Et pludselig møde

S: skoven (Forêt)
O: Den naturlig omgivelse & skovens dyr
T: 4:02 (om morgen/om natten)
V: tåge, vinden og temapartur omkring 10 grader
P: i menneske skikkelse som på billede

_____________________________________________________________

Tågen lå over en ellers så smukke skovbund, som normalt var dækkede til af græs, gren, mos og blade fra træerne , dette gav sin egne lille charme men denne tidlige morgen var skovbunden dækkede af en tryk tåg, den hang inden i mellem rundt omkring træerne så det var svært at se , men duften af fugt om morgen og alle dyrene, træerne og den smukke natur , var utrolige tyde og rar, det var ikke så klart lyst, men eller ikke mørket, det var daggry og skoven var beskyttede mod sollys, den kunne ikke komme igennem træernes tætte gren og blad.....
Dyrene var begyndte at vågen fra deres natte søvn, de små fugle var begyndte at synge deres smukke morgen sang , mens de små dyr i bladende var ved at vågen, i en bukken blade lå en smukke lille ræve ungen, den var ikke helt tydelig da bladende dækkede dens smukke rød pels som den havde....
Ræven gabet og lagde halen over hovedet som om den sagde , NEEEJ LIDT MERE ..... den lå lunt og godt i bladende...
Denne lille røde ræve unge var i virkeligheden Melinia, men du kunne ikke rigtigt se forskel eller duftet , umuligt , men den havde nogle tegn som en ved streng logret over panden som et panden smukke og omkring dens ene bene , en anden hvid ring , som et smykke

Elena trådte ind i skoven og så op mod himlen*sol kommer ikke her ind*tænkte hun og sukke lette da hun så ku gå frit rundt i skoven, hun gik et lile stykke ind før hun forvandle sig til en lille sortkat med en pels så blød som silke og øjne som havde samme farve som blod, hun satte sig ned og slikke kort sin pels ren før hun rejste sig op igen og lunte roligt rudt imens hun opfange alle lugtne omkring hende, hendes små øre endte og drejde sig for at opfange alle skovens lyde hun stoppe kort op da hun hørte en due brokke sig lidt men fortsatte så roligt vidre ind i skoven.

Ræven lå ikke langt væk fra hende , da hun forvandle sig om, den sniffede inden under sin hale og opfangede hendes duft, selvom hun havde forvandle sig kunne det tydeligt duftet at det var en vampyr, en af de mange forskel på vampyr og rigtigt Animagus, altså dem som valgt at leve mere som dyr end mennesker .... den smukke røde hale bevægede sig lidt og pelsen røret på sig lidt, da vinden ramt den, Tågen var tyk omkring dem , da skovbunden stadig kun var på sin morgens punkt, træernes blad havde små dråber på efter nattens kulde

Elena stooppe opog så op mod himlen imens hun snusse hurtigt *et væsen*tænkte hun kort*en animagus*rette hun det til før hun så søgne rundt og fik øjepå en lile rød pelsklump som ikke lå så lang fra hende, hun smilde ind i sit sind før hun trådte ind i en skygge fra et stort træ og forsvandt ud i den blå luft(ehdes evne) og dukke kort tid efer op i skyggen af et træ der stod bag væsnet, hun betragte det lidt uden at sige en lyd.

Ræven forbliv rolige og lå stadig i bladene , ret sødt , en krave skrig , pludseligt op og derefter stilhede, helle skoven var stille nu .... Det havde set ud som om ræven sukkede, men den fnøs bare i stedet, Den flyttede langsomt halen fra dens ansigt og øjne derefter dens øjne langsomt , elegant og helt fred flydt ....
Rævens øjne var himlen blå , utrolig smukke og ikke særlige ræve artigt , deres efter sætte den sig langsomt op på alle fire og stærkt kroppen godt igennem *AHHHHH* tænkt Melinia og sætte sig ned derefter og så lige mod hende , som om den vidste hun var der , gjorder hun jo os "Hej" sagde ræven .... Ræven snakkede til hende, dette var meget uvirkeligt

Elena trådte ud af skyggen og så hen på ræve skikkelsen foran hende, hun løfte svagt poten som et"hej"dog uden lyd, hun betragte ræven lidt og satte sag ned hvorefter hun hurtigt og elegandt forvandle sig om til sit sande jeg, hun var en høj smuk kvinde med en marmorhvid hud og et par grå øjne, hendes lange sorte hår sad løst og om halsen havde hun en slave halskæde i sølv med små grønne sten og på panden et mystsik mærke "godmorgen"sag hunså roligt.

Ræven nikkede til hende og forbliv en ræv , Krave skrig igen og ræven så mod den "mmmm" sagde ræven derefter og forvandle startede , det gik hurtigt og var elegant, hun stod hun på foran hende i sin menneske form , som var hendes rigtigt, men efterhånden var ræven blevet hendes rigtigt form, eller mere den hun altid var i....
Hendes hår var blåt og mellem langt , sæt op i en slags hestehale , men nogle totter foran, hendes hud var guldende brunet, Melinia vendt sig om, hendes himlen blå øjne forbliv der og så mod hende, det som havde været den hvide streng vidste at være et guld pandsmykke og den hvid ring om armene et guld smykke...
"Den er helt galt her til morgen" hun påpegende til Kraven , hun forstå hvad alle dyre sagde selv i sin menneske form (en del af hendes så kaldt kæfter)

Hun betragte den unge animagus som nu stod í sin menneskelige form , hun lod en hånd køre gennem sit hår imens hun betragte hende øjene "Elena"præsendterede hun sig kort før hun nejde hurtigt og rette sig op igen og lod blikke vandrelidt rundt "undskyld men hvor gammel er de?"spurgte hun så.

Melinia så mod hende og smilede roligt da hun sagde sit navn "Shhh" sagde hun med en figner mod sin munden , som tegn på hun skulle være stille lige nu, et par svaner flyv over dem og flyv op mod himlen igen, hun havde hørte og duftede dem komme, hun så mod deres smukke hvide fejer som bevægede sig mod vinden og luften....
Hun så derefter ned på hende igen "Melinia" sagde hun stille og roligt, med en lav stemmende, fordi ikke alle dyrene var vågende i nu, men Kraven skrig igen og Melinia så mod den "Shhh" sagde hun og løftede sin hånden ud og kraven lagde på hendes hånd og hun aede den "Rigtigt alder eller kroppens " svarede hun hende og gled sin næse mod kravens næb

Elena betragte hende lidt men fnøs dog så da hun tysse på hende*hvor vover hun*tænkte hun kort men sag dog ikke noget dempe blot stemme "hyggligt at trffe dem "sag hun så roligt "begge dele vis jeg må?"sag hunog lage hovdet let på skråog betrgte hende og fuglen*Hm dyreven*tænkte hun kort og kørte en tot år rundt om hendes finge.

kraven flyv op i træet og sad stille der og Melinia så mod den mens den flyv der over og vendte derefter blikkede mod vampyren "det må de undskylde, jeg tysser til dem" sagde hun venligt og sniffede lidt til duften *Vampyr , helt klart* tænkt hun og smilede stadig roligt "Tja , min krop er 17 , men har været det i 100 år nu" sagde hun roligt , hun så mod tågen som nærmende dem ,"hmmm" sagde hun og sniffede lidt luft inden , *ingen fare* tænkt hun *udover Vampyren* hun små grinede af sine tanker og så mod pigen "Og dem"

Elena så lidt på fuglen da den fløj væk før hun igen så hend på hende "det erokay jeg er blot ikke van til folk tysse på mig kun min herre har gjordt det"sag hun roligt og så op mod himlen "så er de jo ikke saå gammel"sag hun roligt og lo blidt "min krop er 18 men jeg har været vampyr i 500 år nu såjeg er ret gammel"sag hun roligt.

Melinia så mod hende og smilede tænkende "Tja , jeg er gammel af et menneske at være, mine gener er rent menneskelig , udover selvfølgelig , jeg kan forvandle mig og" sagde hun og smilede lavt stadig "evig liv" hun smilede roligt og sætte sig på en træstammen som ikke var dækkede af tågen eller lidt måske, men den var begyndte at falme...
"det var godt .... så gammel er de ikke, jeg har mødte en som har levet i middelager næsten da , ej måske lidt meget , men fra 1700 tallet vidste"

Hun nikke lidt "okay ja det er nu ret med evigt liv man oplever mere en mennesket når"sag hun og så op mod himlen "jeg vednu godt at jeg ikke er den ældste fuldblods vampyr min herre er et par år ældre"sag hun og rejste sig op og gik et par skridt tibage og lænde sig nu op af en højt tyndttræ imens hun så hen på hende.

Melinia blik flugte hendes bevægelser kort og så mod en egn som kravlede rundt på jorderne , hun lagde hånden ned og ned to figner op af hinanden mens hun sagde nogle lyd , de var uforstålig , lod som egn som snakker sammen, den kravelede op på hendes skød og lagde sig mens hun aede den ...
Hun så mod hende mens hun lyttede , hun havde lyttede efter det hele ..."Jeg er et menneske , jeg ønsker ikke evigt liv , men man kan ikke altid vælge selv" sagde hun og smilede "Åh , det okay , jeg forstå hvad de mener"

HUn betragte hende og ergner roligt udenat sige noget, hun rette lidt på sin halskæde også op mod himlen "man vælger ikke sin ejen skæbne"sag hun blot og så igen på hende "det var godt"sag hun kort og lukke kort øjene i.

"Men den kan ændres " sagde hun og så mod hende med rolige øjne "Det man siger med en skæbne er fast , er ikke helt sandt" sagde hun og smilede og aede egnet "Eller hvad jeg har lært, den kan forandres , ved andres handlinger og ved dine egnes " hun så mod træernes toppe "Ja sådan er det vis bare" hun små grinede og så mod hende igen "Vil de vide noget sjovt, de dufter beder end andre vampyr" hun smilede rolige

Elena lytte roligt til hvad hun fortalte "ja det har du ret i skæbne er lagt men man kan sagtens ændre den ved at gøre noget man normalt ikke ør"sag hun og betragte hende roligt før hun kløde sig på kinden"tak det var sødt af dig"sag hun roligt "der er en naturlig grund til det og det er at jeg er fuldblods vampyr og er født som vampyr"sag hun og satte sig ned.

Melinia så mod hende og nikkede , hun gav hende helt ret "Nemlig " sagde hun og så mod egnet som lage sig til rette på hendes skød den nyd helt klart at ligge der og puttede , hun aede den blidt og vendte efter lidt til blikkede mod vampyren pigen igen , men hun lyttede "Åh det nok derfor , du dufter sødere" sagde hun og små grinede "Og så lidt, jeg siger normalt hvad der sker i mit hovede , altså siger min mening "

Elena åbnede øjene igen og så op mod himlen for t sikker sig at solen ikke ku nå hende da hun ville brænde op i solen, hun nike svagt "det er da fint men husk at tænker over dit svar eller såre du måske nogle"sag hun og lænede sig ned mod træet imens hunså rundt.

"Så siger aldrig onde ting , dem holder jeg få mig selv" hun skære ansigt og så mod himlen "Bare rolige solen kommer ikke igen , de her træer " sagde hun og aede egnet som nu vågende op og kravelede op i hendes hår og uldede det lidt og lagde sig der "Hey du , mit hår er ikke din rede" Egnet hørte ikke efter og faldt i søvn ... Melinia sukkede dybt "dette er ikke første gang" sagde hun opgivende

//tro jeg svare en anden dag er træt;)//

//det helt okay//