bjergroser til storesøster (Gabriella)

T: 17:00
O: ingen
V: solskin
S: bjergtinden



Malika var ude og plukke. Roser til sin storesøster som elsker bjergroser og ingen skulle forhinder hende i at plukke dem, til hende og i sær ikke i dag for det var i dag man kunne finde månerosen. Malika ville gøre hende glad fordi hun altid hade være sådan en søde storesøster for hende, men den gang deres forælder døde forsvandet Gabriella ud i det blå. og efterlod malika alene tilbage hos deres døde forælder og det hade tarmatisert Malika, så meget at hun ikke knne holde ud at se et lig

Gabriella sad på en bjerg side og sad og tegnede. hun havde røde kinder. hun tegnede de dyr hun så. men hun tegnede også noget andet. gabriella små sang, hvilket var noget hun normalt aldrig gjorde

Malika glede på en sten. og den faldt ned tæt ved Gabriella men den ramte hende ikke Malika, hhang i et rod fra et træ så hun ikke faldt ned men hendes finger var ved at være træte. Så hun råber om hjælpe før hun faldt ned meget langer ned, næsten 4 meter nedog landet på en afstats hvor hun lå helt stille. efter faldt var hun besvimet

gabriella sprang hen til hende. "Malika.. malika!" skreg hun bange. gabriella løftede malika op på sin ryg og kravlede ned med hende. hun så rundt. "HJÆLP!" skreg hun.

(gid cricker var på)

malika var bevistløs. Efter faldt og i hendes hånd hade hun en rose som hun hade plukke til hende, men når ikke at giver hende den ind hun var besvimet

gabriella græd. "malika kom til dig selv" græd hun. gabriella græd. "hvor langt mon vi er fra crickers hytte" mumlede hun. *Malika vil sikkert spørge hvem cricker er* tænkte hun.

Malika så ud til at vången. men ikke helt da hun var sæærke chokkert over faldet hun ryste en smule, men holdet sig ind til sin søster

Gabriella græd ned i sine hænder. "Vil ikke miste dig malika" græd gabriella. gabriella rejste sig og hentede noget i sin taske. hun lå en is pose på malikas pande. "Det her burde hjælpe" mumlede hun

" Gabri " mumlle Malika svaget. Hun så ud til at vånge igen isen på hendes panden hjalp en del, på hendes hovedpine hun rohh sin søster hånd i sin og lag rosen i den

hun så på hende. hun tog hende ind til sig. "Åh malika, du må ikke gøre mig så bange" sagde hun. gabriellas bog lå åben og den var slået op på en tegning af en ung flot mand

" undskuld søs jeg ville bare. plukke sølvmåne rosen til dig " sagde malika svaget og så billedet af den, unge mand hun hade se ham før men hvornår hukse hun ikke

malika når du klatre i bjergene, skal du huske at binde et reb om et sted, så du ikke falder ned, og tak for rosen" sagde hun. hun tog sin bog og rødmede lidt. "hvad mon han laver nu" mumlede hun og så mod himlen. *Malika ville da flippe hvis hun vidste at jeg er vild med en demon* tænkte hun

2 det gjore jg også. Men rebber knæke " sadge malika og så ned på rebet som hun hade om livet, og hun kunne mærke at Gabriella var vlid med en fyr og nok en dæmon

du skal da heller ikke bruge et gammelt reb malika" sagde hun og satte rosen i sit hår. hun lå sin hånd mod sin mund og smilede. *Bare hun ikke spørger til cricker* tænkte hun og smilede

" men det er helt nyt jeg købet det i morges 2 sagde malika. Og fik tåre i øjnen hvorfor trot hun ikke på hende mere, malika vendt sig væk fra hende o begyndte at græde

malika hvor meget har du enlig klatret idag" sagde gabriella og kom til at lyde som deres mor. gabriella rystede på hoved, da hun hadet at lyde som deres mor

" i 3 timer med prucer " sadge malika. Og så ned i jorden hun hade klater for meget så rebbet var brændt over

malika man må max 2 timer og så skifter man reb" sagde gabriella. hun smilede og rødmede. "Pokkers" mumlede hun. *Jeg tænkte på ham igen* tænkte hun

Malika nikke svaget. og vendt ryggen til hende så hun ikke se at hun græde hvorfor skete det altid for hende,

gabriella tog om hende. "Lille malika rolig nu, det er jo hvad der kan ske, du skal bare passe bedre på" sagde gabriella og nussede hende i håret

malika bare deres morhalskæde om halsen. og den hade noget bide mærke af den varulv som hade dræbet deres forælder den gan, de var små malika var ikke mere en 4 år da det skete

gabriella så på halskæden. hun gned lidt sin nakke. gabriella gik altid i en lang halset trøje, selv hvis det var sommer. hun gik aldrig i en trøje uden lang hals

Malika var selv såret at den smamen varulv som hadedræbet deres forælder for øjen af hende den ganag for 9 år siden da hun bare var 4 år gammel

"Malika bed varulven dig dengang, den nåede kun at krasse mig" sagde hun og tjekkede malika

" den bed mig ikke men rev mig lige på rygsøjlen " sagde malika. Og så ned det var der for hun ikke gik lige så godt som alle ander på hendes alder, da hendes ryg var skader og det hade den været i 9 år nu