What a mess //Åbent for højst 2//

Se Ashe.. det er liiige præcis hvad der sker når du bevæger dig udenfor en dør? Måske skulle jeg bare ha blevet i lejligheden for en gangs skyld...

Ashe kiggede et øjeblik lettere overrasket på mandspersonen der havde bevæget sig hen til bordet. Hun sukkede kort og kiggede da imod Killer der med det samme syntes at gå i 'defensive mode'. Great. Men så igen.. der gled en form for lettelse over Ashe da han nærmede sig. Hun var ikke videre tryg ved denne 'Killers' selskab for at være ærlig. Hun var egentlig ret så anspændt uden selv at lægge mærke til det. En samling spyt dannede sig en klump, som Ashe stille sank med en diskret bevægelse. Da vendte hun så blikket imod den rødhårede person og skænkede ham et usikkert smil og viftede kort med hånden, som i at det ingen big deal var.

"Eh.. Jeg har været ude for værre." mumlede hun let for måske at sætte en dæmper på situationen, også selvom den ikke direkte virkede gnistrende imellem dem... Hun havde bare altid haft den ide om at hvis man lagde ud mens der ingen fjendskab var, forebyggede man det senere hen. Det var nok nogenlunde samme effekt som med tandbørstning. Ashe rullede kort med øjnene over sin egen tankegang. Hvorfor tænke på tænder nu?

Hans ansigt gled pludselig over i en let tænkende maske, der så ved vampyrens ord, syntes at forsvinde. Hans øjne blev let nysgerrige, og dog, var der stadig et lettere faretruende glimt dybt inde i hans nu mere eller mindre neutrale ansigt, som om han allerede nu advarede dem mod ikke at tirre.
Hans ene hånd gled ned til sin hofte, hvor han ellers lod den hænge, og lod blikket glide hen over denne mandsperson til en vampyr. Han havde ikke hørt meget, noget om en gravid kone, noget om en rundvisning i byen, men ellers ikke meget andet. Han var ikke decideret interreseret i dem, eller nogens selskab overhovedet, men denne situation kunne nemt udvikle sig til fornærmelse hvis han blot gik sin vej igen. Selvom han var opdraget i et kriminelt hærget sted, var han dog ikke uhøflig, og hadede når andre var vrede, i særdeleshed når det var hans skyld.
"Ja, der er faktisk noget du kan gøre for mig" mumlede han, og et underligt, let genert smil bredte sig på de utydelige læber. "Pudsigt du spørger"
kliché var hans tanke da han sluttede sætningen.
"Jeg tænkte på om jeg måtte byde på noget vin?" han lod det generte smil spille lidt endnu, inden han hørte pigen tale. Hans øjne lod sig kort åbne i hvad der kunne ligne let overraskelse. Hvis disse to kendte hinanden, var han ellers sikker på at vampyren ville have 'beskyttet' hende. Eller var det vampyren der havde udført voldeligheder mod hende? Det var vel ikke til at sige, og selvom han tænkte en del over hendes sætning, svarede han hende blot med et let blink med venstre øje, hvis farve virkede udtydeligt, på grund af øjenhulens dybe placering, bag den let benede næse.
Han besværede sig ikke med at sætte sig ned, da han enten ville gå igen om lidt - Hvis vampyren takkede nej - eller skulle op til baren - hvis de sagde ja.

Killer så roligt på ham lidt før han så på pigen "nej tak men sæt dig endelig ned så kan du holde hende ved selvskab" sagde han og rejste sig roligt "jeg skal lige ringe en tur for en sikkerhedsskyld" han gik forbi dem begge og gik hen til baglokalet bartenderen var hurtigt henne og tjekke at han ikke havde et menneske eller noget på slæb men slappede så af da Killer gik derind alene han tog telefonen derinde og ringede til Zelia's mobil hans kone faktisk og snakkede med hende om hvordan det gik osv