wont look at it. (Vlad)

Vladimir kiggede tilbage på Nadine. Han kiggede i hendes øjne et kort sekund, og smilede bredt, imens han kiggede frem igen, og satte afrten op, så han begyndte at løbe.
"Tørsten... Den.. Er fantastisk.. Ikke? Maden.. Er altid.. Bedre.. Hvis man er presset... Det er vi altid.." Sagde han, og hvæsede lavt, og hoppede op på en væg, og sparkede imod den, så han fik momentum nok til at hoppe op på et tag, og løb vidre. Han kiggede bag sig for at se om hun kunne følge med. Om hun kunne komme derop. Han stoppede på kanten af taget, og blev ved med at kigge tilbage.
"Føden.. Fanger ikke.. Sig selv! Og endnu engang.. Er det meget bedre.. Hvis man gør.. En indsats!" Råbta han højt, tilbage efter hende, og smilede bredt, imens han ventede på hende. under ham, i gaden, gik et par, som begge kiggede op imod stemmen. De havde ikke hørt hvad der blev sagt, og de kunne ikke se Vladimir, så tænkte ikke ove rdet, og fortsatte ned af gyden.

Tørsten var noget af det hun hadet så grusomt, men det var en ting som gjorde at hun gik amok med at finde sit eget bytte, som hun kunne dræbe og suge alt dens blod, så hun kunne leve videre.
Nadine opdagede at han satte farten op, hun begyndte selv at satte farten op så hun løb hurtigere end hun gjorde i forvejen, imens at hun også passede på med hvor hun gik, da hun gik i bare tær, hun så efter ham og bed sig lidt i underlæben, og hun hoppede op på væggen, det tog noget tid for hende, men hun kom op på og sparkede til den, så hun fik momentum nok til at hoppe op på et tag, og løb videre ligesom Vladimir. Hun så at han stoppede op ved kanten af taget, som gjorde at hun også satte farten ned.. hun stod et stykke væk fra ham, og lyttede efter det som han sagde.. Nadine nikkede, "At finde sit eget offer.. er noget som man ikke kan beskrive.. med ord.. vil selv helst finde mit offer.. efter min mening er det modbydeligt.. og få hjælp.. til at fange sit eget offer" sagde hun og lagde sit hoved en smule på skrå, inden at hun gik hen og stillede sig ved siden af ham, "Hm.. om så det er et menneske eller en rotte jeg får fingrene i.." mumlede hun og lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, så hendes hugtænder kom til syne. Et tegn på at hun var klar til at gå til angreb.

Vladimir fulgte nadine med øjnene da hun kom op ved siden af ham, og nikkede en enelt gang, med et voksene smil. Han kiggede så på gaden under dem, og tilbage på Nadine.
"Vi.. Er ikke.. Flok dyr.. Men hvis.. Vi tager en til os.. Hjælper vi hindanen.." Sagde han stille, og pegede så ned på parret under dem, uden at tage øjnene fra hende.
"De.. Er forelskede.. Blomstrene kærlighed... Ville du.. Være klar til, at ende det... Hvis det galdt din egen eksistens?" Spurgte han, med en testene mine i stemmen. "Hvis du nu ved.. Om du gør det eller ej.. Vil de stadigt.. Dø en dag.. Glæde vare ikke ved..." Sagde han, og et lumskt smil kom over hans læber. Han viftede så hånden ned imod dem.
"Sæt din tærst.. Din sult.. Lad den dulme, med deres elendighed.. Det.. Er det.. Vi lever med.. Det.. Er det vi nyder..." Sagde han med et bredt smil. "Dog..." Sagde han med en rejst finger. "Prøv at lade dem frygt først.. Lad dem vide.. At det slutter nu.. Lad dem se dit tørstige ansigt, inden du angriber.. Og prøv.. Om du kan smage forskel.. På det.. og så bare et dødt.. Eller afslappet offer.." Sagde han med et bredt smil. han viftede så sin hånd imod dem igen. "Kan du?" Spurgte han, endnu engang med en testene stemme.

//Skal til ud at lave noget, kommer igen om nogen timer.. //

"..Hvis det var min egen kærlighed ville jeg ikke gå hen med den indsigt, jeg ville ikke turde skade den.. men blot fordi det ikke er min forelskelse, er der ingen tvivl om at jeg er klar.. til at lade deres kærlighed gå op i flammer" sagde hun med en alvorlig tone i stemmen og kiggede på ham, inden at hun kiggede lidt ned mod det forelskede par. "Tager du kvinden..også tager jeg manden?" spurgte hun af ren nysgerrighed, sådan plejede det at foregå, men hun vidste ikke helt.. hvad han havde i tankerne, hun nikkede så kort, med en blid stemme sagde hun:
"Okay.. ja vi hjælper hinanden, hvis det er nødvendigt, ikke?", hun betragtede dem let.. måske ville hun også opleve kærligheden en skønne dag. Men den dag måtte vente.. hun var sulten og kunne snart ikke beherske sig mere, til at hun gik tættere på kanten, så hendes bare fødder kunne gå hen og miste balancen, hvis nogen skubbede til hende.
Nadine syntes at dette var barnemad. Hun havde dræbt en masse væsner før.. så hvorfor skulle hun ikke gå hen og klare det? Hun rettede sit blik mod Vladimir, *Håber..at jeg en dag vil få chancen for at komme tættere på dig..* tænkte hun og bed sig noget hårdt i læben, så der kom et bide mærke, og det begyndte stille at bløde, men hun tog sig ikke af det, hun lod det bare falde ned og ramme hendes tøj. Eller der hvor det nu end havde tænkt sig at lande.

Vladimir smilede bredt, og kiggede ned på dem igen. Han stirede indædt på dem, og kunne se ud fra deres former, og så, at det var et forhold, hvor manden var set op til. Han var stor og halv pumpet, og kvinden var fin, og elegant. Han kiggede så tilbage på Nadine.
"Jeg. Vil lade dig.. Prøve at smage frygt.. Vent lidt med at angribe.. Lad manden dø, inden at du slår til.. Og så se.. Om du.. Kan smage.. Forskel..." Sagde han med et bredt smil. Han kiggede så ned på paret igen, og hoppede, så han landede et par meter foran dem. De gispede begge to, og kvinden tog et par skridt tilbage, og manden blev stående fast. Han kneb sine øjne sammen, og råbte så af VLadimir.
"Gå nu væk! Vi vil ikke slås imod din slags! Lad os nu bare være!" Råbta han. VLadimir smilte bredt, og tog et skridt frem, inden han forsvandt. Manden sukkede, men nåede kun at ånde ud i få sekunder, inden Vladimir kom til syne bag manden igen, og satte sine tænder i hans hals. Han skreg inderligt i smerte. Kvinden gispede og gik baglæns, imens Vladimir rev en stor luns kød af fra manden, og tykkede på det, imens han kiggede tilbage på kvinden, og ventede nu kun på Nadine.

Nadine så efter ham og smilede lidt imens at hun så på, ret imponerende.. med den måde han gjorde på det, hun rystede svagt på hovedet så hun kom til virkeligheden igen, inden at hun kom alt for meget ind i fantasi verden, hun så at kvinden trådte mere og mere tilbage hvor hun tilsidst nok ville ende med at flygte, bare tanken fik hende til at smile noget større før at hun hoppede ned og landede lige bag kvindens ryg. Hurtigt tog hun haft i hendes ene håndled og brækkede det over så der lød et skrig, som Nadine ikke kunne få nok af at høre på, det som sød musik i hendes ører. Idet at hun tog fat omkring hendes hofte med sin anden hånd og fik hende til at gå ned i knæ, hun slikkede ned af hendes hals for at blod gøre hendes hud inden at hun stak sine hugtænder ind i kvindens hud. Imens flød der blod ud fra hendes håndled og kvinden begyndte at blive svag i kroppen. Der lød flere skrig fra kvindens strube, hvorefter at Nadine lod sin hånd stikke ind på hendes mave det sted hvor hendes hjerte var og trak det ud med lethed, et blodbad begyndte at flyde ud på jorden. Hun kiggede lidt på Vladimir inden at hun begyndte at tygge i det med sine skarpe hugtænder.

*Vladimir stirede over på Nadine imens hun agreb, og smilede bredt, og slikkede sine læber, og lod mandenfalde til jorden, og opserverede bare Nadine spise. Han slikkede sine læber, og var stadigt sulten, men ventede.. Dette var ikke hans føde.. Ikke hans bytte.. Dette var Nadines, og Nadines træning. Han observerede hvad hun gjorde, og hendes brutale metode, fik bare Vladimir til at smile bredere. Han slikkede sine tænder, og nikkede et par gange.
"Dygtig.." Sagde han, og blev ved med at smile. "En smulle.. Unødvendigt.. Men intet.. Smager helt.. Som et hjerte... Kunne du smage.. Frygten? Hvordan.. Den gjorde.. Blodet varmere? Og.. Blodomløbet.. Hurtigere? Det næsten.. Springer.. Up i munden på.. Dig?" Spurgte han, og blev endnu mere sulten, bare af at nævne det, men holdt sig fast, og observerede kun.

Nadine så på ham da hun var færdig med at spise kvindes hjerte.. det smagte himmelsk.. kvinden lå død nede på jorden ved siden af hende, inden at hun gik til ham "Mh.. skriget og frygten.. er noget af det bedste at få igen fra offeret" sagde hun og lagde sin ene hånd op på hans kind som hun nussede lidt med sine fingerspidser, imens at hun slikkede sig om munden for at få det værste blod væk, efter at hun havde spist kvindens hjerte.. det som havde holdte hende i live.. "Tak" sagde hun og gav ham et hurtigt kys på kinden inden at hun dukkede op ved siden af den døde mand.. den mand som Vladimir havde dræbt. "Åh" mumlede hun imens at der spillede et smil på hendes læber, hun tog fat i hans ene hånd og førte hans fingre op til munden og begyndte at slikke på hans fingre inden at hun bed dem af og spiste dem, en af gangen.

Vladimir knurrede lidt da hun rørte ham, men det var dog kunne denne knurren, og kiggede på hende med sammen knebne øjne. Han stoppede hende ikke i at kysse ham, men rykkede sit hoved lidt tilbage, for at slippe fra hendes berøring. Han kiggede efte rhende, imens hun gik ned ved siden af manden. Han lagde sit hoved en smule på skrå, og lyttede til den knasende lyd fra knoglerne, imens huns spiste dem. Han bredte langsomt et smil, og slikkede sig om munden.
"Stærke.. Tænder.. Og kæber... Er ikke.. Alle.. Vampyrende.. Her.. I denne by.. Som stadigt.. Har stærke.. Kæber..." Sagd ehan med et bredt smil, og en lav knurend. Han snusede dybt et par gange, og kunne lugte at nogen kom tættere på. Han smilede bredt, og lugtede det til at der var omkring fire.
"Vampyr.. Jægere..." Sagde han med et bredt smil. "Så.. Kan jeg også.. Få din styrke.. At se.." Sagde han med et bredt smil. Han hoppede så op i skyggerne bag sig, og vinkede Nadine den samme vej. Han stod på en trappe opgang af metal, og kiggede i den retning hvor jægerne kommer fra.

Nadine så efter ham og glippede lidt med øjnene inden at hun slap grebet om den døde og svage eksemplar af en mand. Hun forsvandt fra stedet, stadig så hurtigt som lynets hastighed og dukkede op, med noget få mellemrum til Vladimir, hun stod bag ved hans ryg. Nadine havde aldrig set vampyr jægere, men hun vidste godt et sted at der ville være nogen til som ville udrydde vampyrerne.. Valdimir ville nok ikke blive så imponeret eller stolt som sidst, hvor hun var gået til angreb på sit offer.. Men hun ville gøre sit bedste og mere til. Nadine forholdt sig stille bag ved ham, indtil at hun fik en form for et tegn til at gå til angreb på vampyr jægerne..
Nadine havde lært at hun ikke skulle kigge ned af sig selv.. og det ville hun ikke gøre.. hun ville tage alt det til sig som hun ville lære af Valdimir. Hun snusede lidt til ham og et skævt smil dukkede frem på hendes læber, Nadine ville bare have hans lugt til sig. Hun slikkede sig atter om munden, imens at hun blot ventede.

Vladimir smilede tilbage på Nadine, og kiggede så frem for sig igen. Hans lange klør groede langsomt ud, og han begyndte at knurrer lavt, dog stadigt med et stort smil.
"Det.. Er det bedste.. Ved.. At være vampyr.. Udfordringen.. Den kommer.. Sjældent.. Og.. Er sjællendt.. Specielt.. Stor.. Men.. Bare den kommer..." Sagde han med et bredt smil.
De fire individer kom omkring et hjørne, og havde pistoler og sværd holdt klar. Den ene var en dæmon ,hvilket fik Vladimir til at knibe sine øjne en smule sammen. Han skævede lidt tlbage, og hviskede imod Nadine.
"Lad mig.. Få hende.. Ved ikke.. Hvor stærk... Hun er.. Men ingen grund.. Til at tage.. Chancen..." Sagde han lavt. Denne dæmon var en vel trænet en, og farlig med sit sværd, det gættede Vladimir i hvert fald på. Han så så en smule betænksom ud, imens at vampyrjlgerne undersøgte ligende.
"Jeg.. FLyver bag.. Dem.. Dræber.. Det ene menneske.. Og for.. Dæmonens.. Opmærksomhed.. Så.. Angribe du.. De to. .Andre.." Sagde han, og forsvandt så i en sort røg, og fløj væk som en flagermus, som hurtigt blev usyndlig. Han regnede bare med at Nadine havde forstået, og fløj om bag dem. Han forvandlede sig hurtigt, og løb i hovedet på det ene menneske, som han rev i ryggen, så dennes rygsøjle blev ødelagt. Dæmonen vendte sig hurtigt imod Vladimir, og løb imod ham. De to andre mennesker vendte sig også, og gjorde deres pistoler klar, peget imod Vladimir. Nu håbede han bare på, at Nadine forstod hans ord, og var klar.

Nadine så på ham og smilede lidt imens at hun betragtede hans lange klør som langsomt groede ud, hun nikkede kort til det han sagde, omkring det bedste som var ved at være en vampyr. "Hvis jeg er hurtigt nok til at dræbe mine offer af de to mennesker, uden at der sker noget.. vil jeg komme og hjælpe dig, hvis du behøver det" sagde hun og lyttede efter det som han sagde, og hun kom med et lille nik, til at hun havde forstået det. Hun så efter ham og bed sig lidt i underlæben, hun ville på et tidspunkt prøve at forvandle sig til en flagermus, det havde hun end ikke prøvet.. men hun var nyfødt.. der var meget hun skulle lære..
Et smil spillede på hendes læber da hun hørte et skringende skrig fra et af menneskerne, Vladimir som var gået til angreb. Nadine knep sine øjne lidt sammen da hun fik øje på dæmonen, inden at hun hurtigt forsvandt fra stedet og dukkede op ved de to mennesker som gik i ryggen ved siden af dæmonen, hun fandt en kniv frem og stak den i den enes menneskes ryg og gik til angreb på det andet menneske, imens at det ene menneske gik ned på knæ at sidde, pga. knivens smerte som forvoldte inde i kroppen, hun bed sig fast i halsen og tog fat i det ene håndled som hun let brækkede over, hun tog også fat i det andet håndled og brækkede ligeledes det over, så der begyndte at strømme blod ud. Hun lagde begge sine hænder på hver sin side af menneskets ansigt og drejede det så meget rundt som hun kunne end til at det med et klik brækkede af og hun gik igen til angreb på det ene menneske, som stadig var i live, "Så er legene forbi" hviskede hun mod dets øre og tog fat i dets ene arm og brækkede det over, inden at hun overfaldte det, så hun sad passende på menneskets ryg, hun lænede sig og tog kniven ud fra ryggen og begyndte at skære i huden imens at hun satte sine hugtænder ned på halsen og begyndte at suge blodet, imens at hun mærkede blodet strømmede ind i hendes mund, hun kiggede lidt hen på Vladimir og holdte letter øje med ham, Nadine ville komme til undsætning og hjælpe ham, hvis han fik problemer med dæmonen, hun ville ikke have at han kom til skade eller noget lignende.. De to offre af sølle mennesker til vampyr jægere lå død på jorden. Hun vidste ikke om det var et smukt stykke arbejde hun havde gjort, men hun havde gjort sit bedste og mere til...

Vladimir smilede bredt da han så at Nadine ankom til gildet, og gjorde sig så klar til dæmonen, som kun kort havde kigget tilbage på Nadine, og valgte at regne med sine mænd, og hoppede ud efter Vladimir, og skar ud efter ham med sit sværd. Vladimir parrerede sværdene, og smilede over dæmonens fatale fejl, og rev hurtigt ud efter den. Men den forsvandt så pludselig, og Vladimir kneb sine øjne sammen. *Fandens.. Ild dæmon...* Tænkte han, og kiggede omkring sig. Dæmonen stod så pludselig bag Vladimir, og stak sit sværd imod Vladimirs ryg. Vladimir forsvandt i en sort røg, og en Flagermus fløj over ved siden af dæmonen, og forsvandt så igen i en sort røg. VLadimir kom ud, og rev ud efter dæmonen. Han blev ramt på armen, men det var ikke specielt slemt. Dæmonen slog så ud imod VLadimir, og et kraftit vindpust kastede ham bagud, og hårdt ind i en væg, med et frustreret hvæs, or røg igennem en væg, og ind i et hus. Dæmonen kiggede så hurtigt efte rNadine, og hun kneb øjnene sammen. Hun forsvandt så, og kom frem tæt foran Nadine igen, og svingede sit sværd imod hendes ben.

"Vladimir!" udbrød hun imens at hun havde set det hele for sit åsyn og hendes øjne blev mere sorte i det som stadig havde den røde farve strejf fremme, hun fik øje på dæmonen igen og sprang op i luften så højt hun kunne for at undgå at blive ramt af sværdet, som dæmonen svingede imod hendes ben. Det kunne ses på Nadine at hun var sur og vred, så der opstod flammer i hendes øjne. "Vladimir!" gentog hun med et skingrende skrig, hun tog sin kniv og forsvandt med lynets hastighed og dukkede frem bag dæmonens ryg og trak kniven ind med al sin kræft, trak hun den ind så langt hun kunne, så der begyndte at falde noget blod ud fra dæmonens ryg, "Du skal betale for at have næsten dræbt Vladimir!" hvæsede hun og tog fat i hendes ene øre og strammede grebet, og Nadine tog fat i hendes ene håndled.. som hun brækkede over inden at hun lagde alt sin vægt i og overfaldt dæmonen, så hun lå ned på jorden med Nadine over sig, efter at hun havde taget kniven ud fra hendes ryg og stak igen kniven ind på stedet hvor hendes hjerte var, Nadine lænede sig og satte sine hugtænder hårdt ned i hendes hud og begyndte at suge hendes blod. En lille blodtåre faldt ned af hendes kind efter hun så det som skete med.. Vladimir.. hun skulle nok tage sig af dæmonen!..
Nadine kunne ikke benægte at Vladimir begyndte at betyde en del for hende.. da hun ville gøre alt for ham. Alt hvad hun kunne for at komme til at tilfredsstille ham. Nadine fik enkle blodpletter på hendes tøj, men hun var ligeglad, koncentrerede sig bare om at dræbe dæmonen og tværede kniven ind i denne vampyr jægers indvolde. Imens at hun sugede monsterets blod til at der ikke var mere.

Vladimirs arm havde sat sig fast i noget metal, og han kiggede ned på det. Han knurrede, og rev sin arm fri, uden problemer, og gik imod hullet der var blevet lavet. Han rav et stort stykke af den allerede ødelagt væg i stykker, i ren frustration, og stoppede da han så Nadine have styr på Dæmonen.
"Ja.. Ja.. Har det.. Jo fint..." Sagde han og knurrede lidt. "Sørg.. For.. At det.. Gør ondt..." Sagde han med en vred stemme, og stirede ned på dæmonen. Den mand han havde revet til at starte med, rykkede lidt på sig, og VLadimir stak hurtigt hans klør i ryggen på ham, så han skreg i smerte. VLadimir løftede ham så op, og hvæsede inden han rev sine tænder dyb i hans nakke, og rev et stort stykke kød fra ham, og tykkede det hurtigt, alt imens han knurrede, og kiggede ned på Nadine, og blev meget territorial når han spiste, dette var tydeligt. Han blev ved med at knurrer, og rev et nyt stykke kød fra den anden side af mandens nakke, som allerede var død. Han hvæsede lavt, og fortsatte med at spise, for at få stillet sin sult.

Nadine stak yderligere sine hugtænder længere ind i dæmonens kød og det sidste skrig lød fra dens lunger. Stile rejste hun sig op og slikkede sig om munden inden at hun så hen på Vladimir og gik hen til ham, et lille smil dukkede frem på hendes læber før at hun kiggede ned på hendes hænder, som havde noget blod på sig fra dæmonen, "Vlad..." sagde hun stille næsten uhørligt, inden at hun kort rystede på hovedet og lukkede sine øjne lidt.. "L..lige meget" hvæsede hun lavt.. for at vise at det ikke var så vigtigt.. alligevel da han nok ikke ville høre på det hun havde at sige.. hun havde lyst til at kysse ham.. overfalde ham.. men hun gjorde det ikke, efter at hun ikke ville miste tilliden mellem dem. Hun var glad for at han var begyndt lidt at stole på hende?.. at han ikke så hende som et væsen der skulle dræbes.. men hun tog imod en straf.. når det skulle gøres..
Nadine lod sine øjne glide rundt og et større smil dukkede frem på hendes læber.. da hun fik synet af det hele.. med de døde lig som lå rundt om dem.

Vladimir rejste et øjnbryn da hun snakkede til ham, og kiggede imod hende, med et grådigt udtryk. Han drak lidt af mandens blod, inden han lod liget falde til jorden, og hvæsede. Han kiggede så derefter over på Nadine igen. Han knurrede stadigt lidt, men holdt så langsomt op, imens han stirede på hende. Han kiggede så ned på dæmonen, og smilede bredt. Han nikkede en enkelt gang, og slikkede sine tænder.
"Flot.. Nadine.." Sagde han, med det samme smil, som dog fadede kort efter, og han kiggede bag sig. Der kom lyde fra gaden, nogen havde helt klart hørt skrigende, og ringet efter nogen. Han rystede langsomt på hovedet med et suk, og gik så forbi Nadine, dog dennegang, lagde han en hånd på hendes skulder da han gjorde.
"Kom.. Ingen.. Grund.. Til mere.. Kontakt.." Sagde han stille, og kiggede tilbage på Nadine da han var gået forbi, men dog kun kort. Han havde stadig ingen interesse i at hun skulle følge ham.. Men han ville såsandelig heller ikke skubbe hende væk.. Ikke mere..
Vladimir gik imod kajen, og da han nåede denne, forsatte han langsomt imod kanten, og kiggede tilbage, for at se om Nadine var gået med ham, og lod sine klør trække sig tilbage, og han viftede med sine fingre en smule.

Nadine så op på ham og smilede lidt, dog uden at sige noget, hun nikkede enkel gang inden at hun gik hen til dæmonen og trak sin kniv ud af det liget som var ved at rådne op. Hun gemte kniven væk før at hun så efter Vladimir og løb efter ham, i retningen hen mod kajen og gik stille bag ham, et stykke væk hen imod kanten. Hun lod sine øjne glide rundt imens at de forlod stedet, iagttog det hele, Nadine ville være et skridt foran, hvis der var nogen som alligevel skulle gå hen og angribe dem.
"Hvor skal..vi.. hen?" spurgte hun stille og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe.
Hvis hun var et sølle menneske ville hun ikke have klaret dette. Hun var glad for at hun måske havde imponeret ham en smule. Hun satte pris på alt det som han gjorde.. og lærte hende.
Med hurtige skridt nåede hun op ved siden af ham og kyssede ham kort på kinden, så hendes læber knap nok rørte ved hans hud, imens at hun kiggede lidt ned af hans krop, som hun beundrede..
Igen trådte hun sig tilbage, så der kom noget mellemrum og hun kiggede ud i luften imens at hun fortsatte med at gå i et rask tempo så hun kunne følge med Valdimir.

Vladimir rejste et øjnbryn, og lænede sit hoved en smule til siden da hun kyssede hans kind, og hvæsede lavt. Nærkontakt var ikke hans ting, og i det helle taget at blive ledsaget af nogen, som han inten ikke havde tæsket, eller var mester over, var ham mærkeligt.. Det var meget længe siden at han havde gjord dette. Da Nadine tog en smule afstand, kiggede han frem for sig igen, og stoppede hans knurren, og smilede i stedet halvt, og rystede lidt på hovedet. Da hun så stillede ham et spørgsmål stoppede han op midt på kajen, og kiggede rundt, og så tilbage på Nadine.
"Ingen.. Steder.." Sagde han med et ryst på sine skuldre. "Bare. .Væk.. Der fra.. Efter.. Jagten.. Laver jeg.. Intet.. I min.. Nat.. Jeg har.. Intet andet.. En jagten.. Endnu.." Sagde han, og kiggede rundt. Han havde intet imod hans temmelig tomme tilværelse. Dette var en Nosferatus liv.. Frygt var hans mål.. Overlevelse.. Hans løn.. Han kiggede tilbage på Nadine, og kiggede ned af hende kort.
"Hvor.. Gammel.. Er du? Du siger.. At du.. Er nyfødt?" Spurgte han, og stirede egentligt ikke efter hendes øjne, men det var alligevel det hans øjne sigtede efter, da dette var hvad han altid gjorde.

Nadine kiggede op på ham "Jeg ligner en på.. 19 år..men jeg ved ikke præcist med min eksistens.. det er lidt uklart.. men omkring 200 år..måske mindre end det.. ved det ikke" sagde hun tænkende og bed sig lidt i læben, inden at hun kiggede ned af sig selv, og vurderede at hendes fødder snart skulle tage at blive vasket.. de var beskidte og ulækre at kigge på. Ynkeligt. Hun rettede sit blik op mod ham igen og hun vidste ikke rigtig om hun turde at komme ind på emnet.. og stille de spørgsmål som havde strejfet hende. "Vladimir.. vil du kun.. tænke på at få en kæreste.. eller mere end det.. hvis hun var en som dig.. en Nosferatus?" spurgte hun stille og bed sig noget hårdt i læben, så der kom et bidemærke, imens at hun prøvede at fange øjenkontakt..med ham. Der var ingen tvivl om at hun gerne ville høre mere omkring det.. spørgsmålet var bare om hun skulle gå så hurtigt frem.. da faren var for at hun ville få mere straf end hun før havde fået. Hun lukkede sine øjne lidt og sukkede lydløst, imens at hun bare ventede på at få et svar..

Et halvt fnys kom fra Vladimir over spørgsmålet, og han rystede let på hovedet. Han gik imod kajen, imens han svarede, med langsomme ord, og sin hæse ru stemme.
"'Kærester'.. Er.. Et begreb.. Til.. Simple racer... En.. Nosferatu.. For.. En.. Brude..Og han.. Vil ingen.. Følelser have for.. Denne.. Før.. Han har tilladet.. Hende.. At bide ham.." Sagde han, og pegede på sin nakke. "Bidet.. Kan også.. BLive stjålet.. Men.. Hvis denne.. Nosferatu.. Ikke.. Har tilladet det.. Vil han.. BLive tvunget.. Til at jagte.. Tyven.. Han.. Kan ikke dræbe.. Denne... Men vil jagte, og skade denne.. For.. At den skal få sin.. Straf.." Sagde han dystert, og kiggede ud og kajens kant, da han var nået dertil. Han kiggede så halvt over sin skulder.
"Men nej.. Denne skal.. Ikke være Nosferatu.. Men denne.. Vil halvt.. Blive det.. Vil have en Nosferatus.. Svagheder.. Deres sult.. Deres.. Smerter.." Sagde han, og kiggede igen over havet. Han lage sine hænder i hans kommer, og det eneste der ikke virkede roligt ved ham, var hans vejrtrækning. Denne var hastig som altid. Han vendte sig så, og kiggede i Nadines øjne, hvis ikke at hun fjernede dem.
"Hvorfor?" Spurgte han, og kneb sine øjne sammen en smule, fjernede dem dog ikke fra hendes, hvis ikke hun fjernede sine.

Nadine fulgte med ham lige så stille og kiggede på ham, imens at hun lyttede efter det som han sagde.. og nikkede svagt til det, spørgsmålet var om han ville tillade hende at bide ham på et tidspunkt, hvis det kom så langt.. Hun tænkte en smule over det, da han spurgte ind til det, hun vidste ikke hvad for nogle ord hun skulle bruge, så han ikke ville føle at hun var alt for påtrængende..
Nadine tog mindre forsigtigt hans ene hånd og lagde den på det sted hvor hendes hjerte engang havde siddet,
"Kan..ikke..rigtigt..bruge..ord" sagde hun stille og fugtede let sine læber, imens at hun så ind i hans øjne.. "..Farligt af mig at sige det hele på en gang.. men måske du.. kan gætte dig frem til det..?" spurgte hun og lagde sit hoved på skrå. Hvis hun kunne udtrykke sine følelser normalt som et menneske, ville hun være nervøs og ryste i kroppen.. men hun stod bare stille og kiggede på ham og ventede på hans reaktion på det, i håb om at han havde forstået hvad det hun forsøgte at sige. Ikke at hun kunne sige de tre magiske ord med det samme for øjnene af ham, men det var sandt at hun var begyndt at gå hen og falde for ham, og kunne gå hen at sige, at hun ville gøre alt for ham.. stærke ord som han nok heller ikke ville høre på i starten.. Et suk drog igennem hendes næse. Hun kunne lide alt ved ham, den måde han så på livet og hvordan han forklarede alt ting for hende, specielt det med ordet kærester.. var bare noget for simple racer. Hans personlighed også..Nadine knep sine øjne lidt sammen.

Vladimir kiggede ned på hans hånd da hun tog den, og knurrede lavt. Han trak den dog ikke til sig, og lod hende flytte den som hun ville. Han stolede langt fra på Nadine endnu, at få dette ud af en Nosferatu, var noget meget få nogen sinde ville. Da hun så lagde hans hånd på hendes brystakasse, spærrede han kort sine øjne op, og lod sin hånd blive hvor den blev lagt i kort tid, vor han bare stirede ned på den. Han kneb så sine øjne sammen en smulle, og kiggede op på Nadine igen, og fjernede hurtigt sin hånd. Han rejste så denne, som om han skulle til at slå ned på hende. Afstrafe hende, som han havde gjord tidligere. Men hans hånd kom ikke længere. Han lod sin arm dale langsomt ned af hans side igen, uden at tage sine øjne fra Nadine.
"Du.. Har kun.. Lige mødt mig... Hvordan.. Kan du.. Allerede.. Stole.. På mig?" Spurgte han, med en lav knurrend, der dog ikke varede i lang tid. Vladimir forstod slet ikke hvad denne unge vampyr så i Vladimir. Han var langt fra, den han var engang.. Skulle han æde mange flere offre for at blive. Og stadigt... Vladimir rystede kort på hovedet, og stirede ind i Nadines øjne.
"Tror du.. At du.. Ville være klar.. Til.. At træde ind.. I en Nosferatus.. Verden?" Spurgte han, og forblev helt stillestående.

"Fordi du ikke er gået fra mig endnu.. jeg troede at du ville løbe væk fra mig.. inden at vi overhovedet kom i snak.. efter at jeg havde fået den straf som jeg fortjente, da jeg prøvede på at bide dig" sagde hun stille som et lille bevis på at hun stolede på ham.. Nadine kiggede på ham, imens at hun så at han hævede sin hånd klar til at straffe hende igen, som han før havde gjort. "Og..du lod dig ikke straffe mig..denne her gang.." sagde hun tænkende, noget som gjorde hende en anelse forvirret, hun havde regnet med at få noget straf fra ham efter at hun havde sagt alt dette. Nadine kiggede ind i hans øjne og kunne mærke at hun snart ville drive lidt væk, en svaghed som hun havde når hun havde for meget øjenkontakt med nogen. Hun nikkede, "..det er jeg klar til.. mener jeg selv.." sagde hun og bed sig hårdt i læben, så der faldt noget blod ned..

Vladimir lyttede til hende, og nikkede langsomt. Han kneb sine øjne en smule sammen, og kiggede ud over havet, med et tænkene ansigtsudtryk. Han kiggede så tilbage på Nadine, og så at hun bed hul på sin læbe. Han knurrede lidt, og slog så Nadines kind, med bagsiden af hendes hånd.
"Lad vær! Med.. At bide.. Hul.. På digselv..." Sagde han vredt. Og stirede på hende. Han lagde så en finger under hendes hage, og drejede hendes hoved blidt tilbage, så hun igen kiggede på ham. Han strøg så sin kolde tommeltot, over hendes læbe, for at få noget af hendes blod væk fra den, og fjernede så sin hånd, og pegede på hende.
"Dit.. Eget blod.. Vil ende.. Med.. At svække dig.. Det.. Er aldrig.. Noget.. Du har.. Lyst til..." Sagde han stille, og forklarende, og slikkede så Nadines blod fra sin finger. Han kiggede så ne daf hende igen, og nikkede et par gange.
"Hvis.. Du selv.. Tror.. At du vil.. Kunne leve.. I en Nosferatus.. Verden... SÅ.. Vil jeg.. Lade dig.. Du vil leve ved min side om natten.. Hvor.. Du tilbringer din dag.. Er dit eget.. Valg.. Der.. Befinder jeg.. Mig i min kiste..." Sagde han ,og kiggede ned af Nadine, og så op på hende, og i hendes øjne igen.
"Så.. Vil jeg.. Hvise dig.. Hvordan.. En Nosferatus.. Verden.. Er.. Og så vil vi se.. Om dette.. Er noget.. Du kan klare.." Sagde han, og ventede på et svar. En reaction på at hun ville det.. Om hun turde det. Eller ej..