søen, et roligt sted? (Destiny)

Hun sukkede selv kort, hun rystede sig let, for at få liv i sig igen. Slap af? Hvordan skulle hun lige slappe af? Hun havde jo lige hænget ud over vandet. Hun kom med et stille fnøs over hvad han sagde. Hun havde kort lyst til at knurrede af ham, men hun holdte sig tilbage. Hun var jo ikke så voldelig, eller nogle gange. Men så var det bedste for sjov, hun plejede ikke at slås for alvor. Hun kiggede på ham, hun følte kort af han stirrede ned på hende. Hun pustede stille ud. ”England, hvad med dig selv?” spugrte hun stille med en små rolig undertone. Hun var ved at komme til sig selv, efter hendes chok.

Han så hårdt på hende da ham fornemmede en slags uvilje vis man kunne kalde det det. Vis det var kunne de sagtens tage en slåskamp lige nu og her, han ville sikkert vinde, hun var jo bange for sit eget element.
Han overvejede slet ikke at besvare hende vis det skulle være på den måde, men nøjes med ikke at svare i noget tid, men sad bare og så sig dovent omkring.
"lidt over det hele"

Hun sukkede stille, hun vidste ikke helt hvad hun endelig skulle sige. Efter det der var sket, var altid bare lige ændret. Hun skulle ha tænkte sig om, før hun havde gjort noget. ”Lyder fedt… Og hvor er over det hele?” spurgte hun stille, hun kiggede op på ham. Hun rejste sig op, hun kiggede kort ud over vandet, før hun lod sin blik på ham.
Hun sendte ham et stille og rolig smil. Hun var kommet helt til sig selv igen.

"Well...Spanien, Frankrig, England, Irland, Skotland..." han remsede bare de steder op hvor han havde været de sidste par år, ellers kunne det godt tage lang tid.
Han så lidt på hende og sendte hende et træt smil tilbage.

//Undskyld, der sker bare ikke helt nok til at få min krea igang^^//

Hun smilte let til ham. Hun tænkte over på alle lande han havde været i. Når hun tænkte over det havde hun ikke været i mange lande. Hun havde været her, og i England. Hun havde aldrig været på ferie i et andet land. Hun undrede sig kort over, hvorfor hun ikke havde det. Hendes forældre havde rejste meget... Men hun havde aldrig været med. Hun lagde hovedet let på skrå, og tænlte videre over det. "Det lyder meget fedt, hvordan er de lande? Kender kun til England..." sagde hun med et smil. Hun kiggede på ham, hun var dog stadig en smule bange for at han kunne finde på det igen. Hun sukkede stille over sig selv.

//Det er helt okay ^^

"Det kommer an på hvilke øjne man ser dem med og hvad man vil" sagde han kort, han orkede ikke a skulle fortælle en masse om det, det var fortid, endnu vigtigere, hans fortid, og det gad han faktisk ikke dele med andre. Man måtte leve med uvidenheden.

Hun kiggede på ham mens han talte, hun smilte til ham. ”Jaeh, det kan jeg godt se,” sagde hun smilende og nikkede kort. Når han sagde det på den måde, kunne hun jo godt forstå det. Alle er jo ikke enes, det ville være lidt underligt hvis alt var enes. Men det ville også være helt igennem kedeligt. Hun tænkte lidt over det, hun smilte dog lidt og kiggede ud over vandet. Hun var egentlig ikke særlig godt til at holde en sametale kører. Hun lagde hovedet let på skrå, hun tænkte ikke over at han ikke sagde noget mere, selvom hun havde spurgte ham.

Han rejste sig op og gik lidt rundt, her var...kedeligt. Kort sagt. Der skete ikke en skid.
"Nå...Men jeg må nok hellere gå ud og finde ud af hvad min rolle i det her spil skal være" sagde han og regnede ikke med hun helt forstod det han sagde. Han mente spillet, krigen der havde været, med eller imod? Dobbelt? Viden? Alle mulige ting... Mest af alt så han sig som neutral, en neutral der sikkert kunne være nyttig vis folk fik øjnene op for ham. Måske.
Han så lidt på hende
"Er ikke så god til bare at føre en normal samtale" smilte han