The Chains That Makes You Regret! ((Privat//James))

Sted:
Slavemarkedet lokale bar, for rige slavehandlere.
Tid:
15:55pm.
Vejr:
September, små koldt, kedeligt og gråt.
Omgivelser:
En masse snakken, omkring alverdens ting!
__

Der blev snakket, og diskuteret, små handlet, og gjort andre små ting i det lille hjørne af verden hvor alting handlede om penge, status, og magt. Hvis du havde penge kunne du sætte dig, hvis du havde magt kunne du sparke den der lige havde sat sig og tage dennes plads. Det var en sød cirkel der i al sin enkelthed gik ud på at hvis du var noget, så var du det, og ingen kunne røre dig. Der blev grinet, omkring de forskellige bordrer hvor folk sad og spillede. Selve baren lå inden i et lille hus, der kun havde en fire til fem borde, hvor dem der havde allermest status kunne placere sig, hvor imod at andre der havde en mindre rang i selve hierarkiet måtte pakke sammen og skride ud til de andre afskum, der havde plads under den udspændte gummi dug, som udgjorde forteltet, med de andre mindre holdbare møbler.
Barmanden pudsede et glas, og lod dovent blikket glide udover mængden af sadistiske slave handlere, hvis levebrød var at tjene på andres ulykke. Men efter kort tid, stoppede al snakken og grineneriet straks, da en høj, mørk håret herre trådte ind af døren til baren. Hans blik afslørede at hans humør i hvert fald ikke var til at spøge med, og ved siden af ham fløj da osse en meget nervøs lille gul imp, der ikke så ud til at bryde sig om at være så tæt på dens mester der nærmest havde en sort torden sky over hovedet.
Hans hår var redt tilbage så det lå pænt ned af nakken på ham, udover en lille rebelsk tot der absolut ville sidde sammen med de andre, og dinglede ned foran det venstre øjenbryn. Han strakte sig da han nåede baren, greb fat om bartenderens strube, sammenbidt fik han sagt:
,, Stærkt! NU!", en kommando der fik den halv-fede bartender til at ryste svagt på hænderne da han blev sluppet fri. Hurtigt begyndte han at blande noget op, imens at Ma'lakels intense gylden grønne blik fulgte dem, i ren utålmodighed udbrød han frustreret:
,, Fede gamle stodder, det der tager dig jo for helvede en evighed!! Gav mig den der!!", og uden at bartenderen kunne nå at reagere var han blevet frarøvet sin vodka flaske. Med tunge trin gik Ma'lakel derefter hen imod et af de borde hvor der kun sad en person ved. Han greb en anden dæmon ved skulderen, og rev ham af sin plads uden at værdige denne et blik. Derefter satte han sig ned, som var det ret fuldt hans plads til at begynde med! Med et irriteret udtryk og en let rynken ved både næse og under øjende, satte han den åbne vodka flaske op til munden og drak, nogle gode, lange, slurke, der kunne virke helt svimlende at se på. Han satte derefter flasken på bordet med et stort klonk, lukkede øjende og lænte sig bag ud, som om han var en udmattet arbejder der lige havde fået fri. Den lille gule imp lande på bordet foran ham, og krummede sig sammen i bare skyld over at være i live!

Efter lidt tid hvori alle slavehandlerene samt bartenderen lige havde haft en chance for at køle ned, blev døren nærmest sparket op. Det første man så var et bar store sorte læderstøvler, hvor er om den højre ankel var blevet sat en kæmpemessig grøn kæde. Det næste man fik øje på var bunden af den store pelsjakke, samt de metal-lignende bukser. Derefter en veltrænet, men stor overkrop samt resten af pelsjakken som denne mand, der forresten var James E. Viper, sjovt nok ikke havde sine arme i. Jakkens ærmer hang bare slapt ned af hans sider, mens hans arme, bare og muskuløse, hang indenfor jakken. Det næste man ville se var det store ar over næsen, kinderne, under øret og under øjnene, selvom dette ar næsten blev skjult af al røgen der kom fra en stor cigar der sad i hans venstre mundvig, klemt inde i et fedt grin af overlegenhed. Det sorte hår var redt tilbage med næsten militærisk diciplin, men også dette hår havde en enkelt tot der ikke ville sidde som den skulle. Et andet iøjenfaldende træk ved denne man, manden som blev kaldt "End", var hans store guldklo, der prydede hans venstre hånd. Han havde nemlig mistet sin anden hånd på grund af sin brutale pisk af ren helvedes ild, der ikke kun skadede hans fjende, men også ham selv.
Med langsomme og tunge skridt bevægede han sig op imod baren under skarp overvågning af de andre slavehandlere, der, som man tydeligt kunne se, nærrede en smule misundelse til manden der nu stod ved baren. Dette var nok fordi at netop denne mans havde formået at sætte sig næsten på hele markedet, og skam også på det sorte markede. Han hamrede den store klo ned i bordet og efterlod endnu et mærke i bardisken, lige ved siden af omkring 100 andre mærker. "Nu er det den.. 124'ne gang jeg er her, jeg formoder at du ved hvad jeg skal have, har jeg ret!?" spurgte han koldt med sin dybe og rå stemme. Bartenderen nikkede rystende og fandt en stor flaske gammel whiskey frem som James øjeblikkeligt tog med sin normale hånd. "Jeg betaler.. En dag" sagde han og vendte sig om. Med et lille spark trak han i den lange kæde der stadig førte ud af døren. "Kom her din lille satan!" sagde han imens døren langsomt blev åbnet og en lille elver pige trådte ind. "Der kommer snart en kunde og ser på dig, så du forholder dig bare stille, ellers, tja, så ved du hvad der sker" sagde han og hentydede til de tre store brændemærker på kvindens ryg der stammede fra pisken af helvedes ild.
Han trådte hen til bordet hvor kun de aller rigeste sad og trak den store stol for enden ud hvor han så satte sig ned.. Han lod sit blik vandre hen af bordet, og spærrede øjnene noget op da han fik øje på.. Det kunne da ikke passe.. Han lænede sig lidt ind over bordet for at få et ordentligt kig imens han borrede spidsen af sin klo ned i proppen på sin flaske og trak den ud. "Sir.. De skulle vel aldrig være..?" spurgte han og hævede et øjenbryn imens han lagde kloen på bordet. Slaven som han havde medbragt stillede sig øjeblikkeligt hen i hjørnet, nærmest som var det indøvet.

Endelig, bare lige nogle sekunders dejlig... uforstyrrende..øjeblikke me-?! Ma'lakel's tanker blev straks slagtet af den larm der blev forårsaget af en meget støjende herre, der valgte netop dette tidspunkt til at komme brasende ind, og skabe det som Ma'lakel ellers elskede mere end sig selv: kaos! Han rynkede brynene endnu mere, men forblev fortsat i sin afslappede stilling med det store sværd der så ud til at være alt for stort i forhold til Ma'lakels krop, der gik tværs ned af ryggen på ham, og havde enden imod gulvet et godt stykke ude, så det sikkert ville få nogle fraværende individer til at snuble over den på et eller andet tidspunkt. Han snerrede irriteret af lyden fra lænker, lugten af blod, og alle de andre ting han ellers kunne fornemme ved dette ny ankomne væsen. På et hvert andet tidspunkt havde han sikkert sat sig op og fulgt denne med øjende, nysgerrigt, ivrigt, som om at hver detalje ville være en ny stor opdagelse for Ma'lakel: i en søgen på intet andet end underholdning. Men som tingende var nu, ønskede han blot at denne larmende søn af en sort elver tæve ville sætte sig et eller andet sted, og ligesom alle de andre, se mundlamt til imens han fik sin hvile. Den lille imp så ud som om at den nærmest prøvede at kravle ind i sig selv efter at Ma'lakel havde snerret, som var den overbevidst om at det var den som han hentydet til! Den der gjorde alting galt! Efter nogle få sekunder hvor Ma'lakel dog blot lyttede, til både dennes stemme og toneleje, kunne han i hvert fald bedømme at det for det første var en mand, og for det andet måske ikke ligefrem var endnu en af de elver slikkende slave handlere, der ikke syntes at ville andet end at begramse deres fanger.. ikke at der var noget galt i det, blot lidt små irriterende at se på i længden. Han strakte sit ene ben så det lænede sig op af væggen han sad ved siden af, imens det andet var bøjet. Efter at kunne høre lyden af nogle der satte sig foran ham, hvilket han ville gætte på var denne, person hvis liv åbenbart ikke betød så forfærdeligt meget. Han tog en hånd til ansigtet og gned sine øjenbryn da denne talte til ham. Med sin egen mørke, og lettere brummende stemme kom der et halv spydigt svar tilbage:
,, Jep, jeg er afsløret, jeg er din længe savnede far!", svaret var ment som en let form for hån, men der lå også noget letter opgivende i det, dog samtidigt noget meget flabet.
Derefter fjernede Ma'lakel hånden, og rettede sig op for at se på personen foran sig. Han spærrede øjnene svagt op i overraskelse.. det.. havde han dog ikke ventet. Det tilbage redte hår, den veltrænede krop, for ikke at nævne de mange ar, og den lange jakke. Han kneb mistroisk øjnene sammen: dette måtte være et paradoks, eller også havde de femogtredve timer uden søvn for alvor dræbt al fornuft i hans allerede udkørte hoved! Der gik få sekunder hvor han blot mistroisk så på personen foran sig. I forhold til ham, var det ikke svært at se at Ma'lakel's udseende var noget yngre end denne fremmede, der kunne sågar være mere end ti år imellem dem kropsligt, uden at det ville undre nogle.
... Hvis det her er en joke.. er den almægtige massemorder til himmels, noget så humoristisk..

Hans intense stirren fortog sig svagt, og han lod derefter sig løsrive fra personens ansigt. De grønne øjne gav nærmest en svag form for eksplosion fra sig, da farvespillet ændrede sig drastisk fra at være meget farvelig grøn til at blive mere gulligt, og få et gyldent skær over sig. Ma'lakel tillod sig ikke at ænse slaven, dette var jo bare et dyr, så hvorfor i al verden skulle han overhovedet sænke det tankeløse væsen noget? Han lod blikket flakke væk, hvorefter det lagde sig over personen igen og endnu engang kom den dyriske, nærmest lidt for nærgående stirren, som ledte han efter et eller andet, men havde problemer med at finde det.

James rettede sig lidt op, og gav en underlig lyd fra sig.. Det lød nærmest som en slags hosten blandet med et sakastisk grin. "Der kan man bare se.. Jeg ville ikke have troet at lige netop de havde humor.." sagde han og lavede et langt mærke i bordet da han trak den store klo hen over det.. Det så nærmest ud som om det smertede ham at grine, som om han ikke gjorde dette særligt tit. Han tog en stor slurk af whiskeyen og placerede flasken på bordet mere roligt end man ville forvente af ham, der var kun to ting han respekterede, sine overordnede, og alkohol.
Han gabte lidt og trak kedsommeligt i kæden om anklen inden han igen rækkede de sandfarvede øjne mod manden foran sig.
"Hvad bringer dem så til denne del af verden..?" spurgte han lettere forsigtigt, han ville ikke irritere ham, da han jo var en overordnet, og grunden til at han overhovedet havde et arbejde. Døren knirkede lidt da den gik op og lod en lille forsigtig mand vandre ind, dette var køberen som James havde ventet på. "Hvor fanden blev du af? Det bliver lige 1000 Euro ekstra for ventetid, samt 500 for dyre drikkevare" sagde han og vendte sig imod manden i sin stol.
Den skinnende grønne kæde der sad om hans ankel forsvandt ligeså langsomt og lod elverpigen gå fri. "Hun er dit problem nu, penge, tak" sagde han grådigt og skrabede i bordet med sin klo på en yderst utålmodig måde, han var yderst grådig. Da manden rakte et enormt bundt pengesedler ud tog han imod dem og gav sig straks til at tælle dem ved at rulle sin finger over de mange sedler. "Der mangler 420 euro.." sagde han og kiggede på manden med et flammende blik, han kunne virkelig ikke tåle at blive snydt, og regnede enhver det forsøgte at snyde ham som en maddike, en igle, det mest beskidte af alle dyr. Manden rakte ham nogle få sedler som han igen begyndte at tælle. "Godt så, skrid" sagde han og vendte sig om i sædet igen imens manden begav sig ud af døren med sin nyerhvervede slave.
"Så, hvor var vi..?.. Nå ja, hvad de lavede her.. Er de ude for at købe en slave måske? Jeg har et fantastisk tilbud på hårdt arbejdene Dværg i denne uge, da der ikke rigtigt er nogen der vil købe ham.. Han er en smule gnaven" sagde han og udstødte endnu en af sine tørre grin der mest lød som et 'HA.. HA.. HA.. HA!'. Han tog flasken op og tog endnu en slurk af den.

Efter at manden havde gjort sit første hånds indryk for derefter at lave et andet et, der fik Ma'lakel til svagt at miste den overvældende interesse. Først havde han ikke rigtig troet at han helt var på toppen, hvilket han selvfølgelig heller ikke var, og den flaske vodka ville hverken hjælpe ham til at se ting klarer nu eller om to minutter. Han vidste ikke helt om han skulle smile eller forblive passiv da den fremmede foran ham begyndte at 'grine'; den umiddelbare reaktion var dog en let frastødende rynken ved både øjne og næse, hvorefter Ma'lakel lod sit hoved læne kort tilbage for at prøve at få styr på tingene, imens at den fremmede tilsyneladende var ved at forhandle med.. et menneske?! Det var lugten der fik Ma'lakel til at fnyse. Mennesker havde ingen eje ret, og det burde møg kræet så vel som personen foran Ma'lakel også vide, og alligevel var denne så flabet at forhandle foran ham. At bryde en sød lille regel der ellers havde huet Ma'lakel meget længe. Men trods alt var penge jo penge, og den fremmede var lige så grådig som han var larmende. Ma'lakel rettede sig op igen, endnu engang værdigerede han hverken mennesket eller elveren noget af sin tid. Med et intet sigende udtryk betragtede han væsenet foran sig, der syntes at føre en samtale enemand. Nej, dette var ikke noget paradoks, godt nok lignede de hinanden på det ydre, nogle gode år til eller fra, men dette individ var bestemt ikke på nogen måde ligesom Ma'lakel, dog kunne det diskuteres, hvis han havde haft energien og lysten, så havde han måske leget med på den lille snak, men det uinteresserede blik forblev atter malet over hans ansigt. Han slap sin flaske med sin hånd og lænede sig ind over bordet, til sammenligning af kropslig styrke ville de vel ligge på samme niveau, Ma'lakel var skam hverken lille eller atletisk, han var ligesom den fremmede skabt til at dræbe, om det så var med de bare næver det foregik.
,, Lad mig fortælle dig en lille hemmelighed... ", sagde han stille.
,, Hvis jeg vil have nogen, tager jeg dem, hvis jeg vil have dig, tager jeg dig? Hvis jeg vil have din mor, søster eller hvem der er ellers vil vides af dig.. så tager jeg dem! Jeg burde efter ret og lov, hvis jeg da ellers gav det indbildske pis noget, flambere dig og tage din pæne klo der så belejligt ridser i mit ellers intakte bord...", derefter kom der et lille skævt smil, der faktisk syntes at afsløre at Ma'lakel ikke helt fandt den fremmede så ulidelig som det så ud. Det var ganske normalt for folk der havde set Ma'lakel smile før, et flabet smil, der påmindende en om hans nysgerrige og lettere dyriske natur, under alt det tænkende og paranoide. Han satte sig normalt igen, og gav den fremmede et kort blik, hvorefter han førte hånden ned i lommen for at fiske en cigaret frem.
,, Så i tilfælde af at jeg tager dig med hjem, i en pæn lille gave æske med sløjfe omkring, hvad er dit navn?".

"Ligner jeg en folk ville kendes ved?" spurgte han sarkastisk og klappede i hænderne. Som om klappet havde været en komando åbnedes døren og ind trådte en lille ung menneskedreng. "Skod.." sagde han til drengen der bøjede sig ned øjeblikkeligt hvilket tillod James at skodde hvad der var tilbage af den store cigar på drengens ryg hvilket frembragte et lille skrig af smerte. "Skrald" sagde han hvilket fik drengen til at åbne munden hvori James smed stumpen af cigar ind. "Kværn" sagde han hvilket fik drengen til at tygge på resten af cigaren inden James kom med den sidste kommando "Dispose, og så skrider du". Drengen slugte cigaren og gik slukøret ud af døren.
James vendte øjeblikkeligt sin opmærksomhed på Malakel igen, "Desuden, så har jeg solgt enhver der nogensinde kunne elske mig. Helt seriøst, jeg har solgt min mor, min far og min ekskone, og tjente godt på dem" sagde han grumt og man kunne da også se en lille gnist af sindsyge i mandens øjne da han sagde det. Det var tydeligt at James ikke var den man ville kalde "Normal" eller "Unormal" men hellere den man ville kalde "Fulkommen SINDSYG!".
"Mit navn..? Jeg er James E. Viper, også, iblandt slaver kaldet, James 'The End' Viper" besvarede han Malakel's sidste spørgsmål. Han rakte ind i inderlommen på den tydeligvis dyre pelsfrakke og tog en ny stor cigar ud samt en gammel, tydeligvis magisk lighter. Lighteren var meget flot lavet, den havde et flot udskåret dragehovede der nok var lavet af rigtige drageskæl.
Han placerede cigaren der hvor den gamle havde været, nemlig i venstre mundvig og hviskede til lighteren der så ud til at blive en rigtig miniaturedrage i et øjeblik hvor den sprøjtede flammer ud over cigaren og tændte den. Han lagde lighteren tilbage og satte sig til rette i stolen igen mens han tog det første hiv af sin cigar.
"Så, hvad er din favorit type af slave?" spurgte han interesseret Malakel. Det var jo helt fantastisk at han kom til at møde en af sine store helte, sin "Boss" bare sådan, under et besøg på sin stambar.

Endnu engang så Ma'lakel ikke ud til at ænse slaven, men lod blot blikket være på den fremmede vis respons på hans ellers halv-truende ord var afslappet til en vis grad. Han gav endnu engang et lille smil fra sig, der dog knap var et smil mere en svag trækning ved den ene mundvig. Han havde egentlig megen grund til at smile, til at lade sig selv drukne i et lille virvar af storheds vanvid. Uanset hvor ulideligt snakkesalig han fandt denne fremmede så, var han dog et bevis på at hans hensigter med slave hierarkiet var lykkes. De stærkeste satte sig på magten, de ondsindede, egoistiske, kyniske, og sadistiske, holdt skæbnen for andre væsener, lige som det skulle være. Det var den måde som naturen ville have det: den stærkeste overlevede, den svageste adlød den, og sådan var livet bygget op.
Ma'lakel fandt sin smøg frem og satte den op imellem hans smalle lyse brune læber, for derefter at sætte sidsen af sin finger på dennes ende og lade små uskyldige gløder lyse den op i et svagt skær, hvorefter han trak hånden væk igen og tog et sug. Han klemte svagt øjnende sammen, observerende da manden selv fandt en cigar frem, og antændte den med en unikt udseende lighter som Ma'lakel fandt umådelig interessant, dog kom hans nysgerrighed ikke helt til sin ret da hans udmattede krop ikke helt formåede at udtrykke sig på den måde den egentlig ville have. En lille røgsky blev skudt ud fra mellem de smalle læber imens Ma'lakel tænkte over det givne navn der tilkom denne fremmede. Let og skarp, dog med en langtrukken eftersmag, når man tænkte over det. Han gentog navnet i sit hoved et par gange, det lød som et piskeslag hvis man skulle lege filosofisk, og den langtrukne eftersmag kunne meget vel være samme sitrende smerte fra efter slaget havde sprættet ens hudlag op.
Ma'lakel gav for første gang et 'dyb følt' smil da James spurgte indtil hans favorit slave type? Et smil der afslørede de tilslebne gule tænder, der uden tvivl tilhørte en person der enten havde en meget dårlig tand hygiejne, eller en person der blot havde tilpasset sig sine omgivelser og brugt sine tænder til hvad de skulle bruges til: at æde, flå kød af knogler, og separere hudvæv fra muskelvæv. Han lænede sig veltilpas tilbage i sin stol, med en mere afslappet attitude end før. I hans øjne lå der en lille gnist af noget der kunne misforstås som flirten, dette blik der gav personer en illusion om tiltrækning frem for simpel interesse i selve individet.
,, Dem der kan holde kæft..", blev der sagt med en hintene undertone, der dog blev skubbet i baggrunden af den drilske manér det blev sagt på.
,, .. og dig.... James?".

Han lænede sig lidt tilbage og så ud til at tænke grundigt over dette spørgsmål inden han svarede. "Den lydige, stilheden kan man nemt klare med en kniv. Har man læst én bog om medicinske ingreb, så kan man nemt fjerne et stemmebånd" sagde han, og så egentilg ikke ud til at lave sjov, han mente det sku.
"Desuden er det meget få slave ejere der vil have dem til at tale anyways" sagde han så og trak cigaren ud af mundvigen, hvorefter han placerede den i et lille askebære og tog fat i sin flaske endnu engang for at tage en sluk. "Men, min deciderede yndlings Race.." sagde han og tog fat i cigaren endnu engang inden han fortsatte ".. Det må sku nok være dværge. De er gode til at klare det beskidte arbejde, de er måske lidt gnavne, men alt kan jo ordnes når man er god til at 'Overtale'". Han hentydede til en af sine to evner, den han var blevet mest kendt for, den der efterlod mærker, der aldrig ville gå væk igen.
"Men jeg kan nu også meget godt lide Vampyre, der er da en smule modspil, hvis du forstår hvad jeg mener.. Jeg kan så godt lide at knække dem, smadre dem fulstændigt, og så sælge dem videre, helst til en race der er mindre værd end dem selv, bare for ydmygelsens skyld" forklarede han og udstødte endnu en af de utroligt tørre lattere, der virkelig fik en til at undre sig over om denne mand overhovedet var i live?
"Anyways.. Jeg har længe gerne ville takke dig for det nye slave system. Du har gjort mig rigere end nogen anden, med nogen som helst idé har gjort før.". Han trak på skuldrene der hurtigt gav en lille knæk lyd fra sig. Dette vidnede om at netop denne mand's krop selv havde været ude for en eller anden form for tortur eller noget i den retning.
De sandgule øjne lå på Malakel og nærmest overvågede alle hans bevægelser, som var de igang med at forudsige hans næste træk, hans næste set ord. Han var efterhånden blevet utrolig god til at regne folk ud.. Men der var et eller andet ved Malakel han ikke kunne regne ud.. Men på samme tid også noget der mindede ham om en person, han kunne bare overhovedet ikke huske hvem denne person var. Han gravede i de dybe kroge af sin mørke hukommelse for at finde et spor.. Hvem mindede Malakel ham om..
Pludselig stod svaret pinligt klart for ham, Malakel var jo nærmest en ung udgave af ham selv.. Han blinkede et par gange med øjnene, da han først nu så ligheden, men lod det ikke tage over, han gav sig blot til at kigge på ham igen, uden at sige noget.

Ma'lakel lyttede til hvad James havde at sige, og som ventet kom der en talestrøm der fik Ma'lakel til at tænke på en dreng der talte om sin favorit tegneserie, eller sit ynglings fag i skolen. Lige så ivrig og 'glad' virkede denne ældre herre at være for at tale om det, i den tro af Ma'lakel vel havde lige så stor interesse for det. På sin vis havde han det jo også, dog var det på et anderledes plan, og med et anderledes formål. Hvad James tjente af penge på det, tjente Ma'lakel noget andet ved det. Men penge var jo stadig en form for magt, og man kunne heller ikke ligefrem kalde Ma'lakel for fattig, som indehaver af Di Morga kom der en god sum penge ind hver måned i blandt andet slave skat, og andet bras der stadig var i omløb, med et af de formål at der kunne blive holdt en turnering som Ma'lakel gik og bøvlede med for tiden. Det var den første der skulle holdes, og han havde selv sin satsning på hans egen 'kæmper', men det var svært at finde slaver der rent faktisk kunne andet end at sidde og se ynkelige ud.
Han så lidt halv fraværende ud imens at han lyttede til James, og gav blot et lille nik da han nævnte vampyrende som hans næst ynglings:
,, Ja.. de udøde sataner skal tæmmes", og da blev han en smule fjern i sit blik, imens at han så ud af vinduet ved deres bord. Næsten et år, næsten..
De grønne øjne gled hen på James endnu engang da han kunne mærke et par øjne der befamlede hans væsen. Det sidste havde han godt opsnappet men valgte ikke at ligge det store i det, han var ikke i humør til at få af vide hvor episk et væsen han var, han var jo trods alt godt selv klar over at han var genial!
Han gengældte det indgående blik, og tillod øjenkontakt, hvorefter at han løftede spørgende et øjenbryn, og lod et skævt smil komme til syne:
,, Er jeg så uimodstelig?"

"Det må man sige.." sagde James tænksomt, og virkede nu ligeså fraværende som Malakel. Det var som om James pludselig ændrede karakter, den arrogante, selvhævende mand blev ærstattet af en mere taktisk tænkene herre. Han stak sine arme igennem ærmerne på pelsjakken der før bare havde hængt løst over han skuldre, hvorefter han lod sin normale hånd køre over håret og redde den uregerlige tot tilbage på sin plads. Han tog cigaren ud af munden og knipsede den over bag baren, nærmest som skød han efter den forfjamskede bartender.
Han tog fat om flaskens hals og drak resten af indholdet inden han stillede flasken ned på bordet. "Jeg.. Er en mand.. Men.. Men.. Ikke en hvilken som helst slaks.. Mand. Jeg sidder lige i øjeblikket på.. Både den sorte, og de hvide slavehandel.. Men I virkeligheden.. Så interessere selve handlen mig ikke.. Det er de liv der bliver knust.. De væsner der bryder sammen i gråd.. Det er som.. Sang, for mig.. Og jeg har tit spurgt mig selv.. Er jeg sindsyg.. Eller er jeg bare den eneste.. der er.. Normal?" Det var lidt som om han tyggede på hvert ord inden han sagde det, og der var igen den lille gnist af ren sindsyge, malet ind i de sandfarvede øjne. Han sagde det tydeligvis ikke for at imponere Malakel.. Tværtimod, så var det som om James havde glemt alt om hans tilstedeværelse, ellers ville han nok ikke have sagt at han også stod for den sorte handel. "I virkeligheden.. Så handler det bare om min selvfede røv, og min sadistiske tankegang, der hver dag skal fodres med penge og slaver, så jeg kan leve i mit eget lille paradis og drikke min dyre whiskey, ryge mine sjældne cigare, polere min klo af det reneste guld, købe dyre artifakter på det sorte markede..
.. Men når dagen er gået.. Og månen står op.. Så er det eneste der virkelig betyder noget.. Alt.. Den.. Smerte jeg har forvoldt.." sagde han og stirrede tomt ud i luften. "Mere, whiskey.." sagde han og vinkede til bartenderen der øjeblikkeligt kom over med en ny flaske whiskey hvorefter han valsede tilbage bag disken, hvor han nu engang følte sig mest sikker. Stadig fraværende åbnede James flasken med sin klo og tog hurtigt en slurk af væsken. "Jeg skal nok få min hævn, bror.. Og når jeg endelig gør.. Så vil jeg med et smil på læben sælge dig til en ligegyldig menneskepige som hævn.." sagde han, inden han endelig kom ud af sin nærmest trance-lignende tilstand og kiggede på Malakel igen. "Men jeg vrøvler nu" sagde han og smilede muntert inden han satte sig godt til rette igen og tog endnu en slurk af sin flaske.

Som manden endnu engang begyndte følte Ma'lakel sig som dennes egen lille privat psykolog, og mystikken over dette individ faldt lige så stille fra ham. Der var ikke noget at grave efter i den tilsyneladende meget fulde herre. James... hvem skulle have troet at en så stor mand kunne sige så meget på så kort tid. Det var som en film Ma'lakel fik spillet, og dets mere denne talte, dets mere syntes Ma'lakel at det hele var en stor bunke af ren: 'accepter mig'. Han havde selv troet at han var snalret og følelsesladet, men det store muskelbundt beviste det anderledes, han røbede tvært imod oplysninger om både sig selv men også andre ting som Ma'lakel faktisk opsnappede. Et sort marked? Han vidste godt at det var der, men havde hidtil ikke set det som en større trussel, men en af disse dage hvor kedsomheden blev for stor og Di Morga for ens formet, ville han sikkert gå en dejlig tur igennem dette sorte markeds gader, til skræk for de handlere der så at han vidste deres gerninger, og havde set deres ansigter. Og nu da han vidste hvem der sad på magten der, så var der ingen tvivl om hvem han ville rive fat i først.
Han tog en slurk af sin vodka flaske, og lod det brænde og kradse i halsen på ham, hvorefter han lavede en irriteret grimasse: han hadet vodka! Det var ikke godt nok, det pirrede ikke.. det gjorde ingenting udover at smage som aspara pis! Det sidste fik Ma'lakel dog også med, og med et intetsigende blik nikkede han blot da James sagde han vrøvlede. Han satte sin smøg i munden efter at havde fjernet den for at tage en slurk af vodkaen, igen, og gav derefter manden et lettere opgivende blik:
,, Du er vist en lille smule for fuld for dit eget bedste, tror du ikke?".

"Alkohol har ikke længere den type effekt på mig.. Nej, det er min kedsomhed der er problemet.. Ser du, der mangler noget.. Det kan godt være jeg skovler penge ind.. Men det er ikke sjovt længere nu hvor offrende bare overgiver sig af ren frygt.." sukkede han og kiggede ned i sin flaske, den var allerede halvt tom, men det så ikke ud til at have effekt på James der blot rejste sig og kastede den halvtomme flaske efter bartenderen der øjeblikkeligt dukkede sig, og lod flasken knuses bag ved sig. "Der kan du se hvad jeg mener.. Frygt, men intet modspil..".
Han havde lige nu lyst til at overhælde stedet med benzin og lade sin miniature drage gøre det, skabe det kaos som manglede lige nu.. Måske endda brænde hele slavemarkedet ned og genopbygge det. Men nej, så dum var han dog ikke. Desuden var det Malakel der herskede over Di Morga, ikke James, så at genopbygge slavemarkedet i sit eget navn, virkede som en umulighed. Han havde allerede tegnet skitserne, eller ladet dem tegne. Han havde dog selv designet de store metalliske konstruktioner der skulle gøre livet som slavehandler meget mere sjovt, og meget nemmere. Slavemarkedet skulle være et sted man frygtede.. Et sted man, selvom man blev jaget af en sindsyg hær af jægere, stadig ville flygte fra. Det ville give det modspil som branchen manglede. Han havde allerede ombygget indersiden af den gamle farm som han kaldte sit hjem, sit lille palæ. Det var en gammel, faldefærdig farm for enden af slavemarkedet, der, når man kom indenfor, var helt metallisk, og efterlevede James' yndlings ordsprog "Man skal ikke dømme bogen på dens omslag" så godt.
James var også sådan selv.. En intelligent mand, i en meget stor krop.
Han blev tit forvækslet med en dum person, en idiot, der kun kunne finde ud af at jage. Men sådan var det jo ikke. Han havde jo sat sig på markedet, noget der krævede en del tålmodighed, og også en hel del intelligens. Han trak den store klo af og afslørede en forbrændt hånd, der dog stadig virkede. Når man kiggede ind i kloen, kunne man se at den indeni var et overordentligt advanceret køler, samt genoptrænings system, hvilket betød, at han kunne brugte denne klo midlertidigt. Selve det stykke han holdt fast i kloen ved, var en slags tryk-boldt, af den type man brugte til at genoptræne musklerne i fingrene. Efter at have taget et godt kig på den næsten færdige hånd, puttede han kloen på igen med et koldblodigt smil på sine læber. Han satte sig ned i stolen igen og kiggede på Malakel, hans ansigts udtryk virkede nu helt anderledet, mere, forhandlende.

Endnu engang forholdt Ma'lakel sig stille og passiv, noget der normalt ikke rigtig tilkom ham som sådan. Han var typisk en person der nød en samtale, blandt andet en samtale om netop dette, men igen, han havde ikke gnisten lige i øjeblikket, efter at mange af de ting han fandt interessante ved stedet var døde eller bort rejst havde han en smule svært ved at finde noget der fik ham til at føle det lille sug i kroppen, der skulle til for at tilintetgøre hans rastløshed, og efter at dømme ud fra James' ord var de vist i samme båd når et angik det, også han gav udtryk for sin kedsomhed, som Ma'lakel blot kunne være enig i. Spændingen ved jagt blev taget af, når der ikke var flere specielle dyr at jage, dog fik han en ide. De gylden grønne øjne gav et lille overnaturligt skær fra sig som han netop kom i tanke om det, og lod blikket ligge sig interesseret på James imens at denne løsnede kloen fra sit legeme, og Ma'lakel så på den lettere forbrændte hånd der fik en barnlig interesse til at blusse op, ved at se noget der var blevet flamberet. Dog så det ud til at denne hånd var på vej til at blive brugelig igen, hvilket fik Ma'lakels interesse til endnu engang at dale. Han lod sine øjne fæstne på James arrede ansigt endnu engang, og mødte dennes sandfarvede blik med sit eget:
,, Måske kan jeg hjælpe dig.. jeg kender en der sikkert ville være en glimrende udfordring for dig at få fingrene i. Men tilgengæld kræver jeg at du ordner noget for mig.. sådan rent.. forretning eller hvad man nu kalder det?".

"Forretning..? Nu taler du mit sprog" sagde han og lagde sine arme på bordet imens han sænkede sit hovede en smule hvilket kastede en grum skygge over ansigtet, faktisk, gik skyggen over hele hovedet kun til aret, og ikke længere, nærmest som om aret var skåret efter netop denne skygge. Han kastede et beregnende blik på manden foran ham og glædede sig umådeligt meget til at høre denne's foreslag. "Lad mig høre, hvilken race er der tale om? Jeg leder nemlig efter en personlig slave, men denne skal have været en svær fangst" sagde han i et lavere toneleje og satte proppen i sin Whiskey flaske. Han drak aldrig når han var igang med at lave forretninger.
Pulsåren på den muskuløse hals bevægede sig lidt da hans åndedræt nu blev dybere, og på sin vis mere afslappet, men på en måde også den type åndedræt man ville forbinde med 'Døden nær', så langsomt var det. Han sænkede bevidst sin puls, det kunne man tydeligt se, en svær teknik som James mestrede perfekt.. Ingen puls nu, overhovedet. "Godt så.. Hvor var vi?" spurgte han og kiggede spørgende på Malakel. "Orv ja, Forretninger..". Han fjernede altid sin puls når han var igang med at forhandle, hvorfor ville nok for altid være et mysterium for folk der ikke var vandt til at handle. Men han gjorde det simpelthen for ikke at vise sine reaktioner overhovedet, en garvet forhandler ville kunne se om han bliver snydt, bare ved et blik på sin modpart.
Ved at fjerne sin puls og alt andet mimik i sit ansigt, ud over det grin nu og da, havde James været i stand til at snyde sig vej igennem tusinde af handler igennem det nu efterhånden tusindevis af år gamle liv.

Ma'lakel forholdt sig som måske forventet på samme rolige manér, hvilket delvist var alkohollens skyld, men også delvist det faktum at han ikke var i særlig meget humør til at 'lege' lige foreløbig. Han satte sig godt lænd tilbage, og lod blot hans øjne tale for sig imens at James så ud til halvt at dø inde i Ma'lakels hoved. Enten var han ikke rask, eller også var han blot bevidst om hvor smart det var at lukke nogle af sine kropslige signaler ned når man skulle til at slå en handel af. Ma'lakel havde hverken evnen til at føle blodets hastighed i en andens krop, eller fornemme hvor høj pulsen slog, dog havde han en indøvet evne til at læse andre folks kropssprog. Kroppen gav altid lidt for meget information end ejermanden ville have den gjorde. Han lod afventede James tale først og efter at denne havde gjort det, kom der endnu engang et lille smil frem på de smalle lysebrune læber.

,, Én af de bedste", sagde han med en slesk tunge.
,, Af hunkøn om man vil, dog så... har jeg kun hørt rygter indtil videre, men ved at have kendskab til bæstets moder..", der kom et øjebliks pause, hvor Ma'lakel's ansigts udtryk svagt krakelerede en smule dog kun for et split sekund. ,,... så tror jeg nu nok de er sande. En mutant af en art.. menneske af ydre... bæst af indre."

James udstødte et sagte, tænkende "Hmm..". Han lød som om han overvejede hvad Malakel lige havde sagt. Dog var han indeni ved at sprænges af lysten til bare at hoppe op i luften og råbe hell yeah!. Efter nogen tids stilhed sagde han stille og roligt "Og du siger at denne kvinde vil være en udfordring at fange..? Hmm.. I så fald vil jeg gerne sige ja tak.. Men før jeg gør dette..". Han holdt en kort pause for at trække vejret inden han fortsatte ".. Så vil jeg gerne vide hvad du får ud af dette generøse tilbud".
Inderst inde vidste han godt at det næsten var ligemeget hvad Malakel bad om, han skulle bare have fat i denne 'Über Slave', en slave der ville hæve ham over det normale. En slave der måske kunne give ham dette modspil som han manglede noget så grusomt. Han trak resten af den store cigar ud af munden og slukkede den ned i en af de gamle askebære der var placeret på bordet. Han stirrede på Malakel med øjnene der nu nærmest virkede askefarvede eller grå, hvilket var et resultat af hans halvdøde tilstand som han nu var i, og som han desuden var i under alle former for forhandlinger. Han stak sin hånd i lommen, var de der mon..? Bingo! Tegningerne til det nye Slavemarkede var der, hvis han kunne ville han prøve at lægge disse tegninger med i forhandlingerne. Han trak hånden op men lod tegningerne blive i den store lomme.

Ma'lakel forholdt sig utrolig passivt, og en smule for stille i forhold til at det faktisk var en forhandling han godt kunne bruge. Men der var ikke nogen der sagde at lige netop denne slavehandler kunne give ham hvad han ville have. Han lod de grønne reptil øjne skanne James for svagt at overveje hans værdi. Lige nu, syntes han som en hundehvalp der ville gøre alt for at glæde sin herre, noget som faldt i god jord hos Ma'lakel. Disse evige rebeller der satte sig selv op imod alle odds, var dumme, og direkte naive: deres tro på at de pludselig ville få nogle kræfter der kunne redde dem fra Ma'lakels skærsild var underholdende, dog, også meget irriterende på et plan. Han tog selv sin smøg ud fra de smalle læber og lod en lille røgsky glide ud fra hans mund, der pænt tog form som et skillet der åbnede munden for næsten at gabe over James' hoved. En let klukken kom fra ham igen: han underholdte sikkert sig selv ved at lave dette.

,, Hvad jeg for ud af det?.. det er ikke det rigtige spørgsmål..", sagde han da endelig, efter at den store mand havde haft nogle små tøvende sekunder for derefter at ligge sin hånd på bordet. Ma'lakel mistænkte at der lå noget under denne accept, og denne fedten, men lod sig ikke yderligere belemre med sådanne spekulationer, det var irrelevant for sagen. Han satte smøgen op til læberne igen og tog et sug:
,, Det rigtige spørgsmål... er hvad prisen for informationen er.", sagde han, og tillod sig at vifte den lille imp til sig.
Den kravlede over til dens herre, for derefter at kravle op på hans skulder imens herren hviskede noget til den på et sprog, som kun dæmoner forstod.

Derefter så han tilbage på James:
,, Og prisen.. kære James.. er meget lige til. Ser du..", sagde han da, og lænede sig svagt forover med et slesk smil på læberne.
,, Arena området skal til at åbnes, og ... jeg har brug for slaver der ikke bare dratter om og dør. Men nogle der faktisk forsvarer sig.. hvis du forstår?".

Han kiggede på Malakel efter at have fået prisen at vide. "Hvad snakker vi..? Dværge, eller noget lidt mere ovre på det.. Sorte?" spurgte han og håbede inderligt at Malakel ville svare sorte, for i det tilfælde ville han nemt kunne snige sine arbejdstegninger ind i prisen, da priserne var langt højere på det sorte markede. Han kiggede på kloen, på dens højre side hvor der var en slags barometer, samt en måler. Barometeret viste, som de nu gør, tempraturen inde i kloen, der var langt under frysepunktet lige nu, og måleren så ud til at være en måler der indikerede hvornår hans hånd ville være fulkommen gendannet efter den forværdelige piskeskade. Den var næsten fuld, der var kun en millimeter tilbage, snart ville han være på toppen, og fulstændigt klar til at jage denne mutant som Malakel havde beskrævet.

"Ti minutter tilbage.." mumlede han til sig selv og drak kloen væk fra bordet igen inden han rettede sin opmærksomhed mod Malakel igen. Han trak med sin fungerene hånd den store pelsfrakke af, hvilket nu gav ham en meget mere seriøs fremtoning, de store muskler, der straks kunne henlede ens tanker på hårdt fysik arbejde som for eksempel byggeri eller minedrift, var nu synlige. På begge hans arme var nogle hæslige brændemærker, ikke ulige dem hans slaver havde haft, han havde altså selv været udsat for helvedes ild.

"Hvis vi snakker det sorte, kunne jeg også tænke mig at slutte dette ind i handlen" sagde han og trak tegningerne op af sin store jakkelomme og lod dem trille over bordet. Han havde dog stadig en ekstra i sin lomme, bare for det tilfælde at han ville rive dem i stykker eller noget i den stil. På tegningerne blev der vist store metalliske bygninger med tårne, advancerede overvågnings systemer, tortur apperater og så videre. Bygningerne så utroligt uhyggelige ud, og virkede helt klart som et sted en hver slave ville frygte og flygte fra uanset hvem der forsøgte at fange dem. "Et nyt og forbedret Esclaves" afsluttede han og lænede sig tilbage i stolen endnu en gang.