One night we understand all the questions… Or.. Not? [Heather=Privat]

//Jeg omtaler Alex som en han, da det ikke ligefrem er gået op for ham endnu at han/hun faktisk er en pige =)//

Alex var en normal dreng, men alligevel ikke. For var han nu det, gemte han noget for alle andre.. Og måske sig selv?. Der var mange spørgsmål der skulle besvares i hans liv, men kun en mand kunne besvare dem.. Far..
Alex gik rundt i skoven, hans originale lilla hår hang smukt ned af hans ansigt, som dannede hans ansigt til en helhed. Han lignede en dreng ja, men vis man nærstuderede ham kunne man godt se at hans former var lidt for store.. Og hans ansigt var lidt for feminint, samt at hans gang og stil havde ændret sig lidt igennem årene. Hvad var han??
Alex ville træne sine evner. Han syntes ikke at han var stærk nok inde for sine evner, men han ville være stærkere end han var, både i sine evner og styrke. Men lige nu var han i gang med at træne sin fysiske styrke og det kunne man jo på mange måder, men denne måde han gjorde det på var at det også øgede hans fart lidt. Der var ikke ret meget der blev styrket, det var mest hans muskler og hans indre ro der blev styrket. Han kiggede på et tykt træ *hvad mon jeg kan udrette mod det træ der* tænkte han og knyttede den ene hånd og løb lige mod træet, lige inden han ramte træet forvandlede han sig til sneleopard. Man kunne høre en revne der gik hele vejen gennem træet nu. Han fjernede sig stille fra træet, inden at han lige så stille forvandlede sig om igen og kiggede på træet *hm.. Så stærk er jeg altså? Men det er jo kun et træ??* Tænkte han og kiggede sig stille rundt han havde på fornemmelsen at han ikke var alene, men at der var en der holdte øje med det han lavede i skoven "Er her nogen?.." Spurgte han og kiggede rundt uden at kunne se nogen, for der var da nogen? "for hvis der er det må du godt komme frem og det skal være nu!" Sagde han og ventede på svar fra den/dem der holdte øje med ham. Vis der altså var nogle..?
To kutteklædte personer kom frem fra skoves mørke de havde stået og holdt øje med ham i stilhed, den ene gik til angreb på ham, men det tog ham ikke ret lang tid før han havde fået den person ned at ligge på græsset. Han nåede lige at spørge forpustet; ”Hvem og hvad er i..?” Og så gik den anden til angreb på ham og der gik så lidt længere tid før han fik den person til at falde, lige ved siden af den anden. Han vidste udmærket godt, at det ikke nyttede noget at holde dem fast. For på et eller andet tidspunkt, så ville disse to små væsner kalder på deres herre.. Far.. Han prustede, som en hest? Hans far havde gjort noget ved ham, men Alex ville ikke vide noget af det. For han havde noget i hovedet, noget langt inde i hjernen aller bagerst. Vis han fandt ud af hvad hans far havde gjort med ham, så ville hans liv ikke blive det samme igen. For Alex var anderledes end alle andre drenge, det forvirrede ham totalt. Han var ved at få former??
”Din.. Din far vil have dig tilbage.. Alexandra..!” Alex blev chokeret, imens at hun bankede denne kutteklædte mands hoved ned i jorden, mest af vrede. ”Kald mig ikke det! ALDRIG!!” Råbte han ind i hans øre, imens at Alex’s stemme knækkede over til noget piveri.
Alex sukkede og viste at det han gjorde var forkert, disse to mænd havde intet gjort ham Og det ville de aldrig gøre, ikke på vilkår! Så Alex sukkede, imens at han slap disse to kutteklædte mænd, satte sig op af et træ og sukkede stort...

// O_O .. Tror altså ikke jeg kan skrive såååh langt.. //

"Slow me down. Don't let love pass me bye, just show me how, 'cause im ready to fall. Slow me down. Dont let me live a lie. Before my life flies bye .. I need you too slow me down"
Heahters stemme tonede bort mellem træerne mens hun lukkede det sidste luft ud, med et suk. En let brise førte skovens mange dufte med sig, og hun indåndende dem med et bredt smil, mens vinden kort legede med hendes hår, inden den slap sit tag, og dansede videre.
"The noise of the world is getting me caught up. Chasing the clock, and i wish i could stop it. Just need to breathe, somebody please, slow me down.."
Hun drejede pludseligt hovedet, i retning af en lyd, der lød som et træ der sprækkede. Hendes blik blev stift, og hendes krop spændtes, inden hun med fast skridt gik mod lyden.
Da hun kom nærmere, kunne hun høre en stemme. Gad vide om det var hende den snakkede til? .. Hun stoppede op ved at træ, og tittede frem, for at se en dreng, der smed rundt med to kutteklædte mænd?
Hun lagde begge hænder mod træets stamme, mens hun i betragtede dem..