Frostfire (Åbent emne)

S: Terre
T: 23:00
V:Vindstille og stjerneklart
--------------------------------------------

Velarian D'tarion gik med rolige skridt gennem gaderne.
Alt hvad han så, memoriserede han hvis han ikke i forvejen kendte det... men én ting ramte ham dybt i hjertet: Sortelvere var hadet. De blev set som slaver... og brugt som slaver.
*Hvis Zane så det her... eller Etricus... eller Hendes Højhed...* tænkte han, og gruede for hvad der ville ske hvis Etricus eller "Hendes Højhed" fandt ud af hvad der egentlig var sket med Zane's deling.

Velarian's øjne blev mørke og en anelse kolde. Ingen, ikke engang Zane's folk havde fortjent at være slaver... Ihvertfald ikke ifølge ham.

En høj slank kvinde kom gående gennem gaderne med rolige skridt, hun var iført et par grå stramme jeans som frem hævede hendes lange smukke ben, på overkroppen bar hun en lidt for stor læderjakke som klædte hende godt og passe til de sorte militærstøvler hun bar på fødderne, hendes hår var rødt samt lidt oranges og gik hende til skuldrene, hendes øjne var gule næsten gyldne og bar et koldt blik som også var ondskabsfuldt, kvindens navn var Taylor og hun var en Ild dæmon, hendes blik gled hen over de få folk som gik på gaden dog fange igen hendes opmærksomhed så hun hvæsse bare let og vandre videre, hun stak hænderne i lommen og gik videre gennem gaderne.

Han så sig omkring og forsøgte and undgå at kigge mere på slaverne.
Han skænkede Taylor et elevator-blik og smilede skævt... han var jo en fyr.
Så vendte han opmærksomheden bort, tog tilløb, og sprang seks meter op i luften. Han landede på et tag hvor han vendte sig om og kiggede ud over byen.
Velarian lagde armene over kors og spejdede over mod Abbadon, den Sorte Fæstning som hans bror havde bygget dengang han regerede Di Morga.

Taylor så let rundt da hun fik øje på en mørk fyr et stykke foran hende, hun løftede let øjnbrynet da fyren hoppe op i luften og forsvandt op på et tag, hun hvæsse let hvorefter hun gik vidre og stoppe ved en bænk hvor hun lod sig dumpe ned på den, hun lænede sig tilbage hvorefter hun smilede koldt og lukke øjne let for at slappe lidt af dog var hendes sanser klar til at opfatte lyde omkring hende samt lugte.

koishite kom gående inde i terre. Han havde sin grå hættetøje på med hææten over hovdet. Hans øjne var mørke røde da han ikke havde fået noget at drikke. Han var en fri sjæl og ikke en slave endnu. Hådede hellerikke det ville ske. Han fortsatte frem og hoppede også op på et andet tag en valarian men ikke så langt væk.