From the frying pan, into the freezer // Privat - Cricker //

Sted: Søen
Tid: 14:30
Vejr: Blidt sneen, og kold brise.
Omgivelser: Den kolde sø, og et tyndt lag sne omkring det.

Det var stille over søen, kun den stille renden af vandet fra det lille vandfald, der var formet af sten, der førte op af den lille klippe. Det var næsten idylisk, og en blid brise, ruskede i træernes halvtomme grene.
Den idyliske stilhed blev revet i stykker, af en lave exploderende lyd, i det en cirkel blev formet oppe ved det lille vandfald. Der sprang varme ud fra denne cirkel, og var tydeligtvis en portal. Sneen omkring vandfaldet smeltede hurtigt, og der høje lyde fra flamer inde fra portalen. Der kom så en høj hvæsen, og en kvinde bakkede hen til kanten af portalen. Hendes øjne lysede skarpt rødt, og hendes små djævle vinger baskede vredt. To longe arme skubbede hende imod portalens kant, og hun blev tvunget ud i kulden. Hun hvæsede en sidste gang, da portalen lukkede, og hun så hidsig ud. Hun kiggede så rundt, og tog et skridt baglæns, imens hun strøg sine hænder op af hendes bare arm. Hun gispede da hun tog et skridt ud over kandten ned til søen, og hvæsede i det hun faldt. Det kom næsten et klir i det hun braste igennem det tynde lag is på søen, og begyndte at kæmpe for at komme op. Hun var godt nok dog til at holde sin krop i en god temperatur, men der er grænser for hvad hun kunne klare.. Og dette vand var nettop denne. Hun kom op til overfladen og hvæsede panisk, og forsøgte at svøme ind til kanten, hvilket var svær pågrund af det problematiske lag sne og is.og hun kom næsten ingen vegne, imens hun kunne mærke hendes krop temperatur dale drastisk. Men hun ville ikke stoppe. Hun var ikke kun lige kommet ud af helvedet, for at dø på jorden...

Cricker havde hørt en masse ballade, og ville se hvad det var der gjorde at skovens ro blev brudt på den måde. Cricker stod oppe i et træ og havde set det hele. Han havde to store grønne drage vinger og hans hænder og arme var dækket af barkhud. Han havde et stort sværd på ryggen. Han kiggede på hende da hun fald ned i søen. Han hoppede derefter hurtigt ned på jorden foran den, og begyndte at lave nogle bevægelser med sine arme. Pludselig kom der en stor rod farende op af jorden bag ved ham, og greb fat om pigen nede i vandet for at trække hende op. Den lagde hende derefter på jorden og Cricker skyndte sig hen til hende for at se om hun var okay. Han lagde sin lange sorte jakke over hende for at hun kunne holde varmen. Cricker vidste nemlig ikke om hun kunne gøre det selv, eller om hun frøs som bare pokker. "Hey, er du okay?" Spurgte han stille idet han satte sig på knæ foran hende.

Sylvya gispede da roden kom ned til hende, og hun klamrede sig hurtigt til den, uden at give det den mindste tanke at den kunne være uvenligtsindet, da hun på ingen måder havde lyst, eller ville kunne overleve at blive i vandet meget længere. Da hun blev lagt på jorden gjorde hun sig lille, næsten i en kugle, og kiggede hurtigt op på Cricker da han kom imod hende. Hun ville ikke kunne have gjord modstand hvis at denne person ville hende noget ondt, så hun sukkede glad da han så ud til at ville hjælpe. Hun rystede helt vildt, og hendes krop kæmpede for at få varmen tilbage.
Sylvya kiggede på jakken da han lagde den over hende, og så op på Cricker. Hun smilede halvt, og lod sit hoved falde ned og hvile på sine samlede hænder.
"N.. N.. Nej.. I.. Ikke.. Ikke helt... D.. D.. Det v.. Var en.. D.. Del.. Koldere end.. End jeg.. Havde regnet m.. Med.." Hendes vinger prøvede desperat at baske, men det var de for kolde til, så de lå bare presset imod hendes ryg, imens hun klaprede sine tænder imod hindanen.

Cricker kiggede på hende. Den stakkel, hun frøs jo som bare pokker. "Hmm, du kan komme hjem til mig og få varmen, hvis du har lyst, det er jo ikke nemt herude" Sagde han med et smil. Han havde nok noget derhjemme som kunne varme hende. desværre ingen pejs, men der var jo så meget andet man kunne bruge. Cricker tænkte ikke over hvad hun var for en race, men han var også lidt ligeglad nu, da han var opsat på at hjælpe hende. Han så ud til at tænke lidt over om han overhovedet havde noget derhjemme som egentlig kunne bruges. Der var hans dyne, men ville det mon være nok? Cricker kiggede op på det sted hvor hun var faldet fra. Det kunne have været gået værre til. hun kunne have brækket noget, men det gjorde hun heldigvis ikke... Så det ud til, men hun skulle vel nok råbe op hvis det begyndte at gøre ondt. "Mit navn er Cricker, og jeg skal nok hjælpe dig" Sagde han og kiggede på hende, med det samme venlige smil.

Sylvya nøs en enkelt gang, og kiggede op på Cricker med undrende øjne imens han var stille. Hun prøvede at synke en klump, men det var svære end som så. Hun hostede en enkelt gang, og kiggede op på ham imens han snakkede. Hun nøs endnu engang, og kiggede langsomt rundt. Hendes ene vinge prøvede igen at baske en enkelt gang, men der kom i stedet et højt knæk, i det den svækkede knogle brækkede. Sylvya spærrede øjnene op og ville skrige i smerte, men der kom ikke andet en et lav pib, frem, i det hun rakte ud efter cricker, og greb fat omkring hans arm. Hun begyndte at ryste endnu mere, og hendes vejrtrækning blev mere intens, og hun begyndte at hyberventilere. Hun hostede igen, og kiggede op på Cricker.
"T.. T.. Tak.." Sagde hun med bedene øjne. Hun hadede at ligge sit liv i andres hænder, men det virkede ikke rigtigt som om at hun havde et valgt...

Cricker lagde godt mærke til at der skete noget med hendes vinge. "Kom, jeg tager dig med hjem til mig, og så ser vi på det.. Jeg er ikke læge, men et eller andet kan jeg vel gøre" Sagde han med et smil og løftede hende op i armene og kiggede i den rigtige retning. "Det burde ikke tage særlig lang tid, jeg bor ikke så langt herfra" Sagde Cricker og kiggede på hende med et smil. "Du skal nok komme i bedre stand" Sagde han med et lille grin for at prøve at få hende til at smile en smule. Han kiggede igen op på det sted hvor porten havde været. Han havde nu egentlig lyst til at spørge hende efter hvad pokker der var sket deroppe, men det kom vel ikke ham ved, og hvis hun skulle sige det så skulle hun selv vælge at snakke om det. Cricker nysgerrighed var lidt træls synes han selv. Det var jo ikke lige sjovt for andre at høre på.

Sylvya sank igen en klump, og bed sin underlæbe, i det hun kiggede tilbage på sin vinge, som lavede små spjæt. Hvilket ikke var specielt behageligt, og hun peb en enkelt gang igen, og kiggede så op på Cricker, for at høre hvad han sagde. Hun gispede lidt da han løftede hende, og hendes vinge lavede endnu et voldsomt spjæt, og Sylvya peb højt, og pressede sigselv ind imod Cricker, og rev lidt i hans bluse, imens hun pressede sine tænder hårdt sammen. Hun hvæsede lavt, og rystede endnu mere, og kiggede så op på Cricker da han snakkede. Hun ville meget gerne smile, men der kom ikke mere end en halvt løftet læbe, og et kort hos, som mindede lidt om en kvælt latter.
"T.. Tak.." Mumlede hun stile, og pressede hendes hoved imod Crickers. Hun prøvede desperat at holde hendes anden vinge stille, så den ikke ville gøre det samme som den første som brækkede ,og hun bed sine tænder hårdt sammen. Hun kiggede så op på Cricker, og pressede sine halvblå kolde læber sammen inden hun fik hendes navn hvisket frem.
"Sylvya..." Sagde hun kort, og pressede så sit hoved imod Crickers brystkasse, og holdt fast i hans bluse, imens hendes brækkede vinge bare hang halvdød bag hende.

Cricker smilede til hende. "Det var så lidt, som sagt så kan jeg ikke bare lade dig ligge herude og fryse ihjel" Sagde han med et smil og begyndte at gå hjemad imod hans hytte som ikke lå ret langt væk fra dem. Han kiggede ned på hende når hun knyttede sig ind til ham. Cricker kunne godt forstå at det gjorde ondt. Han kunne godt selv huske dengang han var blevet såret og havde fået revet hul i hans vinge. Det er et meget ømt sted, og der er heller ikke så meget for dem at gøre når først at de ikke kan flyve mere, eftersom at det er en af de styrker en race med vinger har.
Der gik ikke ret lang tid før at de var kommet hjem til Cricker. Det var en lille hytte, hvor man sagtens kunne se at der nok kun boede en. Cricker smilede til Sylvya da han gik indenfor med hende i armene. Cricker lagde hende ned i hans seng og gav hende dynen på så den lå tæt om hende. "Nu håber jeg at du får varmen, så vil jeg lige se hvad jeg kan gøre ved den vinge der" Sagde han og smilede til hende, idet han gik over på den anden side og kiggede på vingen for at se hvor alvorligt det egentlig var.

Sylvya kiggede kort op på Cricker igen, og smilede lidt. Hun kiggede ned, og strøg så blidt hendes hoved imod Crickers brystkasse, og lukkede hendes øjne. Så længe at de var udenfor, ville hendes vinge ikke kunne heale, så hun blev nød til at kunne leve med smerten indtil de kom, hvor end Cricker ville hen. Sylvya peb lidt da hun blev lagt ned i Crickers seng, og blev ved med at holde fast i Cricker et øjeblik, inden hun gav slip, og gjorde sigselv lille, med sine ben trukket tæt ind til sig. Hun kiggede imod Cricker da han lagde dynen på hende, og hun ragte ud efter ham, da han bevægede sig omkring hende.
"I.. Ik gå.." Kaldte hun desperat. Hun klynkede så, da hendes bevægelse havde fået hendes vinge til at hoppe en enkelt gang. Da hun så så at Cricker ikke var på vej væk, kiggede hun lidt forlegent ned, og bed sin underlæbe blidt.
Hendes vinge var brækket, og ville ikke rigtigt kunne hjælpes, hvis ikke at Sylvyas krop selv kunne gøre dette. Hun kiggede tilbage på Cricker kort, og lagde så langsomt hendes hoved på hendes pude igen.
"D.. D. Den sk.. Skal nok.. Nok h.. Heale s.. S.. Sigselv.. Sk.. Skal.. Skal.. B.. Bare h.. Have.. Varmen.." Hun peb en enkelt gang da hendes vinge lavede et spjæt.

Cricker kiggede stadig lidt på vingen og så ud til at tænke lidt. "Ja, der er heller ikke meget jeg kan gøre.. Jeg er ikke nogen form for healer, men jeg kan en smule... godt nok kun binde det ind.. Men det er vel bedre end ingenting" Sagde han og kiggede på hende efter at have kigget lidt på vingen. Cricker kunne ikkeforestille sig, hvordan det ville være at brække en vinge, da det måtte gøre meget ondt. Han tog sig nærmest til sin egen vinge, på grund af det man kalder sympati smerter. Cricker rejste sig og gik hen foran hende. "Men er der noget jeg kan gøre for at hjælpe den med at heale ordentligt eller hurtigere?" Spurte Cricker.. der var ikke meget mere han kunne gøre for at give hende varmen, eftersom at han ikke havde nogen pejs eller noget andet. det eneste han kunne gøre for hende var at lade hende beholde dynen på, måske lægge en ekstra dyne på, hvis han da havde en. Lige nu ville han ønske han kunne noget healing, eftersom at det ikke var første gang at han havde været ude for, at der var en hjemme ved ham som var såret. Cricker kiggede smilende på hende.

Sylvya sank en klump, og rystede stadigt, selvom hendes kropsvarme langsomt var begyndt at stige. Hun kiggede langsomt op på Cricker, og rystede langsomt på hovedet. Han lavede en halvt spjæt, og hendes vinge lavede endnu et knæk, og hun peb højt, og gemte sit ansigt i hendes arme, og trak sig sammen. Hun hadede når hendes vinger brækkede. Hun kunne holde til pisk, slag og bid, det ville hun måske ligefrem nyde, men hendes vinger var hendes største svaghed. Derfor gemte hun dem for det meste. Tåre tvang sig op i hendes øjne, men det gemt hun. Hun holdt sig sammenkrympet, halvt under dynen. Hun kiggede ikke op da hun snakkede, men forblev liggende i den sammenkrympede stilling, imens hun rystede på hovedet.
"N.. Nej.. Nej, jeg sk.. Skal bare.. Bare have varmen.. S.. Så skal d. .Den nok.. Nok heale igen.." Sagde hun med en rystende stemme, tudeligtvis på grænsen til at skulle tude, men hun kvalte det, og bed sig hårdt i læben

Cricker kørte en hånd igennem hendes hår flere gange. "det er helt i orden, hvis du har brug for at græde, så skal du have lov til det, jeg kan godt forstå det, eftersom at vingen er et meget ømt punkt" Sagde han og smilede til hende, hvilket hun nok ikke så når hun kiggede den anden vej. Han kiggede over på hende vinge og sukkede lavt, gid der var et eller andet han kunne gøre, men det eneste var at forbinde det, men det måtte han jo heller ikke da det healede selv havde hun sagt. Så Cricker blev bare siddende ved hende, hvis nu hun skulle få brug for et eller andet, så kunne han hente det til hende. "Sylvya? Hvad skete der egentlig deroppe?" Nu havde hans nysgerrighed taget over, og han ville vide hvad det var der skete tidligere, der gjorde at hun fald ned i søen. "Jeg så det hele" Sagde han lidt efter og blev ved med at køre en hånd igennem hendes hår.

Sylvya peb en sidste gang, inden at Cricker rørte hendes hår, og hun blev helt stille. Hun kiggede langsomt op på Cricker, forbi hendes arme. Hun sniffede en enkelt gang, og kraglede så nærmere Cricker, og lagde sig, så hendes hoved var hvilet på hans ene lår, og trak dynen tæt op over sig. Hun sank en klump da han spurgte, og hun bed sig blidt i underlæben. Hun rystede lidt på skuldrene, imens hun mærkede at hendes krop begyndte at blive varmere. Hun nussede sit hoved blidt imod Cricker, imens hun overvejede om hun bare skulle fortælle det som det var?
"Uhm.. J.. Jeg.. Er en djævel.. Det du så var.. En portal fra.. Fra mit hjem.. Jeg.. Må ikke komme tilbage, mere end to timer om dagen nu.. Pågrund af min gamle mester.. Han.. Fandt sig ikke i den person jeg er.. Så.. Han forviste mig.." Fortalte hun langsomt og stille. Hun var lige nu, egentligt temmeligt ligeglad med om Cricker kendte til det.. Han havde jo hjulpet hende, og hvad skulle han dog bruge informationen til? Andet end tilfredsstile hans nysgerighed?

Cricker nikkede stille. "En djævel siger du? Det er første gang at jeg møder en siden at jeg er kommet til Di Morga" Sagde han stille. Han havde ikke nogle fordomme imod hende bare på grund af at hun var djævel. Han vidste godt at selv en djævel kunne være god. "Så han kunne ikke lide den person du er? Hvis jeg nogensinde ser ham, så skal jeg lære ham en ting eller to" Sagde han og sukkede lavt. Han kiggede ned på hende og smilede. "Jeg forstår det virkelig ikke.. Man burde ikke bortvise en person på grund af den han eller hun er, det bestemmer man jo selv" Sagde han lidt efter og rystede stille på hovedet. Han strøg stadig sin hånd igennem hendes hår, i håb om at hun kunne slappe lidt mere af på den måde. Han kiggede stadig ned på hende med et smil. Han kiggede hurtigt ud af vinduet. "Gad vide om de kunne finde os her?" Sagde han lidt efter.

Sylvya smilede langsomt, meget bredt. Cricker kendte langt fra Sylvya... Nu ville det næsten være sjovt at se hvordan han ville reagere på at finde ud af det? Hendes smil forsvandt dog langsomt, da hun kunne mærke brusket og musclerne i hendes vinge begyndte at samle sig, og langsomt at få knoglen tilbage på plads. Hun lagde sin hånd på Crickers lår, og begyndte langsomt at presse hård på det, da knoglen samledes, og begyndte at heale sigselv. Hun stønnede lavt, og trak sig sammen, imens hendes negle begyndte at presse imod Crickers lår. hun tænkte ikke rigtigt over det, men smerten var for stor til at ignorere.
Efter få minutter hvor hun lå og spændte kroppen, sagde hendes vinge to knæk, og hendes knogle havde samlet sig på begge de brækkede punkter. Hun peb en enkelt gang da det skete, ellers vidste hun ikke megen mere ynk. Hendes vinger baskede begge blidt, inden de behageligt samlede sig bag hendes ryg. hun trak vejret langsomt, og dybt, imens hun bed sig blidt i læben.

Cricker kunne mærke at hun var ved at presse rimelig hårdt. For at tage smerten så fik han sit lår til at forvandle sig til barkhud, hvilket hun sikkert nok kunne mærke, men ikke se. Han kiggede på hende, da det ikke gjorde ondt mere. Han kunne godt høre at det sagde knæk, så han vidste godt hvad det var som var ved at ske. Han kiggede på hende bagefter. "Var det ikke meget bedre?" Spurgte han med et smil og ryystede smilende på hovedet før han rejste sig op. "Såeh, hvad har du lyst til at lave? Vil du stadig ligge og slappe af?" Spurgte han og kiggede ned på hende med et smil. Det var vel også ved at blive kedeligt bare at sidde der i sengen hele tiden, Cricker følte at han skulle lave noget andet, også selvom at det ikke rigtig var til at komme ud, men det kunne jo godt være at hun ville blive liggende og slappe lidt mere af inden at hun rejste sig.

Sylvya trak vejret dybt en sidst gang, og sukkede så blidt. Hun kiggede så langsomt op på Cricker, og smilede så blidt. Hun trak sig lidt tættere imod Cricker, så hendes lår var tættere ved hans. han var stadigt højere end hende, så hendes hovede nåede kun til hans hals, og hun blev ved med at kigge op på Cricker, med de smilende øjne, og ansigt. Hun lagde blidt sine finger på hans brystkasse, imens hendes smil blev en smule bredere.
"Tak.. Fordi at du hjalp mig.. Og nej, nej.. De kommer skam ikke.. De gider ikke at forlade helvedet.. Andet end hvis at de skulle.. Og de har ingen grund til at ville efter mig.." Sagde hun, og lod tog fingre, 'gå' op af hans brystkasse, imens hendes øjne forblev på hans. Cirkler begyndte langsomt at forme sig i hendes øjne, og de før lysegrønne øjne, fik en røder, og rødere glød, imens hun kiggede ham i øjnene. Han ville nok kunne mærke en mærkeligt følelse, og hvis ikke han brækkede deres øjnkontakt, ville hun hypnotisere ham. Han fortsatte sit søde, og lettere forførende smil, imens hendes finger, nåede op til Crickers hals, og hun strøg blidt to fingre hen af hans hals, og op til hans hår, som de strøg sig ind imellem, og så ned der fra igen.

Cricker smilede baer. Han kiggede hende ind i øjnene efter at have sat sig ned bagefter og sagde ikke rigtig noget. Han kiggede bare på hende. Han kunne godt mærke at der skete et eller andet, men han rystede bare på hovedet da han troede at han var svimmel. Han kiggede på hende igen. "Såeh, vil du bare slappe lidt af?" Spurgte han lidt efter. Han kunne mærke at hendes finger var ved hans hals. Han kunne godt lide det, men var det nu også klogt? Han havde jo en anden.. Eller ikke direkte havde en, men han kunne da lide en anden. Eller kunne han? Cricker var lidt forvirret lige nu. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Han kiggede stadig bare på Sylvya. Var hun ved at gøre et eller andet ved ham? Han kunne ikke helt koncentrere sig lige nu.

Inden i blev Sylvya frustreret over at han rystede hovedet, for nu skulle hun koncentrere sig fra starten igen. Hun strøg sine fingre ned fra hans hals, og lagde blid sin hånd på hans brystkasse, imens hun bevægede sine læber tæt på Crickers, og kiggede igen i hans øjne. Hun prøvede sit bedste på at holde øjnkontakten, og bed blidt sin underlæbe.
"Jaa.. Slappe af.. Passer mig fint. Kunne dog.. Finde på mange... Sjovere tig.. Jeg syntes kunne være.. Sjovere..." Sagde hun, og smilede bredt. Hun prøvede så at gribe fat i Crickers bluser, og trække ham ned så han lå på ryggen, og så at sætte sig over ham, med knæende på hver side af Cricker, og hendes hoved over hans. Hun lagde sine hænder på hans kinder, for venligt, at holde hans øjne på hendes, imens hun fortsat prøvede at hypnotisere ham hendes læber forblev tæt ved hans, og strejfede dem næsten.
"Måske skulle jeg.. Betale.. Min redningsmand på en mere.. Tilfredstillende.. Måde?" Sagde hun og smilede stort, imens hun fortsat stirede i hans øjne. Nu kæmpede hun ekstra godt, for at få Cricker i en hypnose, da hun ikke ville have ham til at nå og reagere på det, specielt var hun egentligt ikke interesseret i at have noget med ham.. medmindre han tog imod, og tog hende... Men det regnede hun nu ikke med.. Nu ville hun bare have ham hypnotiseret, se om der var nogen interessante verdigenstande i huset, og så smutte.. Så kunne venlige lille Cricker lære lidt bedre, hvem Sylvya var..

Cricker vidste stadig ikke helt hvad pokker der skete. Han lod sig selvfølgelig falde, men han vidste ikke hvad der foregik i hovedet på ham. Måske var det Sylvya der gjorde et eller andet ved ham, eller var han ved at blive syg? Han vidste det ikke.. Cricker kiggede Sylvya i øjnene, da hun snakkede til ham. Han vidste godt hvad han ville sige, men der var nogle andre ord der fløj ud af munden på ham. "Hvad mener du med en mere... Tilfredsstillende måde?" Spurgte han.. Han vidste jo godt hvad hun mente, men han kunne ikke koncentrere sig om noget som helst lige nu. Han ville kigge sig om, men kunne ikke fjerne blikket fra hende. Hvad pokker skete der lige her? Han masserede sin pande med to fingre, dog uden at lukke øjnene, det var som om at han ikke kunne, og han kæmpede virkelig imod indeni, men det så ikke sud til at det havde nogen verdens nytte.

Sylvya smilede stort, og nærmede sig Crickers læber igen. Hun skubbede blidt hånden som han masserede sin pande med, og lagde sin tynde og elegante hånd ind i hans, og skubbede den ned på madrassen, imens hendes smukke røde øjne stadigt kiggede ind i Crickers. Hun kyssede så hans hage udmygt, uden at bryde øjnkontakten, og strøge så en hånd ned af hans brystkasse, ned over hans mave, og til hans bukse kant.
"Det.. Ved du udemærket godt søde.." Svarede hun med et smile, og nærmede så Crickers læber med sine egne, og kyssede ham blidt. Hendes læber havde fået deres varme tilbage, og hende blide silkelæber, fjernede sig ikke fra Crickers, og hun pressede sigselv imod Crickers krop. Hendes fingerspidser gled, næsten drillende ind under hans underbuksers kant, men gik dog ikke længere end der, hvor hun blidt strøg sine varme fingerspidser fra side til side. Hun Bed så blidt Crickers underlæbe, og hev drillende i den med et bredt smil, imens hende øjne forblev på hans.
"Bare.. Lad mig.." Sagde hun så med en stille hvisken, og smilede stort, imens hun nu gjorde det sidste for at hypnotisere ham, og hvis det lykkedes hende, ville hun få kontrol over Cricker. Cricker skulle virkeligt få sine tanker på led, hvis at han skulle brække fri fra dette nu, med mindre han kunne få Sylvya stoppet..

Cricker gjorde ikke modstand overhovedet da hun kyssede ham. Han kyssede faktisk med. Han tog sine arme omkring hende for at holde hendes fast imens at de blev ved. Han havde lukket sine øjne og fortsatte med at kysse hende indtil at hun selv stoppede det, han kiggede bare på hende uden rigtig at sige noget. Han smilede baer til hende. Lige nu tænkte han faktisk ikke så meget over hvad det var der skete for ham, eftersom at han havde noget andet i tankerne lige nu. Han smilede stadig bare til hende efter at hun havde snakket til ham. "Hmm, lade dig? Det er ikke lige det jeg havde forestillet mig" Sagde han. Hun havde gjort et eller andet ved ham, det vidste han, men han ville ikke stoppe lige nu.
Cricker tog sine arme omkring hende og nærmest væltede hende ned på sengen så han nu lå ovenpå hende og han kiggede ned på hende. Han kunne skam også drille hvis det var, det hun kunne lide. Han kyssede hende på halsen og begyndte at føre sin hånd fra hendes mave og længere ned, men kun lige så han ikke rørte hende imellem benene. Han blev ved i et stykke tid og legede med hende for at se om det pirrede hende. Hvorefter han stoppede og kiggede på hende igen.

Sylvya sukkede lidt inden i, dog uden at Cricker ville kunne høre det, da han lukkede øjnene. Hendes konsentration var blevet brudt igen, og hun ville ikke kunne prøve igen før om nogen tid. Det havde hun dog ikke energi til. Hun havde regnet med at blive skubbet væk, og at han havde opdaget hvad hun havde prøvet på. Men da han så blot fortsatte kysset, så hun en anelse overrasket ud. Hun rejste så et øjnbryn til det han sagde, og smilede bredt. Hun skulle til at sige noget da hun blev væltet rundt. hun kæmpede ikke igen, fniste blot overrasket en enkelt gang, og kiggede op på Cricker med megen støre interesse end før. Det gippede en smule igennem hende, da han nu var den der pirrede hende. Hun bed sig blidt i læben, og smilede stort. Hun havde egentligt håbet på dette, selvom hun langt fra havde regnet med det.. Hun havde regnet med at Cricker var lidt for meget en goodguy til at kunne finde på at gengælde det sensuele. Hun smilede så lumskt, og lagde blidt sin ene hånd på Crickers kind, og tog hendes læber tæt på hans igen, dog uden at kysse dem. Hun pirede ham blot, for så at ligge en finger imellem, og vrikke den fra side til side, som at sige 'nej nej'. Hun hviskede så:
"Så må du kæmpe lidt for det smulkke..." hun smilte stort, og brugte så det ene ben til at få dem drejet, så de faldt ned fra sengen, imens hun grinte højt. Da de så landede, lagde hun en hånd på hans skulder, og pressede hårdt ned, som om hun prøvede at holde ham nede, og kyssede ham så intenst. Hun bed ham lidt hårdt i underlæben imens hun smilede bredt. Hun ville have at han skulle bekæmpe hende, og håbede at han kunne gætte det. Hun havde ikke mange kræfter til sådan et formål, så hun ville ikke være svær at få skubbet rundt.

Cricker smilede stadig til hende, og blev rimelig overrasket da hun væltede dem ned fra sengen. Han grinede sammen med hende og kiggede derefter på hende. "Skal jeg kæmpe? Jeg laver ikke andet i min hverdag" Sagde han med et smil og fik fjernet hendes hænder hurtigt, hvorefter han tog om hende og løftede hende op imens at han pressede hende imod væggen og kyssede hende. Den her gang kunne han dog ikke holde fingrene for sig selv og begyndte at tage på hendes bryster, dog uden at han egentlig tænkte over det. Han kyssede hende stadig, men stoppede efter lidt tid, dog fortsatte han med det andet han havde gang i. Hvad havde hun dog gjort ved ham? Normalt ville han kunne modstå dette, men ikke denne gang, måske var der gået for lang tid, eller også kunne selv han ikke sige nej for evigt. Det tog han sig ikke af, han fortsatte med sin hånd imens at han bare kiggede på hende med et sjofelt smil. "Nå, så er der ikke meget du kan gøre var?" Sagde han og grinede en smule imens at han så endelig fik fjernet hånden.

Sylvya smilte stort til hans kommentar, og lod spidsen af sin tunge glide over Crickers underlæbe, imens hendes lumske smil forblev.
"Livet. er en kamp.. Du må kæmpe for at få hvad du vil h..." Sylvya blev afbrudt og hvæsede da hendes hånd blev fjernet, dog var dette hvæs ikke fjendtligt, men i stedet blot legsomeligt, og med et stort smil. Hun stønnede en enkelt gang da hun blev presset imod vægen, og slyngede med det samme sine ben omkring Cricker, for at holde ham tæt. Hun stønnede så en enkelt gang igen da han begyndte at tage på hende, og hun lod sine hænder glide ned af hans sider, og ned over hans mave, og lod finger spidserne glide ind under hans underbukser, dog ikke længer til andet end at kunne prikke til den med sidsen af hendes negle. Hun smilede så stort af det han sagde og fniste kort. Hun kiggede nu igen i hans øjne, og ville ikke have at han stoppede. hun vidste ikke om det ville virke, men det virkede før som om at øjnkontakt tændte ham, og fik ham interesseret, så det prøvede hun igen. Da han så fjernede sine hænder, hvæsede hun lavt. Hun lagde hurtigt sine arme omkring Cricker.
"Nej nej, nu færdiggøre du hvad du har startet snuske..." Sagde hun med et stort smil, og bed så Crickers skulder hårdt. Hvis ikke han havde barkhud på, ville det lave små bidehuller. Hun holdt sig fast imod Cricker, med sine ben og arme omkring ham. hendes vinger slog langsomt ud fra hendes ryg, og baskede en enkelt gang.