Knocking on the doors of Oblivion //Privat - Ma'lakel//

Sted: Oblivion
Tid: 23:25
Vejr: I Oblivion virkede det mere mørkt end i Terre, og en tyk tåge havde lagt sig.
Omgivelser: Den dystre atmosfære der lå omkring Abbadon, og de udøde vagter, der svævede restløse rundt. Krager fløj fra den ene afdøde slave, til den anden, og rev til sig af føde..


"Hvor længe har vi gået af denne vej, jeg er allerede udmattet!" Skar en brummende dyb stemme sig igennem den tykke tåge, fra en stor dværg der bevægede sig hen af vejen imod Abbadon. Han bar sin store War-pick på ryggen, og en lang fin pibe, lavet af træ, hvis farve næsten var gylden, og med et pibehoved formet som en drageunge, hvor røg lystigt steg op fra dennes næsebord. Han havde en hånd hvilende under pibehovedet, og kløede sig omkring det øje, der var gemt bag en eyepatch, inden han så kiggede forundret rundt. Han rejste et øjnbryn og stirede på de spidede slaver, og brummede lavt da han lod røg forlade sine tykke næsebord.
"Hmf.. Spild af arbejdskraft..." Sagde han lavt. Han fortsatte så op af vejen, og bevægede sig uprovokeret ind i Oblivion.
En vred brummen kom fra dværgen da en af de gyselige, muterede krager fløj forbi hans hovede, og han slog ud efter den. Han kiggede så rundt på dem da de meskede sig på et par af ligende, som endnu havde kød på. Bag dværgen kom en høj Lys Elver pludseligt trippende, og gik helt tæt op bag ved ham. Hun havde en falk tæt ind til sig, og kiggede nervøst rundt på kragerne. Boulder brummede vredt og kiggede halvt over skulderen.
"Hold den forbandede fulg sikker... Hvis den bliver ædt af en af de bæster, skal jeg sørge for a..." Han blev afbrudt af et øre gennemtrængende hyl. Detlød langt fra som en normal ulv.. Nærmere som en pint, og muteret af slagsen... Boulder brummede lavt.
"Hmf.. Skal jeg sørger for at du bliver en af deres måltid..." Sagde han, og klukkede lavt, i det han tog sit store våben frem, og holdt det klar. Han virkede stadigt frygtløs, men ikke dum, så var klar.. vis ulve skulle finde på at være modige... Den høje smukke Lys Elver nikkede langsomt på hovedet, og gik næsten på hug imens hun nærmest kravlede frem, med falken tæt ind til sig. Den kæmpede ikke imod, og var tydeligt godt trænet..
Boulder stirede rundt med det ene øje, og brummede lavt, imens han stirede en smule på de døde der var hvor de var nået til.. Disse havde stort set indtet tilbage på kroppen, og han fnøs lavt.
"Hmf.. Gad vide hvad disse engang var, hm? Slaver formegentlig.. Er du stadigt utilfreds med at du endte i min favn, hmf?" Spurgte han skævende over sin skulder imod Lys Elveren. Hun sank stille en klump, og aede blidt den rolige falk i hendes favn..
Boulder brummede med en lav latter, inden han lod sin ene hånd bære sit våben, imens den anden åbnede en lås, på det store kros der hang i en kæde fra hans bælte. Han løftede så det fine guld kros, og lagde denne for de stramme gamle læber, og drak langsomt fra den. Men han blev afbrudt i dette, da der pludseligt kun var fodfæste til halvdelen af hans ene fod. Han måtte straks prøve at stoppe op på stedet, som gjorde at begge hans fæder nu stod med kun halvt fodfæste, og han hælte truende forover. Han skulle lige til at råbe da han langsomt faldt for over, inden Lys Elveren fik grebet fat i hans krage, og trukket ham halvt tilbage, så han endte på røven ved kanten. Han spildte en stor del af sin mjød, og brummede irriteret.
"Hvad fa... Hvad pokker skal det til for at grave et hul midt i vejen!" Råbte han vredt, og fik kravlet tilbage, og kom op på sine ben, og kiggede over voldgraven.
"Boulder, vejen hentød til at den ville stoppe, og.." Lys Elverens fine pæne stemme varden direkte kontrast fra Boulders dybe brummende stemme, men hun blev afbrudt af Boulder.
"Mhhrf, jeg spurgte ikke dig Mi..." Sagde han vredt. Lys Elveren tog et skridt tilbage, og kiggede ned, for at holde respektfuld afstand. Boulder kiggede så over på den anden side, og øjnene to vagter, og vinkede imod dem.
"Oy! Jer der! Kan i liiige hjæl..." Han lagde så mærke til at de ikke ligefrem var almindelige vagter, og fnøs en enkelt gang.
"Bargh! Et eller andet gi mening her omkring!" Råbte han imod vagterne, med en vred, dog konfus stemme. Han lukkede så sit krus, der efterhånden var blevet drukket godt fra i løbet af dagen, og låstedet så det ikke spildte fra hans bælte, hvor det igen hang i kæden..

Tågen lod sig roligt nærmest kravle væk fra dværgen og hans følgesvend, da den stolte dværg råbte til de to skikkelser på den anden side af voldgraven. Da tågen lod sig svagt lette, fik begge bedre udsyn til voldgraven lige så. Sort vand kunne ses nogle meter fra deres fødder, stille stående, som var det ikke vand men nærmere en sort stiv masse der befandt sig for fødderne af dem. Med et glat, blankt ydre, så man næsten fik lyst til at sparke en sten der ned og se den hoppe lystigt rundt imens at den sorte masse blævrede som gelé. Men det var ikke tilfældet, for få sekunder efter at dværgen havde råbt ville man kunne skimte bevægelse dernede fra: den nederste del af halen på en hval?
Vagterne på den anden side stod midlertidig helt stille, kun deres sorte klæder, som bestod af tunge lange rober der var blevet flået i stykker, lod sig blidt svæve i den ikke eksisterende vind. Som befandt de sig under vand og ikke over land. Deres tavshed var gro opvækkende, og uanset hvor meget dværgen så ville prøve at snakke til dem forholdt de sig i ro, som var de statuer der ventede på at blive vækket.
Efter nogle gode minutters stilhed, fik dværgen dog sin ønskede reaktion.
Vagten til venstre rakte en hånd op og pegede på dværgen. Som denne gjorde blev lidt af robens ærme tvunget væk fra hånden og fingrende, og man kunne tydeligt se at dennes hånd lignede et afgnavet lig: nogle fingre var intet andet end knogler og ben, hvor andre, havde små forrådnede lunser kød på sig.
De talte begge i kor, med en ton - og kønsløs stemme, der gjorde det umuligt at sige hvilken af dem var kvinde, og hvilken var mand? Eller om de begge var det ene eller det andet!

,, Hvem træder foran porten til Oblivion?".

Boulder brummede og kiggede rundt da tågen forsvandt. Lys Elveren bag ham trak sig en smule sammen, og lod det gyldent brune hår glide ned over sit ansigt imens hun kiggede nervøst rundt. Boulder skævede tilbage imod hende, og bankede så bagenden af hans store våben imod hendes lår, ikke hårdt, men hårdt nok til at fp hende til at få hende til at tage sig til låret, med en af hendes plege hænder på hendes læderbukser hvor hun blev slået.
"Tag dig sammen Mi... Lad være med at udvise frygt... Er sikkert det en eller anden gerne vil.. Har jeg ret!?" Råbte han ud i mørlet, og fnøs imens han gnavede en anelse på pibehalsen imellem hans tænder, som han fint havde holdt der. Han tog et dybt sug fra denne, inden han fjernede den, åbnede den med tommeltottens hakkede negl, og bankede den på hovedet imod hans våbens hammer ende.. Han skulle så til at hænge den i en fin guldkæde, da han så bevægelsen ned fra det sort vand, og hans øje spærrede en anelse op.
"Hvad.. Hvad fanden er det for et sted du har ledt mig hen Mi?" Spurgte han brummende og kiggede undersøgende rundt, men kunne ikke lade være med at skæve imod vandet en gang imellem. Den smukke Lys Elver rystede langsomt en enkelt gang på skuldrene.
"Det ved jeg virkeligt ikke herre.. Men.. Det er eftersigende være her vi kunne træffe denne.. Hersker.. Over stedet.." Sagde hun stille, med en rolig stemme. Boulder tog så sin hånd op, som for at tysse til hende, imens han stirede ned imod vandet. Han snøftede så dybt, og spyttede ned imod vandet, inden han hoppede et enkelt skridt tilbage, med sit øje sammen knebet, men kiggede så hurtigt op imod vagterne da de pludseligt, og endeligt bevægede sig, så han nåede ikke engang og se hvad hans gerning gjorde ved det sort vand. Han brummede vredt, og stillede sig respektabelt op igen, og lod sine arme hænge ned langs siderne, med sit våben i højre hånd.
"Mit navn er Balduron Darkcliff.. Jeg er her i søgen efter M..." Han tøvede, og skævede halvt tilbage imod Lys Elveren, som hviskede noget i hans øre. "Ma'lakel! Ja.. Ma'lakel! Så eh.. Kan i lige..." Han lavede en hævende bevægelse med armende. "Eller noget.. Er ikke specielt interesseret i at.. Konversere med.." Han rejste et øjnbryn da han lagde mærke til deres hænder, og smaskede væmmet en enkelt gang.. "Jer.." Sluttede han kort, og lavede en vinkende bevægelse med den ene hånd. Lys Elveren lænede sig igen ned og hviskede til dværgen, men han vinkede afvigende tilbage imod hende.
"Blergh.. Er interesseret i at snakke med ham, ikke hans aflivede slaver... Kan da ikke regne med at jeg snakker ordentligt til lig, er akavet nok i forvejen!" Fnøs han. Lys Elveren rømmede sig let, og rejste sig, og prøvede at se respektabel ud, selvom at hun var nervøs, og aede blidt falkens hoved..

Spytklatten der havde sigte imod det sorte vand fik lov at ramme, men i det den gjorde ville man kunne høre en ætsende lyd nede fra vandet, som når almindeligt vand rammer overfladen af en varm kogeplade! En lille røg sky kunne bagefter ses, stige til himmels, idet dværgens spyt var blevet tilintetgjort af vandets foruroligende egenskab til at netop gøre dette!
De udøde på den anden side sagde endnu ikke noget i meget lang tid, dog pegede den ene stadig over på dværgen som var de igen staturer der blot havde ændret position. Der ville gå minutter, hvor alt man kunne høre var stilheden omkring dem, og så de skingre ulvehyl i ny og næ.
Men efter fem minutter, lod den udøde der havde peget på dværgen sin hånd fald ned langs dens side igen, og de svævede nu begge passivt ved hver sin side af den store mørke port.
Med et, uden at man havde nogen forberedelse på det, kunne man høre store kæder der blev løsnet! Samt den rustne lyd af metal der blev presset imod andet metal, og den store port kom faretruende hurtigt ned imod dem! Og med mindre dværgen og hans følges ven, flyttede sig ville de sikkert blive reduceret til frimærker af den tunge, tykke træ port!
Den faldt og gav et stort brag i det den lande, på samme tid med at en lettere stor trykbølge blev sendt af sted med selskab af en masse støv!
Porten var dermed åben indtil Abbadon, og hvis man kiggede ind kunne man lige nå at skimte resterne af et jern gitter der forsvandt op i den øvre del af murens konstruktion.
Inden for kunne man se lyset fra den skinnende måne, der badet et visent træ, som så ud til at stå i midten af en forgård, men dette var svært at se, da lyset fra den blege måne var blændende! Taget alt i betragtning, udenfor Abbadon, kunne man knap se sine egne fødder for tågen, men indenfor havde et dødt træ fornøjelsen af at blive lyst op, så dens snorede grene og grå-farvede ydre fik en næsten blålig farve.
Alting var stille igen. De to vagter gav ingen lyd fra sig, og Abbadon viste heller ikke tegn på liv overhovedet. Det var som om at hele borgen ventede på at dværgen trådte indenfor, så den kunne genoptage sin daglige rytme.

Boulder rejste et øjnbryn og kiggede fortsat lige ud, men hans øjne faldt på den tynde røg skyg der kom fra hans spyt, og han fulgte den ned imod det besynderlige vand, og han brummede forvirret.
"Hmf.. Hvad.. Fanden er det her for et sted..." Brummede han, og kiggede op imod de to vagter igen. Minutterne gik, men efter kun to af slaksen, viftede Boulder med armende.
"Come on... Jeg venter... Foretag jer noget, udulige benbunker!" Råbte han frustreret. Mi's blide bløde hånd klappede blidt Boulder på hans bare skulder, men han skød sin skulder opimod hånden med et grynt.
"Er da uffateligt at han har valgt at blive ved med at have dem som slaver, når de ikke engang gider at røre en finger! Eller.. Hmf.. Knogle!" Vrissede han, og vinkede afvigende imod dem. Da den ene så lod sin arm falde, gryntede han, og tænkte tydeligtvis: *På tide...* Da han så hørte den høje lyd af metal, kiggede hun hurtigt op. Han hoppede med det samme tilbage, som gjorde at han ramlede ind i Mi, og hun tumlede baglæns, og faldt ned på røven. Hun sagde dog intet til denne behandling, ømmede blodt sin bag en smule, inden hun kom op at stå igen, for så næsten at blive vælten endnu engang af broen, men holdt sig dog på hendes ben denne gang. Deres Falk blev også skubbet af vinden, og fløj et par gange rundt i cirkler, inden den satte sig på Mi's skulder igen..
Boulder kiggede over broen, og rystede så på skuldrene.
"Ser ud til at vi er velkommen..." Han kiggede tilbage på den nu let indstøvet Mi, og fnøs lavt imens han rystede på hovedet.
"Prøv dog i det mindste at se anstændig ud Mi? Er nok med at du krævede at tage dit kamp klæde på, men kan da i det mindste prøve at se bare en smule anstændig ud?" Sagde han, og rystede på hovedet imens han begik sig over broen, og lo lystigt. Mi lukkede øjnene, og rystede kort på hovedet, og lagde to fingre til sin pande, imens hun begyndte at støve sig af med den anden hånd, og fulgte langsomt Boulder.
Boulder kiggede op af det hvisne træ da de kom forbi det, og kneb sit øje en anelse sammen. Han viftede så afværgende med hånden, og fortsatte.. Mi kiggede dog op på dette med stor respekt, som om at hun tildelte den, nettop dette. Boulder kiggede bag sig, op på Mi, og så tilbage på træet, og rystede langsomt på hovedet, imenshan fortsatte imod Abbadons store porte..

Som borgen havde givet indtryk af så skete der ganske rigtigt noget i det øjeblik hvor dværgen trådte ind af Abbadons åbne port, og ligesom de begge trådte ind på fast grund, var det som om selve fæstningen registrede at de var trådt inden for dens mure, og endnu engang kunne man høre lænker der blev strammet, og metal der blev presset imod hinanden så det gav en skinger lyd!
Porten til Abbadon gik i, og efterlod de nyankomne inden i dens favn.
Det nøgne træ stod ganske vist i midten, men som de begge ville komme ind ville de se at træet stod i en lille firkant af jord, der har lavet specielt til den. Man ville få en formodning om at træet ikke altid havde set sådan ud, og at folkene der havde plantet det der, havde en hensigt med at pleje og passe det, så det voksede sig flot og prægtigt! Men nu, var det åbenbart blevet forsømt, eller også kunne det ikke længere gro i den jord det var blevet plantet!
Forude kunne man se en kæmpe stor dør, lavet i mørkt mahogni træ, med et stort tegn på midten, der flækkede over i to skulle døren blive åbnet. Det var et billede at et sort øje, der så ud til at bære blevet brændt ind i selve træets ydre del!
På hver sin sidde af dem ville der være mure, af mørkt sten, men i begge sider var en lille udbygning der gav plads til to døre, en på hver sin side!
Over dem, hvor man normalt ville forvente åben himmel i den lille firkantede forgård, var der et gitter, lange metal pæle der krydsede hinanden så det lignede at man var fanget i et bur.
Døren til højre blev åbnet som de to fremmede kom ind i forgården, og porten var blevet lukket!
En kvinde, rødhåret kvinde, med bølgende hår der dansede i bevægelser magen til vagternes rober, omkring hendes hjerteformede ansigt. Hendes øjne var gyldne, og stikkende gule, med en lige streg der udgjorde hendes katte-pupil. Hendes hud var lys, men gav et rødligt skær fra sig, og hun var beklædt i en gennemsigtig top der fremviste maven, med lange posede ærmer. Hendes rød-malede brystvorter kunne ses igennem det hvide, gennemsigtige stof. Ligeså kunne antydelsen af hendes køn ses igennem den nederdel, der lignede et bart stykke gennemsigtigt stof der var bundet om livet af hende, nogle gange og så bundet knude på. I hendes pande sad der to horn, der voksede ud fra pandens sider, og snorede sig derefter eksostisk bagover, for at vende efter et lille stykke vej og bøje sig ligeud igen.
Hendes røde, glinsende læber, bredte sig i et charmerende, og varmt smil som hun betragtede de to.

,, Naaj ser man det.. en dværg.. og en elver.. det er et sær-syn. De søger min herre, formoder jeg?.. Følg med her dværg!", sagde hun med en forførsk, og lokkende stemme.
Som prøvede hun at lokke dem ind i en hypnose fra starten.
Hun vendte sig om, og da hun gjorde, kunne man tydeligt skimte de velformede. runde, fyldige baller.
Hvis de ville følge med, ville hun føre dem ind til en gang, lavet af samme mørke sten som det udenpå, med små flammer ved siderne som oplyste gangen, op ad en trappe og videre igennem en ny gang, forbi døre ind til forskellige rum, indtil kun stoppede ved en bestem dør. Hendes gang derhen havde været svajende, og igen virkede det som om at kvinden udsende phyramoner hvert øjeblik!
Hun vendte sig og så på dem:
,, Ærinde... Hr.Dværg.", det sidste blev sagt med et sigende blik, det man ville finde hos en tændt pige.
Og for at toppe det af, lod kvinden da over sin lange lyserød tunge, slikke en enkelt gang om de røde læber.

Boulder betragtede træets grund, og så langsomt op af det, med et forundret blik. Han rejste et øjnbryn og rystede på hovedet, med en fagt imod træet.
"Hvis et alligevel bare skal stå og rådne, hvorfor faen så ikke bare fælle lortet? Det er jo ikke ligefrem fordi det er representabelt..." Sagde han med en brummende stemme, og skævede så op af sin høje smukke ledsage, klædt i hendes brune læder udrustning, med få metaliske plader der beskyttede vitale områder. Hun stod stadigt og kiggede op af træet med respekt, og han fnøs lavt.
"Er jo heller ikke ligefrem fordi jeg møder op med specielt respektabelt følge..." Sagde han og fnøs endnu engang, men lo inderligt inden i. Lys Elveren sukkede lavt, og lukkede øjnene.
De kiggede begge imod den lukkende port da den larmede, og Boulder rejste et øjnbryn, og fnøs igen, og kiggede op af Mi.
"Hvis det for mig slået ihjel at jeg kom her, gir jeg dig skylden..." Sagde han med sin brummende lave stemme. Mi kiggede langsomt ned på Boulder, og rejste et øjnbryn.
"Det var dig der insisterede at vi..." Boulder viftede afvigende med hånden og rystede på hovedet.
"Barh.. Det var dig der var dum nok til at fortælle mig om stedet, du kender min stæ..." Han stoppede da en dør blev åbnet, og kiggede straks imod den. Han knugede sin hånd om sit våben da han så en skikkelse træde ud der fra, men løsnede grebet halvt da han så kvinden der trådte frem. Hans overlæbe rystede langsomt, inden hans brede stramme læber, bredte sig i et næsten overdimensuinelt stort lumskt smil, og han brummede en enkelt gang, og kiggede op af Mi.
"Hvorfor går du ikke i sådan et ataere..." Brummede han, og smaskede behaget en enkelt gang. Lys Elveren sukkede endnu engang, uden at tage øjnene fra Ma'lakels modtager.
Boulder kiggede så op på denne kvinde da den talte, og nikkede langsomt, og hans smil vigede.
"Gerh.. Er ikke mange af os der våger os ud fra hvor vi høre hjemme..." Han brød sig aldeles ikke om, hvor meget hun minede ham om noget fra hans fortid.. Sirener var ikke noget Boulder spøgede med.. Og ikke! noget han havde tænkt sig at lade ham blive fortryllet igen. Han tog sit store krus op til munden, låste den op med den hakkede tommelfingernegl, og satte det for munden, og tog en meget stor slurk. Den specielle bryg, og hans reaktion til denne, fik hans tanker skærpet, og lysnet op, så hun ikke ville kunne 'gå ham til hovedet'..
Boulder fulgte kvinden, og stoppede da hun gjorde. Han kiggede op på hende da hun spurgte til ærinde. Han fnøs lavt en enkelt gang og stirede op på kvinden.
"Hmh.. Kunne man næsten være tilbøjelig til at glemme n..." Brummede Boulder, men blev afbrudt af Mi.
"Balduron Darkcliff er her for at tale med herrskeren over Di Morga, som vi forstod han v..." Mi's lyse stemme, som var en direkte kontrast af Boulders brummen, blev afbrudt af et lavt knækket klynk, da Boulders hånd blev svunget rundt, og ramte Mi's inderlår, og hun knækkede en smule sammen. Boulder brummede halv vredt, og pegede så bag sig, med en tommeltot, uden at kigge tilbage på Mi.
"Det hun sagde.. Vi er her for at snakke omkring dette.. Slave ehrverv.. Jeg har en hvis interese inden for emnet..." Sagde han, og kiggede op af kvinden. "Men som sagt.. Din herre.. Ikke dig.. Ikke de forbandet langsomme vagter, og ikke støvet omkring mig... Må jeg ikke nok, for fanden! Snart få lov til at tale med den dæmon!?" Brummede Boulder frustreret.. Mi skulle til at hviske noget til Boulder, men han daskede en albue tilbage imod hende, ikke så han ramte, men blot fik hende til at bakke tilbage, og han stirede nu igen op på kvinden foran sig, med et sammen knebet øje.

Kvinden foran dem løftede diskret det ene øjenbryn imens at hun mesterligt holdte sin perfekte ranke stand ved siden af dørens ene håndtag. Det lille forførske smil var stadig på de fyldige, røde, læber, og ikke så snart havde dværgen og elverens samtale sluttet, inden hun gav dem begge et venligt tandpasta smil, der afslørede de hvide, glatte, skarpe haj agtige tænder, og hun nikkede:
,, Selvfølgelig..".
Hun vendte sig, og greb fat i begge håndtag indtil det rum hvor herren befandt sig. Hun trak ned, og med et åbnede hun den todelte dør, og et rum kom til syne. Stort på sin egen måde, firkantet, upersonligt i væg farve, der var mørke rød. Møblerne var af mørkt træ der kunne minde om sort, og deres motiver var snorede og kantede, lidt ligesom det døde træ, hvis det nu engang havde haft farve. Indretning var tæt, og næsten klastrofobisk, med reoler der strakte sig over de to metere høje vægge, to på hver sin side af væggende. Og med forskellig farvede rygge, og med anderledes sprog, og handlinger. Små skællede væsener kunne ses flyve rundt og stille forskellige bøger på plads, deres små miniature kroppe var ranglede og tynde, og deres ansigter og flaksede vinger mindede om en flagermus. I midten af det stod et bredt og sikkert tungt marhogni bord, der var blankt og poleret. Det stod foran et vindue der fyldte hele den bagerste væg, og tunge bordu-røde gardiner hang nede for hver sin ende. En læderstol var omme bag kontor bordet, hvor en herre sad, dybt koncentreret over nogle papire, der så ud til at have stor vigtighed da han brugte tid på dem. Han var iført noget der kunne ligne et sort jakkesæt, bortset fra de små kranier der var blevet synet ind i skuldrende på jakkesættet, og de ellers lettere gotiske knapper. Jakkesættet var dog ikke stramt pakket om personen, men var afslappet og skjorten indenunder var knappet op så halsen var synlig og en smule af kravebenet og brystet, så man kunne se enderne af den snoerede sorte tatovering der strakte sig over hele Ma'lakel venstre side af kroppen. Den var stakket, og og skarp i sine kanter, ikke skabt for at fryde øjet, men nærmere piercet ind i huden som en straf! Den stoppede dig ved kæbens begyndelse lod det til, og efterlod resten alene, så den solkyssede hud stod alene.
Kvinden trådte ind i midten af rummet, og gav et dybt nej for sin herre inden hun trådte til side, og rakte en hånd ud imod dennes gæster, med en formel og næsten nobel stemme talte hun:
,, Balduron Darkcliff, Deres Højhed.".
Herskeren fortsatte med at skrive uforstyrret.
,, Han siger han har interesse i slaverne her i landet..".
Skrivningen stoppede brat, og den mørke kuglepen blev meget omhyggeligt lagt ved siden af dokumentet han før havde skrevet på.
Da så herren endelig op, og et par gylden grønne rovdyr øjne søgte dværgens blik. Fokuserede, og følelsesløse, som kun et dyrs kunne være. Han rakte en hånd op imod kvinden, og viftede hende væk:
,, Lad os være..", blev der sagt!
Kvinden gav endnu engang et dybt nej fra sig, samtidig med at hun nikkede, og fortsatte med det, imens at hun bakkede bagud, grab fat i hver af dørenes håndtage i det hun var kommet udenfor og lukkede døren indtil rummet.
Derefter lod de dyriske øjne sig fjerne fra dværgen, blot for at finde ned til en skuffe i bordet, og rive den ud, imens at herren talte i en tone der virkede.. fraværende. Som var hans fulde interesse i dværgens sag endnu ikke vakt.
Hans mørke brune hår var som altid redt tilbage hvor kun en enkel tot fortsat hang foran det venstre øjenbryn, hånede Ma'lakel med sin tilstedeværelse.
,, Spild ikke min tid.. så tal.. ", han rev et papir op fra skuffen og lukkede den igen.
De gyldne rovdyr øjne lagde sig sultent på dværgen igen, som kunne man næsten mærke den sagte kriblen op langs ens rygrad.
,, Nu!".
Auraen i rummet var mørk, og ubehagelig, præcis som man ville forvente af efter at være trådt ind i monstrets hule.

Boulder kiggede op af kvinden en gang til, og nikkede så en enkelt gang til hendes svar. *Endelig...* Flødhans tanker ud i. Hans stædighed, blev kun overvundet af hans grådighed.. Og hans utålmodighed... Han fulgte langsomt kvinden, og løftede sit store våben om bag sin ryg, og lod den hænge sig, i dens, dretil indrettede, skede, der hang på hans ryg som en taske. Han skævede halvt over sin skulder på den smukke Lys Elver, som stadigt tog sig en smule til låret, og begyndte at humpe ind.. Boulder undervuderede tit sigselv når han slog omkring sig, og påførte derved megen stor smeret når han afstraffede sin slaver, hvilket Mi nu led under. Han brummede lavt, og viftede med en finger imod hende.
"Gør det.. Og se nu respektabel ud.." Brummede han, halvhviskende, så vidt dette nu var muligt med en rå stemme som hans. Mi kiggede på ham, og nikkede langsomt. Hendes hænder lyste derpå, imens de stadigt knuggede sig ind til låret., som om at hun havde ventet på at få lov til dette. Sekunder efter stoppede hændernes lysen, og hun rejste sig igen i sin fulde længde, og fulgte Boulder.
Boulder kiggede rundt i localet, med et tænkende blik. Den flotte Falk fløj hen, og satte sig på Boulders skulder, og baskede en enkelt gang med vingerne, inden den faldt til ro.. Mi fulgte Boulder, med et roligt blik fremad, og imod den store herre, som de nu var i rum med, frem for hendes herres mere eller mindre ligegyldighed, indtil vidre.. Boulder kneb sine øjne en smule sammen af de mærkelige kreature der fløj rundt over dem. Han brummede lavt, og rystede på hovedet, imens han kiggede frem som de andre. Han kiggede kort op af det kvindelige kreatur, og så tilbage imod Ma'lakel, da han var blevet præsenteret, og der, bukkede han så endeligt, og udviste respekt for herren foran sig. Dog kom han ret hurtigt op med rank ryk igen, og kiggede imod herren. Mi derimod nejede dybt, med sine hænder en smule ud til siderne, i underkastelse, og rejste sig aldrig helt, men blev stående med sit ansigt rakt imod området nær Ma'lakels føder, og let bukkede knæ.
Boulders store, opstramte læber, brød ud i et stort smil da der blev snakket til ham, og var tydeligvis allerede glad for denne hersker.
"Javel.. Lad os starte med det samme, skal vi?" Sagde han, og lod sine store hænder samle sig, og lod de store fingre kort gnide imod hindanen.
"Jeg er kommet langvejs fra, for at finde et sted, hvor jeg kan dyrke mine... Interesser.. Kunne man meget vel siger.." Fortalte han, og lagde sin ene hånd på skæget, og lod den nærmest kæle ned af det.
"Og som de nok har gættet, er jeg ikke ligefrem en engel.." Kom det, og en brummende latter kneb sig frem, men forsvandt diskret, og kort efter.. "Nej jeg er interesseret i at anskaffe mig, og derefter sælge slaver.. Jeg er god til at få frembragt disciplin, og dette uden at påføre tydelige skader, skal det nævnes.. Jeg sælger kun de bedste slaver, inden for markedet.." Fortalte han, med sin brummende stemme, og lod en hånd slå ud.. an tillod derefter en pause. For denne herre til at hysse ham ud, eller be om mere.. Han lod Ma'lakel vælge, sin mængde af interesse. Mi stod fortsat lænet en smule for over, og med en respektabelt, og underkastende udstårling.

Tavst betragtede han sine undersåtter bøje sig for ham, som det var ment de skulle. I hvert fald havde hverken den ene eller den anden påkrævet sig yderligere uønsket opmærksomhed. Men man kunne så også vende den om og tænke logisk: man ville nok ikke prikke den sovende bjørn med en pind i dens egen hule.
De gylden grønne øjne fortsatte med at tildele dværgen opmærksomhed da denne begyndte at tale sin, og straks kunne man se en lille gnist blive tændt, i de ellers meget neutrale og intetsigende øjne.
Som denne blev færdig med sin talestrøm, lod herskeren sig læne tilbage så den mørke læderstol han sad i. Den gav nogle beklagende knas, ikke på grund af hans vægt, men på grund af det faktum at den netop var lavet af hærdet mørke rødt læder, og derfor altid ville formå at give den ene eller anden lyd fra sig, skulle herren bevæge sig.
Han lod sine hænder hvile på bordets overflade imens at han lod øjne glide op og end af dværgen kort.
,, En slave handler", sagde han lavt, som konstaterede han det bare.
,, .. men hvad er det du vil bruge mig til?", den mørk-hudet halv-dæmon rejste diskret sit venstre øjenbryn.
,, Du kunne jo bare påbegynde dit erhverv. Men det går jeg ud fra du allerede ved... så..".
Han lænede sig forover igen, lod sin ene albue støtte ham imens han tog kuglepennen med den modsatte hånd, og så afventende på dværgen, som et signal til at denne skulle komme til sagen inden han lod sin opmærksomhed lægge sig på noget mere vigtigt.

Boulder smilede stort, og han lod sin ryg strække sig, da han så gnisten.. Den var tydelig.. Det var ikke svært at regne ud hvornår en interesse var vagt ved denne herre.. Boulder klukkede en enkelt gang, med hans dybe latter, og foldede hans arme ud til siderne.
"Efter in erfarring.. Så begår man sig ikke ind i en drages hule, og begynder at snuppe deres gyldne skatte, uden først at høre om man kan blive tilladet dette.. Det kan være sjovt i starten.. Men med en herre som den, denne by har.. Var det ligesom klart at dette ikke var dne drage man.. gav et dårligt førstehånds indtryk af sig selv..." Sagde han, og et bred tsmil formede sig over de store læber. Han drejede så på hælende, og tog et tunkt skridt til den ene side, og lavede en bue med sin ene arm.
"Efter at have set dragens grotte.. Har jeg set at dette nok var et smart valg.." Sagde han, og brummede lavt, da han kiggede op på de mærkelige kreature der fløj fra boghylde, til boghylde. Han fn's lavt med et undrende smil, og rystede på hovedet.. Falken som var løjet over på Mi's skulder rystede på fjerdene, og kløede sin vinge med dens næb. Boulder kiggede kort ove rimod den, inden han lod sin opmærksomhed vende tilbage til herskeren.
"Så ja.. Hvis de søger et spørgsmål, og ikke bare en præcentation, kan det lyde så... Hvad er reglerne.." Sagde han, og et smil, hvor grådigheden næsten stod skrævet over hans smilende ansigt. Han gik tilbage så han stod lidt foran Mi igen, og gned sine hænder sammen.
"Og er der overhovedet nogen? Eller.. Kan jeg måske lve mine egne?" Sagde han, med sit øjnbryn rejst, og det samme smil stadit smurt over hans ansigt. Mi lukkede sin øjne, og ville ryste hovedet, hvis ikke dette ville være forkert, i herskerens selskab.

Opmærksomheden blev stadigvæk tildelt den stolte dværg lidt endnu, hvor herren så ud til at have yderligere interesse. Men som talestrømmen blev ved, så den gnist der før havde lyst ud gennem de gylden grønne øjne, ud til at slukkes lige så stille. Enten havde dværgen vel sagt noget der ikke fik vakt Ma'lakel interesse yderligere, eller også så fandt denne meget simpelt bare emnet for irrelevant.
Han tog en dyb indånding. Slap kuglepennen han havde haft fat i, og lod hans hånd føre op imod panden, imod hans øjenbryn, som han stille begyndte at gnide imod hinanden og væk igen med pege og tommel finger, i en ens-formet cirkel, der signalerede hans utålmodighed, og ikke mindst hans ligegyldighed omkring emnet.
Man skulle tro at folk havde læst på lektierne før de valsede ind på hans 'kontor' og begyndte at fable om noget så irrelevant som regler!
Ma'lakel lod håndfladen glide over ansigtet imens at dværgen sagde det sidste, og sad derefter med et ansigtet udtryk der kunne vildlede en om at han fik hovedpine af at tale med denne.
Hånden dumpede ned på bord overfladen igen, og med et lettere irriteret blik så han ind i dværgens øjne, endnu engang som ville han se igennem ham og pierce hans sjæl hvis han da havde haft evnerne til det.
,, Så du er kommet... for at få en forelæsning omkring reglerne?!", et mindre grin der ebbede ud et mindre klynk lød fra ham.
De små imps der fløj rundt omkring, lod deres opmærksomhed lægges hos deres herre kort, for derefter at lave nogle skrattende lyde til hinanden der kunne minde om tale, og i stor tumult forlod de rummet ved en lille udluftningens rist henne ved en af de nærtliggende vægge. Efterlod dværgen og Ma'lakel, samt dennes slave, alene i rummet.
Rovdyr blikket der havde låst sig på dværgen, lod sig ikke flakke det mindste, og en tydelig aggression kunne spores i både kropssprog og øjnene, men alligevel så det ud som om denne formåede at beherske sig.
,, Reglerne er simple... gør som du vil, men bøj dit hoved for mig, min elskerende Kilia, mine senatorer: Damia Ambrosia og Lucifer Mort de Sang. Samt min lærling, Blackie. Og hvis der ikke var andet...", de gylden grønne øjne brød deres jerngreb om dværgens blik, og Ma'lakel lod endnu engang sine øjne lægges over papiret.
,, Så har jeg andre ting at tage mig til.. ", de grønne øjne vende sig afventende op på dværgen igen.

Boulder brummede lavt til sig selv, og kunne langsomt godt mærke ændringen på Ma'lakels udtoning, og han lagde sine hænder sammen, og lod disses fingerspidser tappe imod hindanen i bølger, og han kiggede op på de små bæster der fløj deres vej.. Forbandede kujoner.. Nu var han alene med den, lettere agressive, og kun stigende, hersker. Nok ikke fordi de kunne, eller for den sags skyld ville, have gjort noget for at hjælpe Boulder, men det var bestemt ikke en tryst at de så ud til at stikke halen imellem benene... Boulder kiggede langsomt tilbage på Ma'lakel, og hostede gemt bag sin arm, og rakte sin ryg op, inden han nikkede, og bukkede halvt..
"Javel ja, herre.. Er.. Tydeligt at se, at de har vigtigere ting at tage sig til.. Og.. De regler, vil passe mig fint.. Og jeg vil begynde mit arbejde så straks jeg kan.. Ikke.. Fordi det betyder noget for dig, da.. Heh.. Jeg ikke vil gå i din vej.. For meget.. Håber jeg.. I hvert fald ikke.. Bliver.. Nødvendigt..." Boulder var tydeligtvis blevet en anelse nervøs, og var begyndt at falde over sine ord, og snakke, blot for at snakke.. Mi rømmede sig en smule, og en meget lav hvisken kom fra hende.
"Boulder..." Boulder rømmede sig også en smule, og bukkede så endeligt. Da han rejste sig, kiggede han imod papirene som Ma'lakel kiggede i, og en irriterende lille prikken kom frem inden i hans hoved.. Hans nysgerighed.. Kun overgået af hans grådighed og stolthed, var dette en forfærdelig testelse, som han skulle igennem, konstant i sin hverdag.. Han brummede lavt, og drejede hurtigt om på hælende..
"Så vil jeg forlade dig til deres... Arbejde.." Sagde han, og hostede en enkelt gang. Mi bukkede dybt, og fulgte så sin herre, dog tumlede hun ind u ham, da han var stoppet kun lidt bag hende, og kiggede nu tilbage på Ma'lakel igen. Det var tydeligt på Mi, at hun meeget gerne ville have Boulder til bare at fortsætte, men han stod som lænket. Han strakte så sine skuldre, og drejede halvt, rundt, så han nu stod med siden til Ma'lakel, og hans fingre fumlede en smule imens hans hænder var samlet.
"Ehm.. Medmindre... Selvfølgelig.. Det de har gang i, var.. Noget.. Man kunne hjælpe med?" *Garh!* Var den første tanke der slog igennem Boulder, og han haddede sig selv, og sin forbandede nysgerighed, for at stille dette spørgsmål.. Og det var tydeligt at Mi gjorde det samme, og hun pressede sine øjne fast sammen, og rystede på hovedet. Boulder var nu klar til at stikke halen imellem benende, skulle Ma'lakels agression stille til handling, efter hans dumme spørgsmål..