All alone i the dark...-Manda

Han kiggede på hende og sukkede læet. "Black er min varulv. Han har sit eget liv." sagde han roligt og sukkede lidt. Han krællede sig sammen. "Jeg kan ikk li at have to personligheder..." mumlede han. Han kiggede på hende, "jeg benægter ikk min natur, jeg kan godt forvandle mig udenfor fuldmånen." smilede han let. "Men jeg vil ikk forvandle mig ved fuldmånen, fordi jeg kan ikk kontrollere det når det er..." sagde han opgivende. Han rejste sig op og strakte sig lidt. "Jeg eksplodere ikk, jeg kan sagtens holde Black tilbage. Jeg skal bare opfylde hans krav på hans instinkt, så skal han nok være venlig. Hvis jeg ikk gør det, tager han selv over for at få det udfyldt." sukkede han og satte sig igen. Han lagde sin krop ind til hende og lukkede øjnene. Han kiggede på hende og smielde let, han lagde en hånd bag hendes hoved og fik det ned til sin hals. "jeg kender mange vampyrer, du må gerne tage blod. Bare ikk alt."

Jane tøvede ved tilbudet. hun havde ikke lyst til at tage blod fra hendes ven, men det fristede. lugten af blodet trængte i gennem huden. hun kunne se den fine, blå pulsåre. høre blodet brusen. hendes gode side havde ikke lyst. Manda var trods alt hendes eneste ven. hvis man altså så bort fra ånderne... hendes instinkter kæmpede i hende. hun havde ventet alt for længe... hun var ikke i stand til at tænke klart længere... uden hun rigtig var klar over det voksede hendes tænder, hendes violette øjne fik et strejf af sølv og de lyste op som en fakkel i mørket... hun ville gøre det... hun bøjede sig ned. hendes tænder nærmede sig huden. hendes ellers civiliserede ydre fik et dyrisk præg. inde under alt dette kunne man stadig skimte den gamle Jane. hendes tænder rørte huden dog uden at prikke hul. hun tøvede. hun kæmpede stadig. lysten trak i hende. hun kunne simpel hen ikke stå imod... hendes tænder stak hul i huden og den røde væske strømmede ud. rød og dejlig. det duftede godt... meget godt faktisk... hendes læber rørte hans hals og hun begyndte at drikke. hun passede på ikke at tage for meget. hun ville ikke skade ham. det burde ikke gøre ondt... men det ville det hvis hun tog for meget. hun stoppede. hun havde taget nok til hun kunne klare sig. hun slikkede på såret så det healede. hun så op og smilede forlegent til ham. hendes kinder havde fået en rødere nuance på grund af blodet...

Han kiggede på hende, han ventede blot. På det bid der snart skulle gå igennem hans hud og han ville miste blod. Hvor meget vidste han ikk, men han var vant til en stor bldomangel. Han kiggede på hende, hvorfor tøvede hun dog? Det var ham der tilbød det, hun gjorde det jo ikk uden tilladelse. Han aed ehendes hoved blidt, "DU behøver ikk tøve Jane... Jeg tilbød det selv." smilede han let til hende. Hun ville det ikk, var det fordi han var hendes første rigtige ven uden bagtanker på det? Han vidste det ikk, men ville heller ikk gå i dybden med det. Han mærkede hun bed igennem, endelig... Han bed sig lidt i læben, han fik altid en lille smerte af bidet, men ellers var der ikk noget. Han kiggede roligt på hende da hun slap. Han smilede, "Du behøvede ikk holde igen, jeg vil ikk have du kun lige har nok til at kunne klare dig. Jeg er vant til store mængder af blodmangel, så bare tag noget ere." smielde han til hende.

Hun smilede "nej tak" sagde hun så ned jorden. med hånden fjernede hun lidt blod der sad på Mandas hals. "Jeg har trænet mig selv til ikke at skulle bruge særlig meget blod. desuden nupper jeg bare en snack på vej hjem..." hun smilede. der fandtes mange spiselige her i kvarteret. folk der var blevet afhængig af vampyr biddet. rene engle var naturligvis det bedste, men hvem ved måske var hun heldig.... hun strøg noget hår bag om øret. hun så op på den smukke himmel. stjerne glimtrede over dem... hun så op på dem. had vide hvordan det var deroppe? hun drømte tit. måske var det kontakten med ånderne der gjorde det, men Jane var ret flyvsk. hun smilede drømmende. det friske blod varmede i hendes blodåre... energien strømmede igennem hende. om en time eller to ville den ubehagelige brænden vende tilbage men lige nu nød hun bare øjeblikket.

Han kiggede roligt på hende, han grinede lidt. "En snack ligefrem...?" spurgte han roligt. Han sukked elet og kiggede selv på den mørke himmel. Stjernerne var flotte som altid, han sukkede let og gned sig ved hjertet lidt. Han kiggede på hende igen, han kunne se hun blev varmere. Han smilede let og lagde sig lidt ind til hende. Han lukkede øjnene og havde et roligt udtryk. Han gabte lavt og smilede behaget, hun var ikk meget varmere end ham, men lidt var hun da nu hvor at hun havde tagetblod fra ham.

Hun grinede "ja du ved et mellemmåltid" sagde hun. Mandas hud var koldere end hendes. hvorfor? Vampyrer skulle jo forestille at være 'døde' hvor varulve skulle være 'levende' "fryser du?" spurgte hun og lagde armene om ham "Skulle varulve ikke være varmere end vampyrer?" spurgte hun nysgerrigt. Jane kunne ikke lade vær. det var død uhøfligt at stille så mange spørgsmål, men det var hendes første ven.... der var så mange ting om varulve der havde hobet sig op gennem de alt for mange år... hun sukkede. ja hun var gammel... meget gammel endda. hun havde overlevet nedslagtninger og kæmpet krige... hun havdel levet dengang hvor verden havde været et bedre sted. før elektriciteten og alt det der. hun følte sig nogen gange meget ung, mens andre gange var hun gammel. det var også usædvanligt at en med hendes evner levede særlig længe. de plejede at blive sindsyge eller sådan noget. det var vel også fornuftigt nok. det ville de fleste hvis viljestyrke ikke var lige så stor som Janes...

Han lå stille ved hende og nussede hovedet til hende. Han åbnede det ene øje og kiggede på hende, "Jeg har mistet lidt blod og er en varulv under fuldmåne?" sagde han roligt. "Selvfølgelig er du varmere end mig..." grinede han lidt og aede hendes kind blidt. Han lagde sig lidt til rette og krøllede kroppen sammen, 2Desuden fryser jeg når jeg er træt..." sagde han stille og bed sig i læben. Det var ikk fordi han ikk stolede på hende nok til at kunne sove i hendes favn. Men han ville bare ikk sove fordi hun ikk bare skulle sidde dér og kigge rundt uden noget at lave.