relaxing or not // Andy - privat//

Der var stille og fredeligt ved søen, mange ville mene der var for stille, men freden ville snart blive brudt af en ung kvinde der var på vej der ned. Hun gik med stille og rolige skridt ned mod søen og så sig omkring, det så ikke ud til der var andre, men man kunne aldrig vide sig for sikker. Hun var der ikke for at bade som nogle var, men mere for at skrive en historie om ulykkelig kærlighed som hun kendte så meget til. Denne unge kvindes navn var Vinira og hun var dæmon. For nogle år siden skete der noget som ingen kunne forklare, det knuste hendes hjerte og nu havde hun et indre had der skulle ud på en eller anden måde, hvilket blev i en historie om ulykkelig kærlighed. Hun tog sit tæppe og bredte det ud på jorden nær vandet og satte sig ned på det, fandt et lille skrive hæfte og en blyant frem og begyndte at skrive. Hun havde hovedet fyldt af idéer og havde derfor nemt ved at begyndte på den. Hun så udover vandet og smilte for sig selv, dette kunne ikke være bedre, eller kunne det? Jo det kunne være meget bedre, hvis det var sådan hun havde nogen hun kunne snakke med og røre ved når hun var ensom, men det kom aldrig til at ske, efter det med hendes stedfar var sket. Hvis hun kunne få overvundet denne " frygt" for at blive berørt ville det være meget nemmere for hende og for mange andre

Denne gang var Andy ikke i sin animagus form, som han plejede at være, hvis han skulle møde nogle fremmed på sin vej på den måde kunne han nemt søge kærlighed, fordi næsten alle elskede dyr, og det var få som ville gøre dyr fortræd, men han lod sig ikke skræmme, hvis nogen ville skade ham imens at han var en kat.
Han gik hen langs søen med sin ene hånd placeret ned i den ene bukselomme på de sorte tætsiddende bukser, en raslende lyd kunne høres fra hver gang at han tog et skridt, en kæde som hang ned af hans ene ben, og hans sorte t-shirt som blafrede lidt med vinden. Han gik lidt i sin egen verden uden at han havde bemærket at der var nogen tilstede, han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at han betragtede græsset som om at han fandt det interessant, imens at han tog et nyt skridt efter det andet.

Vanira så op idet hun hørte en lyd, hun fik hurtigt øje på en dreng der gik nede ved søen, men hvad ville denne dreng dog her nede? og så alene? Vinira kunne egentlig også være ligeglad og fortsatte så med sin historie, men hun var løbet tør for idéer og lukkede derfor hæftet i og så ud over vandet. Hun ville ønske hun kunne komme ned i vandet og blive kølet ned, men det var nok ikke så smart nu hvor hun var ild dæmon. Vandet så så indbydende ud, men det ville svække hendes kræfter. Vanira lagde sig ned på tæppet og så op på himlen, som var skyfri " jeg ville give alt for at kunne flyve" sagde hun stille i håb om at denne dreng ikke hørte hende, men hvis han gjorde var hun ligeglad

Andy hørte en stemme, en kvindelig stemme.. da han var gået et stykke hen langs søen, han havde dog ikke hørt helt præcist hvad det var hun sagde, men han kunne høre på stemmen at det ikke var en person af hans eget køn, han kiggede sig omkring og fik øje på en kvinde, et stykke væk fra søen, som han ikke før havde mødt på sin vej, han hævede det ene øjenbryn inden at han besluttede sig for at gå op til hende.
"Hej" sagde han stille og bed sig let i underlæben imens at han så på hende, og gættede sig frem til hvad hun kunne være for et væsen.. han kunne ikke direkte mærke hendes aura og fortælle svaret, men det fandt han vel ud af på et tidspunkt?

Vinira så på ham " Hej" sagde hun stille og så op på ham, hved skulle hun sige i sådan en situration? Hun vidste det ikke så hun ventede på at han sagde noget igen. Hun så ned i hæftet og skrev videre. Hun så på ham igen og smilte svagt " Hvad laver du her omkring?" spurgte hun stille og kiggede på ham med et undrende blik. Hvad lavede hun egentlig selv her? Vinira var mega bange for vand, men ja nu var hun her.

Andy satte sig ned på hug lidt væk fra hende, så der var noget mellemrum imellem dem, han kiggede hen på et hæfte som hun havde med sig og undrede sig over hvad det var hun skrev i det inden at han rømmede sig da han hørte hendes stemme igen, og han vidste ikke hvad det var han skulle svare på hendes spørgsmål, han var lidt i tvivl, "Hm.. ved ikke" sagde han som et svar der næsten var helt ligegyldigt, han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, imens at han rettede sit blik hen mod hende og lagde sit hoved en smule på skrå.
"Hvad laver du her?" spurgte han af ren nysgerrighed inden at han kiggede ned på hendes hæfte igen og trak svagt på skulderen. "Og.. hvad er det du skriver.. i det der hæfte du har med dig?" spurgte han, og bed sig noget hårdt i læben, normalt var han ikke det store snakkedyr. Men han var noget interesseret i hvad det var hun skrev i hæftet som hun havde med sig. Han ventede med at præsentere sig og ville se hende lidt an, hun så ud til at være meget nervøs, eller var det bare ham som tænkte sådan?

Vinira så på ham med et svagt smil " Tja jeg er her bare, for at skrive denne lille historie færdig om mit liv" sagde hun og så op på ham. Hun vidste ikke om hun skulle sige hvad der var sket i hendes liv, da det ikke ligefrem var noget hun var stolt af der var sket. " hvad laver du selv her?" spurgte hun så og lagde blyant og hæfte fra sig og satte sig op for at virke mere som om hun gad snakke med ham. Hun strøg en blond hårlok væk fra ansigtet så man bedre kunne se hende i øjnene, selvom det ikke ligefrem var et smukt syn. Øjnene var meget bedrøvede på grund af hendes fortid, hvilket bun næsten havde glemt, men alligevel