dejlig solskins dag-Len~privat

Tid: en dejlig eftermiddag
Vejr: flot solskin med lidt skyer
Omkring: ingen endnu
Sten: skoven

Loveday gik bare rundt i skoven som hun plejede at gøre, men denne gang gik hun på stierne, det var hende holde de mindre stier ryddet sp folk kunne gå på dem uden at skulle flytte en masse planter og ukrudt, hun var ved at rydde en sti og den var meget tæt begroet med planter og andet, det var ikke et nemt job, men det var da noget at lave stedet for hele tiden bare gå og synge inde i skoven hvor ingen kunne høre hende, kun dyrene kunne høre hende når hun sang inde i skoven for hun var tit meget dybt inde for at kunne synge i fred for alle mulig der kom gående på stierne . det var godt hun holde stierne ryddet bare lidt, mange folk sys tit det var mærkeligt at de stier hele tiden var så pænt ryddet, men de tænkte jo bare at det var flok inden fra byen som havde gjort det, men det var hende og hun var også ved at være godt træt af at det hele tiden var folkene inde i byen der fik rosen for det arbejde hun havde gjort, men hun viste sig ikke for nogle, med mindre de ikke ville hende noget ondt, men det var jo ikke lige altid man kunne vide det og det gjorde hun heller nu, da hun var ved at rydde en sti

Len nød den kølige brise, der fik håret til at svinge let og ørenes hår til at flyve samme retning, imens de stod helt tilbage i ren afslappethed. Hans alt for tætte, førhen hvide, t-shirt knugede síg om hans overkrop som en kold søjle. De dybrøde øjne faldt langs stien rene gang, der så ud til at blive gjort rent rimelig tit. han snøftede let, var hverken forkølet eller snottet, men bare for at virke mere menneskelig, end han egentlig var. Den følelse af liggyldighed, der strømmedes igennem ham, var rimelig eksentrisk og så normal, at han næsten var ved at blive gal.
Nu var spørgsmålet.. Hvem var ikke gal her omkring? De sidste par væsner han var stødt på, havde været pænt glubske og rimelig psykotiske at se og høre på, især den gryntende, vorteberynkede, flommeflæskede mandsling, der havde prøvet at angribe Len og fange ham som en ussel slave. Det var dog ikke lykkedes, beviset sad som små blodpletter på trøjens nedrekant, ved buksernes bælte, der holdt fast 2 våben, der mindede om indiske specielle sværd til snigmordere, som han jo også var.
Det eneste han ikke var, var professionel eller indisk for den sags skyld, han var bare en ikke særlig speciel sværdkæmper, der udførte snigmord for få slanter.

hun rejste sig op igen, hun tørrede sig lidt over panden med den ene hånd"puh, det er hårdt"sagde hun til sig selv, hun hørte først nu der var nogle, da en gik fordi den sti hun var ved rydde, vinden tog fat i hende lange nødde brune hår og legede lidt med det, hun flyttede det fra sit ansigt, hun smuttede hurtigt ind i mellem træerne ikke så langt der fra*hvorfor går der osse en rundt her ude, og så lige nu, jeg er ikke engang halv færdig*tænkte halv vredt for sig selv, hun kunne ikke lide at blive forstyrret i sit arbejde og slet ikke på en dag som i dag, solen stod højt på himmelen imens nogle få skyer drev fordi den og lavede nogle små skygger en gang imellem, men det var ikke i ret langt tid de var der. hun kiggede lidt rundt og at se om han havde opdaget hende, hun håbede at han ikke havde set hende, for hun var altid kommet i vanskeligheder når nogle så hende i skoven, men det var jo osse det mest oplagte jage sted, her var masser af gemme steder, men man kunne altid finde det ledte efter på grund af alle de tørre grene på jorden og de ville knække hvis an trådte på dem og det var lige det hun kom til at gøre og det lyder ikke på samme måde som når et dyr træder på en, hun kiggede lidt frem for at se om han havde hørt det. hendes øjne var to farver, det højre var den flottes havblå og det venstre var flot ildrød, de fortalt om hendes evner, det var derfor hun tit gik med en kappe og en hætte for at skjule det.