Keep Playing-Jody

Tiden:Midnat
Omgivelserne:Legepladsen med gynger, og rutchebaner og alt hvad der måtte være på en legeplads. Græsplæner, lidt faldene blade fra træerne
Vejret:Koldt, lidt blæsende, og få svævende blade
Stedet:Legepladsen
Påklædning:Lyserød kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd(kan ses på ava :3)

__________________________________________________________________

Yukii gik i hendes egne tanker hen til legepladsen det var ikke fordi hun havde lyst
til at lege på den eller noget hun var bare gået omkring en sti derhen til for at slappe af lidt fra familie tankerne, og ja bare for at slappe af lidt. Yukii havde langt lyserødt hår, lyserøde øjne som havde speciele skær afhængig af hvor hun var henne, og sorte flade sko uden hæl. HUn gik hen imod gyngerne, satte sig ned på den til højre for hende, og kiggede op mod himlen"Wow den er mere sort og grå end jeg havde set før da jeg var på vej herhen"sagde hun med et lille smil. Kulden bemærkede hun ikke hvorfor skulle hun også det når hun kunne nyde de få svævende blade i nræheden det var virkelig smukt. Hun havde ikke set andre komme ned mod legepladsen så hun måtte vente hvis der ville komme nogen, så det gjorde hun ventede på at se hvem de rdukkede op ud i den blå luft.

Jody lå gemt inde i buskene. Skjult for alle i hans lille hule, som faktisk bare var buske som var samlet i en klump, og som havde dannet et lille hulrum i midten af det hele. Det var der han var intil han kunne gå tilbage til huset igen. Han kunne pludselig høre noget... fodtrin? Det kom ihvertfald tættere på. Hans hule lå inde på legepladsens areal, tæt må gyngerne, så han kunne høre hver gang der kom nogle mennesker. Nogen han kunne lege med? Eller var det én af de der pædofiler som Manda havde fortalt gik rundt der? Jody bed sig blødt i underlæben, så hans ene skarpe tand kunne ses, og han tog modet til sig og løftede hovedet så han kunne se ud gennem bladene. En dame? Han satte hovedet en smule på skrå mens han så på hende. Om han selv kunne ses, havde han ingen som helst idé om, men han var også en smule ligeglad, damen så ikke ud til at være så farlig.

Yukii kunne høre en lyd en raslende lyd var der mon nogen ved legepladsen der hvor hun var hun tænkte måske alt for meget over det men hun ville se efter så hun rejste sig op fra gyngen og gik nogle få skridt frem"er her nogen!"råbte hun bare sådan ud i luften mens hun nærmede sig rutchebanen hun gik under den for at se efter om der kunne være gemt sig nogen men der var ingen. så mærkede hun en lugt på sig en stærk lugt en vampyr det var helt sikkert hendes lugtesanser var meget gode men hvor kom det fra der var jo ingen at se på nær hende og legepladsen hun satte sig ned på sndet ved rutchebanen og legepladsen mens hun sukkede"Yukii du er blevet skør der der ingen"sagde hunn og sukkede mens hun legede lidt med en finger i sandet-Det vil sige at hendes ene finger lavede sandvirkler lidt mens hun ikke kunne komme i tanke om andet lige at lave i sandet. *Hmm men den lugt der må da være nogen*tænkte hun lidt inde i sit hoved og ville finde ud af hvor denne lugt kom fra.

Jody strakte hals da damen pludselig begyndte at gå, men han sagde ikke noget da hun råbte, men sad bare helt stille. "Hmm..." Han overvejede lidt om han skulle gå over til hende, men trak sig så en smule tilbage. Da damen pludselig så ud som om hun koncentrerede sig om noget andet rejste han sig og løb lydløst hen imod hende, satte sig på hug ved siden af hende og stirrede ned på sandet som hun rodede med. "Hvad laver du?" Spurgte han og lagde hovedet en smule på skrå mens han betragtede de så cirkler hun lavede. Han var ret nyskerrig, men det kunne man vel ikke bebrejde ham. Han var jo stadig bare et barn, og det vil han jo være i lang tid endu.

Yukii hørte en stemme og kiggede op hun fik et lille chok men det var ikke ret stort. "Åh hejsa"sagde hun og trak vejret eter chokket hun fik."Jeg laver sandcirkler med fingeren vil du være med "spurgte hun med et venligt smil det var nemlig meget godt at hygge sig med nogen og siden at han jo var her så kunne de hygge sig sammen ved sandet, eller ved legepladsen."Jeg hedder Yukii Aido hvad er dit navn"spugrte hun og rækte en hånd frem imod ham-Venstrehånd. Yukii studerede ham lidt han så meget ung ud et barn det måtte han vare men var det mon ham der havde den stærk lugt det måtte hun finde ud af lidt efter hans svar på det hun spurgte ham om. Sandet hun lavede sandcirklerne med var lidt koldt men blødt at røre ved- Hun smillede lidt til ham mon han syntes hun var lille som de fleste eller måske ikke men det kunne man jo aldrig vide.

"Ja!" Han smilte da hun spurgte om han ville være med. Han havde ikke haft nogen at lege med i rigtig lang tid, og selvom damen nok var meget ældre end ham, gjorde det vel ikke så meget det kunne være sjovt alligevel. Han satte sig på knæ i sandet og rakte ubekymret sin højre hånd frem og tog fat i hendes venstre. "Jeg hedder Jules, men det er en hemmelighed." Han grinte lidt og holdte sin pegefinger på den frie hånd op foran munden. "Du må ikke sige det til nogen, okay?" Hviskede han og lænede sig en smule tættere på hende. "Ellers så bliver min mor ked af det og det vil jeg ikke ha..."

//Undskyld det lidt korte svar ^^''//

Yukii kiggede på ham med et stort blik Jules det kunne måske være et tilfældigt eller måske fik han bare det navn hun kiggede på ham"Jules hedder du Jules"spurgte hun næsten helt overasket over navnet. Hun smillede så lidt"Hihi det glæder mig da meget"sagde hun og klappede ham på hovedet"Bare rolig jeg siger det ikke til nogen på ære"sagd ehun og lagde begge hænderne på hendes bryst det ville hun aldrig kunne gøre afslører hemmeligheder, eller gøre andre kede af det. HUn undrede sig stadig over noget. navnet Jules kunne denne lille dreng havde en forbindelse til hendes onkel Vlad hmm nej det troede hun ikke på så hun rystede på hovedet. Yukii kiggede ned på sandet der stadig var koldt men lidt smukt i nattens skær. Jules var måske et navn de fleste fik men hun havde ikke troet på det. Hun ventede på han ville svare hende mens hun smillede lidt, det var synligt at der var kommet flere tanker ind i hendes hoved nu da hun hørte hans navn.

//Hihi det gør da ikke noget^^//

"Godt, fordi jeg synes at det er syndt når mor er ked af det." Han smilede barnligt til Yukii og begyndte, ligesom hende at rode nede i sandet med pegefingeren, han var ret beskidt i forvejen. Både hans blonde hår og hans tøj var dækket til med snavs, for ikke at tale om hans ellers så blege ansigt. Men det så ikke ud som om at det gjorde noget, han tog sig ikke af det.
"Hvor mange år er du?" Spurgte han og så op på hende igen. Sært. Han havde aldrig mødt nogen med lyserødt hår og øjne. Det så ret sjovt ud, men han havde ikke noget imod det. Det var personligheden der talte, hun havde vel heller ikke noget imod at han selv så sådan ud, som han nu gjorde.

Yukii smillede lidt til Jules som han sagde han hed enlig så han ung ud men også meget venlig ud. Hun lyttede efter hvad han sagde og smillede lidt større"Jeg er 18 år men ret lille af min alder"sagde hun og kiggede ned på sandet mens hun rodede lidt ved sandet hun skulle lige til at bygge et sandslot"Skal vi bygge et sandslot sammen Jules"spurgte hun. Det var stadig lidt underligt at sige de ord skal vi bygge sandslot sammen det var så underligt men der var ikke noget hun kunne gøre ved det. Hun fjernede ike smillet på hendes læber"Hvad gammel er du "spurgte hun venligt. Ja hun havde ikke noget imod hvordan han så ud slet ikke. Yukii var stadig lidt anderledes fra andre på grund af hendes øjne, og hårfarve. Hun håbede ikke det ville gøre den helt store forskel for ham eller ja bare sådna generalt gøre noget.

"Jeg synes da at du er stor." Jody smilede sødt til Yukii og grinte lidt, smilte næsten endu mere da hun spurgte om de skulle bygge et sandslot. "Ja! Lad os gøre det." Grinte han og begyndte at skovle sand sammen med sine små, blege hænder, hvorpå den ene var dækket ind i en meget beskidt forbinding som bestod af et stykke tøj
Han nåede kun at lige at opfatte hvad hun så sagde til ham, da han var i fuldt gang med slottet. "Jeg er otte år. Så jeg er en stor dreng, siger mor." Han smilte lidt, fuldt optaget af den lille bunke sand, som snart begyndte at tage form som en størrere.

//Meget kort, undskyld, har lidt kreativitets svigt ^^''//

Yukii smillede af ham mens hun endte blikket ned mod sandet og prøvede at lave et lille sandslot med nogle sten og blade på men det gik ikke så godt som hun selv havde troet slottet lignede mere bare sand og ikke et slot"Hmm eg er hvist ikke god til det her"sagde hun smillende. "Synets du det mange tak jeg har altid troet jeg var så lille"sagde hun og prøvede igen at få bygget det sandslot hun betragtede lidt hans hænder blege som hendes sikkert også kolde som hendes. Sandet var også koldt men det generede hende ikke."Tror du at vi kan lave et stort sandslot"spugrte hun til Jules med et smil"Hvordan er din mor hun lyder rigtig venlig"sagde hun smillende.

//Gør da ikke noget hihi^^//

Jody grinte barnligt og trak hænderne op af sandet for at sætte sig tilbage og se på Yukii. "Jeg er ret lille selv, så for mig er du stor." Han smilte sødt til hende og lagde hovedet en smule på skrå. Han havde ret. Han var ret lav af hans alder, og også ret spinkel og tynd, men det så ikke ud til at bekymre ham det meste, selvom han ville være den samme størrelse for evigt og altid. Det vidste han selvfølgelig ikke. Når han blev stor ville han gerne være en bekømt tegner... det kunne selvfølgelig aldrig lade sig gøre.
"Jeg tror vi kan bygge det største sandslot i verden!" Grinte han så og begravede så hans hænder i sandet igen. "Min mor er også venlig... og hun er rigtig sød!" Smilte han mens hans grønne øjne var fæstnet til sandbunken.

Yukii kiggede på Jules hun havde det så underligt indeni måske fordi at denne lille dreng der hed Jules ikke mindede om hendes onkels faste højre hånd ved navnet Jules. "Hihi"grinede hun lidt og kiggede ned på sandet mellem hendes fingre der løb lidt igennem dem og så ned i sandkassen tænk at hun gjorde det her men det skete der ikke noget ved det var ret hyggeligt sammen med Jules og hende og en hel masse sand"Din mor lyder også meget venlig hvad med din far "spurgte hun med et lille smil som blev større da hun så Jules glade ansigt. Yukii lagde hovedet på skrå og prøvede at få deres sandslot til at ligne et "Sådan her"sagde hun og gav det nogle små klap bare for at de skulle holde. Hun så på Jules igen"Jules du er enlig en vampyr ikk"spurgte hun for at være sikker
hun havde set hans hænder og de var jo blege.

Jody fik endelig en lille 'sand-mur' til at stå ordenligt og smilte så en smule mere da der faktisk kunne ligge en sten på! Han havde ellers været sikker på at den ville falde sammen igen. "Far taler vi ikke om." Sagde han kun mens han begyndte at forme endu en lille sand-mur... betydeligt størrere end den anden. "Den skal også have sådan en vold-grav!" Smilte han og begyndte at grave rundt om deres lille sandslot. Han nikkede smilende da hun spurgte om han var vampyr. Han havde godt lagt mærke til at folk var ret gode til at gætte den slags ting her omkring. Var det mon hans udseende? Lugt? Nå... det kunne vel også være lige meget. De så ikke ud til at have noget imod det.

Yukii kiggede ned på deres sandslot hendes lille sandslot hun næsten lige havde bygget så ud til at kunne falde sammen når som helst"Jeg er ikke ret god til det he rmen det er ret sjovt"sagde hun med et smil."Må din far ikke omtales Jules"spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå mens hun kiggede ned på sandslottet det var enlig meget pænt med en sten på, og en vold grav"Jeg har en ide"sagde hun og fandt en smørblomst der lå på sandet og satte den forsigtigt på sandslottet"Tadaah!"grinede hun mildt til ham en blomst på slottet det så da meget flot ud hun håbede ikke det ville gå i stykker de to havde brugt lang tid på at lave sandslottet"Bor dine forældre sammen"spurgte Yukii så mens hun byggede en lille mur ved hendes side af sandslottet.

Jody smilede optimistisk til Yukii og grinte lidt. "Jo, da... det er da flot!" Smilte han og vuggede sig lidt frem og tilbage. Hans smil falmede ikke, da hun nævnte hans far igen, han så bare på hende, med sine store, grønne øjne som snakkede de om verdens fred og islagkager.. alt det "gode." "Nej, mor er ikke så glad for det, så det er en god idé at lade være med at snakke om ham."
Han så på hende alt imens hun fandt smørblomsten frem, og lagde den på toppen af slottet. "Nu er den meget flot!" Grinte han og viftede noget af det blonde hår væk fra øjnene. Nej... alt efter hvad han vidste havde mor ingen 'værelses kammerat' det sted hun var blevet ført til og hvorfor skulle far også være der? Han rystede på hovedet og begyndte at grave i jorden igen. "Nej." Mumlede han lavt. De boede vist ikke sammen.

Yukii kiggede på Jules"Du skal ikke se trist ud Jules hvis du er ked af at dine forældre ikke bor sammen for du kan så altid besøge din far"sagde hun smillende og nikkede."Hihidet er virkelig flot vores sandslot det lidt underligt at vi gør det her men det er også ret hyggeligt"sagde hun og kiggede ned på sandet lidt. Hun begyndte at grave lidt også"Skulle vi begynde at lave en voldgrav dertil måske"spurgte hun nysgerrigt med et lille smil."Det stadig mystisk at du hedder Jules som min onkel"sagde hun tænkende og lidt stille. Hun havde tænkt meget over det men der måtte da ikke være en sammenhæng mellem de to det kunne da ikke passe. Yukii smilelde stadig det sidste hun ville var at gøre Jules bekymret der var ikke rigtigt ngoet at være bekymret for."Jules hvordan er livet som vampyr"spurgte hun så med blikket hen på ham.