en dejlig sommer dag-Luten privat

Tid: en dejlig sommer dag
Vejr: irl
Omkring: ingen endnu
Sted: skoven

Moki gik stille rundt på skov stierne, hun var tit i skoven, hun sys der var smukt og stille, så man kunne høre fuglene synge fra de grønne træ toppe, solen banede sig vej ned i gennem bladene og den ramte hende let i hovedet, hun havde ikke noget imod det, hendes drage gik ved siden af hende så godt den kunne, den var jo rimelig stor da den var en fuld voksen en

lidt fra hende. Gik en lille 7 år gammel dreng det var Luten en lille gadedreng ude af milie og venner, han hade sortbukser,en mørkegråbulse en lysegråbrun trøje. og nogen gammel flyverbriller han var ret svaget og tynd at se på, han vejet minder nomalet han var 1.45 cm høje og han var ret ble. Og hans mørkebunehår og lysebruneøjne gjore ham meget nutte at se på

hun hørte der gik en bag ved hende, hun vende sig om og så den lille drag, hun fik sin drage væk så den ikke skulle skræmme den lille dreng, det ville være synd for ham, hun gik hen og satte sig op af et træ, i kanten af stien, hun viste ikke hvad den lille dreng lavede i skoven helt alene, det kunne godt være farligt selvom det var højlys dag

Luten gik svaget frem af. han så slet ikke hvor han gik da hans var ved at falde hen da han var træt, og ikke hade sovet noget vider i nogen dage hans gaben og gik forbi hende. Uden at se hende han forsatte ned af stien ned mod skovesøen, som lå ved grensen til den mørke skove han satte sig ved søen og så ned i vandet.

hun gik efter og stoppede lidt væk fra ham da havde sat sig ved søen"nu må du passe på lille ven, vi er ikke langt fra mørke skoven"sagde hun stille, hun fjernede stoffet over sin mund og næse så hendes smukke og blide ansigt var fremme, hun havde et blidt smil på læberne, hun satte sig ned et stykke væk fra den lille dreng, hun ville helst ikke gøre ham urolig, hun kunne se på ham, at han var meget træt

Luten så på hende og nikke svaget. Han sad og vugge fra side til side da han var ved at falde i søven han var, meget træt og kunne sove på stedet men han ture endlig ikke. At falde i søven ved søen da han ikke kunne svømme hagik over til hende og satte sig ved foran hende og med et svaget bump sove han. Han var så søde og nutte når han lå og sove uanset hvor henne han var

hun tog sin form for jakke af og lagede den over ham som en dyne, hun fik sin drage frem, som lagde sig på vagt, med sit hovede ved drengen så han ikke skulle komme til skade, hun så ikke nogle fare i drengen, hun smilede blidt af ham, hun lod han bare sove, hun rejste sig op og begynde at lede efter noget at spise, hun fandt noget og hun fik osse ned lagt en hjort, hun gik tilbage til drengen og sin drage, hun fandt brænde og tænde et lille blå og begynde af tilberede maden så der var mad når drengen en gang vågnede igen

luten hade mærke dragen. Men var ikke bange for den han lå tæt ind til den med hovedt ved dens hoved, hans så meget svaget ud når hans lå sådan og han hade et åben sår på. Armen efter han var komme i mellem nogen kæmpen da hans sammel småpegen, smamen til mad og de hade skadet ham ude at tag sig af ham bag efter. Så såre var stadig væk åben og blødte en smule men ikke meget mere

hun så det, efter hun havde lavet mad, hun fandt noget forbindning frem, og tog sig af hans sår på armen"din lille stakkel"sagde hun stille, hun havde ondt af ham, det var derfor hun tog sig af ham, hun sys ikke det var rimeligt at sådan en lille dreng skulle gå rundt helt alene og skal klare sig på egen hånd, hun fik forbåndet såret

Luten gabet og var ved at vånge igen. Han satte sig op af dragen han gabet svaget, hans øjebcar blanke og små han hade det ikke vider godt han hade klar sig selv. Siden han var 4 år gammel på gaden da hans foprælder forlode den verden, en storefuld aften i november

hun kiggede på ham"er du sulten?"spurgte hun ham da han var vågnet, hun tog et stykke rå kød, dragen åbnede bare munden imens dens hovede lå på jorden, hun smed købet ind i dens mund og den lukkede stille sammen igen, hun smilede til drengen, hun blev færdig med maden og kigegde hen på den lille dreng og ventede på hans svar

" ja en smule. Har iekke spite siden i går aftes så ja jeg er sluten og mit nave er Luten " asgde Luten svaget, Han sad lænde op af dragen hans så ret trist ud. Men også syg ud han hade feber og det var ikke godt for ham lige nu da han, næsten indet fik at spise være dag

hun fandt en lille tallerken frem og puttede lidt mad på den med en gaffel og gav den til ham"her min ven"sagde hun, hun smilede, hun tog noget selv osse og begynde stille at spise, det smagte rimelig godt i forhold til de råvare hun havde at gøre med fra skoven, dragen passede bare på drengen"det er ser ud til at min drage godt kan lide dig, den plejer ikke at ligge sig ved en fremmede så hurtigt, så der må være noget særligt ved dig, han godt kan lide"sagde hun og spiste noget mere

" jeg er ikke bange. og og slet ikke farelig jeg er kun et lille barn endnu og tak det smaget djeliget " sagde Luten, og tog en mundfuld af maden han hade ikke får sådan gode mad. Siden hans mor gik bort den aften i november for 3 år siden

"det er nok det"sagde hun med et blidt smil, hun blev færdig, hun gik hen til dragen og nussede den på hovedet, hun kiggede ned på drengen"vil du prøve at sidde på hans ryg, bare rolig det er ikke farligt"sagde hun, hun var bare venlig ved den lille dreng, dragen nøs en lille smule, men lå så stille bagefter igen

Luten nikke svaget. Han hade aldrig reden på en Drage før og det kulle nok blive skæget, han rejste sig op og valken ret voldesomt ind han falde tilbage i siddenstilling. Han var svække af hans periode ude mad so han var ikke ret stærke eller noget, ham linde mest en dukke sådan som hans så ud

hun løftede ham op"så du pas nu på"sagde hun med et smil, hun satte ham på dragens ryg, dragen lå bare stille, indtil hun havde sat sig op bagved Luten, hun holde blidt om ham så han ikke skulle falde af, dragen begynde stille at rejse sig op, men ikke for voldsom den ville ikke havde dem til at falde af

Luten holdt godt fast. Han var ikke så bange men en smule var han da for han ahde aldrig reden på nogen som helst, ikke en gang engyngehest som lille det var hans for skrøbelig til. Så han sad helt stille for ikke at falde af dragen han mærke at hun holdet omhams, for at hans ikke skulle af ned af dragens ryg

dragen begynde stille at gå rundt stille og roligt, hun gav ikke slip på ham og dragen ville heller ikke havde ham til at falde af, den ville passe godt på drengen, når den kunne det, den var jo rigtig Moki's tattoo på hendes venstre ben

Luten holdt rigtig godt fast. For ikke at falde ned hans så på hende da han følde at hans skeulle brække sig, holdt han venster hånd for munden og blive endnu mere bleg en før. Han skulle kaste op nu han ture ikke ud over dragen

hun så det, hun fik ham ned fra dragen, hun var hoppet ned med ham i armene, hun satte ham ned på jorden igen"du er da vist syg min ven"sagde hun, hun havde mærket hans pande og den var meget varm

Luten løb hen til et træ. og brække sig han hade det ikke godt hans hade feber og kaste op i flere minuter, hans så på hende og kom hen til hende valken og meget bleg og varm. Han satte sig ned på jorden og så meget svimmel ud at ahsn lag sig ned, og kunne slet ikke forkuser på nogen eller noget

hun tog ham op til sig, dragen havde lagt sig ned, hun satte sig med Luten op af den, hun holde ham tæt ind til sig"sov bare lidt, vi ingen steder det lover jeg"sagde hun stille Luten, hun begynde at nynne en stille vuggevise for ham

Luten begyndte at falde i søven igen. hans feber gjore ham træt og søvning at han sov ret hurtig han sov ind til hende, og dragen som han sad op af hans små øjne var lukke. Og han trak stille og roliget vejet i mens han sov

hun sad bare og vuggede ham og nynnede stille, dragen holde dem begge to varme, Moki ville ikke give slip på Luten, han var jo så lille, dragen snussede lidt til Lutens mave for at snusse til ham, bagefter ligger den hovedet på jorden eller langt fra Luten