Nyt møde, anderledes synspunker (Peter= Privat)

Mørket lå igen over Di Morga og lod den fyldende menneskende med frygt for det ukendt i mørket, træerne lavede små dansende bevægelser til vinden blæst, nogle små bladende på jorden flyv i luftende og lignede de dansende i Sombre byens størreste park.
Himlen var overskyet og gjorder omgivelserne mere ukendt og uhyggelig lige sådan som de magiske væsner elskede det især vampyrende, den frygt som bliv givet til mennesker i dette miljø udnyttede de.
Vis du lyttende efter i mørket kunne du høre vindens genlyd og slagende fra byens domkriken , DIIIING DOOONG . det gav genlyd og alt var stillende mens klokken forsætte, ved denne midtnat tid, lyd klokken anderledes end alt andet, da det lå ved midtpunkt i mørket og få at beroligende mennesker mod de overnaturlige væsner som glemt sig i mørket ukendhed.

En svag orangerød glød oplyste en meget lille del af dette skrækkelige mørke der havde omgivet hele byen Di Morga. Og sikkert også områderne udenfor. Tingene som denne mand ikke kendte så meget til. Han var næsten lige kommet til denne meget specielle by hvor at der kunne findes en hel del af forskellige væsner. Ikke en by kun med mennesker. Her var næsten mindste delen disse svage skabninger som mente de havde den største ret til at leve i denne verden. Han førte sin ene hånd op mod sin mund og tog fat om den nytændte cigaret med sin pege- og langefinger. Han fjernede den i en blidt bevægelse og pustede den hvidlige røg langsomt ud sammen med et suk.
Peter lænede sit hoved lidt tilbage mens at han lod sine klar blå øjne stige mod himlen. Hans halvlange matte leverpostejs farvede hår faldt godt nok ned over hans øjne men det generede ham ikke. Han sad bare helt roligt og nød sin alene tid. Det havde været en hård dag. Sådan at få pakket det sidste ud og det havde været den først dag på hans arbejde. Caroline havde dog set ud til at være glad nok for sin nye klasse. Heldigvis. Men det havde nu t det hele taget været et hårdt liv. Som kun var minder der kunne gøre ondt og andre der kunne heale. Han så godt nok ikke ud til at være mere end de 23 år men han var en smule ældre. Havde været længere tid på jorden. Oplevet lidt af hvert. Han lagde sin frie hånd hen over sine øjne før at han igen lænede sig fremover og støttede sine albuer mod hans lår og knæ. Han tog igen cigaretten i munden og tog et hiv for at fjerne den og puste ud. Gud hvor han dog elskede denne stilhed..

omkring i parken stod der nogle smukke statuer, som pyntende parken op med historie, end af dem i nær peter var en stor hest i knobber, der var ingen ryter på men en skikelse sad på den som en kvindende, men siden to benene på den ene side af hestens ryg, skikelse var holdet en parply bag sin ryg, den eneste grund til du ikke vidste det var en del af den var fordi parplyen drejede rundt bag skikelsen ryg og vinden fik skikelse hår bevægede sig os med vinden..
"Sir" sagde nu en pludselig stemme fra skikelse, den var rolige og kold, ikke noget man vil samligne med et menneskes eller et barn
månelyset kom frem mellem skyerne og stålende ned på dem, hun bliv synlig, men dog var hendes øjne og ansigt ikke synelig begrund af parply "det ikke sundt at ryge sir" sagde hun nu og afsluttende sin sætning, hendes tøj var normalt noget du så i film med handle omkring 1400-1600 tallet... i armende lå en bamsen og hun så ikke særlige høje ud men havde højehæle sko, hun lignede et lille barn

//påklædning og udseenden: som ava//

Peter hørte godt denne stemme og det starten irriterede den ham en smule. Men han gjorde ikke noget ved det til at starte med. Det var først da en helt sætning så blev afsluttet. Han vidste skam godt at det ikke var sund at ryge men nu gjorde han det alligevel. Han kunne klare det bedre end et menneske. Han var jo ikke sådan et væsen. Men en dæmon. Måske en ret ung en af slagsen men det kunne egentligt være lidt ligemeget.
Han hævede roligt sit blik og hans øjnes klare blå farve kunne lige skimmes gennem de forvildt passerende nyvaskede hårtotter. Han fjernede dem ikke ved at stryge det væk men blot slog let med hovedet så det bare hang mere over det ene øje og gjorde hans syn bedre. Han sad bare lidt og studerede denne pige der havde valgt at snakke til ham. Forstyrre ham i hans fred. Men han var stadig helt afslappet. Smilede ikke. Men var heller ikke sur eller vred. Bare...rolig og betryggende. "Ja og hvad så? Det hjælper.." svarede han så endelig igen mens at han så rettede sig mere op for at læne sig mod ryglænet på bænken. Hans ene ben lagde sig i en retvinkel hen over det modsatte ben. Hun førte igen sin cigaret op til sin mund og tog et hiv. Hans pustede røgen ud gennem næseborrende efter igen at have fjernet den nu kun halve papirs rulle med tobak. Han lagde sit hoved spørgende på skrå mens at han stadig bare så mod pigen. Bamsen gav hende et look som mindede ham om Caroline. Kun svagt. Og kun lige det. Og som sagt så hjalp rygning ham gennem tingene. Han kunne holde fokus på den måde og han ville kunne gå gennem sine minder fra hans fortid. Det hjalp ham med et slappe helt af. "Mrs.. Du ved godt at man ikke plejer at gå med parasol om natten..?" Han havde ikke kunne holde sin mund men var ikke særlig nervøs over det. Han sagde hvad han ville når at han ville..

Hun lod mærke til hans nygerrige blik mod hende eller bare at han kigge på hende med undersøgende øjne "Hjælper sir?" sagde hun som et spørgsmål, lod en hånd gled omkring sin bamsen og indtil sig, den så gammel ud, men flot velligeholdet, tydeligt at se hun passede på den, hun kiggede på røgende som kom fra den unge dæmon
"Sir, kender du ikke udtrykke . nygerrighed koster dyrt" sagde hun , hendes stemmen var kold men dog rolige... ikke nogle normalt menneske vil snakke sådan, kun en med viden på livet gjorder, et overnaturligt væsnen...
men hun lod sin parply lukkes og lod den ligge på skulderne, nu kom hendes ansigt til syne, hun var en naturlig skønheden, det første du lagde mærke tit vil dog være hendes smukke røde læber, pefekte, og derefter hendes bleg hud som ikke var helt hvid... en vampyr og derefter hendes øjne , sort med lilla skær "så sir, hvad skylder jeg ære at de søger stilheden i parken" hun havde ikke set ham før her...
en lille vind tog fast i hendes rødbrune hår som var pænt langt, gik næsten ned til livet og i ende krøllende det i fine krøller.. hun lod bamsen mod sit ansigt og krammende den, hendes udseenden var barnligt men dog som en kvinde, hun dække hendes figur i tøjet,
hun lod en figner om en krøllende og vente på at dæmon vil svare hende, en vind kom mod hendes ryg og mod ham, så han tydeligt hun duftende hun var vampyr

Peter rystede en smule på hovedet. "Nej.. Det gør jeg ikke. Byrde jeg det? Hvad betyder det?" Han løftede sit ene øjenbryn mens at han stadig bare så roligt mod denne pige der ikke så ud til at være mere end 16 år gammel. Men han troede nu på at hun var en del ældre af at antage efter på hendes påklædning og den bamse hun holdte. Men så igen kunne det også bare være en ting hun havde arvet fra sine forældre. Stadig troede han at hun var ældre end hun så ud til. Ligesom han var. Hans blik blev mere betragende lidt efter lidt. Hun var en køn pige. Havde et ansigt med smukke kvindelige træk. Med sikkerhed fra Japan. Eller måske lidt fra Japan. Det kunne man altid komme i tvivl om. Han lod sit blik sænke sig og studerede hendes tøj. Det der skjulte hendes former og alt det andet. Udover hendes ansigt. Han lod igen sit blik stige mod hendes ansigt. Han betragede hendes rølig brune hår der havde omridset hendes hovedform og endte i disse krøller.
Han spærrede sine øjne lidt op da et kort flashback ramte ham hårdt i hovedet. Billedet af Kelly's ansigt havde taget sig i stedet for denne piges. Den samme let blege hud. De samme røde læber og det samme glatte hår. Samme med duften af vampyr. Men stadigvæk var de jo to vildt forskellige personer. Den ene levede og den anden var død. Han sad som stivnet før at han så igen faldt sammen foroverbøjet med sine arme støttende mod sine lår. Den frie hånd blev lagt som en maske for has øjne der nu var klemt svagt sammen. Han sad lidt sådan før at billedet var væk og han rettede sig op igen efter et lavmælt væk. Han havde godt hørt hende men havde ikke kunne svare på hendes spørgsmål før nu. "Jeg..slapper af. Tommer hovedet og fylder det med nye minder. Dette er det eneste tidspunkt jeg kan tillade mig dette paradis af fred.." svarede han så med en lidt svag stemme uden at se på hende. Han førte igen sin cigaret op til sin mund og tog et langt hiv. Han fjernede den og smed den på den grusede sti foran sig. Han trådte på den med en af sine fødder mens at han pustede røgen ud op mod himlen..

"at man fortyder vis man spørger sir" sagde hun oversæt, hun lod blikkende glede over hans krop med undersøgende øjne, han var ret flot, men det var udødeligt altid, det tænkt hun. et smil breddet sig kort over hendes læber "Sir, samligne de lige Jeg med en anden" sagde hun, hun havde dog læst hans tanker, det sket engang imellem og denne dæmon var så lidt at læse som en åbne bog.
hun lod sin albue på sit lår og hovede på sin hånden, hun sad men undersøgenede blik mod ham, hun så mod røgen og være hans bevægelser, hun virkede interesseret i ham, ikke i et forhold eller noget i den stil med ham, mere i hans væsen og udseenden....
"Hmm, så de leder efter et sted at være dem selv, de er velkommen til at være her så" sagde hun og stakte kroppen og lod blikkede falde mod himlen, månelyset ramt en bleg hud og gjorder den lysere og mere synlige "Natten er vores afligevel sir dæmon" hun havde hans dufte i næsen...
Bamsen var nu ikke i hendes armene mere og var ikke synlige