Light in the Dark //privat=Nanase//

Sted: Terre's gågader, ude foran en lille næsten skjult Cafe.
Klokken:: ved 1-2 tiden om natten
Omgivelser:: Tomme gader
Verjet:: bidene koldt, stjerneklar himmel,

Mørket var for længst faldet over Terre og de 'hyggelige' gågader var tomme. Det var ikke så tit at folk bevægede sig ud i mørket, da sultne væsner næsten altid lurede i de små gyder, og kroge. Det var dog ikke alle, som var taget hjem, der var stadig lys i en lille, næsten skjult, Cafè. En ung mand ved navn Cloud, fejede den tomme cafe. Han var enlig i gang med at lukke den, siden at der ikke var flere gæster idag.
De sidste to, en tjenere og en servitrice tog deres overtøj på "vi ses imogen Cloud, husk at låse døren når du går" sagde servitricen og Cloud nikkede imens at de gik og forsvandt ude i mørket.
"måske skulle jeg også gå hjem?" mumlede han til sig selv og kiggede op på uret "Nej, det gør alligevel ingen forskel " mumlede han, der var jo ikke nogen som ventede på ham derhjemme. Så han satte sig bare på en stol og lænde sig tilbage imens at han satte benene op på bordet. Hvem ved, måske kom der alligevel en sidste gæst/kunde?

Nogle rolige skridt kom gående langs den lange gå gade. Skikkelsen bar en sølvgrå overjakke, der tydeligvis var dobbelt så stor som hun selv var. Den gik hende helt ned til anklerne, alt i mens hun stilfærdigt bed i det ene ærme, med det tågede glimt, i de mørkeviolette øjne.
Skikkelsen var Nanase, hun havde lige fået fri fra Impuré. Hun sukkede og så med hovedet på skrå, de marmorhvide fingre der var rimelig ømme efter at have spillet klaver i flere timer. Nana havde faktisk tænkt sig bare at tage hjem, men huskede så at hun ikke havde været et sted i meget langtid. Nemlig den næsten skjulte café langs gyden.
Hendes fødder stoppede roligt op ved stedet, dog så hun en anelse skuffet ud.
"Er her allerede lukket?" Hun bed sig i underlæben, og åbnede forsigtig døren indtil. Nanase's humør blev dog løftet en anelse, da hendes øjne faldt på en skikkelse længere inde i café'en, måske var her ikke lukket alligevel? Hun gik forsigtigt over og rømmede sig let, med et høfligt buk. "Undskyld er stedet stadig åbent?" stemmen var som en skånsom hvisken, som om hun helst ikke ville forstyrre ham.

Hver gang cafè døren åbnede sig lod en lille klokke.
Dog var Cloud næsten faldet helt hen i drømmeverden så da klokken lød fik han sådan et chok at han nær var faldet ned fra stolen. Han rejste sig op og så imod døren med hans isblå øjne, som hans blodrøde øjne næsten dækkede. Over ved Cafè døren stod en ung pige, som nok var på alder ham selv.
"Velkommen" sagde Cloud venligt og bukkede som han gjorder ved alle gæster/kunderne. "Det er lidt sent at være ude synes De ikke?" spurte han og grinte lidt. "men vi har stadig åbent så er der noget drikkelse, mad eller kage som De har specielt i tankerne ? eller søger De bare læ for kulden?" spurte han og strakte sig. Han snakkede lidt formelt, men det gjorder han kune når han arbejdede.

Hun holdte sin latter tilbage da han hurtigt faldt af stolen, istedet valgte Nana at lade som om hun så rundt. Hun lagde pludselig mærke til at han faktisk var den eneste, men os at stedet ikke havde forandret sig. Det var jo nogle år siden hun sidst havde været her. Hun nikkede venligt da han sagde velkommen og kunne ikke lade vær med at grinte af det næste han sagde.
"Hmm måske? Men i forhold til normalt, så synes jeg selv at jeg slap tidligt fra arbejde i aften", hun smilte svagt, da hun tit havde det med at blive og bare spillede videre for sig selv.
Hun tog med lette fingre jakken af og overvejede om menukortet havde ændret sig siden sidst. Nana satte hovedet på skrå og betragtede drengen der sikkert var på hendes alder.
"Sælger i stadig engleblod?" Hun så næsten fascineret rundt, før hun vendte sig imod ham igen, "Eller har i kun menneskeblod?" man kunne se nysgerrigheden i hendes skiftende øjne.

Lidt efter strøj hendes duft forbi ham. *vampyr?* tænkte han undrene men sagde ikke noget. Ikke fordi at han var bange, for det var han ikke, han var allerede blevet dræbt to gange så var enlig ikke specielt bange for hugtænder, knive eller pistoler.
Han tog imod hendes jakke og hængte den inde i et lille skab og rakte hende derefter menu kortet. "Hvad arbejder du som ?" spurte han og satte hovedet let på skrå imens at han studerede hende. Han var lige flyttet til byen var et par måneder siden, så det var heldigt at han kunne finde et job så hurtigt.
"eh? engleblod eller menneske blod" spurte han tænkende og syntes at han så nogle kølere ned rød væske omme bagved. "to sek" sagde han og løb ned i den lille kælder. Der var to køleskabe som var fyldt med sodavand, øl , vand.. men nede i bundes var der et par røde flasker
-engleblod
-menneske blod O negativ
- elverblod (o.s.v.)
Han havde set dem før, men troede enlig bare det var en form for vin eller noget andet normal drikkelse, men det fandt hurtig ud af, at det var blod, da han lugtede til det. Lidt efter kom Cloud op igen med en flaske hvor der stod engle blod. "velbekomme" sagde han og tænkte enlig på vis blod det tilhørte da han jo selv var halv engel.

Hun satte sig stilfærdigt ned på stolen, overfor der hvor han havde siddet før sit fald. Hendes blik vandrede roligt på bordet, som om hun kunne se hvor gammel det var. Hun rettede sig dog hurtigt op da han snakkede til hende.
"Jeg er Pianist hos Impuré", hun nikkede med et smil, før hun sukkede sarkastisk.
"Du ved den restauranten hvor alt er uhyrligt dyrt", Nana pustede komisk til det silkebløde pandehår. Nanase' blik blev dog hurtigt rettet imod ham igen, før hun roligt satte hovedet på skrå, "Hvor længe har du arbejdet her?", hun smilte nysgerrigt, selv om hun ikke havde været her længe, følte hun generalt ikke at have set ham i byen før.
Da han hurtigt gik, for at tjekke hvad de havde på lager, vippede hun roligt tilbage på stolen og så op på loftet. Et svagt smil tydeliggjorde hendes sidetænder og markerede hendes smilhuler. Her virkede roligt, ja næsten livløst. Men hun kunne godt lide det sådan, dog kun dette sted. Nana havde af og til brug for den slags, det var nemlig ikke ligefrem det man kunne be om på hendes arbejdsplads. Selv om det var en fin restaurant, havde de fleste folk ikke manner.
Da han dukkede op igen lod hun stolen glide ned på en normal stilling, et smil bredte sig på hendes læber. "Du fandt det, tak", Hun fremmanede nogle mønter fra sin hånd og rakte den venligt imod ham. Det var nok det dobbelte af hvad den havde kostet, men det anså hun ikke som noget stort. "Værsgo"

"impùre? jeg er gået forbi den restaurant men gik hurtig videre da jeg så priserne " sagde Cloud komisk og smilte.
Han havde et tænkene blik da hun spurte hvor længe han havde arbejdet her "Hmmm jeg flyttede til byen for ca. 2-3 måneder siden, så jeg startede først med, at arbejde her i Cafèen for en måned siden " forklarede han og helde noget af blodet op i et okay pænt udsmykket glas.
Stedet var fint men ikke alt for fint, for alle havde råd til maden her. Det eneste fine ved dette sted var tjenernes servic til kunderne. De gav sig også tid til at snakke med kunden i modsætning til de andre restauranter.
Cloud to imod pengene og talte dem, hvorefter at han tog de fleste mønter og gav tilbage. "jeg gætter på at du bliver godt betalt med dit job på impùre?" spurte han imens at han lag pengene i kasseaparatet.

Hun så næsten overrasket på ham i et kort øjeblik, før hendes hoved roligt satte sig på skrå mens hun betragtede ham.
"Så du er relativt ny i byen?", selv om det var et faktum, kunne det næsten lyde som et spørgsmål. Nana strakte sig kort, før hun hvilede sit hoved imod sine knor. "Er du faldet godt til?" hun smilte, da byen jo var kendt for sine konstante kampe og mange usædvanlige væsner.
Nanase sippede roligt til sit glas, hvorfor jage når man kunne få den selv samme nydelse serveret på et sølvfad? Hun grinte let indvendigt, dog så hun godt morskaben i jagten og adranalinruset der fulgte med det. Og for ikke at glemme frygten i mennesket eller væsnet, den frygt de fleste nattevæsner nærede sig af.
Hun rystede kort på hovedet med et skævt smil, hun havde det tit med at døse hen når hendes tanker blev fjerne. Et svagt smil kunne tydes, mens hun rode op i det mørke hår. "Det betaler vel rimelig godt, men penge penge siger mig ikke rigtig noget", man kunne se hun tyggede omhyggeligt på sine ord. "Det var det eneste sted der havde rigtig forstand på klassisk musik, mest violin og klaverspil" et næsten varmt smil kunne tolkes når hun snakkede om musik. Nana's blik vandrede i lokalet, "Hvad spiller i? altså i Caféen?" Hun så nysgerrigt på ham.