Starten på et nyt liv?! //Hayden//

Tom så tilfreds ud af vinduet, ud på markerne, og skovene, og de små landsbyer der susede forbi. Toget bumlede afsted, og efter 4 timers lang rejse var han endelig i frankrig. Toget stoppede, i Terre. En by for magiske væsner. eller faktisk var det en by for mennesker men der levede skam også magiske væsner og skabninger der. Han rejste sig, og tog sine to kufferter ned fra baggagedimsen der var over ham. Han hankede op i de tunge kuffertere og steg ud af toget. Det myldrede med mennesker. Han blev skubbet frem og tilbage og før han vidste af det, var han ved en bænk. En eller anden sad også på den. Han smilede til personen som havde hættetrøje på, mens han satte sig ned. Han pustede ud, mens han tog skoene af, og tog fødderne op på bænken. Han så sig lidt omkring. på de mærkelige typer der gik forbi. En dame med tre.. patter gik forbi, grinene arm i arm, med en mand der havde to par øjne. Altså fire i alt. Underligt sted egentlig.

Lyden af et tog, som nærmede sig, blev højere fra hvert minut der gik; ingen længe ankom et tog, imens at en sort skikkelse stod med ryggen, lænet op af en mur et stykke væk fra togskinnerne, der var koldt, men det tog ikke så meget på væsnet, hvis sorte kappe blafrede lidt med vinden, det eneste farverige der kunne ses var en sølv halskæde med et vedhæng, som også var lavet i sølv. Drengen var ikke et normalt menneske, han var længere frem i fødekæden, ikke blot det svageste. Han fortrak sine mundvige i et skævt smil så hans hugtænder kom en smule til syne, som han hurtigt gemte væk. Da ingen skulle finde ud af hvad for et væsen han var med det samme. - Han havde en mørke blå trøje inden under kappen, sorte tætsiddende bukser, imens at der hang en kæde på hans ene ben på siden, som raslede for hver gang at han tog et nyt skridt efter det andet, han havde sorte slidte, men flade sko på, som lignede ganske almindelige sko. Hans sorte hår sad altid som det gjorde, glat med pandehåret ned foran øjnene, så man kunne se hans lange spidser, på hvordan hans hår var blevet klippet. Han bar noget sort make-up om øjnene og var ligeglad med hvordan folk så på ham. - Det som han gik efter var føde, så han selv kunne overleve. Udover tøjet, havde han nogle nogle piercinger, snake bite og hans ene hånd som var blevet pierced. Inden da kunne det skimtes at han havde et ar.. et sort ar som var på hans ene kind, ikke et kønt syn og han fortalte aldrig til folk hvad der var sket, det var en hemmelighed han holdte for sig selv. - Han lod sine øjne glide hen på toget der var ankommet og fik øje på en mand.. eller dreng? som bevægede sig ud fra toget og videre igennem menneske mængden, trængen til blod steg inde i ham. Men han forholdt sig roligt.
Med langsomme skridt begyndte han at gå hen til bænken, hvor han så drengen slog sig ned; han havde holdt en smule øje med ham, som om at vampyren allerede havde fundet sit bytte; hans hud var bleg og kold som marmor, hans hjerte bankede ikke længere, han var et råddent lig som vandrede rundt på jorden. "Hvor kommer du..fra?" spurgte han med en lidt kold stemme, imens at han lagde sin ene hånd på hans skulder, da han nåede hen til ham, til bænken.
Hayden betragtede dette væsen, som om at han allerede kendte ham, det gjorde han altid ved dem som han mødte på sin vej; som lagde sig op til hans plan, den måde han levede på samt den personlighed han havde.

Tom så på manden på bænken, og fik et af de største chok i sit liv. Som faktisk var ret langt. Han vendte langsomt hoved, og så på den næsten helt hvide, og kolde hånd. Han så op på ejermanden, og fik endnu et chok. sort hår, indramede et hvidt, perfekt ansigt. Han smilte, et lidt anstrengt smil, og så ned i jorden. "Øhh. Rusland" mumlede han, og kiggede op på manden, under håret. Han kunne mærke at han rødmede. Eller han kunne faktisk ikke rødme, men, han kunne.. øh. Hvidme? Han var jo et spøgelse. Og spøgelser har ikke blod. Eller jo, i deres faste form har de, men det er hvidt og næsten gennemsigtigt. Så resultatet, af Toms hvidme, var at han blev meget bleg. Han rejste sig beslutsomt op, og tog hånden frem. "Tom" sagde han, og blev endnu blegere. Hvorfor følte han sig så tiltrukket, af denne skabning? Menneske? Neeej.

//Sorry det lidt korte svar, og tiden x.x Så Lost :S

Hayden kiggede sig omkring for at se hvem der var i nærheden af dem; han havde godt set at Tom havde rejst sig op fra bænken og rakte hånden til ham, et lille hvæs undslap fra hans læber, imens at han lagde sit hoved en smule på skrå, inden at han lod sit blik hvile på drengen der lige havde sagt sit navn.. han smagte på navnet.. Tom. Langsomt tog han fat i hans hånd og ruskede den lidt før at han tog sin hånd til sig; "Hayden" sagde han uden videre at sige mere, trådte han tættere på ham.
"Rusland..hm" mumlede han og sukkede lydløst. "Ret.. dumt at komme alene" sagde han mere eller mindre tænkende, imens at han betragtede ham. Det var meget dumt at komme alene, i når det var så sent hen på aftenen, men Hayden havde ikke noget imod det at han havde fået øje på Tom.. måske kunne han få noget sjov inden at han tog hjem til sin grotte hvor han hørte hjemme. "Men..du er jo ikke løbet din vej endnu.." hvislede han og fortrak sine mundvige i et større smil, der knap var så lumsk at kigge på..
Han fjernede noget af Toms hår, der skjulte for hans hals og betragtede hans hud, utroligt nok kunne han ikke beherske sig; han lod sin ene hånd glide om bag hans ryg og videre ned til hans røv og tog lidt hårdt fast på hans balde. "Sikker..på at du er kommet det rigtige sted hen?" spurgte han imens at han så på ham, sådan at hans øjne nærmest gennemborede sig ind i hans.

Tom så på manden, som hed Hayden. Han smilede, men blev omgående, stiv i ansigtet da hayden trådte helt hen til ham. De stod nu med kun få milimeters mellemrum, mellem sig. Tom sank, og så sig lidt omkring. Ingen så dem. Han så forskrækket op, da Hayden, fjernede hans hår. Fuldstændig ligesom i filmene. Han trådte et skridt tilbage, da Haydens hånd, kørte ned af hans ryg, og tog ham på røven. Det var Toms grænse. Godt nok syntes han at Hayden var sød, men de havde jo kun lige mødt hinanden. "Øhh. Undskyld mig" mumlede han, og rankede op i sine kufferter. "Men jeg skal hjem nu". Han ville tilbage til sit hus, i skoven. Spille lidt klaver og stå på skateboard. Det kunne godt være han havde været væk, i hvad. Tyve år? Men stadig. Han skulle hjem til Hr.sovs og ligge og nusse ham bag øret hele natten. Han så på Hayden, og vidste ikke helt hvad han skulle sige.

Et lille grin undslap fra hans læber; troede han på at han kunne komme af med Hayden så let som ingenting?.. Well.. det var nok fordi det var deres første møde, at Tom ikke helt vidste hvad det var for et væsen han havde mødt på sin vej; det skulle han skam vide, inden at han ville tage hjem, som rigtigt var hans plan, for at han kunne slippe væk fra at blive udnyttet? Hayden tog fat i hans ene håndled og trak ham tæt ind til sig, så der ikke var noget mellem rum, deres til dækkede lem snittede lidt op af hinanden, "..sagde jo at.. at var farligt at komme alene.. især på denne her tid om aftenen.. og Tom.. jeg lader ikke bare folk passere væk fra mig, når der har været en lille.. samtale i gang", sagde han som en forklaring, når folk mødte Hayden.
"Og..jeg er ret så sikker på at du vil kunne lide selskabet i sidste ende..", sagde han bare hviskende mod hans ene øre, inden at han bed ham blidt i øreflippen på en lokkende måde. Han var ligeglad om der var folk til stede, det kunne tydeligt ses på ham at han gjorde hvad der passede ham. Hvis man skulle overvinde ham, så skulle man være stærk, have stor selvtillid og svare ham imod - derefter gå sin vej med rygrad. Uden at han spurgte om Tom ville følge med, begyndte han at trække ham et sted hen, væk fra menneske mængden. - Han ville ind i et rum, så de kunne være alene, hvor Hayden havde mere mulighed for at gøre mere ved Tom.
Han havde fået øje på en dør i væggen på banegården, et stykke væk, hvor man så et lille rum, når man åbnede døren.

Tom stod som forstenet. han kiggede op på Hayden, og fik en ide. Han kunne jo lave en 'besvimelse'. Han lavede en grimasse, og faldt om i armene på Hayden. Han svævede en halv meter, over Hayden og sin egen krop. Vis han var heldig og Hayden ikke var Clairvoyant, så ville hans plan virke. Han ville ikke udnyttes. Hayden var sikkert en eller anden demon, eller vampyr der ville have mad. Men nææh nej. Tom var ikke så let at få bugt med. Ligesom den gang hvor 4 mænd havde overfaldet ham, og han så bare havde gjort sig ufast. Altå så de ikke kunne røre ham. De gik lige igennem ham, da de rørte ham, og han stod bare og grinte ondt. Han vidste ikke hvorfor men, nogen gange, var der noget der overtog, ham. En ond kraft, som styrede ham fuldstændig, og den fik ham faktisk til at gøre ting, han ikke plejede at gøre. Han havde faktisk slået de fire mænd ihjel. Han kiggede tilbage på sig selv. Hvor så hans røv lille ud, egentlig.

Hayden hævede det ene bryn da han pludselig følte at han fik noget bagage at bære på.. hvilket resulterede i at han selv faldt ned på jorden med ham i armene, så han landede på ryggen. Han havde ikke regnet med at det ville ske, et lille hvæs undslap fra hans strube, imens at han kiggede op mod himlen inden at han rettede sit blik på Tom.
"vågn..op" mumlede han imens at han prøvede på at sætte sig op, men han valgte at blive liggende og kiggede bare på Tom, ventede på at han ville røre på sig og vågne.. dog undrede han sig meget over hvad det var som Tom havde gang i.. at han bare lige pludselig faldt ind i hans arme. Det gjorde ham på en eller anden måde irriteret også.. da han havde regnet med at Tom egentlig godt ville gå med ham..

Tom svævede over til en dame, der gik forbi, og kiggede underligt på dem. Tom stak sit hoved ind i kvindens taske, og fandt en læbestift som han ligeså stille listede op af tasken. Han gik over til Ham selv og Hayden, og stod nu foran væggen. Han tog læbestiften, som for alle andre svævede frit i luften, og begyndte at skrive. "Be nice. - Tom" hvorefter han gav slip på læbestiften, gik hen til sin krop, og lagde sig ned, i den.
Det tog lidt tid før han igen åbnede øjnene. Det var lidt slørede og, han kunne ane Haydens ansigt. Haydens flotte ansigt. Selv med aret. Han blikkede nogen gange med øjnene og vendte hoved, og så læbestiften der lå på gulvet, og det han selv havde skrevet for nogle minutter siden.

Hayden var blevet forvirret og det kunne direkte ses på ham, idet at han kiggede hen på en væg hvor han så at der stod; 'Be nice - Tom'. Hvorefter at han så på Tom igen og lagde sit hoved en smule på skrå.. hvad fanden havde han gang i?.. det lå til hans egen natur at være som han var, at gøre det som der passede ham!
Det havde aldrig faldt ham ind at være sød, flink og høflig mod andre. - "Tom..jeg har ikke den side i mig" sagde han med en lidt kold stemme, imens at han kiggede på ham. I al fald så skulle han have hjælp til det hvis han skulle gå hen og blive godheden selv og alligevel ville han have noget ondskab og en stor lyst inde i sig, når han var en succubus vampyr.
"Så..gå din vej" mumlede han imens at han vendte sig om så han lå på maven, det lykkedes ikke rigtig for ham, kun lidt da Tom stadig lå oven på ham. Langsomt begyndte han at få sine kvindelige former, da tingene ikke kørte efter hans hoved, en vrede steg inde i ham, men alligevel lå han helt roligt, imens at han mærkede brysterne dukke frem og det at han fik andre kvindelige træk, men at han stadig havde sit lem.. selvfølgelig, han prøvede at gemme sig mod jorden, så Tom ikke skulle se det og ventede blot på at Tom ville gå sin vej, hvis Tom havde besluttet sig for at han ikke ville noget, hvis Hayden ikke var sød.. det ord tiltalte ham ikke, at være sød ved folk havde Hayden aldrig været, efter at han var blevet forvandlet til et uhyre..

Tom vendte hoved mod Hayden, og fik faktisk lidt af et chok. Hayden var forandret. Hans ansigt var forandret, men han kunne ikke se om der var mere der var forandret. Han lignede en dame, og det ændrede sig mere og mere. Tom åbnede sin kuffert, og fandt et tørklæde frem, hvorefter at han rækkede det til Hayden, og hviskede: "Bind det rundt om dit hoved. Som en terrorist". Han fandt nu en jakke der var alt for stor, både til Tom og til Hayden. Hvad der en var sket med hayden, kunne han måske gemme sig i dette. Han kiggede sig omkring. En flok piger var stoppet op, og stod fnisende og kiggede på Tom og Hayden. Det så nok også lidt sjovt, og ulækkert ud. Men Tom havde andet at tænke på. En gnist var kommet i hans øjne, og pigerne holdt op med at fnise, og begyndte, bange at gå. Han tog fat i sine kufferter og gjorde både ham, og kufferterne ufaste. Derefter fløj han ind i væggen, satte kufferterne ned, og fløj igen ud til Hayden.

Hayden skubbede tørklædet ud af hans hænder, så det landede på jorden uden at han tog imod det imens at han undgik øjenkontakt med Tom, han sagde ikke noget da han stille rejste sig op, men han lagde sine arme i en hurtig bevægelse om sig selv for at skjule det værste fra under hans forvandling, som af og til skete, når han ikke måtte være den person som inderst inde var, hvilket ikke kunne laves om på, stille begyndte han at gå hen til døren til det lille rum han havde fundet, og tog fat i håndtaget hvor han åbnede døren og gik. Hayden ville ikke have noget hjælp eller klædes ud, han ville bare væk fra menneske mængden så hurtigst muligt og vente på at han blev sig selv igen. Uden at han tænkte på at lukke døren, satte han sig bare hen i et af hjørnerne og trak sine ben ind til sig med armene svinget omkring dem.

Tom så på halstørklædet der lå på jorden. Han var igen i fast form, og han samlede det op, og tog det om halsen. Derefter rakte han ned efter jakken, og foldede den over armen. Han gik over til den, stadig åbne dør, og så ind. Hayden sad i et mørkt hjørne. Tom gik ind, lukkede døren efter sig, og låste døren. Han så lidt på Hayden, og besluttede så at han sikkert gerne ville være lidt alene. Derfor gik han over til det modsatte hjørne, og satte sig ned på sin jakke. Han børstede noget, snavs af muren bag sig, og lænede sig tilbage. Han var faktisk ret træt. Han lukkede øjnene, og slumrede ind i sin egen verden.

Han stod på en banegård, omringet af skrigene piger, der hylede hans navn. Han stod med en violin, og spillede den sygeste violinrock, han nogensinde havde hørt. Pigerne blev holdt tilbage af en masse Haydener der stod med armene ud til siden. sollys faldt ned gennem banegårdens mosaikloft, og Hayden, smeltede langsomt, og blev til sidst, til aske. Pigerne løb ind og overfaldt ham. Alt blev sort.

Hayden så hen mod døren og hørte at den blev låst.. efter lyden af skridt, som nok var Tom der kom ind, det undrede ham at han låste.. imens at han selv mente at han var blevet offer.. et offer for en anden som.. ikke var på den samme måde som ham selv. Han fattede heller ikke at Tom ikke var gået sin vej endnu. Det irriterede ham.
Hayden fulgte Tom's bevægelser, da han gik hen i det modsatte hjørne.. faldt han i søvn?! - Han rystede svagt på hovedet, inden at han lagde sit hoved ned på sine knæ og bare kiggede hen på ham, men efter få minutter stillede han sig op på fire ben og kravlede stille hen til ham, da hans kvindelige former... var forsvundet, så han var blevet til sit rigtige jeg igen. Han satte sig ned på gulvet igen, et stykke væk, så der var noget mellem rum imellem dem, men ikke meget, Hayden lod sit blik hvile på jorden, han kunne jo ikke sove.. når han var en vampyr og død i forvejen,
han var vågen hele tiden.

Tom åbnede sløvt øjnene, og kiggede op. han var ikke i stand til at fokusere i mørket. Men han vidste at der var en lige foran ham. Han havde glemt alt om Hayden i et kort øjeblik, og han var faktisk ret, bange. Han løftede sine knæ op til hagen, og slog armene om dem, mens han skælvede af kulde. Ja underligt at et spøgelse kunne fryse. Men Tom var ikke et almindeligt spøgelse. Han trak vejret stødvis, og vidste at noget ville komme frem lige om lidt. Hans øjne var ikke gode til mørke. Det tog lang tid før de vænte sig til det.

//sorry det korte svar :3 krea=død :o//

Hayden sagde ikke noget, kun små lydløse suk undslap fra hans læber inden at han nærmede sig Tom; hvor han satte sig ned ved siden af ham, og lagde sin ene hånd på hans mave, inden at han lænede sig han mod ham, og Hayden forholdt sig atter tavs. Tom skulle ikke regne med at han ville blive sødere og mere flink.. det lå ikke i hans natur.
Derfor var bare stille og prøvede at gøre noget for at se Toms reaktion; han lod sine læber berøre hans hud, ved halsen som han kyssede blidt, "..Det er mig" mumlede han, imens at han lige så stille lod sin hånd der lå på hans mave nusse rundt uden på hans trøje i cirkulerende bevægelser.. Det var ret dum af Tom og låse døren ind til rummet.. men alligevel spillede der et smil på hans læber, måske kunne Hayden også dreje hans tanker.. så Tom kunne.. blive mere ond og være mere fremme i skoene som ham selv?
Tage ham til sig som sin lille lærling?..

Tom pustede lettet ud, da han hørte Haydens stemme, og mærkede ham ved siden af sig. Han drejde hoved mod Hayden, og af en eller anden grund, ledte han efter Haydens læber. Han fandt dem, og kyssede ham. Lod sin tunge skille deres læber ad og lod den lege i hans mund. Han lagde sin hånd på Haydens ryg og lod den køre let op og ned. Den anden hånd famlede sig op til Haydens hår hvor han greb fat. Det var dejligt. Måske lidt som en drøm. men ikke helt. Hvorfor kyssede han en fremmede? Måske fordi den fremmede var så attraktiv? Eller måske bare fordi han havde lyst? Lyst. En underlig ting. at have lyst til en person var en underlig ting. Toms hænder blev slappe og faldt ned langs hans sider. Han stoppede med kysset og kiggede på Hayden.

Hayden spærrede sine øjne op da han mærkede Tom's læber mod sine hvor inden længe deltog han i et tungekys, noget som han ikke just havde regnet med, men han havde intet imod det, intet.. overhovedet. Normalt ville han blive lidt muggen når nogen begyndte at tage fat i hans hår, men det gjorde ikke så meget da Tom famlede med hans hår, når han bare fik noget nydelse igen!.. Han mærkede også hans hænder på ryggen som senere gled ned langs hans sidder, et lille lusket smil dukkede frem på hans læber imens at han kiggede op på Tom; "Hm.. du skulle ikke stoppe med det.." sagde han roligt og satte sig op på hans skød, med et ben hver hans side. Når nogen startede med at pirre ham på den måde, havde han det svært med at stoppe det; han lod sine læber ramme hans og masserede hans læber i en blid bevægelse mod sine, inden at han kyssede ham ømt og lagde mere passion i det; han lagde sine hænder op på hans brystkasse mens at han holdte kysset, Hayden blev ret glad over at Tom havde låst døren ind til det lille rum, hvor de sad. - Så de ikke kunne stikke af med det samme, eller.. jo det kunne Tom nok, men det kunne han ikke.

//out, vi kan hvis godt sige at emnet er gået død?//