arm var der en stor rift, det var tydeligt at han havde været oppe at slås, for ikke så lang tid siden. Det blødte dog ikke, men det gjorde stadig ondt på ham, en smule. Det var ved at hele op. Han kiggede sig omkring igen og igen, indtil han til sidst fandt et stort træ og satte sig under det for at slappe af. "For pokker... Min arm" Sagde han til sig selv "Pokkers til vampyr, det typisk mit held" Han sad og snakkede lidt med sig selv, han vidste faktisk ikke selv hvorfor, det var en vane han altid havde haft. Han arme og hænder var dækket af barkhud, og han havde store grønne dragevinger foldet ud fra sin ryg. Det var tydeligt at han var dæmon.

Momo gik stille rundt i skoven, hun havde ikke sin kappe på for at skjule sin vinge, da det ikke var hver dag hun mødte nogle i skoven og hvis hun ikke mødte dem blev hun overfaldet af dem, men det var mest nogle engle der gjorde fordi hun var en halv engle, hun var en udstødt og hun havde kun en vinge og de sys hun var en forræder i den store krig, men det havde de selv bedt om

Cricker lå under træet og så på sit ar. "Hvorfor er der ikke en healer når jeg har brug for en" Han kiggede sig omkring igen. "AV!" Råbte han pludselig. Det var et ømt punkt. Nu blødte det lidt, selvom at hans arm var barkhud, så var det normalt rødt blod der kom ud. "Jeg vil vædde med den lille, lusede vampyr prøvede at forvandle mig" Sagde han stille til sig selv igen. Det var en pokkers vane han havde, det med at snakke med sig selv. Han kiggede sig omkring for at se om der var et eller andet han kunne bruge for at hjælpe det på vej med at hele.

//Skal gp ige :( kommer nok på om en time eller to, srry//

hun hørte nogle råbe, hun gik lidt der hen, men hun gemte sig bag et træ for at skjule sin vinge det var på hendes venstre side, hun kiggede lidt frem da hun var kommet hen i nærheden hun havde hørt nogle råbe, hun så en fremmede person, hun gemte sig hurtigt igen.

Man kunne høre at Cricker bandede en del over hans sår i armen. "For satan..." Sagde han. "Er der virkelig ingen planter her omkring?" Han lød lidt sjov når han snakkede med sig selv. Han tænkte ikke over det når han gjorde. Han rejste sig op igen, men man kunne godt se at han var lidt svækket. "Mon ikke der er noget i nærheden.. Satans til vampyr" Sagde han igen, han kiggede sig omkring, men han nåede ikke meget længere end til det næste træ før han smed sig ned igen. "Naah, så er det ligemeget" Sagde han, og tog en dyb vejrtrækning og kiggede sig om atter en gang.

hun skulle til at gå, men hun falde over en rod og lande så lang hun var"avuu.."sagde hun og satte sig lidt op, hun havde lidt mudder i hovedet, hun tørrede det væk igen, hun lagede en hånd på roden, den gemte sig ned under jorden igen

Cricker var hurtigt oppe, da han hørte at der var nogen i nærheden, han kiggede over imod Momo og gik derover for at se hvad der var sket. Han kiggede ned på hende. "Er du okay?" Spurgte han hende, idet at han rakte en hånd ud for at hjælpe hende op. Han gav hende et venligt smil imens og han gemte den sårede arm væk fra hende, så hun var fri for at se på det.

hun kom selv op og stå, hun gik lidt væk fra ham"jeg har det fint"sagde hun stille, hun kiggede ikke på ham, det gjorde hun næsten aldrig ved nogle, det var kun når det var mørkt og hun ikke kunne se den person hun snakkede med, men det kunne osse være farligt

Cricker gik også et skridt tilbage og tog hånden til sig. Han kiggede lidt undrende på hende. "Er... Du sikker? Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget" Sagde han. Han vidste nemlig godt, at det kunne være en forskrækkelse, til at starte med, at der pludselig stod en fyr foran sig med vinger og en mærkelig hud af bark. Han kiggede sig omkring, hurtigt og derefter over på hende, da han igen tager sig til sin arm, dog uden at brokke sig den her gang.

hun kiggede så på ham"er du kommet til skade?"spurgte hun, hendes vinge var synlig, hun holde den dog lidt gemt væk, hun kunne ikke lide at nogle kiggede på den, det var ubehageligt, havde hun to vinger ville hun ikke havde noget i mod det, men hun havde kun en

Cricker kiggede på hende, og derefter på sin arm. "Nååh, nej jeg er okay, det sviger lidt, men jeg klarer mig" Sagde han. Han kiggede på hendes vinge, kun 1? Han kunne godt se at hun gemte den lidt væk så han ville ikke spørge ind til det, han kiggede istedet på hende igen. "Du skulle vel ikke være en alkymist eller en anden form for healer?" Spurgte han hende lidt efter.

"mit lys kan godt"sagde hun og en lille lys kugle dukkede op i det blå, den fløj lidt rundt om ham"den er meget nysgerrig når den møder nye personer"sagde hun, den fløj hen til hende, den var som et levende væsen for hende

Cricker kiggede lidt på lys kuglen da den fløj omkring ham. "Er det en form for kæledyr eller sådan noget?" Spurgte han idet han kiggede over på hende igen, fordi at den fløj over til hende. "Den kan vidst ikke lide mig" Sagde han, men smilede alligevel lidt bagefter, idet han stadig holdte sit til sin arm, det blødte en smule, men ikke ret meget. Måske var han alligevel heldig.

der kom en til frem"de er min ene evne magt over lys"sagde hun, de fløj begge to hen til hans sår de lyste en lille smule mere op og da det ramte såret, begynde det at heale, men det kunne godt tage et godt stykke tid inden det var hel igen

Cricker kiggede på dem da de fløj over til ham. "Så.. Du er en form for engel?" Spurgte han imens, at han ventede på at såret var helet op, selvom hun sagde at der kunne gå lidt tid. "Jeg er virkelig taknemlig for at du hjælper mig... Øhm... Hvad er dig navn?" Spurgte han så, og blev ved med at kigge på hende, med et venligt smil på læben. Cricker virkede ikke som en farlig dæmon som man sikkert tit havde hørt om.

"jeg er kun en halv engle"sagde hun til det første han sagde da hun var færdig, kiggede hun på ham"Momo...Momo Hana eller det sagde monsterne jeg hed da jeg kom ud til dem"sagde hun stille, hun tænkte sig om, hun kunne ikke huske at være blevet navn givet så det var hun nok inden da

Han kiggede på hende. "Monstrene? Hvad?" Han var lidt forvirret, og kløede sig i nakken. "Øhm.. Ja jeg hedder Cricker.. Cricker Ancalime" Sagde han og smilede til hende, på den samme venlige måde som han altid havde gjort. Han kiggede på sit ar igen. "Det er i hvert fald blevet meget bedre" Sagde han og strakte sig lidt, så han vinger foldede sig ud til siden. "Man bliver træt af at vandre rundt herude" Sagde han så og smilede til hende igen.

hun kiggede på ham"ja jeg voksede op blandt monstere ikke dem som du kender og de var det eneste familie jeg havde i himmelens yderste steder hvor de holde til"sagde hun, hun kiggede på ham, hun svarede ikke da han kiggede på sit ar, men det andet med at være træt"næh det sys jeg ikke"sagde hun

Han kiggede på hende, monsterene, han var lidt forvirret, men det var i himlen sagde hun, så det var jo klart at han ikke helt forstod det. Han kiggede på arret igen. "Neej, men nu er jeg også lidt doven, og har haft det her pokkers ar" Sagde han imens at han kiggede på armen. Han kiggede derefter over på Momo og så sig lidt omkring. "Hvad lavede du egentlig herinde? Det er lidt langt inde i skoven, og det er ikke tit jeg ser folk her."

"okay hvis du er doven så forstår jeg det ikke"sagde hun, hun havde aldrig været doven, hendes lille familie havde altid holdt hende i gang med at bevæge kroppen i kamp sport eller andre aktive ting"hvad jeg laver her inde....hmmmm ingenting jeg hørte en råbe"sagde hun

Cricker kløede sig i nakken da hun sagde, at hun havde hørt en skrige. "Ja, det var mig, jeg prøvede at se hvor slemt det var med min arm, men det var åbenbart rimelig ømt" sagde han og kiggede på det igen. Hende healing havde faktisk hjulpet på det. Man kunne godt se at det ikke var så stort mere, og det så heller ikke ud til at være inficeret med noget. "endnu engang tak fordi du hjalp mig med at heale det" sagde han til hende og kiggede på hende igen.

hun kiggede på ham"jeg gør hvad jeg kan for at få nogle venner"sagde hun, hun stoppede sig selv i at tale, hun ville ikke sige for meget af det, men han kendte jo godt til hendes fortid, men ikke så meget af den

Han kiggede på hende og smilede. "samme her, det er ikke mange man møder herude" Han kiggede hurtigt på hendes vinge, men det kunne ikke rigtig bemærkes, han ville stadig ikke spørge ind til den, eftersom at det så ud som om at hun prøvede at gemme den. Måske var hun flov over kun at have en vinge. "du er måske tit i den her del af skoven?" spurgte han efter lidt tid.

"det kan man godt sige, jeg har ikke andre steder at være, her kan jeg gemme mig og holde mig udenfor fare den skulle komme"sagde hun, hun kiggede lidt på ham, men hun kiggede for det meste rundt for ikke at få øjenkontakt med ham, det ville hun ikke havde nogle overhovedet

Han kiggede undrende på hende. Det var som om at hun prøvede at undgå ham. Eller det troede han da i hvert fald, siden at hun ikke kiggede på ham. "Ja, jeg ved hvad du mener, men der kan jo også være farligt herude, specielt om natten" Sagde ha til hende. Han begyndte at kigge sig lidt omkring, det kunne jo også være at hun kiggede efter nogen. Han kiggede hurtigt på hende igen.