Strandens yndre (Zane)

Omgivelser: Ingen underligt nok ^^
Sted: Stranden
Tid: 18:15
Vejr: Solen er ved at gå ned, så himlen er næsten helt rød...
Dato: 4 August


Milla gik nede ved stranden, mens hendes hår blæste let, med vinden.
Hun smilede og kiggede på solen, med et smil. Hun lukkede blidt hendes øjne, og satte sig ned i sandet. Hun smilede og tog hendes sko af. Hun rejste sig igen, men lod hendes sko blive ligge´ne.
Hun gik ned til vandet, mens hun smilte. Hun havde sine shorts på. HUn gik ud i vandet og kunne mærke det kolde vand mod hendes fødder.

Zane stod lidt derfra og kiggede ud over havet.
Han var iført sin sædvanlige læderbrynje og sin lange, sorte kappe.
Han smilede koldt mens han betragtede havet.
*En dag vil det hele være mit...* tænkte han frydefuldt.

Hun kunne dufte vandets saltede lugt.
Hun smilede og sukkede let. Hun slog igen øjnene op, med et uskyldigt blik kiggede hun ud på havet.
Hun smilede igen, og kiggede på den med et lille suk.
Hun gik lidt frem og tilbage, mens de små bølger rante hendes ben.

Han fik øje på hende og betragtede hende i et par minutter.
*Flot pige* tænkte han og et sadistisk smil bredte sig på hans ansigt.
Han skød de voksende, uhyggelige tanker væk, og betragtede igen havet.

Hun kunne fornæmme hans tanker. Hun tog sig let til hovedt.
Hun mumlede noget utydeligt, næsten som en hvisken.
"Hvem er du? Hvem er dú?" blev hun ved med at hviske til sig selv.
Hun fjernede hendes hånd fra hovedt og kiggede rundt.
Der fik hun øje på ham, et smil slap fri.

Han lagde armene over kors og lukkede øjnene. Han nød duften af havet og den lette vind mod sin hud.
Hans tanker havde sluppet Milla, og han fokuserede nu på alt muligt andet.
Han åbnede sine sølvfarvede øjne igen, og smilede koldt.

Hun smilede kort, og vinkede let til ham.
Man kunne se hvad hun var i hendes øjne.
De var lyseblå som himlen når den var sky fri.
Hun kunne mærke at der var noget koldt i nærheden.

Hab sebdte hebde et isnende blik, og smilede igen sadistisk ved tanken om hvad han kunne gøre ved hende.
Han så hende i øjnene, og blev kun mere interesseret da han opdagede at hun var en engel.
Alligevel blev han stående.

//Pas på Milla:P //

Hun baggede et skridt bag ud, da hun så hans kolde blik.
Hun begyndte stille at ryste, med et lidt skræmt blik så hun rundt.
*Tag det roligt milla* tænkte hun til sig selv.
HUn bed sig kort i læben, turde hun gå over til ham?

//He he.. Okay :P

Han vendte blikket væk fra hende og begyndte at gå op ad stranden langs vandet.
*En skam. Hun kunne være et godt offer.* tænkte han ondt og sm ilede.
Han lo lidt mens han gik.

Hun hørte hans tanker..
"HHVAD VIL DU?!" råbte hun så han kunne høre det..
Hun var bange, med lod ikke frygten styre.
Hun rystede kort på hovedt, og fjernede en lang hår tot.

Han smilede frydefuldt da hun råbte ad ham. Så forsvandt han i den blå luft.
Han dukkede op lige bag hende, lagde den ene arm om hendes hals og førte den anden ind under hendes bluse, ind på hendes mave.
"Råber du ad mig, lille pige?" hviskede han i hendes øre. Hans stemme var så kold som is, og en sadistisk fryd lå gemt i den.


//I warned you :) //

Hun bed sig i læben, men pludselig var han væk?
Hun blev bange da han tog fat om hende.. "SLIP MIG!" sagde hun og sparkede ud efter ham.
Hun var bange, men samtideig vred. Hun vred sig og sparkede efter ham.

Han lo og slap hende, men nåede dog at kradse hende en enkelt gang hen over maven.
Han viste hende sin behandskede hånd, og nu kunne hun se at der på hver fingerspids var en meget lille stålklinge.
"Vil du virkelig lege med mig?" spurgte han ondt.

hun rystede og tg sig til maven.
Hun var bange, og vred nu. Hun gik væk fra ham..
"Hvad har jegg jordt?!" sagde hun vredt og bange.

"Råbt ad mig. Du vover at forstyrre mig... de sår du har på maven, vil udvikle sig til ar, og de kan ikke heales af andre end mig. Lad dem være et bevis på at man skal holde sig fra at være respektløs over for mig." sagde han med et koldt smil. Han slikkede blodet af klingerne og sendte hende et sadistisk blik.
"Du har vel ikke tænkt dig at fortsætte?" spurgte han koldt.

Hun baggede væk, "<Du vover at røre mig" sagde hun..
Hun baggede mere tilbage, hvorfor vendte hun sig ikke bare om og løb sin vej?
Var hun mon for bange? Hun rystede blidt, og koldt.

Han sukkede.
"Dumme tøs... normalt ville jeg have skåret maven op på dig og have efterladt dig til at dø en yderst smertefuld død... du er heldig."
Han smilede til hende, og gik ind på stranden igen

Hun rystede, "Du er velarians bror" sagde hun stille.
Det var ikke noget som hun bare sagde, det vvar noget som bae røg ud af hende.
Hun stirede på den røde himel. Hun kunne lugte blodet fra hendes mave.
Hun hadede lugten af blod.

Han smilede koldt til hende.
"Korrekt. Og din bluse er ved at blive en smule våd af blod. Men bare rolig.. jeg skar ikke dybt nok til at du tager alvorlig skade."
Han lo, og nåede op på land.

Hun tog sig blidt til maven.
Hun bed sig i læben, det gjorde ufatteligt ondt på hendes mave.
Hun kiggede kort på himlen igen. Hun havde ikke krafter nok til at løbe, men måske flyve?

"Stik nu af med dig smukke... og hvis dine venner nogensinde taler om at udfordre mig, så vis dem din mave, og sig at jeg gjorde det uden at du havde nogen chance for at forsvare dig. At jeg bare legede med dig..." sagde han koldt og begyndte at gå væk fra stranden.
Han smilede.

Hun foldede hendes store hvide vinger ud.
Det sagde en lille lyd da de slog sog ud.
Hun kunne ikke finde ud af hvordan man fløj, men hun blev nød til at prøve.
Hun lettede sig et stykke fra jorden. "Du skal aldrig kalde mig smukke igen" sagde hun hårdt.

Han lo højt og fortsatte ind mod byen.

//Nu har du mødt Zane :) //

// he he^^ ja xD