A guest? /Vladimir/

S :: pakhus på Terre havn
T :: efter mørkets frembrud
O :: Masser af Alexander soldater der svejser og arbejder med højteknologiske våben
V :: Stjerneklart

Der lød en larm udenlige fre det engang forladte pakhus, for udefra kommene så det ud som en natklub med alt det lys og høje techno music der kom derfra, kom de tæt nok på ville de enten blive sendt væk af en flok soldater eller bare forsvinde helt for aldrig at blive set igen. Alexander sad på sit kontor og nød musikken noget han havde fået smag for igen da han var blevet forvandlet til sin nuværende form, han sad og så på nogen raporter og ønsker fra en fransk genaral om nogen meget avancerede våben, da Alexanders øjne løb ned over den forventede udbetaling fnyste han højt og kastede den tilbage i bunken, den var ikke engang værd at svare på efter hans mening. Alexander tog sit tøj på og gik ud fra kontoret, han havde en stram sort T-shirt og et par hvide urban cammo bukser på, i hans bælte hang hans elskede heckler og kock og i venstre støvle hanvde han sin oversieze kommando kniv, han bevægede sig hurtigt hen over gangbroen en etage over pakhusgulvet hvor hans folk arbejdede i døgndrift, lyden af hans støvler var en af de mest frygtede lyde bland hans folk og det var som om arbejdet gik ekstra hurtigt når han var i nærheden. Alexander kiggede ned på en prototype på en sniperriffel der affyrede bedøvende eller giftige pile alt efter hvad man havde brug for eller i magazinet, han tog den op og affyrede en enklet gang ned i gulvet, til sin store vrede var pilen knækket og den dyre gift var spildt, han greb fat i manden der havde stået og puslet med våbnet og råbte ham ind i hoved "Din elendige fnat-abe jeg burde skyde dig her og nu... se at få lortet ordnet og det skal bare gå stærkt", han skubbede manden så han faldt om på gulvet og trådte med et stort skridt hen over ham. Alexander stillede sig udenfor og tændte vredt en cigaret, hans tanker var stadig på den elendige franske genaral der prøvede at beatle ham alt for lidt.

Den ulidelige larm fra pakhuset, fik Vladimir til at rejse et øjnbryn, da han var påvej imod udgangenaf kloarkudspillet, der førte ud i Di Morgas havn. Han havde ledt efter denne.. Scars.. I et godt stykke tid efterhånden, og nu havde hans informations spioner endeligt opsnappet ham.. Han skulle tilsyneladene være igang med at opsætte et eller andet omkring havnen, så Vladimir var straks sat imod dette, efter at den forbandene sol var faldet, og at han havde jaget.. Så fik han i det mindste ikke fristelsen til at æde nogen af disse.. Mennesker...
Vladimir stoppede ved kanten af udspillet, og lod kort kloarkvandes lave stime glide forbi hans føder, imens han kiggede ud over havet. Larmen fra området over ham, var næsten ulideligt, og han snerrede lavt. Han hoppede så ud fra udspillet, og en sort tyk røg formede sig omkring ham, og en flagermus fløj ud af denne, og satte op imod pakhuset.
Flagermusens flaprende vinger, lavede ikke megen lyd, og hand tilstedeværelse ville være svær at opfange for selv en gammel vampyr. Vladimir fortsatte imod pakhuset, indtil han var noget dette, og han landede på en lygtepæl, hvorpå han hang, og lod sig falde så han hang med hovedet nedaf, og han kiggede imod huset, med hans mat hvide øjne. Han så så Scars forlade bygningen, og var med det samme sikker på at det var ham. Han havde en dominant attityde, der ikke var svær at tage fejl af.. En som han også selv bestod over sine slaver.. Det var Scars.. Han havde dog ikke hørt at han skulle være blevet vampyr.. Men det intereserede ikke Vladimir det mindste.. Han skulle bare have fat i hans kompetancer, ikke hans mærkelige valg af raceændring... En tyk sort røgskyg, bredte sig så omkring Vladimir, og han faldt ud af denne i sin normale form, og landede på den kolde asfalt, med sine bare tær, og stirede nu imod Scars, hvor han tydeligt ville kunne se ham. Han stod blot afslappet, og stirede imod Scars. Han ville se dennes reaktion omkring ham. Han stod også klar til at forsvinde igen, skulle han pusse sine hunde efter ham..

Alexander sotd og nød sin smøg mens han tænkte på om han skulle sende denne franske genaral en bombe istedet for de våben han ville have, det ville unægteligt værre sjovt at gøre det på den måde, et smil bredte sig på hans læber og han grinede lidt for sig selv inden han sugede på cigareten en sidste gang og kastede den på jorden. En meget lav flabrende lyd fangede alexanders opmærksomhed midt i al larmen, den eneste grund til at han kunne høre den var at den var så attypisk for dether sted, han så op og fik øje på en flagermus der hang under en af lamperne, han skulle til at skyde til måls efter den inden han tænkte sig om *En flagermus... hernede? der er noget fishy hved dether, denslags dyr ville aldrig nærme sig når det larmer spm det gør her*, han lod langsomt blikket glide ned igen men var nu parat til balade. Da en højest hæslig skikkelse kom frem forand ham var han derfor ikke overrasket, han var ikke bange for denne havde den ville gøre ham noget havde den allerede forsøgt, "Skoven, kloakken eller hvilket hul du nu end er kravlet op af er i den anden retning", han viftede med en irreteret bevægelse af skikkelsen som om den var en slave eller noget andet han aldrig ville komme i nærheden af, han lød sit blik vandre på denne hæslige skabning, den var helt sikkert ikke en engel eller en anden god race. Alexander stillede sig helt over i hoved på den skønt han var lidt mindre en den sagde han med iskold stemme "Smut nu med dig lille ven, du skulle nødig blive grimmer end du er nu".

Vladimir kneb sine øjne sammen af Scars første komentar. Vladimir hvæsede lavt, oglod kort sine øjne lukke, og han rystede langsomt på hovedet. Forbandede unge vampyre, og deres næsvis attityde.. Vladimir var allerede ved at kunne brække sig over denne Scars, og Karaktar havde virkeligt sat hans hans tålmodighed på en prøve, ved at få ham til at føre en samtale med denne.
Vladimir åbnede hurtigt sine øjne igen, da Scars første fodtrin blev taget imod han, og han kneb straks sine øjne sammen igen, og begyndte lavt at knurre. Hans knurren blev gradvist højere, da Scars kom tættere, og tættere på. Da Scars så stod helt foran ham, forblev hans øjne fortsat knebet sammen, så det næsten kun var en tynd streg der kunne ses af hans mat hvide øjne. Da Scars så havde fyret sin forfærdelige kommentar af, fnøs Vladimir lavt. Vladimirs vejrtrækning begyndte langsomt at blive hurtigere, og det endte ud i et højt hvæs i ansigtet på Scar, hvor efter han slog imod Scars solarplektus, og hvis han ramte, nikke ham en skalde der efter. Alt dette ville kun ske på ganske få sekunder, men hvis Scars nåede at reagere, og forsøgte et modangreb, ville Vladimir standse dette, og så skubbe til ham, så der kom afstand imellem dem.
"Hraargh! Din lille.. Forvirede.. Knægt... Hvilken.. Fortabt.. Usling.. Har dog forvandlet.. Dig... Hvem end.. Dette er.. Burde denne.. Have oplært.. Dig bedre..." Hvæsede han vredt af Scars, og var helle tiden klar til at forsvinde, hvis Scars eller hans soldater, skulle finde på at være fanzy med deres våben. Vladimir knurrede stadigt lavt, og med sine øjne knebet sammen.
"Tal ordentligt.. Til nogen.. Ældre.. End dig selv.. Havde også selv.. Tænkt mig.. At tale pænt... TIl dig.. Men det.. Er glemt nu... Var det spild.. Af tid.. At komme her?" Hvæsede han lavt tilsidst, og stirede imod Scars med en vred mine, og kunne mærke at han ikke ville kunne tage meget mere af hans attityde, inden han ville rive ham i to.. Eller i hvert fald gøre forsøget..

Alexander midstede smilet da denne vanskabning begyndte at hvæse af ham, dether dyr havde åbenbart ingen anelse om hvem han var oppe imod, han smilede et kort sekund inden han blev ramt hårdt i sloaplexus og knækkede halvt sammen, der gik et øjeblik inden han rettede sig op igen øjensynligt uden de store smerter, " Hvad der er sket mig er af ingen betydning for dig Mr...?" han ømmede sig en smule inden han igen rettede sig helt op og kiggede monsteret i øjnene med hans egne syregrønne, han kunne mærke på dennes aura at det var en værdig modstander hvis det skulle komme til en reguler trafning mellem dem, efter Alexanders mening ville det værre sjovt at teste hans nye krafter mod denne, men den havde fået hans nysgerrighed til at værre større end hans lyst til at slås, der var en lugt af penge i luften og den udsprang helt sikkert fra det hæslige dyr, "Du har vækket en hvis interasse, hvad er det du er kommet her for hvis ikke en røvfuld?", hans stemme var spottene på en venskabelig måde denne gang, der var jo ingen grund til at jage en potientiel kunde væk. Han kiggede med en hvis afsky i øjnene på væsnet foran ham, han kunne ikke bestemme en race enden var den udød eller en meget muteret vampyr, han fangede sig selv i at stå og stirre på dyret med tomme øjne og rystede hoved fro at få plads til klare tanker igen, men han kunne nu stadig ikke lade værre med at lade hvisse tanker løbe igennem sit hoved, *Denne... !? hvad den nu end er, er helt sikkert meget stærk... det ville måske værre en god idé at få nogen folk herud*, han henkastede den sidste, han ville for intewt i verden virke svag overfor denne.

Vladimir kneb sine øjne sammen, og et lavt fnys kom fra ham. Scars attityde var stadigt den samme, også selvom han hvde valgt at ville lytte til Vladimir. Vladimir lavede en ligegyldig fagt, og gik til siden, imens han rystede på hovedet.
"Lad være.. Med at gø.. Op af hælene.. På dem.. Der er ældre.. Og har mere erfaring.. End dig.. Kend.. Din grænse..." Sagde han med en lav knurren, og kiggede hen af kajen, imens han så tænkende ud. Han vidste at han ikke ville kunne købe Scars over, hvis denne Lucas også ville have hans kompetancer... Måske skulle han forsøge at vinde ham på en anden måde? Men meh, dette var der nok lillen chance for, ved en loyalitet løs hund som Scars.. Han fnøs endnu engang, og kiggede tilbage på Scars.
"Mit navn.. Er Vladimir Rasputin.. Og ja.. Jeg havde et arbejdstilbud.. Men jeg.. Vil ikke.. Betale for en.. Kompetance.. Hvis jeg ender op.. Med en snorløs hund.. Der gør af mig.. Selvom jeg betaler den.. For at.. Vare sin mund.. Og skyde hvor jeg peger... Så måske er jeg gået forkert.. Måske burde jeg slet ikke have opsøgt dig.. Og have ladet dine kompetancer.. Gå til en anden.. Måske min fjende.. For så.. At møde dig på slagmarken.. Og så lade dig se.. Hvorfor man burde.. Passe på med.. At gø op af.. Det forkerte træ..." Hvæsede han lavt, og kiggede op og ned af Scars. Han kiggede bag Scars med let sammen knebne øjne, inden han kiggede tilbage på Scars igen. Han så stadigt tænkende ud, og knurrede stadigt stille.

Alexander smilede til Vladimir med et smil der var alt for stort til denne situation "Jeg hved godt hvem du er Hr Rasputin... du tror måske du er den eneste med spioner her i byen? Jeg ved at der er en kamp mellem klanerne under opsejling og jeg og mine mænd agter at tjene en formue på dette", han stoppede kort for at se en reaktion fra Vlad men da den ikke kom fortsatte han "Jeg ved at du står som fjende til en hvis Lucas R.K Connely eller hvad han nu hedder, han har mange penge at give af og er måske et godt bud på en mand at følge, så mit spørgsmål er hvad kan du give mig?". Alexander var ligeglad med Vlads snak om hunde og trær, han var en forretningsmand og havde ikke tid til at skulle stå og diskutere sådanne ting, han trådte et par skridt tilbage og lagde armene over kors mens han kiggede vurderende på Vlad, det var muligt at han var stærk og havde flere krafter end Lucas, men havde han ikke pengene eller noget andet han kunne bruge ville han ikke engang bruge tid på ham, "Lad mig spørge dig... hvad er det du kan give mig som Lucas ikke kan?", han smilede lumsk og ventede på et svar fra den muterede vampyr.

Vladimir rejste et øjnbryn, og knurrede lavt. Han kneb så sine øjne sammen, og rystede på hovedet med et lavt hvæs. Han var sandeligt ikke interesseret i at bekæmpe Lucas, hvis denne ikke tog det første trin.. Og han havde heller intet imod ham.. Han lænede sit hoved tilbage en smule, så han kiggede lidt mere ned af for at se på Scars, for så at ryste på hovedet, og vinke afværgende med en hånd.
"Bah.. Har ingen.. Interesse.. I at bekæmpe Lucas.. Og den dag.. Lucas stiller sig op.. Foran mine føder.. Og siger at han vil.. Bekæmpe mig.. Vil han være min fjende.. Og den dag han sender dig.. Og din.. Bande.. Af morale fri.. Yngel af hunde.. På min nakke.. Vil jeg fråde mig.. I jeres kropsdele.. Og stadigt.. Anse Lucas.. Som en neutral.. Bekendt.." Hvæsede han lavt, og lavede endnu en fagt imod Scars.. Lucas ville så snart han ville, overbyde Vladimir på disse dyr, så der havde han ingen chance.. Egentligt havde han glemt hvad Karaktars grund til at dette møde var en god ide, der kunne bære profit.. Han kiggede så igen tilbage på Karaktar, med et øjnbryn løftet.
"Selvom.. I bliver betalt.. For at hjælpe.. Andre sider.. Kan mine interesser.. Så stadigt.. Købe våben.. Af dine hænder? Ikke fordi jeg.. Har den mindste interesse.. I dette.. Men har mit yngel.." Sagde han lavt, og betragtede Scars næsvise attityde.. Han rullede på øjnene, og havde opgivet at gøre noget ved det, nu håbede han egentligt bare at Scars ikke gik over stregen, så han blev nøde til at sparke ham tilbage...