Light in the dark (privat=kristan)

Sted: gyderne
Klokken: lidt over midnat
Omgivelser: ingen andre væsner
Verj: bidene kold, men klar stjerneklar himmel og halv måne

Terre, byen som næsten alle kalde hovedebyen i Vie la Mort.
"liv eller død" mumlede en skikkelse som tilhørte en dreng, eller rettere.. en ung mand som stod foran et skilt hvor der stod Vie la mort. Han havde marmor hvid hud, gyldne øjne og naturlig sort pjusket hår. Han var iført sorte jeans og en sort skjorte med et rødt slips. Hans navn var Cheshire, Cheshire Phantomhive, men det var jo ikke fordi folk havde den store interresse i at kende folks efternavne. . "liv eller død eller var det liv og død?" mumlede han og satte hovedet på skrå, han tænkte på byens navn. Vie betød liv og Mort betød død men hvad betød la? Han havde boet i byen i næsten 200 år og som man nok kan regne ud er han ikke et menneske, i hver fald ikke mere , han er en af nattens børn også kaldt vampyre.

Lete men muntre skridt kunne så høres komme fra den ene side af vejen. Eller faktisk fra midten men fra en af de to retning. Svært at forklare sådan lige på og hårdt. Man kunne sagtens høre hvrodan at det var en form for rytme. Så kom synderen så frem i skæret fra en af de tændte lygtepæle personen passerede. Det var en und mand på nok ikke mere end de 18 år. Eller det lignede han egentliggt bare en på. Men alt var et mysterie i denne by. Di Morga. Lidt underligt navn men var nok fordi at han ikke kendte betydningen af det. Han var af en høj og noget spinkel bygning. Men stadig heller ikke ALT for høj. Sådan lige tilpas så han var en smle højere end de tøsser han havde mødt på sin vej gennem byens mærkelige gader. Han lignede meget bare et normalt menneske lige ud over de let spidse sorte katteøre der lige viste frem i hans pjsukede blonde hår og gjorde det ikke ligefrem svært at se dem. Og så var der den lange sorte hale der tittede frem fra hans buske kant og viftede lidtrundt omkring i takt til den musik han hørte i det headphones han havde på. Ingen tvivl om at han hørte musik. Denne neko - Eller halv neko - gik ved navn Kristan. Han var nogenlunde ny her i byen. Han fik så øje på nogen i det fjerne. Dog ikke helt så længt fra ham selv. En dreng. Måske ikke meget yngre end hem selv. Og dog? Han stoppede op og et smil valgte at vokse frem på hans smalle læber. Et køligt men også kælende smil der sagde meget om ham som person. Så fik han igen sat sig i trav hen mod denne dreng med den blege hud. Pistolen sad som altid i hylstret og dinglede meget svagt i hans bælte. Dette skulle nok blive sjovt..

Chez hørte nogle lette skridt komme imod ham, men det fangede ikke hans interesse før at en fremmed duft kom ham i møde. Denne duft tilhørte ikke noget menneske, det måtte høre en blanding imellem en Neco og en dæmon? nej mere djævel. Chez havde intet våben på sig, men han behøvede heller ikke våben når man besidder magt over skyggerne. De former jo et våben til ham vis det er nødvendigt. Han bevægede hovedet imod duften og så en dreng på nok 17-18 år med blondt hår og sorte katteøre. Chez havde ikke set denne dreng før så han måtte vel være ny i byen?

Nåeh, så drengen ahvde altså opdaget ham. Ikke underligt som sådan. Men det tog nu alligvel en del af det sjove med at snige sig ind på ham. Dog havde Kristan ikke gjorde det helt store for at gøre det. Hans smil voksede endnu engang da han vendte sig om for at se mod ham. Denne dreng var med sikkerhed en del overrasket over denne blanding at han var blevet til. Han var hverken blevet dræbt eller noget. Nope! Blot født som denne fantasiske person. Han havde intet at fortryde om det. Han elskede sig elv. Han var virkelig et stort ego-head! Dog kunne han godt holde af andre. Han havde dog ikke helt oplevet det endnu i denne by. Måske en smule men ikke heelt. Ville kende personerne først. Men denne gang var det nok mest for at lege lidt. Han var en kat for helved! Og legesyg var han squ! Kunne amn ikke gøre om på. Men først ville han sikkert bare se ham lidt an. SE hvordan han var. Om han kunne skade ham mere end bare en lille rift. Krstian havde nu også nogle små evner som han holdt skjult. Denne evne til at dråbe langsomt uden at røre vedkommenen med hverken kugle ller hænder. Men det svækkede ham tit. Dog var det tit et stort comedy show..

Chez var, som alle vampyre, blevet dræbt, menhan ville nu kalde 'hans tilfælde' selvmord, da det var ham som ville blive til en vampyr. I modsætning til andre , havde han haft et valg om at leve videre som menneske eller dø og blive en af nattens børn og han valgte at dø da han hadet hans menneskelige svagheder. Smilet fra drengen gav chez kuldegysninger, han så ikke ligefrem ud til at have noget 'godt' i sinde, men han smilte bare og løftede hånden i en hilsen. Han kunne jo have taget fejl , men det ville tiden vise, han vil i vær fald ikke være den første til at angribe.
Vis det blev nødvendigt og som i sidste udvej ville han nok hypnotisere Kristian, men hypnose virker kun i en radius af 5 meter og højst 5-6 minutter.

Kristan gik bare virkede og i stedet for at gøre det samme som i et spejl med at løfte hånden som en hilsen løftede han sin ene hånd for blot at tage hans headphones ned omkring hans nakke så han kunne høre havd der sket omkring om. Hans hånd blev derefter lagt tilbage i lommen hvor den hørte til. Og han skruede vel bare ned for musikken. "What's up, kiddo!?" lød det helt normalt nu hvor at han sagde det. Der var ingen fejl og han lød ikke det mindste utjekket. Han var nu nået helt hen til denne dreng. Han stilte sig ikke abre ved siden af ham men en smule ind forna ham. Men ikke for at stå i vejen mellem ham og skiltet. "Så sent og stadig oppe??" Et svagt grin kom fra ham og hans smil voksede sig vel bare en smule. Han vidste jo godt at han var en vampyr og sådan men han var vel en smule i drille humør..

*kiddo?* tænkte Chez og synes, at det lød lidt som om, at han snakkede til et barn, eller bare en som var yngre end ham selv. I krops alderen var Chez jo et år yngre så han blev ikke fornærmet.
dog lød det ikke utjekket overhovedet
"ja for nogen er det sent, mennnn jeg kan nu godt lide at være ude om aftenen " sagde han og havde nok regnet ud at den 'ny'ankommene dreng vidste hvilken race han tilhørte. "sådan er det jo at være en af nattens børn" Chez studerede nøje personen som stod foran ham, han studerede ham fra top til tå og havde allerede kodet hans navneløse ansigt ind i hans hukommelse. "hvad med dig? hvorfor er du stadig vågen?" spurte han med latter i stemmen.

"Nattens Børn?? Er det det i kalder det nu til dags? Hvorfor fanden ikke bare jer for vampyre.. Medmindre du gerne vil omtales om et barn.." Kristan havde godt opdaget hvordan at denne dreng havde været overrasket og undret over det han havde kaldt ham. 'Kiddo'. Det kaldte han stort set alle der sådan var yngre eller på alder med ham. Dog ikke de voksne. Ikke som sådan. De var i det hele taget ret så kedelige. Han var måske også en form for voksen men hans krop og så videre vidste ingen tegn på det. Han lod sin lange ravnesorte hale stige lidt og lagde sig en smule om denne drengs hals. Blidt og ikke kvælende. Blot en smule kælende og måske lokkende. Og den gled så ind under hans hage som hans løftede let før at han igen fjernede sin lnage hale. Han havde nogle gode stærke muskler i den og kunne bruge den til lidt af hvert. "Hvad jeg laver her ude så sent?? Klokken er squ ikke mere end 12 et eller andet og jeg er stadig ung.. Så hvorfor ikke lege natteravn.. Og nu er jeg jo også en lille del nattedyr.." Hans smil voksede en smule mens at det sidste han sagde blev en smule hviskende..

"hmm , jeg kan se hvad du mener, men det er en dårlig vane , jeg fik vanen fordi at når jeg siger vampyr tænker folk først på de vampyre fra film og laver de der kors med armene i håb om at vi bliver jaget væk, hvilke kan være ret så irriterende nogle gange , så derfor siger jeg nattens børn da de hmmm slapper mere af? og tænker mere over hvilken race vi tilhøre da nogle dæmoner også kalder sig nattens yngel " forklarede han og kiggede op i himlen, da luften begyndte at virke lidt fugtig.
Den stjerneklare himmel begyndte langsomt at blive mere og mere skyet, så det ville nok snart regne. Chez hadet enlig regnvand, det havde en klam og koldt fornemmelse over sig, derfor ville han helst undgå regn så meget som mulig, men han blev afbrudt af hans tanker, da han mærkede noget ved hans hals, først gav det et sæt i ham, men da han fandt ud af at det bare var drengens hale, slappede ham mere af. ” hvad er dit navn?” spurte han.