It wont hurt... So much :: Kimiko ::

Natten var kun lige begyndt i Terre og hele byen var totalt mørkelagt og der hvor husene ikke var, lå der en klam uigennemtrængelig tåge, hvor de værste væsner kunne gemme sig, vente på det rigtige tidspunkt og så springe ud og nedlægge sit bytte. Udenfor byen, i skoven, lå den tykkeste tåge, man kunne ikke se mere en 2 meter frem for sig, hvilket kunne gå hen og blive ekstremt farligt for mange af skovens væsner. Lyden af visne blade og kviste der knækkede gav nærmest ekko i hele skoven, mange hadede den lyd, andre glædede sig nærmest over den, som et lille barn der ventede på en julegave.

* Kom nu!* Tænkte han og smil kom frem på de blege læber. Han ventede på det dyr han tidligere havde forudset sig skulle gå i den fælde han havde sat, men egentlig var han tilfreds så længe der bare var noget der gik i fælden. Et beklageligt hyl fra et dyr bredte sig og et koldt smil kom frem på hans læber da han med rolige skridt gik over mod fælden " Ser man det... Endnu en ulv.. Fantastisk.. Mere pels til at varme med" sagde han og så på ulven som bange så tilbage på ham med halen mellem benene. Han gik over til den og holdt den fast " Beklager meget.. " sagde han og med et havde han sat sin ene kniv for brystet af den, lige over hjertet og med et stykket direkte ind i det, så den var død på stedet. Duften af blod bredte sig hurtigt, hvilket fik ham til at smile bredt og slikke sig om læberne, men ulveblod smagte ikke ligefrem godt. Han løsnede fælden fra ulvens fod og tog den med tilbage til den lille lejr han havde lavet. Han havde ikke tænkt sig at tage hjem. Ikke denne nat, da det var her han skulle mødes med 5 andre, nogle som ham, som uden tvivl ville sætte pris på ulven.

" Aza!" lød en stemme bag ham da en tøs overfaldt ham og gav han et stort knus " Damn... Safir du ser jo godt ud nu.. 17 år.. Jeg må sige du er blevet smuk" sagde han med et smil og studerede den unge dames krop og udseende. Bag hende kom fire andre frem fra tågen og så på ham med et smil " Det er skønt at møde jer.. Som i ved er vi her af en grund.." sagde han og så ned på jorden " For fanden.. Må nok hellere tage det på.. Så det ikke går ud over jer kære Tempanere" sagde han og sukkede kort og samlede den sorte forbinding op og bandt omkring hovedet, så det dækkede hans øjne. Safir så underligt på ham og bed sig kort i underlæben " Aza.. Hvorfor?" sagde hun og hentød til forbindingen for øjnene " Det er lige meget... Vores tid er ved at løbe ud.. Vi skal have fundet hende inden det er for sent.." Lød det fra ham inden han sukkede kort og mærkede hvordan tvivlen mellem de 5 personer bredte sig.

Kimi sad træt i sin hytte et godt stykke inde i skoven, hun vidste ikke hvad hun skulle give sig til, hun sukkede og lukkede øjnene, hun bed sig i læben og skubbede sig længere ned i stolen, hun åbnede øjnene igen efter noget tid og satte sig til at lege med skyggerne, men kort efter kedede det hende også, hun sukkede og tog sin jakke inden hun gik ud i skoven, hun så lidt rundt *Tåge... selvfølgelig!* tænkte hun opgivende, men fortsatte længere gennem skoven, hun bed sig stadig i læben mens hun gik, prøvede at ænse om der var andre end hende, men hun var ikke på eneste tidspunkt sikker.

Hun hørte det beklagelige hyl og rystede sukkende på hovedet *Endnu et dyr er blevet fanget af en eller anden* hun havde efterhånden hørt den lyd mange gange, og vidste hvad det var, når hun hørte den, hun sukkede stille og fortsatte gennem skoven, efter noget tid satte hun sig op af en klippe/stor sten, lukkede øjnene og ville ønske hun havde et eller andet at give sig til, det havde hun bare ikke, hun så lidt rundt, havde hun ikke mærket en eller anden form for energi? det var fra levende væsner, og i hvert fald ikke fra et dyr, hun sukkede og rystede igen på hovedet, hun bed sig hårdt i læben så det begyndte at bløde lidt fra den, men hun fjernede det bare med håndryggen og så den vej himlen burde have vært... men den var der bare ikke, tågen var for tyk til at man kunne se himlen nu.

Efter et godt stykke tid hvor hun bare stille havde sat rejste hun sig, hun gik stille rundt og hørte stemmerne der jo så måtte høre til de personers energi hun havde mærket, men det en af dem sagde fik hende til at holde sig på afstand af dem, hun var ikke sikker på hvem det var han ville finde, og hun var faktisk heller ikke sikker på hun ville vide det, hun gik stille mod udgangen af skoven, hun overvejede at tage på Salles De Banquets, måske var der nogen hun kendte? i hvert fald kunne hun altid arbejde hvis hun kom til at kede sig alt for meget, hun sukkede lydløst og lukkede kort øjnene inden hun igen åbnede dem så hun kunne se hvor hun gik, det ville jo ikke være så smart at gå ind i et træ vel?

Et smil kom frem på hans læber idet resten af flokken begyndte at gå fra stedet og han nu stod alene tilbage med Safir "Aza.. Jeg.. Jeg vil gerne se dig uden det bind foran dine øjne.. Jeg vil se dig i øjnene.." sagde hun og begyndte langsomt at binde forbindingen op med inden hun fik det helt gjort greb han om hendes hænder og skubbede hende baglæns så hun væltede. Han tog forbindingen af og så på hende uden at søge kontakt til hendes øjne. Han greb hårdt om hendes ene kæbe og tvang hende til at se på ham " ER det det her du vil se? De øjne alle frygter? Her Safir.. Værsgo.. " sagde han vredt og slap igen hendes kæbe da han kunne se hun prøvede at kigge væk " Aza jeg.." sagde hun og bed sig usikkert i underlæben inden hun igen kom på benene " Skrid Safir!" hvæsede han og så væk fra hende og langsomt vendte hun sig om og gik.

" Jeg ved du er her.. " sagde han kort og så ud i tågen. Han havde længe kunne føle der var nogle der holdt øje med ham, men han havde ikke tænkt yderligere over det, men nu gjorde han. Det irriterede ham inderligt " Jeg ville gøre klogt i at komme frem.." sagde han kort og så mod det bål han havde lavet længe siden. Det var ved at gå ud og det var det eneste lys som der var, intet andet lyste i skoven på denne tid. Hans blik gled fra det ene sted til det andet, for at være sikker på han ikke blev overfaldet, for det ville da ikke være første gang det var sket.

Kimi sukkede lydløst inden hun gik tilbage mod stedet hun stadig svagt kunne mærke... var det en? to? energier endnu, hun hørte stemmerne og stoppede kort, de var ikke venlige... det var hun udmærket klar over, en hver vidste jo når nogle ville en ondt eller ej... i hvert fald Kimi, hun kunne jo mærke energierne fra andre, og se deres aura, hun kneb øjnene en smule i da hun så et bål et stykke væk, hun bakkede en smule tilbage, hun en person hvæse af den anden, og hørte så skridt væk fra stedet... var det overhovedet en god ide at blive her? hun kunne jo bare gå hjem.... hun sukkede lydløst og lukkede øjnene lidt mens hun overvejede det.

Hun fnøs stille, men blev stående hvor hun var, hun så lidt rundt, og så mod stemmen igen da han sagde noget igen "Og hvis jeg ikke gør?" spurgte hun koldt og ligeglad, hun var dog klog nok til at flytte sig lydløst fra det sted hun stod da hun havde sagt det, der var jo ingen grund til at han fandt hende med det samme, hun kunne mærke hans 'onde' energier, og kunne ikke lade være at smile, ikke fordi det var sjovt... hun havde bare svært ved at tage ting seriøst når hun kunne komme galt af sted, så hvorfor ikke lave lidt sjov ud af det, så kunne hun altid komme til skade senere.