Når mørke forsvinder... Jasmin

S: Forêt - Skoven.
T: Kl. 08:56.
O: Grene og vådt. En enkel hjort kan ses ved bregnerne.
V: Solen er på vej op. En stille dag, lidt tåget.

Næsten alle skovens dyr vågner op. En ny dag begynder, faktisk begynder dagen med tågen.
Men nogle af dyrene var ikke tæt på et bestemt træ. De holdte sig langt væk fra det, fordi de fornemmede noget mørkt og ondt.. Faktisk noget som gjorede dem bange. Denne træ var en birketræ. Dens hvide stamme var meget bred. Hvad var det med det træ..? Siden fuglene ikke sad på dens grene, siden hjortene ikke gik hen til det. Denne træ var omringet af tågen, som skjulte et væsent.
Det var en pige.. Ja, faktisk en nonne. Hun sov, hendes ben og arme hang ned af birkens grene. Rimeligt mærkeligt sted for en nonne..? Grenen var ikke særlig tyk, men det mærkelige var, den ikke knækkede.. Men denne nonne var ikke en helt almindelig nonne. Dumt tanke..?

//Sorry det blev for meget.. Men håber du kan nå det..//

Jasmin var ude og gå. Sig en mogen tud hun var meget frisk om morgen når hun var vånde tidliget, så var hun uden for og gå nogen lange tur i skoven hvor hun bor. Her i skoven var hendes hjem efter så mange år alene hun mærke noget koldt og ondt, og fik øje på en nonne i et træ jasmin kunne ikke holde op med at grine. Af nonnen da det så meget sjovet ud

Denne nonne, sov slet ikke. Hun ventede bare på et bytte. Men hun mærkede da det var en pige.. Det var det eneste hun kunne mærke.
En lille tanke slog hende ind. *Skal jeg spille uskyldig.. Eller ikke.? Nææ.* tænkte hun. Pludselig gav hun sig en ryk og gled ned fra grenen..
Faktisk var det med vilje.. Men det skulle ligne en uheld.. Hun landede med ryggen på en anden gren. Det gav en ordenlig knæk, og denne gren knækkede over hendes vægt. Hun faldt ned i bregnerne. Hun vågnede med et sæt "Gudskelov og tak hvad skete der.. Av.. Hvorfor er jeg ømt..?" mumlede hun klodset..

" du faldt ned fraq træet. De lå og sov i og hvorfor lille en nonne i et træ og sover det kan jeg ikke se, det gode ig de slog dem vel ikke så slmet 2 sagde Jasmin og gik hen til. Hende for at hjælpe hende op igen hun viste ikke hvad Nonne endlig var og lod til, til at være bange for hende det hun hade mærke føre var helt væk. Det var indet spor af det ond og kold mere

Et lille kejtet smil kom frem "Æhh. Jeg tror jeg var faret vildt.. Men jeg faldt i søvn.. Men jeg ander ikke hvorfro jeg havnede i det træ..?" sagd ehun imens hun peget dumt på træet.
Hun betragte pigen. Ok.. Det var ikke et meneske.. "Mit navn er... Hey hey.. Nej glemt det." sagde hun og lavede korsets tegn på brystet "Du er en fremmede.. Men tak for hjælpen" sagde hun og så sig om. Skulle hun mon til at spille sit spil.? Bag hendes maske smilede hun ondt. Hun elskede at lege med hendes bytte. Hun så en enkel fugl tudet af sidde på en af birkens grene. En tanke slog ind i hende *Hvorfor sad du der ikke før..? Jeg gøre da ikke dig noget.. I hvert fald ikke endnu* tænkte hun og bukkede for fuglen, som en venlighed.

" det er okey. Jeg forstår men nu vil jeg hjem og spise min morgenmad de kan komme med vis de er sulten, Jeg har mad nok til os begge 2 vis de alser har lyst til at spise med " sagde jasmin. Og rette sig op og bøste sit tøj af for jord og støv, selv om hun var havlt mennske og havlt elver var hun meget renlig af natur

Hun så dumt ud.. Bød hun lige ud på en slags.. Altså spise..? Skulle hun spise.
HUn tænkte sig om "Nå ja.. Det vil jeg med gerne.. Hvad hedder de forresten.. Og ja, mit navn er Yukina" sagde hun med et anstrengene smil.
Kunne hun mon blive ved. Denne pige var noget.. Men hvad.? Men hun var ligeglad. Hun rejste sig op og så sig om. Skovens dyr havde tudet nu at komme. En tanke slog hende ind "Du er en elver.." udbrød hun..

" jasmin er mit naven. Og jeg er halvt mennske og halvt elver sådan set men elver er jeg en lille del af. Efter min far som var elver og min mor som var mennske " sagde Jasmin og begyndte at gå ned i mor en lille skovsø for nogen får meter de fra lå Jasmins hjem, en lille hytte med alt hun hade brug for

Hun betragte hytten og prøvede at få informationer ud af det her. Det virkede mærkeligt. Hun var halvt af hvert. Hun betragtelidt den måde Jasmin er på og gjorede. Smukt og elegant, men ikke forsigtig nok. Hun sukkede. Nå ja, hun kunne godt nok holde pause med at gøre ondt. Måske bare fålidt at vide hvem hun er, også bedrageri..

//logger af, men skriver måske i morgen. ses

Jasmin lukke døren op. Og lod hende komme ind Jasmin gik i gang med at lave med til dem, hun var meget stille når hun lavet med ellers gik det bare galt med maden. men hun var rigtig god til at lave med da hendes mor hade lært hende det, da hun var helt lille pige på godt 4-5 år


//okey sov godt //

Hun sukkede da hun så hende lave mad. En rumlen hørtes. Hun sukkede endnu en gang. Måske var hun blev mildt mod andre. Nej! Hun snyder den bare også går hun til angreb. Men inden hun havde tænkte færdig betragte hun hende. Hun var ensom..? Var hu ikke det..? Hun sattes ig på gulvet, som om hun var en lille pige. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Men bare sad der og så rundt.

Jasmin var søde og venlig. Og satte maden på bordet og dække op til dem begge to, hun hent vand i en lille brønd bag ved hytten her fik hun frisk og kold vand være dag. og når det regen var brønden helt fuld af vand