løbe hjemmer fra Gabriella(privat)

T: 23:00
O: ingen
V: regen
S: skoven


Malika var løben hjemmerfra. Efter at hun og hendes storesøster var komme op og skændes og på den måde som, Gabriella hade råbet af hende på hade gjoret Malika meget ked af det og.Så var hun løben sin vej væk fra hendes storesøster selv om det var forkret at stikke af, så gjore Gabriella´s vrede hende endnu mere ked af det og hun løb græde ud i skoven. Og satte sig ved bækken hvor hun hade været så mange gang i sit liv her byen, så var hun ked af det at hun bare var stukken af hjemmerfra og nu var hun slet ikke mere. som den søde lillesøster Gabriella altid hade elsker så meget

gabriella græd over sit skænderi med malika. "Hvorfor skal jeg også fejle, malika fortjener bedre end mig" græd gabriella. gabriella satte sig hjemme ved sit bord og begyndte at skrive et brev hvor hun sagde op, og et brev hvor der stod hun ville tage sit liv, da hun gjorde malika så ked

malika græde og skreg efter hende. hun var så ked at det hun løb hjem for at snakke med sin søster hun så hende siden og græde og kaste sig omkring hende hun hadet at være så vred på hende

hun så overrasket på malika. "åh undskyld malika, jeg burde ikke være så led, kan du tilgive mig" sagde gabriella og græd. hun tog om malika. "undskyld, undskyld søde malika" græd hun. gabriellas hår strittede, fordi hun havde roede i sit hår mens hun græd

2 du er tilgivet for jeg kan slet ikke holde ud at være uvenne med dig som altid har passe på mig uanset hvor i vernde jeg hade været " græde Malika og satte sig ved siden af hende tåren var helt klar som vand

gabriella fjernede tåren. "har du lavet lektiker" sagde hun for at lede samtalen et andet sted hen. hun smed brevene ud. hun satte håret op så det sad som deres mor. gabriella lignede nemlig deres mor på en prik.

Malika ryste på hovedt for. Hun kunne slet ikke finde ud af dem overhovedt hun satte sig hen på sofan, uden at siger mere hun var ked af det over at hun var beguýndte at får sin gammel vane. Tilbage igen med at skær i sig selv det hade hun også gjore som,10 årie med et uhel hade hun en gang komme til at skær en blodård over

lad mig se dem" sagde gabriella og tog make up på. hun lignede deres mor helt nu. hun tog malikas lektiker og så på dem. "malika du skal bare gange med 4 her" sagde hun blidt. gabriella var god i skolen som barn

" det har jeg prøvet. Men det dure ikke " sagde Malika hun hade trukken sine ærmer ned over begge armne, for at skjule aren som tydlig kunne ses på hende meget blege arme. hun ryste over vis Gabriella fik dem at se ville hun nok rense dem

gabriella viste hende hvordan malika skulle gå opgaverne til at gå op. "Det er sådan du skal gøre" sagde hun og hentede noget til at rense sår. hun tog fat i malikas arm og begyndte at rense sårene og forbinde hendes arm

" søs av lad være slip " sagde malika. og græde det sveg så meget at hun græde ved det og hvorfor hun gjore det var nok fordi hun ville slippe af med de smerte hun hade i hjerte efter deres forælderes død

malika du må ikke skade dig selv, er det forstået" sagde gabriella og lød helt som deres mor. hun rensede alle malikas sår og forbandt hende. hun gik ud i køkknet og lavede noget te

Malika løb ind på sit værlse. og lå græden på hendes seng hun ryste og hade det ikke godt, men hun ville ikke gøre Gabriella mere urolig for hende endnu hun var i for vejen. Malika var dybet tavmatiseret efter heneds tid som slave i Rusland

gabriella så på nogle papire. hun tænkte på at adoptere sin lillesøster. hun så ud. hun tænkte på et møde hun havde haft med en i bjergene. hun kunne ikke få den fyr ud af hoved

Malika lå på sin seng. Hun lå pg grædemeget svaget hendes krop ryste og var meget svaget, men det var fordi hun hade Anoriksig og hade haft det i flere år nu og det ville. Bare ikke gå væk igen selv om hun spise som hun skulle kom det bare op igen

gabriella kom ind med en kop te. "drik lidt, det vil hjælpe dig" sagde hun blidt. gabriella var meget bekymret for malika. gabriella gik ud af værelset og gik igang med at vande blomsterne i huset

Malika drak teen. Men hade det ikke godt hun var meget tynd og svaget hun gik ud på vægten for at se, hvor meget hun hade tag på i de sidste 3 uger i det hun stille sig. Op på den skreg hun da hun hade tabet sig 4 kg mere end hun hade før

gabriella løb ind til hende. "Du skreg" sagde hun bekymret. hun stod med en gryde kød sovs. hun var ved at brænde sig. hun havde nemlig stået i køkkenet, da hun hørte malika skrige

Malika var helt bleg. Hun så græde på sin søster " jeg jeg har tabet yderlig 4 kg å 3 dage " græde Malika, hun ryste og var ude af sig selv det var ikke godt at hun tabet sig mere. Hun var meget chokert over det og faldt bevistløs sammen

gabriella satte gryden og greb malika. "malika.. malika!" sagde hun bekymret. hun lå malika i seng og gik ud for at lave mad, som malika kunne tage på af

Malika var for alvor. I fare for at få mange dødelig sygdomme med hendes svække imunforsvar, Hun lå i sin seng og var bevistløs efter hun hade tabet 4 kg på 3 dag. Og ingen vis hvorfor hun hade får aniriksig

gabriella kom ind på hendes værelse og satte en bakke med meget mad. "Det her ville aldrig være sket, hvis ikke jeg var så dårlig en søster" sagde gabriella ulykkeligt. hun gav sig selv skylden at Malika havde det dårligt

Malika åben svaget. Øjne hendes øjen var røde ag gråd hun hadet sig selv og ville helle ligge, sig til at død med det smamen men hun eksle sin søster endnu mere. Så hun ville forsøget at tag mere på så godt hun kunne

malika behøver mors hjælp, en hjælp jeg ikke kan give" sagde gabriella og gik ud i køkkenet. hun græd ned i sin hånd. "Hvorfor skulle de også lige blive dræbt, malika behøver dem," græd hun

Malika kom ud til hende. Og lag amrne omkring hende selv malika viste at deres mor hjælpe var de hun behøvet men alle mest ville hun ha sin søsters hjælpe. Hun hade altid være i hendes tanker og hendes forælder kunne hun ikke huske noget af mere