Sikke en udsigt - Gabriella Privat

Sted: Bjergkæden.
Tid: 15:30
vejr: Klar sol
Omgivelser: En masse klipper, og en rigtig flot udsigt.
_____________________________________________________________________________

Cricker var taget op i bjergene i dag. Han følte ikke for at være nede i skoven. Der var også så dejligt afslappende heroppe. Han stod ved en kant, og kiggede ud over byen der lå et stykke væk. Der var meget som var forandret, han havde hørt om et stort slag, men det var ikke rigtig noget han tænkte mere over, han var jo aldrig der inde, så det kom vel ikke rigtig ham ved, mente han i hvert fald selv. Han strakte sig lidt og kiggede sig omkring. Gad vide om der overhovedet var andre heroppe udover ham selv?

Gabriella kom gående. hun samlede bjerg blomster og planter. hun gled på en sten og vred om. "AV!" skreg hun. hun tog sig til sin ankel. hendes ankel var forstudet. hun haltede hen til en sten og satte sig. hun lå sin vand flaske mod sin ankel. "mon her er nogen, det er der sikkert ikke" mumlede hun. hun lå sit hår bag øret. hun rev sin trøje itu og forbandt sin ankel. hendes trøje var nu en uden ærmer

Cricker havde hørt at der var nogen som havde skreget. Han skyndte sig derhen for at se hvem det var, og det kunne jo være at personen blev angrebet, så han havde trukket sit sværd. han nåede derhen og så at der sad en pige nede på jorden. Han kiggede sig omkring "Hvad er der sket?" Sagde han, det så ikke ud som om at det var et angreb, så han fjernede sit sværd. Han stod foran hende med store grønne drage vinger.

gabriella blev forskrækket og for bag et træ, selvom hendes ankel gjorde ondt og var begyndt at bløde. "hvad eller hvem er du" sagde hun rimelig bange. hun tog sig til ankelen. *pokkers jeg støttede på den* tænkte hun og bed sammen af smerterne. hun haltede hen og tog sin kurv. hun tog en pind og støttede sig til den

Cricker så på sine vinger og kløede sig i nakken. "Ehhm.. Ja det .. Mit navn er Cricker, og jeg er en jord dæmon. Jeg hørte dig skrige og jeg var bange for at du måske var blevet angrebet eller sådan noget." Sagde han og gav hende et smil. han var ikke nogen healer men han kunne godt se at det var slemt. "Jeg er ked af at jeg forskrækkede dig" sagde han efter lidt tid.

det gør intet, sagde du at du var demon, men er de ikke kun legender" sagde hun. hun smilede et varmt smil. "gid jeg ikke var så klodset" sagde hun og satte sig på en sten. "jeg gled på en sten, da jeg ville gave fat i en sjælden bjerg rose" sagde hun og pejede på en klippe afsats. hvor der stod en meget smuk bjerg rose.

Han kiggede på hende og rystede på hovedet. "Nej, men det er nok ikke tit man møder os. Jord dæmoner som mig, er de mest sjældne." Han vidste hende de grønne vinger, og langsomt forvandlede han sine arme og hænder til barkhud. Han kiggede derefter på hende ankel. "Ja, det ser godt nok slemt ud, jeg er ikke en healer, men du kan da komme hjem og slappe af hos mig, og så skal jeg se hvad jeg kan gøre, hvis du altså har lyst til det" Sagde han, det lød måske lidt forkert at han bare inviterede hende hjem til sig, men det var jo kun for at hjælpe.

ja tak" sagde hun og forsøgte at rejse sig. "men vil lige have den rose først" sagde hun. hun haltede hen til klippen. hun rakte ud efter rosen. hun bed sammen og klatrede op efter den, selvom hendes ankel gjorde for ondt. hun fik fat i den og gled. hun skreg, da hun styrtede mod jorden. "HÆLP!" skreg hun

Cricker var imponeret over hendes viljestyrke. Han kunne jo bare have været fløjet op efter den, men det ville hun åbenbart selv gøre. han stod og smilede af hende da hun kravlede op, men da hun faldt var han hurtig til at reagere, han løb derhen så hurtigt han kunne og nåede at gribe hende, så han nu have hende i sine arme. "Er du okay?" Spurgte han med det samme.

gabriella rødmede. "jeg er okay" sagde hun. "tak fordi du greb mig" sagde hun. hendes smukke lange hår, lå ned i hendes ansigt. hun fjernede det. så man kunne se hendes ansigt. *han greb mig, åh nej jeg rødmer* tænkte hun

Han smilede til hende da hun begyndte at rødme. "Såeh... Hvor tager vi hen?" spurgte han efter lidt tid. selvom det nu ikke var så slemt at stå med hende her. Men de kunne jo ikke blive stående hele dagen. "Nej vent lidt, der er lige noget du skal se" Sagde han så lidt efter. Han gik hen til kanten og viste hende udsigten, man kunne se skoven, og i baggrunden lå byen. "Jeg kommer tit herop når jeg vil slappe af" Sagde han så.

her er smukt, jeg går her op for at finde planter og for at tænke på hvorfor lykken ikke kommer til mig" sagde hun. *jeg kan jo ikke fortælle at jeg ikke er i forhold, at jeg er singel* tænkte hun. hun tog hårbåndet ud af sit hår og lod vinden tage det. "lad det bringe held, og lade lykken komme til mig" sagde hun lidt trist

Han lagde hovedet lidt på skrå, inderst inde vidste han godt hvad det var hun mente. "En eller anden dag, så skal der nok være en der falder for dig." Sagde han og smilede til hende, imens at han stadig holdte hende i hans arme. "Det er jeg sikker på, du skal bare vente lidt, jeg har levet i 119 år nu og har faktisk kun haft en enkelt kæreste" sagde han til hende, men dog smilede han stadig til hende. "Vil du blive her lidt, eller vil du godt hjem til mig så vi kan få set på den ankel?"

jeg tror ikke jeg kan gå" sagde hun. *han virker meget sød, og han er hot* tænkte hun og rystede på hoved over den tanke. *han vil aldrig falde for et sølle menneske som mig* tænkte hun

Han kiggede ned på hendes ankel "nej, det er ikke sikkert" Sagde han stille. "Nu hvor du er heroppe, så går jeg ikke ud fra at du er bange for højder? Så du har vel ikke noget imod at jeg begynder at flyve hjemad?" han kiggede på hende, og lavede et charmerende smil. Men han kiggede hurtigt ned imod skoven, som om at han ledte efter nogen. Kiggede man på hans arm, kunne man se at der var et ar efter et meget dybt sår, muligvis et han havde fået i kamp.

gabriella så på ham. "Jeg er ikke bange for højder" sagde hun. hun så på hans sår. "gør det noget hvis jeg syer såret på din arm sammen, så du ikke forbløder" sagde gabriella. hun rødmede lidt over hans smil

Han kiggede på hans sår. "Det er så småt ved at heale selv, og jeg vil godt beholde som det er.. Det er et.. Minde kan man godt sige" Sagde han. Han så lidt sur ud i et kort øjeblik, men tog en dyb indånding og kiggede på hende, igen med et smil. "Jamen så lad os da se at komme afsted" Han tog et par skridt tilbage og satte af. Han dykkede ned til træernes toppe så man kunne røre dem hvis man ville. Han blev ved med at flyve lige så stille frem. "Jeg bor i en lille hytte, den er ikke så stor, men der er da plads nok til os begge to" Sagde han efter lidt tid.

okay" sagde gabriella. *Gjorde jeg ham mon sur ved at spørge* tænkte hun. hun så rundt. hun syntes der var meget smukt. hun smilede over alt det hun så. "Wow hvor er her flot" sagde hun og så på ham.

Han smilede til hende. "Jeg elsker at kunne flyve, det gør jeg tit hvis jeg ikke har noget at lave" Sagde han. "Omkring det med arret, så kan du få historien når vi kommer hjem, hvis du har lyst" Sagde han og kiggede sig omkring. Det var som om at han kiggede efter nogen nede i skoven. Det gjorde han også, men der var ikke nogen at se. Han landede efter lidt tid og de stod foran en lille hyte. "Ja, som sagt så er det ikke særlig stort, men det er her jeg bor." Der var en lille hytte. Der var plads til to, måske tre. En stue, køkken, soveværelse og badeværelse, mere var der ikke, men mere var der ikke brug for.

flot hytte" sagde hun. "og vil gerne vide mere om dig, jeg hedder forresten Gabriella" sagde hun og grinede en varm og blid latter. hun holdt sig flovt for munden, hun brød sig nemlig ikke om sin egen latter.

Han kiggede på hende. "Ja mit navn er som sagt Cricker.. Cricker Ancalime" Sagde han og smilede til hende. Han kiggede op på hytten. "Ja, jeg ville nu ønske at jeg kunne få den lavet lidt i stand her i den nærmeste fremtid" han smilede og gik indenfor med hende. Han løftede hende stadig og lagde hnede ned i sofaen. "Skal jeg hente noget til dig?" Sagde han efter han havde lagt hende ned.

behøver du ikke" sagde hun. "Du kunne give det en omgang maling" sagde hun. "få nogle blomster ind, og få støvet lidt af, så vil det jo se mega godt ud" sagde hun og smilede. hun så på ham med et varmt smil

"Ja du har nok ret, men sådan som jeg farer rundt i skoven, så har jeg ikke rigtig tid til at male det eller noget" Sagde han med et smil og satte sig ned ved hende, så han lagde hendes hoved på hans ben. Ligger du godt?" Sagde han efter han havde sat sig, det ville jo være træls hvis hun lå dårligt.

hun smilede. "jeg ligger godt" sagde hun. *han er så blid, mon han er i forhold* tænkte hun. hun følte sig tryg ved ham. hun var en smule træt, men det var fordi hun havde været oppe i bjergene siden solopgang

Cricker strakte sig lidt og lagde hans ene arm på armlænet af sofaen, og den anden arm hvilede over hendes mave. "Fryser du?" Spurgte han så, hvis hun gjorde, kunne han jo sagtens smutte ind efter en dyne eller et tæppe, men han kom også til at tænke på hvor lang tid hun mon havde tænkt sig at blive.