die or Be mine! (privat Keela)

Omgivelser: træer, buske, og hvad der nu ellers er i en skov

Tid: kort efter kl elleve... om natten

Vejr: iskoldt, dog sner det ikke. Men det har det gjort

Sted: skoven

Dato: ivl


Månen lyste klart ned igennem de nøgne grene på træerne og fik sneen til at glitre som diamanter!.
Der var spor af blod, og fodspor så langt øjet rakte.
Vær eneste gang han trak vejret blev livet suget ud af øjende på ham. En dreng på omkring de 18 år, stod foroverbøjet, over denne døende mand, med sine tænder boret ind i halsen på ham. Alt dette kunne ha været undgået hvis blot han ikke skulle ha diskuteret med Toby.
Ja Toby det var navnet på den skabning der nu var ved at gøre det mest grusomme man kunne gøre, eller sådan så menneskerne det.
Hans meget muskuløse krop var blevet dækket af en sort t-shirt, sorte bukser med kæder, og en sort jakke/trøje. ligeså med kæder.
Hætten var trukket over hans hovede og mørklagde hans ansigt. Hans øjne funklede i en uigenkendelig farve, som skræmte manden endnu mere.
Han blev smidt til jorden da det sidste spor af liv forlod hans ansigt. "det er hvad der kommer ud af det" sagde han koldt.
Toby vendte sig om med et hånligt fnys, og gik væk fra liget. sneen knirkede under hans fødder ide han gjorde det, og et 'herligt' ondt smil sad på hans læber

Keela gik stille igennem skoven, hun var på vej hjem efter en lang dag. Hun strakte sig lidt og smilede let. Hun krøllede sig sammen og gned sine arme lidt på sin jakke. Det var en god vinterjakke der gik til lårene. Hun havde nogen grå vanter på og et lidt sølvfarvet halstørklæde. Hun havde en hvid hætte trøje inden under sin varme jakke og et par løse bukser. Det var løse i bunden og lidt strammere øverst på hendes lår. Hun følte det dejligt varmt inden under sin jakke og nød det. Hun lugtede blod et godt stykke væk og et lig der hurtigt blev lavet i jorden. Hun løb mod lugten og så en mand ligge død på jorden, hun blev meget forskrækket over det og kiggede rundt. Hun så en dreng, et væsen for at være mere præcis. Hun lugtede lidt, en dæmon? Nej... Der var ogs et lille skærp af vampyr lugt. Hun tænkte det nok var derfor manden havde bidemærker på halsen. Hun bukkede sig ned og lavede et kors foran sig. Hun flettede sine fingre sammen og tænkte en bøn til Gud inden hun rejste sig og gik videre. Hun skulle den samme vej som han gik, så hun var meget på vagt hvis han ogs ville angribe hende.

Toby smilte ondt da han hørte hende. Og han var væk lige så hurtigt som hun havde set ham.
Dog dukkede han op bag hende med et ondt grin "nååå man er kristen hva?... du ved godt at gud ikke findes ikke?" lød det koldt fra ham.
Et ondt og koldt smil sad solidt plantet på hans læber, og det kunne tydeligt ses på ham at han ikke ville hende noget godt. Dette kunne ses selvom man ikke kunne se hans øjne som af uforståelig grund af og til lyste op i en ubestemmelig farve.
Han grinte koldt, og lagde sin hånd om halsen på hende, på trods af at han var vampyr så var han stadig en smugle varm, da han jo også var dæmon. "hvilke dyr kan du så blive til lille animagus?"
*måske vil min lille prinsesse kunne li hende* tænkte han koldt. * men hva, hun er af ingen større betydning! , så hvis ikke, kan jeg bare dræbe hende*

Det gav et sæt i hende da han forsvandt og stod bag hende. Hendes krop blev en smule lammet og hun vendte sig hurtigt om og gav ham en endnu hurtigere lussing. Hun gjorde det altid af ren refleks, det var ikk med vilje men hun var sådan når nogen stod tæt bag hende. "Jeg er ikk kristen! Jeg ber, ikk andet!" snerrede hun af ham. Hun troede ikk på Gud, men hun bad altid om tilgivelse eller andet nogle gange. Ellers var hun overhovedet ikk kristen, hun bandede og alle mulige andre ting som var imod kristendommen. Hun mærkede hans hånd om sin hals og prøvede med det samme at komme fri, "Giv slip!" snerrede hun vredt og sparkede ham lidt. "Jeg fortæller intet til en som dig! En joke af en vampyr og et sørgeligt eksempel på en dæmon!" snerrede hun. Hun havde ingen grunde til at være venligt sindet når det var ham der angreb hende. Det var ikk direkte et angreb, men han holdt jo fast i hendes hals.

"kristne....beder....altså...kristen"lød det koldt og lettere hidsigt fra ham. Hendes hånd blev stoppet ide hun prøvede at slå ham. "forbandede skabning!" lød det iskoldt fra ham. hvis man bare var en smugle menneskelig ville man blive bange for denne stemme, eller dette væsen.
Han var ikke just begejstret over at hun prøvede at slå ham, og det var nu nok også en dum beslutning fra hendes side, da det ikke ville gå helt ustraffet hen. Han strammede grebet omkring hendes hals, da hun nægtede at sige hvad hun kunne udvikle sig til. "forkert valt" grinte han ondt, han placerede sin frie hånd (venstre) på hendes højre arm, eller rettere sagt hendes albue, et skummels smil kom fra ham og uden at anstrenge sig brækkede han hendes albue i bag ud indtil det kom en 'knæk' lyd fra den, som bekræftelse på at den brækkede "en gang til... hvilket dyr kan du blive til?" lød det koldt fra ham.

Hun kiggede stille på ham, "Jeg tror ikk på Gud!" sagde hun til sit forsvar. Hun vred sig lidt og prøvede stadig at få sin hals fri fra hans greb. Hun bed sig i læben, "Forbandede spade!" råbte hun af ham og kiggede vredt på ham. Hun ville ikk udvise frygt for ham, aldrig overfor ham og især ikk nu. Hun peb lidt og åbnede munden en smule da han strammede grebet om hendes hals. Hun mærkede han tog fat i hendes højre albue og det gav et sæt i hende. Hun vidste hvad han ville gøre og begyndte at få tårer i øjnene pga smerten da han klemte hårdt til. Hun skreg lidt da knækket kom og hendes arm hang livløs da han gav slip. Hun skreg i lidt lang tid og mærkede smerten i armen. Hun havde aldrig brækket noget før, så det var ubeskriveligt smertefuldt. Hun græd og trak vejret uroligt da hun begyndte at slappe lidt af igen. Hun rystede lidt og kiggede stille på ham, hun sagde ikk noget. Hun tænkte at i stedet for at sige noget, så bare lade være, det kunne han da ikk sige var grund nok til at skade hende igen.