Fight //Samuel - Vlad//

Tid. 19
dato. irl
Sted, skoven
vejr. lidt regn
Omgivelser. Skov
___________________________________________

Inu stod stille og ventede både på Samuel ville komme og ham vlad der havde spurgt efter ham så tit, før han endte med at true og såre hende...med det kæmpe V han havde skåret på hendes ryg... det havde gjort hun havde taget en kæmpe trøje på og lånt nogen af samuels bukser, hvori hun så bare brugte et bælte... hun ville ikke angribes men man vidste jo aldrig...
"kom nu samuel... please skat"

______________________________________

Ludo regel

Inu
samuel
Vlad

Samuel fløj afsted højt over byen, han havde sin tunge rustning på og sin nyslebne økse hved hans side, han lyste som en lille stjerne når han blev ramt af lyskegler fra byen. Forand ham begyndte skoven at strække sig, han vidste hvor han skulle møde Inu, og han begyndte at lande. Denne Vladimir havde spurgt efter ham angående modstanden, og Samuel var mere end villig til at modtage nye medlemmer. Han landede elegant forand Inu og krammede hende ind til sig "Hej søde, er der noget i vejen" han kiggede på hende med spørgende øjne, og spurgte "er det denne Vlad, hvad hved du egentlig om ham?". Samuel tændte hurtigt en cigaret og fortsatte med at kigge på Inu.

Imellem de mørke træer, havde en flagermus sidtet, siden det blev mørtk, omkring middagstid. Den havde opserveret Inu, med dens kolde hvide øjne. Den betragtede lyset fra Samuel da denne landede, og kneb sine øjne sammen. Den skreg lavt, og gav så slip grenen, da Samuel spurgte ind til Vladimir. Kort inden Flagermusen landede, forsvandt denne i en sort røg, og Vladimir faldt ud fra denne. Han bar sin brune frakke, og grønne army jeans. Frakken var åben ved brystet, og hans udmagrede brystkasse, og mave kunne ses. Hans hud virkede næsten læderagtig, og med få flosser. Hans ansigt var vansiret, og hans hvide matte øjne stirede imod Samuel.
"Lad vær! Med at svare på det.. Inu... Skulle nødigt.. Få et dårligt... Førsthåndsindtryk.." Sagde han, og smilede bredt, imens han gik hen imod dem, og stoppede et par meter fra dem, med hans arme ned langs siderne, og han viftede let med sine fingre.

Inu så på samuel og krammede sig ind til ham "Skat" hun havde en enkelt tåre trillende ned ad sin kind "Vlad han" noget hun at sige før hun så vlad og hørte hvad han sagde "uhm.." hun gik om bag sam og gemte sig lidt
"ja herre" sagde hun stille og kiggede ned ved tanken om sin ryg

"Herre, hvorfor kalder du ham herre?" Samuel vendet sig om mod Vlad og blev først en smule overrasket over hans meget makabre udseende. "Vlad formoder jeg, hvad skal Inu ikke sige?" Samuel foldede vingerne ind i ryggen, og der kom en lyd af knogler der brækkede, men han var van til smerten og reagerede ikk på den, han var tydeligt undret over hvad der foregik. Han kiggede på Vlad "Jeg høre du har spurgt om modstandsbevægelsen," han lagde has arme over kors, og så meget defensiv ud mens Inu gemte sig omme bag ryggen på ham.

En kold brise ruskede let i hans hår, og han kneb sine øjne sammen, i det han stirede på Inu, og da hun havde gemt sig bag Samuel, smilede han i stedet bredt op på ham. Han foldede sine fingre sammen, og gik et par skridt tættere på.
"Ja.. Det.. Har jeg.. Og du skal.. Ikke tage dig.. Af.. At hun kalder mig det... Hm.. Hm.. Det.. Er bare fordi.. Hun respectere, at.. Jeg er.. En smule gammeldags.. Har jeg ret.. Inu?" Spurgte han og kiggede lidt forbi Samuel, men kun kort, før han så kiggede op på Samuel igen.
"Ja.. Jeg.. Vil egentligt.. Bare.. Vide.. Om der måske.. Ville være.. Plads... Til en.. Mere.. I jeres.. 'bevægelse'?" Spurgte han. Med det sidste ord, lød han næsten hånlig, og et lumskt smil bredte sig ove rhans læber.

Inu kiggede lidt væk "han kunne ikke lide i kæmper mod malla!" råbte hun og holdte sig så for munden "undskyld herre" mumlede hun så og krammede sig helt ind til samuel *ikke lade ham gøre mig noget skat, please "tænkte hun og gemte sit ansigt lidt

Samuel hørte Inu og følte hvordan Inu klemte sig ind til ham, der var noget helt galt. Han greb fat om sin økse "Fortæl mig hvad du har gjort hved Inu, og hvorfor du ikke vil have os til at kæmpe mod Malakel!" han bakkede lidt tilbage stadig med Inu klamrende ind til sig. "Inu du bliver nød til at slippe, jeg tror hamher er ne af Malakels mænd, løb hvis jeg begynder at tabe" han viskede dette til hende næsten uhørligt, og hev nu øksen helt ud af bæltet, "Svar mig vampyr!"

Vladimirs øjne spærrede op da Inu råbte, og han åbnede sin mund langsomt, og med en rasende mine. Hans overlæbe rystede lidt i kort tid, og han hvæsede så højt, hvilket gjorde at helle hans ansigt spændte op. Han knyttede sine næver, og slog så sine fingre ud, hvilket gjorde at hans lange klør groede ud.
"Hraargh! Hun for ikke.. Lov! Til at slippe væk!" Han spændte samtlige hans muscler, og hvæsede igen, og kiggede op og ned af Samuel for at checke ham an.. Han var meget stærkere end Vladimir i hans nuværende stadie, men derforville han stadigt.. Precentere sigselv ordentligt. Han hvæsede endnu engang og satte i løb imod Samuel, hoppede imod ham, og rev efter ham med hans lange skarpe klør, imens han holdt sin ene hånd klar til at beskydte sig imod en formegentligt modangreb.

Inu gik nogle skridt tilbage og blev helt bange over at Vlad angreb sam "Sam...!" hun vidste hun ikke selv kunne gøre noget mod vlad af ren frygt
så hun gik stadig nogle skridt tilbage

//mine bliver korte svar lige nu mens i kæmper medmindre i kommer frem til noget med inu igen ok?//

Samuel så Vlads angreb komme og unveg med det samme og huggede hans hellige økse hårdt mod Vlads beskyttene arm. "Dit eledige monster, dether vil koste dig dyrt!". Samuels rustning glinsede, og det lille lys der fulgte ham var brændende rødt.

Vladimir hvæsede da øksen kom imod ham, og han lagde sine klør derpå for at stoppe den i at ramme ham direkte, men dette gjorde også at Vladimirs lette krop blev kylet tilbage af det kraftige slag fra englen. Da Vladimir landede, hvæsede han, og fik hurtigt sin balance. Han kiggede op på Samuel med sammen knebne øjne, og knurrede vredt. Han kiggede så imod Inu, og tilbage på Samuel.
"Hvad.. Er.. Din svaghed?" Spurgte han, med en lumsk stemme, og slikkede sine tænder. Han hvæsede så højt, og satte i høj fart imod Inu. Hvis ikke han blev stoppet, ville han forsøge, at sparke hende hårdt omkring taljen.

Inu stod stille og så vlad løbe mod hende "..." hun frøs jorden under ham så det blev et islag så han ville glide og falde højst sandsynligt
hun selv gemte sig lidt væk... omme bag nogle træer Please ikke slås... tænkte hun og holdte sig skræmt for øjnene

Samuel skreg og kastede sin økse mod Vlad der løb mod Inu. "Dit MONSTER LAD HENDE VÆRE, dether er mellem dig og mig!" Samuel foldede vingerne ud, og lignede nu til sidt fuldeste den ærkeengel han var, med hans tunge rustning og hans store sort vinger lignede han en hellig dræbermaskine. han var blevet helt fanatisk, han var klar til at slå Vlad ihjel hvad end det måtte koste ham, så længe det bare ikke var Inu.

Vladimir hvæsede da Inu lavede Is under ham og blev endnu mere rasende i det han glad.
"RAARGH! Forbandede.. IS Dæmoner!!" Røbte han, og da han så Samuels økse på vej imod ham, spærede han øjnene op. Han forsvandt i en sort røg, og øksen hamrede igennem denne, og et højt klask, kunne høres, i det Vladimir, som Flagermus var smadret ind i øksen. Der kom et flagermusskrig, i det der kom endnu mere sort røg, og øksen nu var dækket af det. Der kom så en skinger lyd, som om øksen var blevet revet op af Inus is, og den kom så flyvende imod Samuel, men et meget koldset kast, da Vladimir jo ikke var trænet i dette.
"Tag! Din forbandede økse! Tilbage!" Kom der så et råb fra Vladimir, og han kom hoppende ud af røgen, også imod Samuel, kort bag øksen, og klar til at angribe Samuel, men også at parrere med sin anden hånd.

Inu Krammede sig ind til Sam da han var henne ved hende "Han er led!!" hun græd lidt men så så alt der skete bag ham, så hvordan vlad kastede øksen "Sam, pas på" hun skubbede Sam væk og noget selv at bukke sig så øksen fløj over hovedet på hende "....sam er du ok...?" hun kiggede på ham men så op efter vlad

Samuel karmméde kort Inu før han blev skubbet tilbageog hans egen økse susede over hoved på Inu. Han kiggede op og blev ramt af Vlad hen over brystet, det lavede en lyd som nehle på en tavle, og der kom en dyb flænge i rustningen, men Samuel så ud til at have det fint udover overraskelsen. Han kiggede nu op på Vlad. "Du ved godt min økse er hellig ikke, jeg fik den af min far Gabriel, som fik den af selveste hvor fader... jeg ville tro en vampyrs hænder ville gå i brand hvis de rørte den tror du ikke?" han slog hårdt ud efter Vlad ansigt med sin jernhanske.

//Doh! Havde jeg ikke tænkt på...//
Vladimir hvæsede i triumf da han ramte, men da han så det ikke havde skadet ham, hvæsede han i vrede, og skulle til at angribe, men da mærkede han en stikken i hans hænder, og han kiggede kort på dem, og ganske som Samuel sagde, var det slemmebrændmærker, som kun blev værer på begge hans hænder. Han nåede kun at hvæse i smerte i ganske få sekunder, inden Samuels hanske hamrede ham på siden af hovedet, og skriget blev kvalt, og Vladimir sendt igennem luften, og ind i et træ. Der kom en lav summen fra Vladimirs hænder, næsten som syre, og han råbte i vrede, i det han sparkede hårdt til det, nu væltede træ, hvilket sendte træet flyvende igennem luften, imod Samuel og Inu.
"Forbandede! Engle! Hvorfor skulle det.. Ogs¨å... Væreen ærkeengel! Som skulle være.. Leder.. Af den.. Forbandede Modstandsbevægelse!! Ma'lakel.. Kan selv.. Klare hans problemer!" Hvæsede han højt

Inu krammede sig stille ind til samuel "undskyld...sami" hun havde nogle enkle tåre i øjnene "er ked af jeg skaber så meget besvær" hun stod stille ind til ham og kiggede slet ikke i mod Vlad mere... hendes store trøje var røget lidt ned så sam sagtens kunne se det store dybe sår der lignede et v

Samuel så på hende "Hvad er d..." han drejede og så træet komme mod dem i høj fart, han trak Inu ned til jorden og tæet fløj hen over hovederne på dem. "Vi snakker om dether senere ok" han smilede til hende og rejste sig. Han flåede øksen ud af træet hved siden af ham og begyndte at gå mod den sårede vampyr. "Du har ikke ret til at leve dit uhyr... men jeg er fair, hvis du giver op og flygter nu slår jeg dig ikke ihjel" han gik stadig tættere på Vlad, han løftede øksen lidt. "Og hvis du vælger at gå nu, kan du fortælle din mester at han vil dø!"

Vladimir hvæsede højt, og stirede imod Samuel, med sine øjne knebet sammen. Han bredte så et smil, og grinte et par gange, med sin ru og hæse stemme.
"Min.. Mester? Ha! Jeg kan.. Fortælle.. Min kok! At en modstandsbevægelse.. Er på vej... Og tro mig.. Han vil.. Bede mig.. Om.. At sætte en.. Klo.. I jeres planer... Og jeg ved.. Hvordan..." Sagde han, og blev ved med at smile bredt, og kiggede kort forbi Samuel, og på Inu. "Alle.. Med.. En samvitighed..." Han kiggede tilbage på Samuel igen." Har en meget.. Stor.. Svaghed..." Sagde han, smilede bredt, og forsvandt så i en sort røg, og en Flagermus fløj ud af denne, tæt forbi Samuels hoved, og forsøgte at rive ham på kinden. Flagermusens klør var meget små, så dette ville blot give tre små ar, og Flagermusen satte så i flugt væk fra stedet, med et højt skrig.

Samuel blev ramt på kinden som Vlad fløj væk, og tre små sår åbnede sig, men blev hurtigt lukket igen af hans healende flamme. Han lod Vlad flyve og koncentrede sig om Inu. "Hvad er det på din ryg hvad er der sket... du bragte os begge i fare!" Samuel var ikke sur men han var helt klart fustreret over hvad der var sket. "Og det V på din ryg hvad er det for noget?".

Inu kiggede ned fordi samuel råbte af hende på en måde "...V står for vlad, det var fordi han ikke ville have jeg skulle glemme det her... glemme at spørge om du...ville komme... og undskyld hr....uhm... samuel skat jeg er ked af det her" hun krammede sig ind til ham "undskyld at jeg rodet os ind i dette "

Samuel krammede hende ikke tilbage men stod der bare, han så ikke sur ud men han så skuffet ud. "Du forstår det ikke... du har bragt hele modstandsbevægelsen i fare" han kiggede på hende, men krammede hende så tilbage. "Hvad skulle jeg have gjort hvis der var sket dig noget" en lille tåre gled ned af kinden på ham.

//Out! But not down! Er ikke det sidste de ser til Vladimir :) Og håber min redning med øksen var okay, havde helt glemt at tænke på det :S //