Foden af bjerget, //Gabriella.

Sted: ved forden af bjerget.
Tid: eftermiddag
Vejr: overskyet
OMkring: indtil videre kun mirale


MIrale sad ved foden af bjerget, hvor der stadig var masser af skov, hun sad op af et træ, og skrev i sin bog. hun havde meget mere tøj på end hun plejede, og hendes ene ben var i gips, foruden det, havde sorte rander indtaget sin faste plads under hendes øjne. det var første gang hun igen var uden for sit hus, efter det...

gabriella gik rundt på bjerg siden for at samle vilde bjerg bær. hun ville lave saft og vin ud af det. hun savnede cricker og så rundt. hun satte sig på en afsats og så mod himlen. hun sang lidt i håb om at han var der

Mirale kunne jo ikke rigtig hører det, da hun sad nede i skoven for foden af bjerget, og hun var på selve bjerget. hun bladrede om til ny side, og begyndte at skrive der.

Gabriella gled og faldt hele vejen ned af bjerget. hun rev sig og slog sig flere gange. hun skreg af smerte og af angst over at falde.

hun så op, og kunne ikke rigtig gøre noget, med sit brækkede ben, hun sukkede og kunne hellere ikke se hvem der skreg

gabriella ramte ned i træet ned mirale, og ramte jorden. hun var slået bevistløs

"det der burde hun dø af?" mumlede hun, men trak hende hen til sig, og lagde hendes hovede i sit skød, så hun lå nogen linden mere blødt.

gabriella blødte lidt fra munden og fra nogle sår hist og her. men hun var stadig i live. en tåre løb ned af hendes kind,

hun kunne jo stadig ikke gøre så meget, hun tog sin bog, og skrev videre på sin historie, hun elskede at skrive og var meget god til det.

gabriella lå stille. men hun var ved at komme til sig selv.

Mirale var dybt koncenteret i sit skriveri som handlede lidt om cricker. så hun lagde ikke videre mærke til at gabriella var ved at vågne. hun skiftede til ny side og forsatte sin skrivning der. hun havde en meget smuk håndskrift

gabriella satte sig op. hun tog sin bog i sin taske og så på tegningen af cricker. hun smilede glad og holdt den ind til sig. hun så på mirale

Mirales øjne så dybt plaget ud, og det hjalp ikke tydeligere ved at hun havde dybe rander under sine plagede øjne, hendes hud var meget bleg. og hun rystede en lille smule, foruden at hendes ben var brækket. hun sad stadig dybt koncenteret i sin bog og sine egne tanker

gabriella tegnede i sin bog. hun havde fyldt den med billeder af cricker. hun rødmede over hver en tegning af ham

Mirale lagde sin bog fra sig, og lænede sig op af træet. hun lukkede den og lagde den ved siden af sig, "du kan bare alt ike? du simpelhen bare perfekt!" mumlede hun

hvad mener du" spurgte gabriella og tog sig til siden. *pokkers trykket ribben* tænkte hun. hun kløede sig i håret, da hun var godt forvirret

"du kan tegne, du kan lave mad, du kan skrive, du kan designe kjoler, du kan spille musik. du kan alt. hvorfor skulle nogen mænd over hovedet kunne lide mig, når du total forblænder dem med at kunne alt, jeg kan ligeså godt bare forsvinde, ingen lægger mærke til mig uanset hvordan jeg har det." sagde hun og lod hver med at se på hende, egentlig havde hun mest brug for en veninde der gad tage sig af hende. men sådan en havde hun ikke. jov gabriella var hendes veninde, men hun var mere forblændet i cricker. til at lægge mærke til at mirale var der.

mirale hør på mig. du er min bedste veninde og det skal intet ødelægge. det er sandt at jeg elsker cricker, men det ødelægger ikke vores venskab, og jeg kan altså ikke alt," sagde hun

"da vi var sammen alle tre, havde du da rimlig travlt med at forgude ham? du lagde ikke engang mærke til at jeg kravlede ned af træet og plukkede den der rose til dig, som jeg stak i din baglomme" sagde hun og vendte ansigtet mod hende. hun var øm i sin krop, og havde flere blå mærker, efter hun var blevet voldtaget og overfaldt af en vampyr følte hun, at hun ikke længere var noget værd.

mirale hvad er der sket, jeg ved jeg forgueder cricker, men du er min bedste veninde, du kan fortælle mig alt" sagde gabriella og følte sig såret over at høre hvordan mirale havde det med hende

"jeg blev overfaldet i byen, da cricker ville ha jeg skulle købe nogle sko, ikke at det er hans skyld" sagde hun hun ville for alt i verdenen ikke give ham skylden, men det var fordi hun skulle ha sko at hun var inde i byen, og det var inden i byen at vampyren voldtog hende.

jeg burde have været der, jeg ville have hjulpet dig" sagde gabriella skamfuldt. *vampyren burde have skadet mig og ikke mirale* tænkte gabriella og tog hende ind til sig

mirale lænede sig ind mod hende, "det tror jeg ikke, han var meget stærk, og ville nok bare ha skadet os begge" sagde hun stille. hun var ret glad for at hun fik det sagt til hende.

det burde have været mig vampyren angreb, hvorfor skulle du skades" græd gabriella. hun så på hende og tørrede sine øjne

"jeg tror ikke ligefrem du vil ønske at blive voldtaget og gjordt til grin, og få af vide at han nok skal finde dig, og gøre arbejdet færdigt" mumlede hun og tørrede en af hendes tåre væk.