let's kill children: Scars privat

Tid: 23:00
Sted: skolen
Omgivelser: ja prøv nu lige at gæt lidt
Vejr: mørkt og koldt
Tøj: http://www.emmaempire.net/archives/galleries/media/3832.jpg kun jakken og skoene samt bukserne har han på men igen bluse, og så sin stok

Mørket var faldet på og skolen var lukket eller næsten et svagt lys ku ses fra et af de vinduer der var højst oppe, natten var stille men pludselig hørtes skrig fra børn på de ca. 11 til 13 år efterfulgt en høj meget dyb kold latter som skar gennem luften og fik fuglene til at flygte fra taget, lyden kom fra et klasselokale på øverste etages, døren var lukket og låst men som alle andre døre dog var der noget i klasselokalet noget som ikke sku være her, inde i klasselokalet sad en helt klasse samt en lære gemt over i et hjørne imens en mørk skikkelse vandre rundt foran dem, lyden af en stok der ramte jorden var også ret tydelig og fik eleverne til at gispe af ren frygt, den unge kvindelige lære prøvede at få eleverne til at blive lidt mere rolige men det gik ikke fordi hun selv var så bange at hendes krop rystede af skræk, men hvad var det der skræmte dem? hvem ku finde på at holde en klasse fanget på denne tid eller retter sagt hvad? der var kun et svar Edward en af de sindssyge djævle fra helvede hvor han gik under navnet Ed dog var han ikke i sin sande skikkelse, Ed var en høj tynd mand, hans hud var slidt og bar præg af at han havde levet i mange år, mange ar var tydelige på hans overkrop som bare var bar og man ku tydeligt se de mystiske tatoveringer, hans ansigt var også slidt samt at det havde flere dybe rynker og under hans ene øje var et par ar, hans hår var brunt og gik ham til lidt over skuldrene, det var krøllet men utroligt fedtet ligesom hans skæg os var, hans øjne var grå lysegrå næsten hvide og havde et ondskabsfuldt blik som kun han ku ha, et koldt smil gled hen over hans læbe da han lo koldt igen og trådte tætter på børene samt læren, han greb fat i en dreng med lyst hår og løftede ham højt op i luften så han var i øjn højde, Ed mødte drengens skrækslagne blik med et iskoldt blik som borde sig ind i drengens sind, han rystede drengen kort før han smed ham mod gulvet med en utrolig kræft, drengen landede med et bump og Ed gik ned på hug og så på ham, han blotte sine skarpe gule tænder og bed sig fast i drengens kød, han begyndte at spise imens drengen skreg og børene græd, over i det andet hjørne af lokalet lå knogler som var det eneste Ed ikke spiste, han havde spist 4 elever nu og nød deres kød samt frygt.

En forfærdelig støj af maskiner der blev lavet og våben der blev lastet kunne høres fra Alexander pakhus ved havnen, den summene aktivitet skyldte en større ladning af våben og andet materiel skulle sendes afsted til en lille republik i sydamerika, en lokal oprørsleder havde betalt en frygtelig masse penge for alt dette og forventede at det blev afleveret til tiden. Højt over gulvet lænede en slank lyshåret mand sig ud over catwalken der strakte sig over pakhusgulvet, han stak en cigaret i munden og vendte sig om mod en meget bleg og skræmt mand der stod med hænderne foldede foran sig som om han bad gud om nåde, tænk at nogen stadig gjorde den slags pjat, der var ikke meget Alexander kunne lide mindre end folk der trylede og bad ham om forskellige ting. Alexander var kun iført en sort T-Shirt og slidte og beskidte jeans og lignede ikke den store felthærre han i virkeligheden var, han så aldeles uimponeret på den skaldede og næsten gradene mand, "Hvem var du igen? og hvad pokker ville du have mig til at gøre?", manden vred sig en smule og så nervøst rundt på det uhyggelige syn af en millitær våbenlager større end han nogensinde havde kunne forestille sig, " jeg er rektor på skolen inde i byen, D... der er en mand der holder nogen børn fanget på skolen, han æder dem en efter en og opføre sig højest sindsygt!", manden blev skænket endu et uværdigt blik, "Hvad har det af interasse for mig? så vidt jeg ved har jeg ikke nogen horeunger der går der", manden vred sig endu engang og kiggede egnsteligt på de soldater der vandrede rundt nedeunder dem, "Min Hr. Lazarow, jeg vidste ikke hvem jeg ellers skulle gå til, politiet nægter at gribe ind, de siger at de har for mange opgaver at holde styr på, du ved med hele den krigslignene tilstand vi er i, jeg er parat til at betale dem en stor sum penge for deres indgriben", Alexander så mistroisk på ham og begynde så at grine "En rektor fra en kommunal skole med penge den er god", han nikkede til sine to soldater der greb fat i manden og begyndte at slæbe ham ud mens han sprællede og bad dem om at høre på ham, "Hvis ikke for pengene så for børne..." manden tænkte sig om og vidste med det samme at den kommentar ikke ville hjælpe noget som helst, han kiggede rundt med et vildt blik, han ville gøre næsten alt for at få Alexander og hans formidable hær af elitesoldater til at hjælpe ham. Alexander stod og så ned på sine mænd der slæbte rundt på de store kasser og blev grebet af en vis sentimental føelse, han kunne vel godt lave en "pro bono" mission for engangs skyld, man vidste aldrig det kunne jo være at det var en adgangsbillet til nogen dejlige kvinders hjerte, han smilede og viftede utålmodig med den ene hånd af rektoren "Jeg ordner dit lille problem... og de behøver ikke at betale deres usle mængde penge da det ville være en direkte provokation". Alexander gik ind på sit kontor og greb fat i mikrofonen der stod på hans bord og råbte på syngende russisk "Kammerater gør klar, vi skal på en rednings mission, vi har at gøre med et væsen så vær beredt på sjov og ballade", Alex slukkede mikrofonen og gik selv igang med at finde tøj og våben frem, han så på det hele med et glimt i øjet, dether kunne kun ende i en masakre på den ene eller den anden måde, rektoren havde glemt at sige noget om hvor mange civile der måtte ryge med i faldet. 20 minutter senere stod Alexander på et tag overfor skolen og diregerede sine snipere på plads, han så på den næsten mørklagte bygning og smilede for sig selv inden han gled ned af en stie og sluttede sig til de mænd han havde på jorden, "Han er farlig og der er gisler... så skyd på alt der bevæger sig ikke", alle mændene nikkede og de begyndte at rykke ind i bygningen fra alle sider, der var en total stilhed over det mens det skete så manden ikke skulle opdage at han var hved at blive overrumplet af en masse elitesoldater og Alexander.

Edwardt var lige netop blevet ferdig med drengen og kaste hans knogler fra sig med et iskoldt smil på læben, han tørrede kort lidt blod væk før han igen vendte blikket mod børne og betragte dem nøje for at se hvem han nu sku snuppe dog faldt hans blik hurtigt på læren som skyndt sig at krybe helt sammen på gulvet og tikke samt bad om nåde, Ed lo iskoldt"nåde ber di om nåde hvem sku hjælpe dig skavt? din gud"han lo hånligt hvorefter han kort lukke øjne og lod sig forvandle nu sku han more sig mere, han voksede og blev højer imens hans hud blev røde og et mørkerødt menster begyndte at brede sig, han tog hurtigt bukserne af hvorefter han smed jakken, to store flagermuse agtige vinger kom frem på hans ryg samt en hale voksede frem, halen var lang og for enden af den var der en klog, hele hans krop blev ændret, kort tid efter stod han i sin fulde nøgne skikkekse og så med gule øjne på flokken af børn"nå nu er i bange"lød det koldt fra ham, hans stemme var dyb og mørkt samt at man tydligt ku hørre at han var ond helt igennem ond, han lo iskoldt hvorefter han samlede sin stok op fra gulvet før han gik helt hen til læren og trak hende op fra jorden, han lod sine negle flå hendes tøj op så hun nu var helt nøgen, han stak sin slange tunge ud hvorefter han slikke hend let på kiden og hun udstødte et skrig af frygt"hold kæft kvinde det hjælper dig ikke"ag han kort før han bed sig fast i hendes hals og begyndte at tygge på hendes kød, han var utrolig sulten denne dag og nu hvor her var ta selv bord spidste han så meget han ku*det her er næsten bedre end helvede*tænke han koldt hvorefter han tygge vidre på hende, kort tid efter lå hendes knogler også i bunken af børneknogler, han lo koldt da alle børne nu græd, han trådte hen tiil dem og trak en lidt tyk pige op"nå du har vist fået mad nok"lo han koldt hvorefter han smed hende hårdt ned på gulvet og rørte hende med stokken så hendes krop nu gik i krops lås, han lo koldt og bukke sig ned over hende, han lod sine klør ødlegge hendes tøj hvorefter han betragtge hendes krop"det må jeg sige hun er sku grim"lo han koldt og trak hende op fra gulvet uden hun ku gøre noget, han holdt hende op foran de andre børn hvorefter han kastede hende ned i gulvet så hårdt så hun besvimede og blødte fra baghovdet, han trådte lidt på hende med sin fod hvorefter han lo koldt og sat sig igen hug hvorefter han begyndte at spise hendes kød, de elever der var tilbage krøb helt sammen imens de græd der var kun 20 tilbage.

http://www.alexbuechel.com/siteimages/gallery/Darth_Maul_Lightning.jpg

//må logge ses imorgen//

Alexander gik stille ned af de mørklagte gange, men en spotter på taget hos sniperne diregerede ham og hans mænd på plads, der var ikke nogen måde manden kunne vide at en hel hær på godt 60 mand stod udenfor hans dør og var hved at gøre klar til at storme ham, Alexander holdt en hånd op i luften og alle satte sig på det ene knæ mens de sikrede sig bagud for ikke at blive overfaldet hvis manden havde venner med, "Har vi fået noget at vide om maden endu?" Alexander stemme var dæmpet og fuldtstændig rolig, der kunne høres en lille skratten da en mand begyndte at snakke i hans øresnegl, "SKRAT... Hans navn er Edward... han er djævel, vi kan ikke finde mere på ham i databasen sir", Alexander nikkede og slukkede igen for øresneglen, lidt intel var bedere end ingen, men det havde været bedere om at han vidste hvad denne djævels kraft var. Alexander listede vider hen af gangen og lavede et håndsignal til de andre mænd han havde med sig, der blev bare nikket og magaziner med selvlysende plasma petroner blev ladt i geværene, Alexander tog en finger hen over sin strube i, han ville ikke spilde for meget tid på denne splint i hans finger, det var en ordre om at skyde for at dræbe eller i det mindste forkrøble deres modstander stærkt. Udenfor begyndte det så småt at regne og Alexanders soldat holdt et vågent øje med manden der nu havde fortæret flere små børn mens han havde set det gennem kikkerten og han var ligeledes blevet mere og mere bleg i ansigtet, da så manden greb fat i en stakkels tyk pige kunne han næsten selv have gevet ordren til sniperne om at skyde ham på stedet, men vidste at Alexanders reaktion ville være alt andet end henrygt hvis han gjorde det, "Herr Komissær! Han spiser læren om lidt, har vi lov til at give ham det hvide snit herfra?" Alexander bistre stemme huggede som en slange fra den lille radio, "Afvent, vi er der næsten", manden begyndte nu at svede kraftigt, han bad en stille bøn til hvadend der måtte være almægtigt om at han snart måtte give ordren til at nedlægge bæstet. Alexander kiggede gennem nøglehullet og så ind på Edward der stod med en lille pige oppe i armene og kylede hende ned i gulvet, hun lå ubevægeligt at han måtte have dræbt hende på stedet, Alex smilede en lille smule "Fyr". Alexnaders ordre kom endelig og den stakkels mand gav ordren om at fri skydning var tillat for sniperne, der var et øjebliks ro inden lyden at 50 kaliber draganov rifler brølede igennem luften i retning af Djævlen, Alexander og hans mænd lagde sig ned udenfor døren for ikke at blive ramt ved en fejl, han håbede at hans snipere ville være istand til at stoppe manden med det samme så de slap for nærkamp, han virkede som om han kunne gå hen og give problemer.

Ed løftede hurtigt hovedet da han hørte skud"for helvede da"brumme han surt og kaste sig hurtigt ned på gulvet, han krøb hen af gulvet men blev dog ramt af et skud i den ene fod med bed smerten i sig, da han var tæt nok på børene hev han fat i en pige og kaste hende ud på gulvet, hun græd og bad om nøde men han hørte ikke på hende og kort tid efter hørt man hede skrige da et skud ramte hende og hun faldt om på stedet, de andre børn græd nu mere og så skrækslagent på djævel foran dem, Ed greb fat i en ny og smed ud på gulvet hvorefter han forsvandt ind i en af de andre børns skygge, nu var han ikke synlig mere man ku kun fornemme at han var et sted men ikke se eller hørere ham ej lugte ham, han hoppe hen i en anden skygge og videre indtil han kom til dørens skygge, han gled ned under døren og kom frem på den anden side dog var han ikke synlig endnu, han så rundt og fik øje på de mange soldater*hva fandem*tænkte han hvorefter han kigge rundt efter en passende skygge at gå i, de ville ku føle at han var tæt på men ikke mærke ham, se ham eller hørere ham samt lugte ham da hans evner var at han ku forsvinde ind i skygger og brug dem som et våben men også som flugt og gemmested.

Alexander kiggede igen igemme nøgle hullet men kunne ikke se manden mere kun en masse blod og nogen børn der sad og grad, han var ikke rigtig ked af det med børnene, civile tab var altid en mulighed når man gik igam med opgaver som denne. Alexander fælte ligepludselig en kulde omkring sig og brølede med høj stemme "Flash & Bang granater nu!", en af hans mænd fumlede kort med en granat der ville lyse hele lokalet op og blive ved i ganske kort tid, Aæexander hvade kunne regne ud at han endten kunne gøre sig usynlig eller brugte skyggerne til sin fordel, men da døren ikke var gået op var mulighedener indskrænket til denne ene. Alexander kastede sig på gulvet da granaten rullede hen af gulvet men han skreg, "Skyd på alt der ikke er mig når den går af!". Manden på den anden side af gaden på taget med sniperne så måløst manden forsvinde og hvordan en af de vildfarende kugler i stedet borede sig ind i brystkassen på den lille pige, synet var forfærdeligt, men han havde jo set sådan noget før, ikke at det gjorde det mere forkert når små børn og kvinder blev skudt hved en fejl. Han så hvordan en skygge ligesom kravlede hen af gulvet og forsvandt under døren til gangen, han stod der i et æjeblik for at fatte hvad der lige var sket inden han brølede ind i radioen med nyfunden kampgejst "Han skyggemanipulere gentager, han skyggemanipulere!", han forventede straks et svar fra Alexander der nok under normale omstændighede ville have skudt ham for at have råbt af ham over radioen, men i stedet så han ikke andet end et skarpt lys fra skolebygningen efterfulgt af et gennemtrængende brag.

Ed så på mændene det var svært at finde en skygge men da han hørte ordet granat tænkte han hurtigt og sprang så godt han ku med den sårede fod hen i en soldats skygge, han hev lidt i skyggen for at få soldaten til at lide hvorefter han så søgende rundt og fik øje på det der lignede deres chef"her over"råt han så drilsk imens han stadig var skjult i mandens skygge, han håbe på at de så ville sigte på manden så han ku hoppe vidre til den næste for så at komme til syne dog stod han nu og vendte da han hørte braget dog ramte det ikke, børne skrig ku hørers og de sidste børn ville sikker blive sprængt i stykker, et grumt smil bredte sig om munden på ham*nå jeg fik da mad*tænkte han kort hvorefter han råbte igen"her over"sag han med sin mørke dybe stemme, Ed ku jo ikke dø som djævel dog ku han blive udslettet men ville så blive genfødt som det han nu ønske.

Der kom ikke andet end et skarpt lys og et højt brag, Alexander kom lidt omtåget på benene og kiggede rundt, alt var oplyst i en selvlysende grøn farve der ikke efterlod mange skygger inde i det lille klasselokale, de børn der ikke var blevet ædt sad stadig og hulkede i hjørnet, han sendte dem et lille smil "Bliv her... jeg skal lige have ordnet den onde mand ikke", en af børnene råbte med grådkvalt stemme, "Han bevæger sig i skygger!", Alexander holdt en finger op foran munden i et tegn på at han allerede vidste det. Alexander kiggede rundt i hele rummet, men manden var der ikke, på trods af de manglende skygger var han ikke at se nogen steder indtil at en af Alexanders men begyndte at råbe, manden var straks afsløret, Alexanders mænd ville aldrig snakke til ham medmindre de blev snakket til og de ville helt sikkert ikke snakke ligenu da de skulle forestille at være i kamp, Alexander pegede førs pistolen mod hans soldat, men derefterned på skyggen, alle de andre folk stillede sig i en ring om soldaten og pegede ehnholdsvis på ham og den skygge han lavede på gulvet, Alexander lød rolig og fattet da han med en klar stemme råbte "Giv op hvem end du er, du er omringet, udmandureret og i undertal". Alexander forventede ikke at han ville give op så let og var klar til at pumpe både hans soldat og enhver anden fuld af brændene plasma.

Ed hev lidt i soldatens skygge før han så rundt han var omringet nu det var tydeligt dog gav han ikke op så let og besvarede bare lederen med en kold knurren som kom dybt nede fra hans mave, han lod sig dog glide ud af skyggen og begyndte at skabe en let vind med hjælp fra sine vinger som sad fast på ryggen og lignede dem en flagermus havde bare større og i rød, han så rundt på dem alle med et iskoldt blik i de gule øjne"lad mig se jeres leder og ikker jer"brummede han koldt, han så kort hen mod børene hvorefter de gispe af skræk, han holdt nu godt fast i sin stok imens han blot afvendte svar, han var klar til lidt af alt og ville ikke gi op uden kamp og sådan var han bare, han havde oplevet meget gennem 2001 år og havde endda været med til at sætte Jesus på korset en ting han aldrig glemte og drille kristne med så de blev sure på ham.

Alexander kiggede aldeles uimponeret på skabningen der måtte være en form for djævel, ikke nok med at den prøvede at være trodsig, den måtte være direkte opsat på at dø, den havde foladt sit skjul, stod i en ring af soldater der pegede på den med ladte gevære og der var kun en skygge i hele lokalet, den som han lige var kommet ud fra. Alexanders sten ansigt var ikke til at aflæse, med rusten stemme brummede han af djævlen, "Jeg er lederen her, rør dig og det bliver det sidste i denne verden du gør!", der var en uhyggelig lyd af gevære der afsikrede og var klar til at overså deres mål med det brændene plasma, det hele var latterligt for Alexander, han havde sendt så mange mænd afsted mod denne mand, han havde forventet at midste nogen stykker, men det så ikke ud til at blive tildfældet denne gang, "Læk stokken fra dig og overgiv dig, det er mulighed et, eller du kan prøve at kæmpe igen/trække vejret for tungt og du kommer til at svine vægen bag dig til".

Ed så hen på lederen han så sgu lidt mærkelig ud efter hans mening man han fik dog hurtigt færten af vampyr så manden var vampyr, han lo koldt"dræb mig og jeg vil genopstå som det jeg ønsker, hvorfor? fordi jeg er djævel"sag han koldt imens han nøje tænkte på en plan som ku få ham ud af dette, hans vinger stoppe og blev foldet sammen på ryggen, uden mag ku se det rørte hans ene fod let skyggen hvorefter flere end 10 mystiske skygge væsner kom frem og angreb alle soldater imens han selv så koldt hen mod lederen "min stok den for i aldrig"sag han iskoldt, væsnerne prøvede at hive våbene ud af mændenes greb.

Alexander fik endu et uimponeret blik da der kom skyggevæsner ud af gulvet hvor der åbenbart havde været en lille skygge, Alexanders mænd blev hverken bange eller gik i panik, men gik systematisk igan med at nedskyde eller stikke dem ned med deres knive, Alexander kiggede på Djævlen med et udtryksløst ansigt, "Dine små legedyr står ingen chance mod Speznas soldater... helt ærligt vi har kæmpe mod folk som dig så længe at vi har lært at bruge sølv og plasma...og hvad angår dit liv, så fortrækker jeg dig mindre levende end du er ligenu, om du så skulle ende med at blive noget andet er jo bare en hage!". Alexander rettede sin pistol imod djævlens hoved og trykkede langsom på aftrækkeren, "Sidste ord i dette liv?", der gik et øjeblik inden et højt knald kunne høres fra en 45. kaliber pistol.

Ed lo koldt"tro du jeg lavde dem så godt jeg ku de der er intet i forhold til andre jeg har skabt"sag han koldt og fnøs"jeg vil altid huske dem og jeg vil finde dem igen"sag han koldt, Ed kastede sig hurtigt mod gulvet for at ungå skudet han ville ikke dø nu og slet ikke her det var ikke stort nok til ham, han kom hurtigt på bene igen hvorefter han bevægede vingerne og lette fra gulvet og begyndte at flyve mod en soldat, han hev mandens våben ud med fuld kræf hvorefter han rette det mod ledern og sendte et skuf´d afsted mod fyrens ene ben før han fløj mod udgangen dog skød han efter folk på vejen.