Nu er jeg igen et nyt sted.. ::Lucas R.K. Connelly::

Sneen dalede stadig udenfor i det dunkle mørkt. Men så igen. Så dunklet var det nu heller ikke i dette kvarter eller blot i dette område. Lyset fra det mest fornemme hotal der lå i Di Morga. Qautre. Det varikke særlig mange som kunne bo der mere end to uger før at man ville have penge problemer. MDog var der jo stadig nogle der havde råd til den slags. Det havde denne unge vampyr af hunkønnet desværre ikke. Hun havde det dog heller ikke det helt for godt med at komme disse finere steder. Hun havde fundet sig selv i et lille skur et sted i udkanten af Logemnt hvor at hun følte sig rigtigt hjemme.
Charlie trådte helt rolig op af trapperne til indgangen. Folk der gik forbi hende kunne godt finde på at stirre på hende. Hun ahvde selv ment at hun nu engang klædte sig fint nok til dette sted. Lige udover det overslidte converse der før havde været i en mørkeblå men nu så mere ud til at være gråblå med lyse slidpletter rundt omrking. De så ud til at ville falde af hendes fødder lige så snart det skulle være. Men de sad nu helt fint og fast omkring dem. Hun ldo sine klare lysegrå øjne søge rundt i en vandrende bevægelser da hun var trådt lidt ind i den store hal som var delt lidt op i områder. Der var informationen, hyggehjørnet og så videre. Hun blev ret så fascinderet af dette men hun drømte stadig ikke om at bo her. Hun rystede så lidt på hoevdet så de snefnug der havde nået at lande i hendes lange platinblondehår. Hendes skrå pandehår lagde sig så lidt mere end over hende ene øje. Det højre. Dog ahvde hun fundet et lille smul frem der nu sad forplantet på hendes bløde læber. Hun løftede sin ene hånd op mod hendes hals og rettede en smule på det der mest af alt lignede et hundehalsbånd i noget slidt sort læder. Det var det nok også men mere beregnet til et menneske. En slave måske. Men der var ingen hundetegn der sad fast i halsbåndet så dette kunne betyde at hun ingen herre havde. For det meste. Hun trak hendes lange pinke tanktop lidt længere ned omrking de sort hulede leggens. Hun var ikke iført meget tøj men hun frøs ikke. Hendes gen gjorde dette muligt. Heldigt for hende..

Lucas var kommet tidligt hjem, han havde forventet at mødet ville tage hele aftenen, men alting var som det skulle være, hans elever havde fuldkommen styr på tingene, og forhåbentligt ville hans plan, som havde ligget på tegnebrættet i længere tid, gå i gang. Dagen, var nær. Han smillede bredt, og slikkede sig sultent om læberne. De sorte sko trådte ind på Quatre, pudset så blankt at man kunne spejle sig i dem. Hele Lucas udseende var pudset, sort jakkesæt, kun brudt af den hvide skjorte inderst. Samt den kridhvide hud, og så det blonde hår, der var så nazi agtigt, at selv Hitler havde synes det var for meget. Øjnene var krystal blå, og skinnede med en iver, som om verden var perfekt, og aldrig kunne blive bedre, hvilket han jo også mente ligenu, han var på vej imod kejser titlen, på vej mod det sted, hvor han retteligt ville kunne bære farven lilla, caesars farve.

Det eneste der måske afslørede følelser hos Lucas, var den lille runde ring i guld, der var om hans venstre ringefinger, ingen udskæringer, ingen tegn, ingen sten, blot en rund cirkel af massivt guld, som var lidt støvet, som om det var længe siden han havde tænkt på den, men han bar den stadig, et minde om fortiden, der ikke kunne smides væk, uanset hvor meget han ønskede det. Så hang minderne tungt over ham. Lucas passerede en meget... han standsede. Hvad i alverden var det. Hans isblå øjne gled over pigebarnet, et gadebarn, tydeligt, han smillede sit brede vampyr smil, og de spidse tænder kunne tydeligt ses. "Undskyld unge dame, er de gået forkert?" spurgte han med en selvsikker tone.

Charlie havde hørt disse skridt komme gående hen mod hende. Men hun havde ikke ligefrem tænkt sig at vende sig om da hun mest af alt blot tænkte på at det sagtens bare kunne være en person der ville gå videre. Men så snaret at lyden af en stemme der spurgte hende om noget. Eller det formodede hun i hvert fald. Hun lod sig først vende sig halvt omd mod denne mand der tydelig talte til hende. Hun trippede lidt på stedet for så at stå med hele fronten mod ham. Hendes smil voksede lidt og var som altid fyldt med sødme og varme..og mustik. "Ups ja det tror jeg.. Men nu er jeg ikke kommet her for at bo men blot for at være et sted endtil sneen ikke vil dale mere.." forklarede hun med en høj grad af sikkerhed i hendesengleblide stemme og stadig med et smil.
Hun følte sig ikke truet over denne kommentar. Hun forstod godt hans forvirring men der skulle lige mere til at få ehndes til at skride fra denne bygning hvis det ikke var af egen fri vilje. Men det så ikke yderligere ud som om at denne mand ville få hende jaget ud her fra. Hendes hoved blev lagt lidt på skrå så hendes pandehår ikke faldt ned over hendes højre øje mere. Hun fugtede sine læber emd tunge spidsen før at hun lod hendes let spidse tænder der ikke ligende nogle som en vampyr havde da hun kunne skjule dem. Lige nu lignede de mest af alt et fint tandsæt som tilhørte et katteligneden væsen. Dog afslørede hendes kølige aura hende. Hendes hud var ikke lige så bleg som denne mands men så igen var den ikke nær så brun som et normalt menneskes..

Lucas rynkede brynene. "Nå" var hans eneste kommentar. "De ved vel at de ikke hører til her?" smilte han. "Medmindre deres herre er her et sted? skal jeg spørge efter ham?" hans smilte blev bredt, det kunne jo være man kunne høste en tjeneste hos hende mester, hvis selvsamme havde inflydelse af den ene eller den anden art. Han strakte sig og betragtede hende. Måske var det i det hele taget bedst, hvis man blot lod skabningen være, men der var noget over hende, noget der fik ham til at blive. En vis ting omkring denne unge vampyrer. Det var altid sådan med vampyrer, Lucas følte altid en stærk følelse af uretfærdighed når han så på vampyrerne, undertrykkede, eller, faktisk var de på ligefod med alle andre, men det i sig selv, var jo ikke ligefrem godt nok. Intet var godt nok, før hele verden var underlagt vampyrerne, og med vampyrerne, skulle det forstås. En enkelt vampyr, en speciel vampyr, en vampyr med isblå øjne og nazi blond hår, der i dette øjeblik stod og betragtede det, der lige så godt kunne have været en gadetøs. Hvilket det højstsandsynligt også var.