En overraskelse i natten~(Misuteriasu - Privat)

Nanase vippede stille frem og tilbage, på den rustne gynge, for hver bevægelse hun lavede, lavede den en knirkende dog skinger lyd, som om den snart ville brase sammen. Hendes tågede mørkeviolette øjne, så som hypnotiseret på månen, og spejlingen i hendes øjne, gjorde dem bare kønnere end normalt, hun pustede komisk til noget af det lange pandehår, der faldt for hendes venstre øje, den femkantede sølvstjerne, hun havde istedet for en pupil, lyste mere en sædvanligt. Hun kunne ligne en marmordukke, så hvid og ren hun så ud, ingen regnede nogensinde med at hun var en fuldblods vampyr, ved første øjekast. De troede hun var en Engel. Et lavt, men blidt grin undslap hende, det var først når det, var alt for sent de vidste hvad hun var. Hun satte hovedet på skrå og håbede på noget selskab, natten var ung, så hun havde al den tid hun kunne ønske sig, og det var en af grundene til at hun ikke ville tilbringe det alene.

Misuteriasu, eller Chishio, som han kaldte sig selv gik med de sædvanlige rolige skridt afsted. Hans blonde hår så næsten helt hvidt ud i månens skær, og de uhyggeligt blå øjne se helt sølvagtige ud. Han gjorde et lille kast med hovedet og lod et lille smil brede sig over læberne. Bare et lille, ret fjernt smil. Han rettede så blikket mod månen. Der var nu noget hypnotiserende over den. En lyd brød dog Chishio's tanker. En skinger, knirkende lyd. Lød som noget der var ved at brase sammen. Han så lidt rundt for at spore lydens kilde, og der, på et gammelt gynge stativ sad en pige. Ved første øjekast havde han nogle få tanker om hende.. Sten sikkert. Hun var ikke et menneske. Hvad ellers? En engel måske? Han var ikke sikker. Selv lignede han faktisk en ganske normal... Eller, ganske normal pænt handsome dreng.. Ikke særlig bleg for en vampyr.

Nana stoppede sin rolig vippen frem og tilbage, og satte i stedet hovedet på skrå. Noget nyt fyldte luften og det var ikke en ukendt lugt, et næsten svagt smil kunne skimtes på de rosalæber. Hun tiltede stile sit hoved i retningen af duften, og blev en anelse overrasket da hendes dybe violette øjne mødte et syn andet end det hun havde ventet. Drengen der stod lidt fra hende kunne næsten ligne et menneske og hun ville også have regnet ham for det, hvis ikke det havde været for hans øjne. De var ikke normal matblå, men i stedet med et strejf af hvidt eller sølv, hun kunne ikke se det helt herfra. Per automatik blev hendes pupiller smallere og så støre, som for at zoome ind på ham og være sikker og det var hun nu, det var et strejf af sølv.
Hun smilte venligt før hun trak den ene hånd op overhovedet som hilsen, nu måtte det vel gå op for ham at hun var levende.. Eller rettere af fast form, og ikke som statuen der var i deres nærhed, hun holdte i mens et roligt betragtende blik på ham.

Et lille smil bredte sig lusket, men blidt på en venligmåde over drengens læber. Han lagde hovedet svagt på skrå og hævede hånden som en hilsen, som han forsatte hen mod pigen. Han stoppede så et lille stykke fra gyngestativet. "Godaften." Sagde han med en venlig, dog blid klang i den ellers lettere drengede stemme. Smilet lå stadig over hans læber. Han var 100% sikker på at hun ikke var menneske.. Hendes øjne fortalte ham alt. Ikke den kedelige matte grå han så tit havde set, men faktisk violette... Han lod ellers blikket glide over hende. Hans krystal klare blå øjne skannede nærmest pigen. Det var svært at sige om hun var ældre, eller yngre end ham selv.. Men nogenlunde samme alder. Chishio rettede så igen blikket mod hendes ansigt. Hans øjne afspejlede tydeligt pigen. Noget andet han lagde mærke til at hendes rosa læber.. Det var ellers ikke noget af lagde så meget mærke til, men denne gang havde han set det..

"Godaften." Nana's stemme mindede om en skånsom hvisken, ikke alt for lav og ikke alt for høj, men perfekt sat sammen med den blidhed, der næsten altid lå i hendes tonefald. Det ville ikke have givet mening for hende at skråle det af ham da der stadig lå et stykke imellem dem før, den slags lå heller ikke i hendes natur. Men nu da han var kommet en del tættere på, havde det sin plads at blive sagt det. Hun kunne ikke lade vær med at le indvendigt, hun havde aldrig nogensinde mødt en vampyr, der lignede et menneske mere en denne og det fascinerede hende en hel del. Stilheden hun før var blevet indhyllet af, var kort forsvundet for nu at dukke op igen, hun pustede til sit silkebløde pandehår der dækkede for det venstre øje. Scenen så rimelig komisk ud, men hun valgte bare at smile.
"Mit navn er Nanase Phantomimé", hun holdte en kort pause, før hun satte hovedet en anelse nysgerrigt på skrå, "Hvem er de?"

Chishio lyttede til pigens stemme. Ikke for lav, ikke for høj. Chishio holdt det venlige, men blide smil på læben. "Mit navn er Misuteriasu Ketsueki." Sagde han først, men han huskede hurtigt Rose's reaktion på hans navn. "Men du kan kalde mig Chishio, hvis det passer dig bedre." Afsluttede han så. Hvert af hans 4 navne havde betydning, alle hvidt forskellige på hver deres måde. Han lod igen blikket hvile på Nanase, som hun jo så hed. En fuldblods vampyr? Han undrede sig lidt over hvor mange vampyre der mon var her omkring, men skubbede hurtigt tanken væk. En tynd, tynd tot af det blonde hår gled ned mellem øjnene på ham, men da den ikke genrede ham, eller så dum ud valgte han at lade den være. Han lagde dog kort hovedet let på skrå. Han rettede så igen sin fulde opmærksomhed mod Nanase Phantomimé.

Nana nikkede og efter at have tænkt en smule over det smilte hun, "Tror bare jeg kalder dig Misu", hun satte hovedet på skrå og afventede om det var i orden med ham. Navnet lød så naturligt i hendes mund, som om hun havde sagt det en million gange før. Nanase begyndte igen roligt, at rygge frem og tilbage på gyngen, mens hun holdte sit betragtende og nysgerrige blik på ham. "Har du været i Di Morga længe Misu?", hun syntes ikke at have stødt på ham til nogle af vampyr sammenkomsterne. En blid men fast vind kørte hurtigt men kort forbi dem, normalt ville et menneske gyse, men da Ingen af dem ejede den følelse mere var det svært at lægge mærke til det, eller tage sig af det. Hun lod istedet sit blik falde på den smukke natte himmel, før hun atter vendte det imod Misu.

Chishio nikkede let. ”Hvis det passer dig bedre.” Sagde han med den rolige, men blide klang i hans ellers svagt drengede stemme. Han vendte kort blikket op mod månen, men så mod hende da hun igen talte til ham. ”Jeg er lige ankommet, Nanase.” Svarede han med samme tonefald. Misu.. Han smilede lidt over det. Misu havde en betydning hvor han kom fra, men det vidste Nanase nok ikke noget om, så hvorfor nævne det? Chishio ville ikke havet bemærket brisen, hvis ikke det var fordi hans blonde hår svagt blafrede let. Chishio så lidt på månen, men så på Nanase igen, for så at vente på hendes svar. Han betragtede hende ellers blot roligt.


Undskyld den blev ret kort... Stress x3 //

Hun satte sin fod i for at stoppe bevægelsen, da hun havde sanset noget i deres nærhed. En blond pige kom forsigtigt gående, tydeligt i en smule vildfaret, et smil kunne ikke lade vær med kort at brede sig. Alt dette havde hun set, ud af øjnkrogen, da hendes blik stadig var på Misu. Nana tiltede undrende hovedet på skrå, "Virkelig? Hvordan kan det være du præcis valgte at komme til Di Morga" hun smilte nysgerrigt, stedet her var ikke ligefrem turistparadis. Hun kunne ikke lade vær med kort at se væk, da hun opdagede hans mindre smil, han virkede slet ikke som en vampyr, så rolig, afdæmpet og samlet, slet ikke som de fleste.

//hhaha det okaaay ^^//

Chishio fangede svagt en bevægelse ud af øjnkrogen. En pige.. Ude på denne tid af natten? Og så sikkert også faret vild. Chishio holdt dog ellers blikket på Nanase. ”Jeg rejste såmen bare.. Jeg vidste faktisk ikke at jeg ville ende her da jeg tog af sted fra mit hjemland.” Sagde han med det venlige, men rolige og dog lettere blide smil over læberne. Chishio betragtede ellers blot Nanase med hans krystal klare blå øjne, med det lille strejf af sølv. Alligevel kunne han svagt mærke den lille krilleren i halsen han så tit havde. Chishio holdte dog svagt øje med den blonde skikkelse ud af øjnkrogen, dog ikke noget han viste, overhovedet.

"Nippon?" Hun satte hovedet nysgerrigt på skå, da japan var det eneste sted hun kunne knytte ham til. Elegance og høflighed var en meget værdifuld ting i de asiatiske lande, og denne evne var noget Misu besad. Nana beegyndtte stile at mærke pigens tilstedeværelse mere og det blandet med hendes yderst skærpede sanser, kunne hun ikke undlade at opfange Misu's korte men skjulte iagttagelse. Et smil der tydeliggjorde de to fine smilhuler, på den blanke marmorhvide hud bredte sig. "Sulten?" spørgsmålet lå i luften med en næsten undrende uskyld.

Chishio nikkede let, eller nærmere bekræftende. En tanke slog ham så. De fleste her omkring ville nok kende hans hjemland som Japan. ”Du kender det nok som Japan.” Tilføjede han så med sit rolige, dog lettere blide smil. Hendes spørgsmål kom egnelig lidt som en overraskelse for ham, dog viste han det ikke. Ikke det mindste faktisk. ”Lidt er man vel altid.” Sagde han uden den mindste smule indrømmende tone i stemmen, blot samme tone som før. Han holdt dog alligevel stadig svagt øje med den blonde pige ud af øjnkrogen, dog stadig med det meste af opmærksomheden på Nanase.

Hun nikkede med et småt grin, "Faktisk mere som Nihon", hun strakte sig kort og lod igen sit blik hvile på ham, "Jeg er selv derfra." Hun lod igen stile sine ben glide frem og tilbage, på en vuggende måde så hun roligt vippede frem og tilbage. "Hvis du vil må du gerne få hende", Nanase smilte blidt, med hovedet sat på skrå. Hun var ikke selv sulten efter pigens blod, men hvis han ville have en bid af hende, ville hun ikke stå i vejen. Nana var blevet rimelig træt af menneskeblod, og nød nu kun godt af engle og dæmon blod. Hun holdte sine betragtende mørkeviolette øjne på ham, og ikke længere på pigen.