Først forsvinder tankerne, så forsvinder følelserne og så forsvinder jeg vist.. //Malakel=Privat//

Af tusmørket, som kaldte natten, fremmanede bæstet der skulle til at træde ind i det smukke lidt halv gyselige sceneri som ville udspille sig præcis som det perfekte skuespil det nu engang ville have været hvis det altså blev opført engang i tidernes morgen. En raslen var det første tegn på hans tilstedeværelse, en lav lyd der stille blev større og større, dets tættere han kom på en. Så var der følelsen af panik som ens sanser ville opfange: noget der kom ens vej, få kroppen til at dirre med angst et øjeblik da den i underbivestheden kendte til dette væsen. Alle havde drømt om det, alle frygtet det så inderligt som små når de lå i deres seng om natten. Monstret i skabet, undersengen, ved siden af den store bamse i hjørnet, øjnene ude fra gangen man syntes bare blev ved med at stirre på en men man turde ikke rejse sig og lukke døren da man så ville være bange for at den blev gal og farede på en, så derfor lå man musse stille under dynen og ønskede den væk. Hans skridt var tunge og faste, beslutsomme og før man rigtig vidste at han var til stede kunne man høre den mørke brummende stemme der emmede af et øjeblikket had. Så mørk og rungende at man næsten kunne blive hypnotiseret af den, forførende som ens første frække fantasi med en mand man vidste ikke elskede en, men alligevel var tanken om hans hænder og kys så tiltrækkende at man blev nød til at gispe efter vejret.
,, Røven af min gynge, tøs...", blev der sagt.
Ordrene ikke just pæne, og hvis hun skulle have modet til at se op ville hun stirre ind i et par grøn gullige, lysende øjne. Et kantet, hårdt ansigt.

De grønne hadefulde øjne blev smallere som hun var flabet overfor ham. Hvis der var noget han hadet mere end noget andet i hele denne forbandede verden så var det små piger der gerne ville prøve at være mænd. At være noget de bare ikke var eller kunne blive, sådan nogle som denne lille sag var og forblev en af de slags kvinder der burde få en lussing hver gang hun satte sig imod, blive sparket til når hun ikke gjorde hvad hun fik besked på, og gennem kneppet til ukendelighed for de ord hun respektløst var kommet med. Hvis hun virkelig ville have en beskidt mund eller tunge, kunne hun bare sige det og han ville med glæde gøre den beskidt! Hun ville ikke nå at stille sig væk fra gyngen, måske ikke engang nå at reagere før en flad hånd kørte igennem luften, slog til regnvandet og snart klaskede imod den smukke unge aspara's kind så det gav et rabalder. Han holder ikke igen, men fordi det blot var med flad hånd ville de røde afmærkninger blot printe sig imod pigens smukke hud, og ikke lade hende stå tilbage med et brækket kæbeben eller noget lignende. Efter at have slået asparaen for Ma'lakel et overlegent skævt smil, det faktum at hun er aspara er nok til at han ville have lyst til at brække nakken. Hans mørke stemme lød igen, denne gang mere truende:

,, Tal pænt, lille horetøs.. Der er ingen der gider kneppe en aspara med beskidt mund, er der vel?".