Mini - Jody

Sted: Midt i Sombre
Tid: Tidligt om eftermiddagen
Omgivelser: Rigtig mange
Vejr: Godt solskinsvejr.

Solen skinnede. Skyerne var væk fra himlen. Man kunne ikke undgå at være glad og tage ud i det varme vejr. En ung Aspara sad ude i solen. Hun havde en slags radio med. Melissa satte musik på. Fuglene kvidrede. Som Aspara var hun god til at danse. Og det var også noget hun kunne lide. Det var selvfølgelig ikke så sjovt som Matematik, Baseball og Volleyball. Se det var sjovt. Melissa begyndte at danse. Den var fuldt energisk. Hun var lidt ensom. Ingen at være sammen med. Alle vennerne var på ferie et eller andet sted. Familien skulle på ferie senere. Hun var helt alene.

Okay... stille og roligt...
Jody satte forsigtigt en fod ud i solen, efterfuldt af den anden, begge var dækket til med en god gummisko i farven rød. Så langt så godt. Det gjorde ikke ondt, det begyndte ikke at brænde... og med dét var han ude. For første gang siden forvandlingen, var han udenfor i solen igen. Han ben var dækket med et par lange cowboybukser, og hans lille overkrop var skjult af en langærmet, lilla trøje, med hætte som var trukket ned over hans hovede, hændernde dækket med hansker. Endelig. Han var begyndt at blive træt af kun at være ude om natten... han burde rigtigt ligge i sin seng nu, men Lucas lagde sikkert ikke mærke til at han var forsvundet... desuden så havde han fået lov til at gå ned i parken, når han havde lyst!
Et smil tegnede sig på hans tynde, blege læber, idet han trådte ind i den fyldte park, og hans grønne øjne faldt straks på en pige som stod og dansede, hvilket han ikke kunne lade være med at grine lidt over.
"Hejsa~" Hans lille drenge-stemme skar igennem parken, idet han løb hen imod hende, holdte på hætten så den ikke skulle falde ned. "Hvad laver du?"

Et lille chok ramte hende. Hurtigt slukkede hun musikken og kastede derefter et blik på drengen. Hans lille-drenge-stemme var sød. Man kunne da ikke lade vær med at smile. Hun satte sig ned på hug og smilte. "Hej knægt, Kan jeg hjælpe dig med noget?" Melissa spurgte sukkersødt. Han skulle nødig løbe skrigende væk og råbe 'Hjælp' eller noget deromkring. Hun drengen hånden. Kort betragtede Melissa ham. Max 9 eller 10. Måske 11? Man kunne kort skimte hans gule lokker. Mon hvorfor han var så gemt ind? Måske var han følsom over for solen. Melissa stoppede med at stille sig selv så mange spørgsmål og smilte afventende.